Kategorier

Berlingske-kommentator fortsætter karaktermord

Berlingske erfarer lørdag aften, at Jens Rohde står til fyring på TV2 Radio efter sin seneste medvirken i dansk politik. At Rohde har stået til at ryge ud har længe været åbenbart, og derfor går spekulationer i retning af, at han på en eller anden måde aktivt har medvirket i karaktermordet på socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen, som Ekstra Bladet lørdag lagde spalteplads til.

Claus Hjort Frederiksen har under denne valgkamp været henvist til 'bagsædet' i Venstres valgbus. Det har i stedet været Anders Fogh og Lars Løkke der både har kørt og orkestreret valgkampen. Hjort har løbende begået en stribe fodfejl, men ved sin medvirken indirekte at have bekræftet de fremsatte påstande i Bent Falberts altoverskyggende historie i Ekstra Bladet lørdag er Hjort nu blevet “kylet ud af Venstres valgbus”. “Far” is not amused…

Hjort ynder muligvis at fremstille sig selv som det nye Venstres politisk-strategiske arkitekt a la Karl Rove, hvilket senest er sket i en ny biografi “Claus Hjort – manden bag det nye Venstre”, der dog ikke er helt ukritisk.

Uanset udfaldet på tirsdag, så bliver dette valg formentligt Claus Hjorts sidste. Den hårde eksponering i TV2-Nyhederne lørdag aften, hvor Henrik Sass gjorde ham og Rohde til bagmændene bag smædekampagnen, øger næppe chancerne for Hjorts genvalg. Set i lyset af Venstres meningsmålinger, så må jeg med skam melde, at jeg tror, at Claus Hjort desværre bliver genvalgt. Skulle der være Venstre-vælgere i Nordsjællands Storkreds som gerne vil markere en afstandtagen til Claus Hjorts ageren, så anbefaler Jarls Blog at man i stedet stemmer på Venstrekandidaten Sophie Løhde.

Berlingske Tidendes Thomas Larsen benytter sig nu af chancen for som skribent på et borgerligt dagblad lørdag aften at karaktermyrde socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen, som forleden – og i øvrigt meget rammende – har sammenlignet samme Thomas Larsen med det tidligere polske kommunistiske styres berygtede talsmand i firserne Jerzy Urban. Som dokumenteret utallige gange på Jarls Blog, så har Fogh aldrig haft en bedre talsmand i den såkaldte 'uafhængige presse' end netop Thomas Larsen. Her har netop Henrik Sass Larsen tidligere vist et stort personligt mod ved åbent i dagspressen at påpege dette indlysende forhold, men måske Sass Larsen alligevel skulle have undladt at gøre det.

For nu træder Thomas Larsen i karakter som meget brugt og “uafhængig politisk kommentator” og leverer lørdag en “sober” analyse af de faktiske politiske forhold. Lad mig sige med det samme, at der reelt er tale om et karaktermord, som gør grin med Lisbeth Knudsens tidligere fremsatte luftige forsikringer og påstande om, at Berlingske Tidende leverer uhildede kommentarer og analyser om dansk politik. Der er der – åbenlyst for enhver – på ingen måde tale om.

I stedet er Thomas Larsen blevet bange for, at Anders Fogh mister regeringsmagten, hvorved at Berlingskes 'kommentator' risikerer at miste sit levebrød som hofsnog/spindoktor. Hvis Helle Thorning-Schmidt kommer til, vil socialdemokraterne næppe levere oplysninger til Thomas Larsen, på samme måde som Fogh gør nu. Hertil er tilliden til personen trods alt væk.

Derfor er Larsen '“ med udsigt til usikkerhed om valgresultatet på tirsdag '“ blevet så desperat, at han griber om halmstrået og brygger videre på Ekstra Bladets halvkvædede vise i dag, hvis påstande ikke engang avisens egentlige politiske redaktion ville røre med en ildtang.

