Der var ikke mange spændende nyheder om dansk politik, der gav mig blog-abstinenser i juleferien. Det skulle da lige være, da nyheden sprang 3. juledag, at den daværende redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen Noa Redington bliver ny spindoktor eller snarere personlig rådgiver for socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt. Redington har været i den politiske kloge-åge-branche i en del år og er efter min mening blandt de bedste af slagsen på centrum-venstre-siden. I efteråret skrev han en Thomas Larsen-lignende samtalebog med Thorning. Jeg har dog ikke gidet læse den, da alle – som jeg kendte og som havde kigget i den – sagde at den var kedelig. Længe har folk i Christiansborgmiljøet gået i krogene og vendt Redingtons motiver for, hvorfor han skrev Thorning-samtalebogen. Måske har nogle af dem nu fået svar på deres spørgsmål?
Ovre på K-forum – kommunikationsbranchens faste vandhul – har Politikens tidligere (og forhåbentlig måske snart kommende?) Christiansborg-redaktør Jakob Nielsen begået en glimrende analyse af, hvorvidt det nye team Redington/Thorning bliver til gensidig benefice. Nielsen kommer godt omkring om både fordelene og ulemperne ved konstellationen.
Læs mere her.
Update onsdag – Også K-forum giver et par andre kloge-åger deres vurdering af Noa Redingtons potentiale hos sosserne. Læs hvad Helle Ib, Ole Birk Olesen, Kresten Schultz-Jørgensen, Rasmus Jønsson, Nikolaj Bøgh, min ringhed og andre har af betragtninger herom. Læs her.
9 kommentarer til “Noget om Noa”
Det skal også lige nævnes at Noa Redington tidligere har været gift med Lykketofts datter Kit, som han blev kæreste med i Gymnasiet på Østre Borgerdyd.
Om de stadig er det ved jeg ikke med sikkerhed, men man kan da tænke sig at det måske er via den forbindelse at han har fået adgang til de inderste Socialdemokratiske magtcentre.
1. Det er – med al respekt – en gammel nyhed. Parret har desuden været skilt i flere år, så vidt jeg er orienteret. Det stod blandt andet at læse i Politiken omkring nytår. Redington har også tidligere været medlem af partiet.
Vældig interessant med det forholdsvis store forbrug af “rådgivere” somm Helle har haft i sin korte formands-periode – som Jakob Nielsen også er inde på i sit indlæg.
Er det noget der snakkes om i krogene på Borgen ? (og hvad siges der mon!)
Og hvor forsvinder de hen efterfølgende, er det karrierefremmende at have taget en tørn for Helle i en kort periode ?
[…] Der er nemlig tale om rigtig god toiletlitteratur, som man lige kan læse og så smidde væk. Cordua har — selvfølgelig — et par kommentarer til “nyheden”. […]
Til orientering
En Flemming Overgaard spammer min blog med antisemitiske postulater om navngivne personer. Han undgår mit spamfilter, men jeg forsøger – naturligvis – at slette hans indlæg, som det er mig nu er muligt. Skulle man falde over hans indlæg, så beder jeg om læsernes forståelse…
venlige hilsner
Jarl
Here we go again…Hvad har ens religiøse eller kulturelle baggrund med nogetsomhelst at gøre? Og hvad har det med Jarls indlæg at gøre?
Nå, tilbage til det relevante…
Det er ganske interessant, at Helle kun holder på sine rådgivere i ganske korte perioder, og at der er tale om typer, som jeg vil sige tilhører cafe latte-segmentet. Hvis man tænker på Foghs rådgivere op til regeringsskiftet – Qvortrup og Michael Kristiansen – er der tale om journalisttyper, der kender medieverdenen og måske også bedre forstår, hvad den jævne dansker tænder på. Jeg har derimod svært ved at se, hvordan Noa Redington skal kunne hjælpe Helle med at vinde nogle af de afgørende midtervælgere, der er gået over til Venstre og DF, tilbage. Han vil derimod nok være god til at kaprre stemmer fra de radikale og fra Villy, men det bringer jo ikke Helle i Statsministeriet.
@5
Ser ud til at min sidste komentar blev lavet, før du fik slettet Flemming Overgaards kommentar. Ignorer venligst første afsnit i min seneste kommentar 🙂
Jeg synes, at Jakob Nielsens analyse af Thorning/Redington er meget præcis.
I forlængelse af tråden omkring NAs medierådgivere og nærværende tråd, kom jeg til at tænke på det gamle ordsprog: En ting er søkort at forstå, noget andet er skib at føre.
En ting er at være en dygtig talknuser og kunne opstille røde, blå og lilla segmenter, eller være en dygtig journalist med styr på nyhedskriterierne, redaktionelle beslutningsprocesser og det personlige netværk. Noget andet er at kunne fange den politiske essens. At kunne fornemme hvilken vej silden i folkehavet står. Nogle kan det hele, men de er altså få.
Når jeg ser på sidste folketingsvalg og analyserne op til valget, ser jeg en tendens til man formentligt ubevidst har anskuet verden gennem egne værdinormer og omgangskredse. The chattering classes glemte i stor udstrækning resten af landt, og jeg tror kun Pittelkow fastholdt at eksempelvis udlændingepolitikken fortsat var et kernepunkt. Socialdemokraternes asyludspil, som de siden har erkendt var en stor fejl, er et godt eksempel herpå. Thorning og Vestager kunne sikkert godt se logikken, men fru Jensen ved kakkelbordet kunne ikke – og rådgiverne/analytikerne fangede ikke problemet.
Vi har en tendens til at omgive os med folk, som ligner os selv – og det gælder også politiske partier. Hvis man ikke er opmærksom på den risiko, det kan indebære, så får man smæk.
I øvrigt har socialdemokraterne altid været velforsynet med rådgivere, men efter sigende altid sat nærmest en dyd i ikke at høre efter dem.
til F. O.
Du er virkelig out there.
Meget morsom læsning, men jeg støtter nu stadig, hvis Jarl smider dig af bloggen for 17. gang.