Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 27.november 2007.
Politik er som bekendt det muliges kunst, og partierne kan for at nå et politisk resultat undervejs få de forunderligste sengekammerater.
Tag for eksempel SF. Ved dette valg fik Villy Søvndals tropper mere end fordoblet deres mandattal, og en stribe unge håbefulde SF-politikere væltede ind på Christiansborg i håb om, at få lavet helt om på tingene.
Realiteten er imidlertid, at de 23 SF'ere de næste par år kun får marginal indflydelse i dansk politik. Man kunne være fræk og sige, at deres mandater er ligegyldige.
Ikke desto mindre, så har Pia Kjærsgaard '“ af alle – nu åbnet for, at SF faktisk får mulighed for lidt indflydelse.
Sammen med Socialdemokraterne og SF har Dansk Folkeparti nemlig et flertal, der kan sikre de lavtlønnede social og sundhedsmedarbejdere et lønløft.
Foreløbig har Pia K. og Helle Thorning holdt møder om sagen, uden nogen dog har hørt om en fælles finansieringsmodel. SF vil formentlig tage pengene af driften eller ved sætte skatten op, mens DF plejer at finansiere deres udgiftsforslag med penge taget fra ulandsbistanden.
Skulle Søvndal derfor medvirke i en aftale med Pia K og Thorning, så bliver det derfor svært at nå til enighed om en finansiering.
Det bliver også sin sag for Søvndal, at skulle forklare de røde fagforeninger, kunstlivet, dagbladene Politiken og Information og deres kernelæsere, hvis SF pludselig laver forretninger med en Pia K, som venstrefløjen har udskreget som inkarnation af den onde selv.
De forhandlinger bliver spændende at følge!
16 kommentarer til “Politiske sengekammerater”
“..et flertal, der kan sikre de lavtlønnede social og sundhedsmedarbejdere et lønløft.”
Du burde holde dig for god til at gentage dette papegøjemantra. Indtil videre er der intet, der tyder på, at sosu’erne er specielt lavtlønnede.
Deruodver har du ret i at påpege den uhellige alliance mellem de foragtede og de foragtende.
1. Jeg er lodret uenig med dig.
Alt er jo relativt. Jeg skriver ikke at de får “for lidt i løn”, men at de er lavtlønnede dvs.i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet. Det mener jeg er helt uden for enhver diskussion. Men naturligvis mener jeg, at løneforhold skal forhandles mellem arbejdsmarkedets partier og ske uden politisk indblanding. Men det bliver der – desværre – lavet om på nu.
Hvorfor mener du, at det er uden for enhver diskussion? Både den afgåede finansminister og DA mener det stik modsatte. Ergo: det er bestemt til diskussion.
Jeg formoder, at vi i løbet af meget kort tid vil se netop den diskussion udfolde sig meget højlydt i alle medier, inklusive en mere principiel diskussion af, hvordan løn egentlig gøres op: er det den “oplevede løn”, dvs. minus pension, minus sygefravær, minus tillæg etc., eller er det den reelle udgift pr. præsteret arbejdstime set fra arbejdsgiverens lønbogholderi.
@Poul Højlund
Den diskussion kører jo allerede; det var hvad Neergaard og Dennis Kristensen krydsede klinger om i TV-Avisen i går aftes.
Problemet er, at selvom der er et godt konflikt-plot i historien, så kræver det af medierne, at de kan præsentere noget komplekst på en relativ enkel måde. Det har jeg mine tvivl om de kan. Er de ikke i stand til det, så kommer der ikke en “meget højlydt” diskussion i medierne.
@ Peter Løhmann
Mon ikke DA formår at klippe deres synspunkter ud i pap? Der er både penge og nationaløkonomi på spil, og det plejer at hjælpe på argumentationsevnen.
Derimod kan man godt frygte, at journalisternes store flertal går i vanlig papegøjemode. Af samme grund anholdt jeg Jarls brug af vendingen om de lavtlønnede sosu’er. Hvis først det synspunkt bliver til en fast vending – hvilket er tæt på at ske – er sagen mere eller indre afgjort på forhånd.
Populismen lever og har det godt. Den ægte kritiske, nøgterne og objektive journalistik skranter derimod alvorligt.
Med pension får sosu-assistenter faktisk omtrent det samme som en færdiguddannet akademiker. Ekskl. tillæg får de faktisk mere end en bachelor, og en færdiguddannet kandidat ligger ca. 1.000 kr. over dem.
Kilde: foa.dk og djoef.dk
Hvis der er en ting, jeg ikke fatter i denne diskussion, så er det hvorfor KL ikke bliver inddraget i diskussionen. KL er faktisk arbejdsgiver for disse medarbejdere, og hvis udbud og efterspørgsel tilsagde at de fik mere i løn, ville de da nok få det i de ordinære forhandlinger. Hvis det er rigtigt, at sosu-erne kan tjene mere i det private, kan de da bare søge derover, og når så manglen i kommunerne er tilpas desperat, kommer lønnen nok op helt af sig selv.
Problemet er nok en gang, at landspolitikerne vil blande sig i alt, også lokalpolitik. Hvis Christiansborg synes, at kommunerne er underfinansieret er den rigtige løsning at øge bloktilskuddet, ikke at gå ind og detailregulere hvordan kommunerne skal budgettere.