Alle kan se det og alle ved, hvad der foregår på Berlingske. Og avisens handlingslammede chefredaktør Lisbeth Knudsen tør ikke at foretage sig noget i den anledning. Faktisk valgte hun for nogle måneder siden i stedet at kanonisere avisens kommentator:

“Thomas Larsen fra denne avis er et godt eksempel på sådan en troværdig analytiker, fordi mange både inden for og uden for Christiansborg stoler på hans indsigt og næse for situationen”

Der er tale om det værste sludder. Thomas Larsen får fra tid til anden solo Anders Fogh Rasmussens idéer og tanker serveret, og i kraft af det beholder Berlingske manden. Stort set hele Christiansborg mener, at der i virkeligheden ofte er tale om direkte politisk prostitution fra Larsens side i et nærmest chokerende omfang.

Lørdag aften leverede Thomas Larsen endnu et eksempel på en helt igennem tendentiøs analyse, hvor karaktermordet fuldendes:

'En af de mest aktive i undergravningen af Lykketoft var Henrik Sass Larsen. Han gjorde alt, hvad han kunne for at så tvivl om formandens evner til at styre partiet og lægge en holdbar linje for det kriseramte parti. Sass blev efterhånden kendt som en lækagecentral, og journalister behøvede blot at ringe for at få viden om, hvad der foregik hos Socialdemokraterne. Normalt røber journalister aldrig deres kilder, men Sass Larsens modvilje mod Lykketoft var så intens, at det blev samtalestof, når journalisterne sludrede om livet i almindelighed og forholdene hos Socialdemokraterne i særdeleshed. Derudover var Sass så højlydt, at det efterhånden blev kendt af de fleste, som havde deres gang i korridorerne på Christiansborg. Holdet omkring Mogens Lykketoft gjorde sig absolut heller ingen illusioner: De vidste, hvor de havde Sass '“ nemlig som en hævngerrig modstander, som ville gøre alt for at ødelægge formandens chance for at få succes.'

Hermed satser Thomas Larsen alt på et bræt. Kommer Thorning mod hans forventning til magten, så er Larsen efter alt at dømme helt færdig som kommentator. Derfor skal Sass Larsens troværdighed ødelægges her og nu. Dvs. Thomas Larsen har præcis samme dagsorden som Claus Hjort Frederiksen.

Her er et eksempel på, at Thomas Larsen tilsyneladende ikke aner en BRIK om forholdene på Christiansborg, som han ellers hævder at kende så meget til:

'Bl.a. havde fremtrædende Venstrefolk kontakt til socialdemokraten, og flere gættede på, at den frustrerede politiker ville skifte parti og springe fra Liste A.'

Ovenstående er rent sludder og vrøvl. Det er forkert, løgn og latin. Og alligevel trykkes det i landets fine morgenavis. Argumentation imod udsagnet er overflødig for alle, der følger Christiansborg-politik. Vær sammen med Henrik Sass i to sekunder, og bliv herefter klar over, at manden ER socialdemokrat og vil dø som socialdemokrat. Alligevel tillader Thomas Larsen at hæve penge hos Berlingske for at skrive den slags indlysende nonsens!

Men Thomas Larsen fuldender karaktermordet med disse linker:

'TILBAGE STÃ…R, AT HISTORIEN '“ mildest talt '“ heller ikke er køn for Sass. Tværtimod er den endnu engang med til at sætte spot på en politiker, som ofte kritiseres for sin brutalitet og magtfuldkommenhed, og her ligger det fremadrettede perspektiv på historien. Langt ind i den radikale folketingsgruppe er der således nervøsitet over, hvordan politikere som Sass vil agere, hvis de kommer til at stå i spidsen for store ministerier og skal forvalte en enorm magt. Hvordan vil de gebærde sig over for embedsmænd, presse og offentlighed, når de sidder på magten? Forleden udformede Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager en række principper for god regeringsførelse, men en regerings redelighed er som bekendt ikke stærkere end det svageste led. '

Med Goethes ord: Man merkt die Absicht und man ist verstimmt. Og dermed fik Thomas Larsen betalt tilbage syvfold, fordi Henrik Sass Larsen i sommer i Berlingske skrev – som sandt var – at Fogh havde hånden oppe i Thomas Larsen.

Hvorfor Berlingskes abonnenter vil betale for den slags propaganda, ja det forbliver for os andre lidt af en gåde. Men vi har dog en lille blog, der kan henlede læsernes opmærksomhed på, at Berlingskes kommentator åbenlyst fører sine vendettaer mod ledende oppositionspolitikere, der berettiget har påpeget forhold, hvor Thomas Larsen ikke kan holde sine personlige antipatier ude af sine analyser.

