Kategorier

Lad dem råbe på Slotspladsen

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den tirsdag den 2. oktober 2007.

I dag åbner Folketinget. Ved middagstid står statsministeren på talerstolen for at redegøre for 'Rigets almindelige tilstand' alt imens landet er præget af demonstrationer, hvor den største finder sted lige uden for Christiansborg på Slotspladsen. Her vil talerne være mange, røde faner vil vaje, bannere vil udtrykke de 'rimelige' krav til regeringen og en ukritisk presse holde sine mikrofoner frem. I sin tale vil Anders Fogh forsøge at overbevise 800.000 offentligt ansatte om, at regeringens kvalitetsreform, hvor den vil investere gigantiske 50 milliarder kr. i offentlige bygninger, er svaret på deres krav. Samtidig vil regeringen frem mod 2015 spendere hele det økonomiske råderum på 51 milliarder kr. på at øge det offentlige forbrug i en grad, der overgår selv socialdemokraternes vildeste fantasier. Alligevel står de offentligt ansattes organisationer og deres medlemmer uden for på Slotspladsen og kræver mere i løn og flere hænder til at udføre de samme opgaver som i dag. Politikernes opgave er at være deres ansvar bevidst ved at sikre og tage hensyn til det brede samfunds interesser. De bør derfor ikke lade sig gribe af folkestemninger ligesom Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der vil forære skatteborgernes penge til de offentligt ansatte uden anden modydelse end håbet om en vælgergevinst ved næste folketingsvalg. Hvis Fogh er sin opgave voksen, så forsvarer han nu den almindelige borgers interesser ved at overhøre demonstrationerne. Opgaven med at forhandle løn og arbejdsforhold '“ som det er sædvane i dette land – bør han overlade til finansministeren, kommunerne og de faglige organisationer.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

4 kommentarer til “Lad dem råbe på Slotspladsen”

Jeg synes du falder for regeringens udlægning af dens udgiftspolitik. Se evt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregninger på bl.a. de “gigantiske 50 milliarder kr. i offentlige bygninger” – analysen, at der absolut ikke er tale om “gigantiske 50 mia. kr.” er så vidt jeg ved ikke blevet modstridt.

Altså er du enig med Jarls efter min mening forkerte udlægning af regeringens udgiftspolitik?

Jeg er uenig i at man fortsat skal fodre parasitterne i det offentlige før de har lært at bruge de enorme summer, de allerede har til rådighed, effektivt.

Sæt velfærdsjunkierne på en kold tyrker.

Lukket for kommentarer.