@Peter Terkelskov
Der er vel i denne diskussion heller ikke tale om en detailregulering? De forslag jeg har hørt fra DF, SF og S omkring en lønpulje går på, at det er forhandlingsparterne selv der skal fordele puljen – ikke et finanslovsflertal.
Markedskræfterne, hvad angår lønnen, fungerer jo netop ikke i dette tilfælde, fordi kommunerne ikke kan forøge lønrammen pga. skattestoppet. De er således ikke i en lige konkurrencesituation med private arbejdsgivere.
@Peter Løhmann
Faktisk har DF meldt ud at pengene skal øremærkes til de lavtlønnede, og at pengene kun kommer til udmøntning hvis forligspartierne er tilfredse med forhandlingsresultatet. Det lyder som detailregulering i mine ører.
Du har ret i, at skattestoppet sætter grænser for kommunernes udgifter, men der er ingen der siger at kommunerne ikke kan omprioritere, så der anlægges lidt færre svømmehaller eller gågader mod at øge den lokale pulje til lønforhandlinger. Kommunerne er så vidt jeg ved ikke bundet af et lønsumsloft som statslige institutioner er.
@Peter Terkelskov
Lønudgifterne udgør i forvejen langt den største del af kommunernes udgifter, så jeg synes det lyder noget utopisk, når du siger at det skulle være realistisk at finde ekstra lønkroner indenfor kommunernes nuværende budgetter.
Kommunerne kan omprioritere, men det bliver ikke fra nybyggeri, men fra andre ansatte og vedligeholdelse.
Jeg mener stadig ikke, at konkurrencesituation i forhold til private arbejdsgivere, er lige. Kommunerne er bundet til at løse visse opgaver, og kan ikke flytte rundt på opgaver og reducere størrelsen af disse i samme grad som i det private.
Ah, jeg fandt lige historien om at DF både betinger sig at pengene går til de lavestlønnede og at forhandlingerne ikke ender i konflikt, før statspengene bliver udbetalt, så den ville jeg da gerne lige bringe ind i debatten:
http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-9531832.html
@Peter Terkelskov
Der kan man tale om, at plottet har fået et tvist. Både S og SF kritiserer DFs udmelding, og “lønløftsflertallet” er dermed i splid med sig selv.
Dansk Folkeparti var ellers noget ude med riven efter de borgerlige VK-politikere der så frem til et samarbejde med NA. Men de er jo ligesom andre politikere, man samarbejder med dem der er enige men én i den konkrete sag.
De vil muligvis forsøge at presse regeringen, men jeg mener regeringen skal tage det med ophøjet ro. Udlændingepolitiken betyder så meget for DF at jeg ikke kan forestille mig de laver et mistillidsvotum mod regeringen, selvom S og SF nok skal sige de burde gøre det.
DF vil lave sydeuropæiske koorperative indgreb i en snæver del af arbejdsmarkedet; Socialdemokraterne vil under ingen omstændigheder ødelægge aftalesystemet; SF vil øremærke finanslovesmidler til sosu’erne; LO vil ikke have politiske indgreb i løndannelsen; en enkelt fagforening har allerede nu sagt, at sosu’erne ikke står forrest, hvis man vil tale lavtlønsproblemer; DA mener slet ikke, at der er et problem …
Anders Fogh Rasmussen kan godt læne sig tilbage i denne sag; den opløser sig selv i ævl og kævl.
@10 Peter Løhmann
Kommunerne kan sagtens selv forhøje lønnen til sosuerne. I Allerød kommune hæver de lønnen fra årsskiftet med 7.000 kroner om året (kilde: politiken fra engang i foråret(infomedia viser det ikke))
En ting der overhovedet ikke er oppe i debatten er at der er forskel på arbejdet. I den offentlige sektor har man bedre jobsikkerhed. De sosu’er som hele konflikten i foråret skyldtes søgte over på vinduesfabrikken Velfac. Velfac har i den forgangne uge meddelt, at op mod 100 medarbejdere skal fyres. De tidligere sosu’er, som blev ansat en gang i foråret er højst sandsynlighed blandt de fyrede. Nu kan de så nok se tilbage på nogle måneder med lidt højere løn og en tid på dagpenge.
@Kim Odgaard
Forhøjelsen kan ske i de kommuner, hvor man trods skattestoppet mener at have nok ressourcer. Der er til gengæld en lang række kommuner, der de sidste par år har sparet meget store millionbeløb. Her er det svært at forestille sig, at man indenfor den ramme man har, kan finansiere en lønforhøjelse til sosu’erne. Dvs., hvis lønnen skal løftes for faggruppen samlet set, kan det ikke ske ved at hver enkelt kommune hæver lønnen – det er ikke realistisk indenfor de økonomiske rammer den givne kommune har. Derfor er det nødvendigt at der følger en pose penge med en kollektiv overenskomst der giver sosu’erne lønforhøjelser, hvis ikke det i en lang række kommuner skal medføre besparelser, lønforringelser eller lignende på andre områder og for andre faggrupper.
Angående jobsikkerhed: En eventuel forskel i jobsikkerhed ville være på grundlag af forhandlingerne arbejdstager og arbejdsgiver imellem.
Men at det offentlige er lovmæssigt bundet til at løse visse opgaver, hvilket ikke er tilfældet for det private, gør det væsensforskelligt fra det private i en grad som forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter ikke kan ændre på.