Men det er naturligvis i sidste ende et anliggende mellem Berlingskes chefredaktion og avisens abonnenter!

Her er en sober journalistisk vurdering af sagen om Sass Larsens påståede spionage for Venstre.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

35 kommentarer til “Berlingske-kommentator fortsætter karaktermord”

Tak, Jarl. Måtte denne analyse komme ud til den ganske danske befolkning.

Selvom vi næppe har fælles ønske om valgets udfald, vil mit ønske om Helle Thornings valgsejr kunne forenes med dit om, at Thomas Larsen snart får løn som fortjent og følger Hjort Frederiksen og Jens Rohde ud i mørket.

Tak for din analyse, Jarl. Jeg var ikke klar over, hvad Thomas Larsen havde skrevet i Berlingske. Det leder endnu engang opmærksomheden hen på problemerne med den status politiske kommentatorer har fået i det danske politiske liv.

Claus Hjorts sammenligning af sig selv med Karl Rove kan vist siges at være korrekt på et parameter: En grov mangel på politisk etikette. Rove “myrdede” fx mildest talt McCains “character” under det republikanske 2000-primærvalg.

Også herfra skal der lyde en varm tak for din analyse og dine kommentarer. Det er dejligt at erfare der stadig findes anstændige venstre folk.
Jeg har selv været aktiv i politik for socialdemokratiet i 25 år heraf 16 år i kommunalpolitik, og må sige at jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med mange gode folk fra både Venstre og Konservative. Men, med “by venstres” indtræden i ledelsen af Venstre er der sket en ændring der har fået egoister og ondskab ind som en del af Venstre. Der er ikke noget bedre end en god politisk diskussion, og ikke noget bedre end en skarp saglig diskussion om hvilken udvikling der skal arbejdes for. Kæden hopper af når løgn, smædekampagner, løgn og falskhed kommer i højsædet. Billedet bliver først helt forvrænget når den politiske diskussion bliver skævredet af alle de politiske kommentatorer der ikke kan skelne imellem deres eget politiske ståsted og det de kalder upolitiske analyser. Vi hører og læser om dem dagligt hvor Thomas Larsen desværre ikke er en ener. Pittelkow, Krause Kjær, er bare andre eksempler.
Iguder hvor vil det være befriende hvis alle anstændige politikkere kunne enes om at lukke kæften på disse selvbestaltede “orakler”
VH
Kurt Kirkedal Jensen
Vikingbanke 8
9990 Skagen

Jeg aner ikke, hvad der er op og ned, men til gengæld, at dansk politik er ret så indspist med gamle fjendskaber og venskaber.

Den her blogforfatter virker heller ikke decideret hævet over det. Fx når man diskuterer Rohde eller Hjort.

Og jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er rimeligt, og hvad der ikke er. Det er netop pointen, men nogle gange ville jeg ønske, at der kom nogen flyvende ind fra en anden planet, hvis medierne absolut skal bruge politiske kommentatorer.

4. Du har da helt ret.

Men jeg har så også lagt kortene på bordet, sådan at alle selv kan lægge til og trække fra.

Det er ikke mig, der dyrker forestillingen om den uhildede kommentator. Det overlader jeg trygt til hyklerne på Berlingske og Jyllandsposten…

Og så er det jo helt gratis at læse med her. Man er heller ikke underlagt nogen tvang til at læse, hvad jeg skriver. Jeg er helt på det rene med, at man kan have andre synspunkter og vurderinger. Ja. gudskelov 🙂

Nu har du i denne tid svinet både Kaare R. Schou og nu også Thomas Larsen til. Det er selvfølgelig helt berettiget, men når flere politiske kommentatorer også fører deres egen sag, hvem kan man så læse og stole på? bare sådan lidt?

Hvilke kommentatorer er de bedste ifølge dig Jarl?

