« Hvad så Naser, hvad sir du? | Forside | Jersild og Bunden »
NA stemte for en tillidsdagsorden
Af Jarl Cordua | 24. januar 2008
Vi er nogle stykker, der er forvirrede på et højere plan over Ny Alliances politiske udmeldinger. Naser Khader truede igen med valg, alt mens hans medlemmer på Sjælland løber skrigende bort og ud af partiet. Som en af dem sagde til Radioavisen her i eftermiddag: Man skal jo næsten se TV2 News for at vide, hvad NA mener her og nu om det ene og det andet. Det gad hun ikke mere og havde derfor meldt sig ud.
Det der står fast efter formiddagens afstemning i folketingssalen er, at Naser Khader og Co har stemt for en dagsorden, der direkte og specifikt udtaler sin tillid til VK-regeringen.
Af Søren Pind (V), Peter Skaarup (DF) og Helle Sjelle (KF): Idet Folketinget udtaler sin tillid til regeringen og konstaterer, at der er indgået en asylaftale med en række forbedringer for afviste asylansøgere, specielt i forhold til børns vilkår, opfordres regeringen til at tage de fornødne skridt med henblik på at sikre et flertal i Folketinget bag aftalen
Så kan man vel ikke komme rendende i morgen eller om en uge og stemme regeringen ned eller stemme den ned i en sag, hvor Fogh tvinges til at udskrive valg. I hvert fald ikke hvis man vil bevare sin troværdighed.
N.B. Fredag
Man kan vist ikke sige, at de mange tunge stød mod Naser Khaders og NAs troværdighed er gået upåvirket hen hos vælgerne. Det skulle næsten ikke være muligt for NA at gå mere tilbage i meningsmålingerne, men det er faktisk lykkedes! Torsdag kunne MEGAFON vise en måling, der giver partiet 0,9 pct. af stemmerne. Så nu er NA – selv hvis man tager den statistiske usikkerhed in mente – ifølge målingen HELT udenfor Folketinget. hvis det evt. kom til et nyvalg nu.
Emner: | 12 kommentarer »
24. januar 2008 kl. 19:24
Det kommer an på hvad der definerer denne troværdighed. Det er jo præcis derfor NA ryger på røven. De er uforberedte på de spilleregler, der hindrer dem i, at stille de krav de gerne ville kunne stille. Det var samme misære da Naser ville have dronningerunde mv. under valgkampen. Det er jo ikke ham der bestemmer det.
Det er såmænd ikke det som ligger til grund det er galt med. Det er NAs evne til at føre deres politik igennem i det særlige Christiansborgske spil hvor højre og venstre og fremtidige muligheder for samarbejde stiller sig i vejen.
Selvfølgelig kan NA stemme imod om en uge. Selvfølgelig kan de endda selv stille en mistillidsdagsorden – hvis de ikke får den indflydelse de vil have. Men det vil være HELT uforståeligt blandt de politisk skolede. For sådan gør MAN jo ikke.
25. januar 2008 kl. 12:39
Ja, man må sige at NAs ledelse (har NA overhovedet en ledelse?) igen og igen manifesterer sig som amatøragtig.
Havde man haft lidt mere overblik kunne man eks. vis allerede da aftalen mellem VK og DF var en realitet have taget æren for at der overhovedet blev forhandlet om de afviste asylsøgeres forhold og så i øvrigt stemme for aftalen som den største selvfølgelighed (den nyerklærede borgerlighed in mente).
Det ville vel ikke være helt forkert at sige, at netop NAs entre på den politiske scene og fokus på asylpolitikken har været katalysator for at VK og DF overhovedet har følt sig nødsaget til at forhandle om forholdene for de afviste asylsøgere, og som sådan har NA jo også udvirket forbedrede forhold for den gruppe mennesker, der er omfattet af aftalen. Mærkeligt at NA ikke vil have æren af at være katalysator for en positiv udvikling (relativt til en af NAs mærkesager)?
Nå, men den ære ville Khader et al altså åbenbart ikke vide af. Istedet har NA så udset sig politisk slalom som favoritdisciplin; det er jo på sin vis også mere underholdende for os andre, så det kan vi politiske interesserede jo kun bifalde.
25. januar 2008 kl. 17:20
Jarl: “Torsdag kunne MEGAFON vise en måling, der giver partiet 0,9 pct. af stemmerne. Så nu er NA – selv hvis man tager den statistiske usikkerhed in mente – ifølge målingen HELT udenfor Folketinget. hvis det evt. kom til et nyvalg nu.”
Er du sikker, Jarl? Hvor stor er den statistiske usikkerhed på den pågældende måling …?
