Kategorier

Det store abespil

Sidste Lørdag – der er allerede nu indgået forlig mellem KTO og Kommunernes Landsforening.

Uhadada. Nu brød forhandlingerne sammen mellem kommunerne og de offentligt ansattes forhandlere. Angiveligt var det reelt peanuts, der skilte parterne ad.

Der er ellers allerede blevet lagt historiske lønstigninger på bordet og statens ansatte har allerede for længst sagt god for en aftale. Nu var Dennis Kristensen samt drengene og pigerne hos de kommunalt ansatte i KTO tilsyneladende også på vej ned i sækken til en aftale. Pausestillingen er, at der er tilbudt 12,8 procent mod de krævede 13,1 procent i lønstigning over tre år.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen '“ som har ganske meget at se til for tiden med finanslovsforhandlinger m.v '“ trak stikket ud af lønforhandlingerne dvs. at kommunernes forhandlere ikke i denne omgang fik lov at lægge flere penge på bordet.

Dermed skal den danske specialitet 'Forligsinstitutionen' i arbejde, og derfor vil forligsmanden Mette Christensen indkalde parterne til forhandlingerne om et forlig. Man kan sige at 2. runde i det store forhandlingsspil nu går gang.

Vælgerne parterne at indgå et forlig, så ender man alt andet lige på et resultat, der ligger mellem 12,8 og 13,1 pct. For eksempel 13 pct., der for lønmodtagerne og ikke mindst deres forhandlere er en psykologisk vigtig grænse.

Ender det ikke med et forlig, så vil Folketinget NÆSTEN som amen i kirken ophøje forligsmandens forligstekst til lov.

Ingen forestiller sig at det kommer til en strejke. Dertil er de summer, der allerede er lagt på bordet trods alt for store. I forhold til hvor lidt afstand, der er mellem parterne, så vil det være topmålet af uansvarlighed for alle parter at kaste sig ud i en konflikt om det. Og folketingets partier VIL gribe ind længe inden. Der skal nok være avisskriverier, der dramatiserer situationen, men de har så vidt jeg kan vurdere situationen ingen som helst hold i virkelighedens verden.

Men selvfølgelig skal lønmodtagerenes organisationer male fanden på væggen og true med alverdens ulykker, der vil hagle ned over befolkningen afhængige af offentlig service og pleje. Og pressen hjælper naturligvis til '“ som her '“ med at piske en stemning op.

Hvem tror på, at de ældre skal ligge i deres eget skidt, at de syge ikke bliver behandlet og at daginstitutioner holder lukket i ugevis. Ja jeg gør ikke.

Det er en gang forudsigelig abespil, hvor lønmodtagerne forsøger at give arbejdsgiverne skylden og viceversa.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

10 kommentarer til “Det store abespil”

“Hvem tror på, at de ældre skal ligge i deres eget skidt, at de syge ikke bliver behandlet og at daginstitutioner holder lukket i ugevis. Ja jeg gør ikke.”

problemet ligger vel i at lønmodtagernes organisationer især for det sidste punkt ovenfor, bare behøver at referere til den sidste faglige konflikt, for ca. 2 år siden hvor institutionerne blev blokeret etc. for at piske til det skræmme billede som de fleste forældre nødigt vil se, nemlig at de er “tvungne hjemme” pga. en lukket institution.

Og du har så evig ret i at her er endnu et område hvor mediernes ubegrænsede magt er med til at danne/løfte et unødvendigt skræmmebillede. Men hvis det er nødvendigt for at rette fokus på den yderste konsekvens af manglende enighed mellem de forhandlende parter, så er den ene part vel glad, for så har de med det samme en stor procentdel af folkesympatien på deres side.

Men er det en acceptabel forhandlingsteknik, at bruge skræmmebilleder til at massehypnotisere ofrene til at presse på for at finde en løsning der passer den ene part bedst ? Ã…benbart.

Jeg tror nu ikke, at du får ret i, at der bliver grebet ind fra FT’s siden, inden en konflik er en realitet. Man bør dog give parterne mulighed for at forhandle til sidste minut.
Og så mener jeg i øvrigt, at det er en uskik med sådanne indgreb. Det bør kun være sidste udvej – også selvom det er det offentlige område.
I øvrigt, så er der jo massive beredskab, og det er jo ikke hele landet, der er udtaget til konflikt. Det er jo kun enkelte kommuner etc., fx. Frederiksberg og Rudersdal.
Arbejdsmarkedets parter skal styre overenskomsterne – i forvejen blander Lars Løkke sig lige lovlig meget i noget, som reelt ikke er hans bord.