6. Der er heldigvis mange gode og indsigtsfulde mennesker i branchen, som jeg selv med fornøjelse lytter til og læser.

Peter Mogensen, Michael Kristiansen, Hans Mortensen, Hans Engell, Jakob Nielsen, Anders Krab-Johansen, Peter Lautrup-Larsen, Ask Rostrup, Jens Ringberg, Niels Krause-Kjær, Henrik Qvortrup og Arne Hardis.

1) Jarl, jeg savner stadig at du forholder dig til hvorvidt Sass-Larsen faktisk har forsøgt at sabotere Lykketoft, uanset om det så efterfølgende er et karaktermord fra fæle venstre folk.
Kunne det være at der var noget med Sass-Larsen, siden så mange angriber ham ? (EB, Rohde, Thomas Larsen, XXX)
Eller frikender du ham fuldstændig ? så det hele bare er en ond løgn.
Og hvad er dit indtryk af holdningen internt hos soc.dem – hvor meget skader historien Sass-Larsen internt?

2) Den uhilede kommentator – undskyld, men bortset fra lidt hykleri fra Berlingske’s nye chefredaktør, hvem har så nogensinde påstået det. Men kan man ikke godt lave gode politiske analyser/kommentarer selv om man har bekendt kulør ? (Kaare R. Schou undtaget naturligvis)
Den flok du nævner i din kommentar er jo ikke ligefrem uafhængige eller upartiske.

3) Jeg forstår stadig ikke rigtigt strategien bag “karaktermordet” på Sass-larsen. Alt respekt for ham, men et karaktermord på en så relativt ukendt politiker forekommer mig mærkværdigt. Hvis vi viser et billede af ham til tilfældige folk på strøget, er det jo de færreste der ved hvem han er.
Og risikoen for bagfire synes da oplagt set fra venstres synspunkt – og har vel også vist sig at være reel. Selvom Sass-larsens ry er skadet, så har venstre jo hele dagen igår lagt ryg til angreb om ufint spil. Og selve overskriften i EB om at Fogh har spioner er vel ikke ligefrem super.

Udover at det er et usympatisk karatermord, så kan jeg ganske enkelt ikke forstå strategien bag, såfremt det er Hjort og Rodhe der er de onde bagmænd.
Hvorfor ?
og hvorfor lige tre dage før valget – det er da for oplagt. Hvorfor ikke to uger før valgkampen, så falder historien da mindre tilbage på dem selv.

8.

1. Ligesom åbenbart alle andre herunder Ekstra Bladet har jeg ingen oplysninger om at påstandene holder vand. Jeg har – ligesom efterhånden alle andre – kun hørt de løse rygter. Det er det hele. Hvordan skal jeg så kunne forholde mig til påstandenes rigtighed uden at nå til anden konklusion end den ene, at de intet har på sig?

Jeg tror faktisk, at sagen styrker Sass en smule internt. Nu har han taget “en kugle” for sagen. Man skal ikke underkende, at Socialdemokraterne faktisk er gode til at rykke sammen, når de er under et pres som dette.

2. Vi er enige.

3. Efter mine oplysninger har Jens Rohde rejst rundt med denne sag i flere år. Formentlig for at gøre sig interessant hos medierne. Jeg tror faktisk ikke på, at Fogh er involveret i sagen. Det er formentlig et Jens Rohde-stunt, som Claus Hjort – tankeløst eller bevidst – er hoppet på.

Sass Larsen er hjertet i Socialdemokraternes ret så succesfulde kampagne. Sossernes “warrom” er faktisk ikke placeret i Helles bus, men hos Sass på Christiansborg. Få Sass til at fokusere på noget andet end politiske udspil og beskydning af Venstre, så vil det alt andet lige være en fordel for Fogh.

Jeg tror – kan ikke vide det – at Jens Rohde har villet hjælpe Venstres kampagne her i slutspurten. Måske i et lønligt håb om at blive minister i en ny Fogh-regering. Der var jo ikke mange der – før denne sag – troede på, at radiodirektør-karrieren ville forsætte så længe.

Lige to kommentarer: Det er sikkert blevet nævnt før, men alligevel: Bent Falbert sagde i går, at Ekstra-Bladet også havde en kilde hos Socialdemokraterne. Historien baserer sig altså ikke alene på udsagn fra Venstre-folk.
Hvad angår Jens Rohde, har han jo ved flere lejligheder sagt, at han ikke kunne blive minister, så længe han var tvunget til at oplyse om sin kærestes indtægtsforhold.