25. januar 2008 kl. 17:32
3. Ja nu skal jeg ikke indlade mig på en disput med den ærede professor udi statskundskab, som ved meget mere om sligt end min ringhed
Min egen skråsikkerhed hvilede alene på udsagnet fra denne herre, som er ansvarlig for målingen, og derfor – antager jeg – velsagtens har noget at have det i:
“Statistisk er Ny Alliance med sikkerhed fuldstændigt ude,” konstaterer Megafons direktør Asger H. Nielsen over for TV 2|Politik.
25. januar 2008 kl. 17:44
“Well, well, you are good enough”, som Obama ville have sagt …
Nu kan jeg ikke se, hvor mange respondenter, der er, men hvis vi antager som rimeligt, at der næppe er meget over 1.000, så vil den statistiske usikkerhed ligge på plus/minus ca. 1,5-2,0 pct., og så vil jeg konstatere, at Megafons direktør i så fald med ikke-statistisk sikkerhed er fuldstændigt ude på dybt vand …
26. januar 2008 kl. 11:06
@5
O.k. Jarl, så lad mig prøve at indlade mig på en disput med professoren – med risiko for at få en lektion
Usikkerheden afhænger i høj grad, hvor mange stemmer partiet har fået i meningsmålingen. Dit udsagn om 1,5 – 2,0 pct usikkerhed giver jo ingen mening, idet du dermed siger, at det vil ligge indenfor usikkerheden, at NA får minus 1,1 pct af stemmerne.
Baseret på et fjernt statistikkursus på Matematisk Institut på Århus Universitet og et Google-opslag, så mener jeg, at en god tommerfingerregel for usikkerheden på meningsmålingen for det enkelte parti er givet ved:
u = 2*sqrt(p*(1-p)/N), hvor u er usikkerheden, p er den opnåede stemmeandel i målingen, N er antallet af respondenter (og sqrt = kvadratrod).
Hvis vi antager 1.000 respondenter fås for NA:
u = 2*sqrt(0,009*(1-0,009)/1000) = 0,6%
Hvilket betyder, at “statistisk er Ny Alliance med sikkerhed fuldstændigt ude..”
26. januar 2008 kl. 11:12
P.S. Ovenstående formel må fejle, når partiets andel af stemmerne går mod nul; men hvor langt andelen skal ned, ved jeg ikke; men det kan være, professoren ved det?
26. januar 2008 kl. 13:26
Den statistiske usikkerhed er jo heller ikke en fast størrelse. Det er afgørende, om den defineres som værende med 99% eller 95% sikkerhed – kravene til førstnævnte er selvsagt større end til sidstnævnte.
Megafon og andre danske målefirmaer kunne lære af amerikanerne, der altid inkluderer statistisk usikkerhed i deres rapportering af meningsmålinger, og de inkluderer det også i deres artikler (“Obama and Clinton in a statistical tie” fx selvom tallene er 35 og 37, men altså begge indenfor usikkerhedsmargenen).
27. januar 2008 kl. 14:45
@Morten Sørensen: “Usikkerheden afhænger i høj grad, hvor mange stemmer partiet har fået i meningsmålingen. Dit udsagn om 1,5 – 2,0 pct usikkerhed giver jo ingen mening, idet du dermed siger, at det vil ligge indenfor usikkerheden, at NA får minus 1,1 pct af stemmerne.”
Ja og nej–faktisk viser dette netop, at det er _nødvendigt_ at tage forbehold for den statistiske usikkerhed + at “pinde” antal respondenter og anlagte konfidensintervaller ud.
For selvfølgelig kan NA (eller noget andet parti) ikke få en tilslutning på under 0,0 pct., men det betyder jo i praksis bare, at hvis man f.eks. har et parti, der ligger til 0,9 pct. i en måling, og hvis den anlagte statistiske usikkerhed i dette tilfælde ligger på plus/minus 2 pct., så er det eneste, man kan sige, at det pågældende parti ligger til at få et sted mellem 0,0 pct. og 2,9 pct. af stemmerne–og dermed at der altså ikke er rimeligt grundlag for at sige, om det pågældende parti ligger til at komme ind eller ej (men dog nok, at “noget tyder på, at de er i fare for ikke at komme ind” e.l.).
@Peter Løhmann:
Right on, på alle punkter. Det er ca. 10 år siden, at de fleste danske aviser holdt op med at trykke den slags oplysninger med småt under tabellerne. “Det er jo teknisk og ikke så vigtigt”, o.s.v.