2. Jeg er nok enig med dig i, at konflikten måske får lov at rulle et par dage, før der kommer et indgreb. Men det bliver ikke lønmodtager-aktioner, der kommer til at gøre ondt på ret mange eller reelt betyder noget.

Uskik eller ej, så er det jo et flittigt anvendt redskab – også af tidligere socialdemokratisk-ledede regeringer.

Det er et sjovt paradoks at plejepersonale og sygeplejersker ikke “får lov” at strejke – fordi deres arbejde er så nødvendigt. Som du skriver: “Hvem tror på, at de syge ikke bliver behandlet” osv.

Ellers er alternativet vel at gøre som i Finland, hvor sygeplejerskerne gjorde klar til at sige deres job op over en bred kam.

(uden at jeg forsøger at forholde mig til om lønnen og -stigningerne er rimelige)

Det er, i realiteten, heller ikke i sygeplejerskernes eller plejepersonalets interesse at komme ud i en længere konflikt. De ved godt, at sympatien i befolkningen styrtdykker, så snart konflikten går ud over patienter, børn eller ældre på plejehjem. Særligt når de har afvist en historisk stor lønstigning, kan de ikke forvente stor opbakning til strejken. Faktisk er det ikke helt utænkeligt, at en strejke ender med at skade deres egen sag.

Siden hvornår har en konflikt været en forudsætning for at lade ældre og syge ligge i deres eget skidt? Det sker da hver dag. Ikke mindst i Mikkel Warmings institutioner, hvor de handicappede ovenikøbet får smurt et par på bladet, hvis de tisser på gulvet.

Som om lønstigninger vil afhjælpe det problem.

Tjaa.. Strejke retten for sygeplejerskerne er blevet frataget os for flere år siden, Politisk betyder det nok ikke det store (lige nu), faktum er dog fortsat at hvis ikke sundhedspersonalet “Får noget” i dette tilfælde en ordentlig lønstigning, fortsætter personalet med at sive ud i det private som noget andet end sundhedspersonale, I mine 12 år i Faget, har jeg oplevet en større stigende utilfredshed, Både med den inkompetente ledelse, da ledere der kan lede, headhuntes til private virksomheder udenfor sundhedssektoren, men også pga. den manglende lønstigning
#5 Tja.. deres sag… Politisk har du nok ret, men der er idag så store problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft at det ikke er utopi at forestille sig at en sundhedshjælper med 2 års erhvervserfaring med sengebad skal træffe beslutning om din komplicerede sundhedstilstand når du træder ind på skadestuen om 4 år.. Jeg tror at du tager fejl, allerede nu begynder “Almindelige” mennesker at mærke konsekvensen af den manglende arbejdskraft – Der er mere opbakning i befolkningen end du tror.

@Zyp

En lønstigning i sig selv kan jo ikke fremtrylle hænder, der ikke findes. Vi har en historisk lav arbejdsløshed lige pt. Den ekstra arbejdskraft som en lønstigning skulle tiltrække kan kun komme fra andre steder i økonomien, hvor den vil være lige så manglet.

@ Mie
Kodeordet er Kvalificeret – Det er jo ikke de dovne og dem som ikke gider, som finder andet at lave, det er dem som pt holder store dele af sundhedsvæsnet sammen som er ærgelige over at de kan tjene mere andre steder som forsvinder ud.
Mht. arbejdskraft.. Tjaa.. Det er ikke lykkedes mig endnu at forstå hvorfor vi ikke sætter indtægtsgrænsen ned for udlændinge som vil arbejde, der er mange der gerne vil arbejde i dk men som ikke kan få tilladelsen, da de ikke er garanteret et arbejde til min. 350.000 om året?? hvorfor ikke blot sætte den ned til 250.000? Det ville selvfølgelig presse DF vælgersegment men godt for dk

@Zyp

Jeg er helt enig. I princippet mener jeg, at alle, der kan forsørge sig selv og ikke er kriminelle, er velkomne i Danmark. Men i den forstand vil en (endnu større, vi skal jo huske, der allerede er tilbudt 12,8%) lønstigning nok ikke betyde meget, da mange eventuelt tilrejsende kommer fra lande hvor lønningsniveauet er væsentligt under det danske.

Lukket for kommentarer.