10. Jamen så må vi jo vente at se, hvad S-kilden siger.

Mht Rohde. Mon ikke så, at Paris er en messe værd? Nu får vi det aldrig at vide, for nu bliver han med sikkerhed ALDRIG minister i en ny Fogh-regering.

Hvad er Sass smule hviske tisken på ChrBorg, mod Nyrups Kælder- mord på Svend Auken i  ´92, i samråd med “Rotte-hviskeren” Niels Helvig, dokumenteret i sammes stolte erindringer om sig selv?

“Få Sass til at fokusere på noget andet end politiske udspil og beskydning af Venstre, så vil det alt andet lige være en fordel for Fogh.”

Lyder som en rimelig forklaring. Men det kan vel ikke siges at have været en ubetinget succes – venstre var hele dagen under angreb for ufint spil, og desuden har de heller ikke selv haft fokus på politiske udspil m.m.

“Jeg tror – kan ikke vide det – at Jens Rohde har villet hjælpe Venstres kampagne her i slutspurten.”

Fair nok. Nu er jeg ikke kommunikationsekspert eller i besiddelse af nogen kampagne-erfaring, men hvis man ønsker at begå karaktermord eller at kaste med skidt, bør man så ikke gøre det lidt diskret, så der ikke ryger skidt tilbage i hovedet på en selv.
Og at stille sig frem med navn, og blot tre dage før valget, med så udokumenterede påstande, er mildest talt ikke særligt elegant eller diskret.

12. Det var en biografi – skrevet af Michael Kristiansen – og måske Thomas Larsen. Der går nemlig nogle for Thomas Larsen ubehagelige rygter om, at han dengang plankede flere dele af sit bidrag til bogen 😉

13. Jens Rohde – elegant og diskret? Come on. Give me a break! 😀

@ Jarl i nr. 9
“Måske i et lønligt håb om at blive minister i en ny Fogh-regering. Der var jo ikke mange der – før denne sag – troede på, at radiodirektør-karrieren ville forsætte så længe.”

Satte han ikke endelig stopper for ministerdrømmene ved at stå i meget firkantet modstand til Foghs ønske om, at alle ministre gør deres privatøkonomiske forhold offentlige, mens Rohde stadig var politisk ordfører?

Vurderer du, at Venstre har ladet sagen køre, fordi man har vurderet, at en dag uden politik tilgodeså Venstre mest muligt?

15. Jo, men som før nævnt:”Paris er vel en messe værd”.

Hvis – jeg siger hvis – Venstre centralt er indblandet, så kan det kun være uden Foghs medvirken og vidende. Den slags er jo alt-alt-alt for risikabelt. Fogh tager altså ikke den slags chancer! Claus Hjort er den eneste egentlige Venstremand, der medvirker i artiklen, og har vel troet at hans udtalelser ikke har kunnet skade ham. Det viste sig at være en forkert kalkule. Mon ikke Fogh har fortalt ham det nogle gange i det sidste døgn…?

Jeg kan se at HTS ønsker en undskylding fra V-toppen – netop lagt ud på berlingske.dk! Uanset om de ønsker at give en undskylding eller ej kommer de altså til at se en smule amputeret ud i denne sag. Det bliver interessant at se hvordan AFR forholder sig til det – For det bliver han vel nød til at gøre ellers virker han lidt for tæt på begivenhederne til at det er troværdigt?

Tak Andreas, jeg forstod heller ikke vendingen. Overvejede om det var noget Europa-relateret. 😉

I øvrigt synes jeg det er komisk, at HTS nu åbent tilkendegiver, at hun tror Fogh var involveret. Er det ikke en anelse dobbeltmoralsk, med mindre hun har bevis for det…

Jarl.

Du taler om personlige vendettaer og karaktermord – har du overvejet at du selv er i gang med det samme – bare henvendt imod THomas Larsen.

En sådan kritik som du leverer her har jeg svært ved at tolke ret meget anderledes med de ufatteligt spekulative motiver som du selv fyrer af sted – nemlig en personlig antipati imod Thomas Larsen som du så forsøger at bygge en historie op omkring. Med andre ord smører du så tykt på at du langt overgår hvad thomas larsen leverer.