I mellemtiden har jeg faktisk lokaliseret Megafons egen gengivelse af den pågældende måling:
http://politiskindeks.megafon.dk/
Heraf fremgår, at der var 1.004 respondenter, og at med et (normalt og beskedent) krav om 95 pct. sikkerhed, er den statistiske usikkerhed for hver observation på plus/minus 2 pct. D.v.s. ifølge Megafons _egne_ krav, kan man reelt ikke sige andet med sikkerhed, end at NA ligger til mellem 0,0 og 2,9 pct. af stemmerne (jf. ovenfor). Anlægger man strammer krav (f.eks. 99 pct.), bliver margenen endnu større.
Lad mig iøvrigt opklare en ting, som mange ikke er klar over, og selv ikke folk der ofte kaster sig udi at analysere og fortolke meningsmålinger: Når meningsmålingerne rapporterer, at x,y pct. mener/vil/tror noget givent, så skal man ikke tro, at dette er den procentandel, der faktisk har svaret det pågældende, når man har spurgt dem … Det er som regel slet, slet _ikke_ tilfældet. Procentsatsen er derimod en, som meningsmålerne efterfølgende–med større eller mindre held/indsigt–”sjusser” sig frem til. D.v.s., det kan vise sig, at de adspugte politisk fordeler sig 60 mod 40 pct. til henholdsvis venstre- og højrefløjen, eller til mænd og kvinder, e.l., og det “justerer” man så efterfølgende ved at prøve at “rette” tallene til ud fra demografiske data o.l. Det offentliggjorte slutresultat er dermed ikke nødvendigvis lig hverken virkeligheden eller, hvad respondenterne har svaret …
Uden at nævne navne … kan jeg fortælle de evt. chokerede læsere, at der for nogle år siden blevet foretaget en meget stor, skattekrone-finansieret undersøgelse af et folketingsvalg, hvor tilrettelæggerne i farten glemte to af de opstillede partier, da man skulle give respondenterne valgmuligheder … Da man opdagede det–da man først havde afsluttet undersøgelsen–”rettede” man det ved at prøve at fordele de vælgere, der havde svaret “andre partier” ud på de to glemte partier ud fra (så vidt jeg husker), hvorvidt de pågældende havde svaret de havde bil, boede i parcelhus, og hvilken landsdel de boede i. Trylle rylle rylle …
27. januar 2008 kl. 18:45
Kurrild, tak for info. Som Penn & Teller ville sige: F**k you, Frank!
http://youtube.com/watch?v=If9EWDB_zK4
28. januar 2008 kl. 00:01
@ Peter Løhnmann
Du har ret, jeg burde naturligvis havde skrevet, at min tommerfingerregel gælder for 95% konfidensintervallet. (Helt præcis skal skal 2-tallet skiftes ud med 1,96. For 99% konfidensintervallet skal der stå 2,6 i stedet for 2).
@ Peter Kurrild-Klitgaard
Jeg er godt klar over, at min usikkerhedsformel er ren matematisk. Den tager ikke hensyn til de “sjusser”, som du beskriver, og at de “sjusser” forøger usikkerheden. Men det forbavser mig meget, at du fortsat angiver en og samme usikkerhed på alle partier og ikke forholder dig til, at jeg beskriver, at usikkerheden afhænger af partiets andel af stemmerne.
Du skriver: “I mellemtiden har jeg faktisk lokaliseret Megafons egen gengivelse af den pågældende måling: http://politiskindeks.megafon.dk/“.
Men derefter citerer du jo ikke siden fuldkommen. Megafon skriver: “For de enkelte observationer gælder, at de faktiske procenttal med 95% sikkerhed befinder sig indenfor en gennemsnitlig margin på ca. +/-2 % af de observerede procenttal.
Gennemsnitlig margin
Ja naturligvis for usikkerheden afhænger af partiets andel af stemmerne.
Og derfor er forkert, når du skriver “D.v.s. ifølge Megafons _egne_ krav, kan man reelt ikke sige andet med sikkerhed, end at NA ligger til mellem 0,0 og 2,9 pct. af stemmerne (jf. ovenfor). De 2% er gennemsnitlig margin, og for Ny Alliances 0,9% andel i målingen vil marginen være mindre.
Du kan i øvrigt prøve at bruge min formel af på:
http://img.borsen.dk/img/cms/cmsmedia/363_content_2_4961.pdf
Greens Analyseinstitut kommer frem til det samme som mig.
Journalisthøjskolen beskriver usikkerhedsberegningerne på denne side:
http://www.cfje.dk/cfje/VidBase.nsf/6c3cc6aca3a852d1c12569fa002d6c12/15f47bcdfa98c6c6c125721900312149?OpenDocument
Summa summarum, det gav god mening, da Jarl citerede Megafon for at NA er ude.
5. februar 2008 kl. 02:16
[...] ja selv agtværdige professorer i statskundskab, misforstår ovenstående og tror, at usikkerheden på målingen er 2% – uanset tilslutning. Altså [...]