Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Venstres Oktoberrevolution

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 5, 2007

Comments icon

Ingen kommentarer

Jeg troede næppe, at det er sandt, men i dag stod min tro at læse i dagbladet Børsen, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen '“ Venstres chefideolog m.m. pludselig bekendtgør at , at VK-regeringen næste gang vil gå til valg på at sænke skatten yderligere, hvis og såfremt, at der altså er et råderum til det:

Børsen: Står det i et regeringsgrundlag efter et kommende valg, at hvis der er råderum, så skal skatten sænkes?

– Selvfølgelig. Hvis vi finder et råderum, så kommer der også skattelettelser. Det er helt afgørende, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, og at vi har de hænder på arbejdsmarkedet, der skal til. Men selvfølgelig er det vores mål at sænke skatten, siger Claus Hjort Frederiksen til Børsen.

Beskæftigelsesministeren slår fast, at skattelettelser skal gennemføres med udgangspunkt i skattestoppet. Ikke i en skattereform, hvor alt er i spil, skriver Børsen i dagens absolut mest interessante politiske historie.

Hvor ville jeg dog gerne tro på, at Claus Hjort VIL flere skattelettelser. Men alt tyder dog på, at Venstre allerede nu '“ ganske få timer efter at man kunne læse hans udtalelser i Børsen – er på vild flugt fra beskæftigelsesministerens udmelding. Således lægger skatteminister Kristian Jensen allerede luft til den, for han vil ikke udtale sig om hvad der står i et kommende regeringsgrundlag. Mon ikke at den politiske ordfører, skatteordførerne m.fl. vil fortsætte med at lægge afstand til Claus Hjort? Måske har Anders Fogh ringet til ham og sagt: 'Idiot, idiot, idiot', for så at lægge røret på. Det plejer jo at være beskæftigelsesministerens opgave som indpisker. Det bliver spændende at høre statsministerens kommentar på tirsdag til pressemødet.

De konservative må være rasende på Claus Hjort og Venstre. Bendt Bendtsen lagde bånd på sig selv før, under og efter de konservatives landsråd i weekenden for ikke at melde for konkret ud om skattelettelser i ren loyalitet overfor regeringen. Nu kommer Claus Hjort så og profilerer sig på at love skattelettelser. De konservative må føle sig til grin. Hjort har ellers et synspunkt som han bekæmpet med næb og klør i og uden for Venstre. Da Jens Rohde var politisk ordfører var snak om skattelettelser ligefrem 'usympatisk'. Hvad har ændret sig? Der kan være flere muligheder der kan forklare Hjorts pludselige omvendelse til tanken om lavere skatter.

Claus Hjort er rædselsslagen over, at han måske får svært ved at blive valgt til folketinget i den ret hårde interne konkurrence i Nordsjællands Storkreds med andre Venstre-ministre så som Lars Løkke Rasmussen og Thor Pedersen. Derfor positionerer han sig nu som tilhænger af skattelettelser overfor liberale vælgere, som ellers ser ham som selve garanten for Venstres semisocialdemokratiske kurs. Måske har Hjort indset, at socialdemokraterne er så langt fra regeringsmagten, at det ikke længere er farligt at spille ud med et krav om skattelettelser? Sidst kunne man forestille sig, at Hjorts udmelding er et forsøg på at kvæle Ny Alliance, der længe har profileret sig især på skattelettelser. Ved at Venstre nu '“ igen '“ får skattelettelser på hylden tager de – muligvis – luften ud af Ny Alliance. Men ingen aner, hvad der drev værket hos Claus Hjort. Det bliver spændende at se, hvad Venstre melder om skat i den kommende tid!

Læs i øvrigt hvad Michael Jeppesen fik ud af debatmødet mellem Claus Hjort og V-toppens yndlingskommentator Thomas Larsen.

Læs også Netavisen 180graders glimrende leder om “Hjortens flugt”

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border