Det er iøvrigt meget kort tid siden at du selv bidrog til en slibrig insiderhistorie om Socialdemokratiets tops/ antipati imod Sass Larsen, via Henrik Dahls blog. Man må sige at der er kommet mere kød på den sag nu.

David Trads er en anden kommentator som i sin blog leverer mange af de samme budskaber – spiller videre på de rygter der har været velkendt over det meste af christiansborg – er han “i lommen på nogen” også. Er det den næste historie du har i ærmet?

Uanset hvad så kortslutter en spændende debat med dit forsøg på at motivanalysere Thomas Larsen langt ud over rimelighedens grænser.
Og når du så samtidig nævner en Henrik Qvortrup som “en af de gode” kommentatorer, så holder alting da op, for hvis du ville spille på den tynde tangent du er i gang med, så kan man da virkelig motiv-analysere på hans nuværende historier for Se og Hør.

Men det er der ikke rigtig nogen grund til, for vores tynde motivanalyser er ikke en pind bedre end de rygter vi diskuterer til at begynde med, og vi ender med at begå de samme fejl, som vi anklager de andre for at begå.

Men hykleriet bliver bare en anelse for tydeligt.

Lad os vandre ind i “the spin room” efter partilederdebatten i aften på DR1:

Fogh fik et par gange gange (endelig!) fat i Helle ved at benytte Karl Roves gamle trick: Angrib altid modparten på dennes stærkeste punkter. Vi husker alle “the swift-boating” af John Kerry.

Fogh kaldte for første gang Helles evige mantra: Velfærd overfor skattelettelser, for gammeldags beton-socialdemokratisk tankegang.

Helles (opfattede) styrke er den friske fornyelse, den unge (overfor den gamle regering), energi overfor træthed, danmarkshistorie (potentielt første danske kvindelige statsminister) overfor en gammelmands veteran fra fortiden, mod (vi tør sige nej til skattelettelser, fordi vi tror på danskernes solidaritet (næh, det hedder sammenhængskraft) overfor Foghs gamle kyniske egoisme.

Foghs kampagnestab burde forlængst have indset, at hun kan angribes, neutraliseres og besejres som en gammeldags-tænkende Anker-socialdemokrat i ny inkarnation.

Det er ikke en gang særlig svært at gøre det.

27.

@Anders Hede

Altså jeg spiller med åbne kort i forhold til Thomas Larsen og hans analyser, og jeg har aldrig lagt skjul på mine synspunkter. Ingen tvinger dig jo til at læse mine synspunkter.

Mig bekendt var det Henrik Dahl, der på sin blog havde synspunkter om, hvad de fantastiske fire mente om Sass Larsen. Jeg havde bare den frækhed at linke og skrive om dem. Det skulle jeg måske have ladet være med?

Jeg vedstår, at jeg fortsat synes, at Henrik Qvortrup er en glimrende kommentator, selvom at han nok ikke skal kommentere Naser Khader foreløbigt.

Du er den første der har kritiseret min post om Thomas Larsen. Det er godt med lidt kritik. Søndagen var for mig et triumftog, hvor anerkendelsen og roserne regnede ned over mig – også fra respekterede mennesker i branchen. Så jeg lever fint med din kritik. Det skal der være plads til! 😉

Det er efterhånden gået op for mig, at du ikke bryder dog om Thomas Larsen, og det er jo en ærlig sag.
Men undskyld mig… hvad forargeligt er der i, at en borgerlig kommentator på et borgerligt dagblad leverer analyser, der har en borgerlig indfaldsvinkel?
Ingen, der ser, hører eller læser andre politiske kommentatorers mere eller mindre begavede analyser for tiden, kan da være i tvivl om, at de har et politisk ståsted, og at det i større eller mindre grad farver deres “indsigter” – skønt det gudskelov er sjældent, de kommer så ubesmykkede for dagen, som når Kaar R. Skov udtaler sig.
Jeg ved ikke, hvad du har imod Thomas Larsen… han er hverken værre eller bedre end resten af feltet af kloge-Aager. Men at du udråber Sass Larsen til en helt, fordi han angriber Thomas Larsen for at være “regeringsvenlig”, er dog højst besynderligt. Som skrevet – Berlingske Tidende er en borgerlig avis, så hvad fa’n kan man forvente?
Noget helt andet som valgkampen har afsløret, er, at der på Christiansborg og i forholdet mellem politikere, presse, spindoktorer o.s.v., hersker et usundt, nærmest incestuøst forhold, som faktisk er ret bekymrende.
Lige som pressens, især de elektroniske mediers, tilbøjelighed til at interviewe egne medarbejdere, der udråbes som “eksperter”, har nået et latterligt niveau.

Tihi, Sass Larsen roste forleden Kaare R. Schou for at være en saglig og objektiv kommnetator. Sass Larsen er dermed dumpet, og ikke til at regne med.

At den angiveligt borgerlige Jarl Cordua bruger så meget plads på at forsvare en angiveligt politisk modstander her i slutspurten fortæller mig et og andet om troværdigheden eller mangel på samme.

Prøver du at tale Asyl-alliancen til magten, Jarl?

@Kimpo

Formår du at skrive et indlæg uden at kalde folk navne – har du så svært ved at håndtere det når folk er uenige med dig, så søg hjælp.

30.

Det rene vrøvl.

Thomas Larsen er ikke “borgerlig kommentator” han er ifølge sin chef Lisbeth Knudsen uhildet kommentator. Det er DET hykleri, jeg påopeger. Havde han bare stået ved at han var Anders Foghs kommentator, så havde alt jo været åbent. Men det er jo netop det, der er problemet med Thomas Larsen, at han ikke vil stå ved sin politiske dagsorden.

Jeg udråber på ingen måde Sass Larsen til helt. Men du synes vel bare man skal købe udokumenterede beskyldninger? Det siger jo alt om din vurderingsevne, men jeg tillader mig nu at være helt uenig.

31.

Jeg forsvarer da en politiker, der bliver “henrettet” uretmæssigt af en politisk kommentator, der blot er bange for at miste sin hovedkilde til sin tendentiøse analyser. Og det vil jeg gøre til hver en tid!

Jarl, for fa’n!
På den ene side udvise du en forfriskende kynisk indfaldsvinkel til hele Christiansborg-medie-spindoktor-cirkussets mere bizarre sider, og så spiller du samtidig knibsk, når det gælder Thomas Larsen. Hvor er din kynisme nu henne? Han spiller spillet som alle de andre, og han spiller det i et borgerligt medie. Og kunne det tænkes, at manden faktisk MENTE, hvad han skriver og siger? Muligheden eksisterer vel?!?
Med hensyn til Sass Larsen henviste jeg IKKE til beskyldningerne mod ham om at være Venstre-spion, men hans vurdering af Thomas Larsen. Samme Sass Larsen har udråbt Kaare R. Skov (af alle!) til en troværdig kommentator:
Urban havde til avisen 7.november bedt fire politikere give deres syn på politiske kommentatorer.
Henrik Sass Larsen udtalte:
Favoritkommentator: Kaare R. Schou, TV2: 'œHer er der tale om klassisk journalistik, politisk analyse som er herlig fri for klæbrig selvprofilering og selvfedhed. Analyserne er sagligt og fagligt funderet og han giver sig ikke af med at gætte og spekulere ud i det absurde. Desuden er han aldeles upåvirkelig.'
Hvad siger det om Sass Larsens troværdighed, når det gælder om at vurdere politiske kommentatorer – og ikke mindst om DIN evne til at vurdere Sass Larsens troværdighed som analytiker af politiske kommentatorer?
Med hensyn til beskyldningerne om, at Sass Larsen var Venstre-spion har jeg ikke nogen mening af den grund, at jeg gudskelov befinder mig i det fjerneste Vestjylland, langt væk fra Borgen og dens incestuøse miljø.
Men HVIS den kommer fra Jens Rohde – og uanset om den er sand eller ej, hvilket meget vel kan være tilfældet (jeg har mødt Sass Larsen, og tiltror ham gerne hvad som helst) – har unge Rohde i den grad skudt sig selv i foden. Den vil ikke gavne Venstre. Det kan vi hurtigt blive enige om.

Lukket for kommentarer.