Kategorier

Ny bog fortæller historien om Venstres hamskifte

På Christiansborg har det været kendt længe, at Weekendavisens meget respekterede politiske reporter Hans Mortensen i det sidste års tid har gået og skrevet på en bog om Venstres nyere historie og forvandling fra bondeparti til byparti og videre til et 'velfærds-midterparti'.

Den begynder i 1984 med et skelsættende og afgørende kampvalg om formandsposten. Venstre vælger da byboen Uffe Ellemann-Jensen frem for bonden Ivar Hansen. Den ny formand beslutter da at gøre op med Venstres rolle som bondeparti. Siden beskriver Hans Mortensen historien om Venstres fremmarch i byerne, Anders Foghs overtagelse af formandsposten i 1998 og statsministertid fra 2001 og frem indtil folketingsvalget i 2007.

Forfatteren har interviewet en række centrale personer '“ herunder Uffe Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen og Anders Fogh Rasmussen. Desuden har Hans Mortensen fået adgang til en del materiale fra Venstre arkiv i Søllerød blandt andet nogle af de vælgerundersøgelser, som dannede grundlag for Venstres forskellige strategiskifter.

Bogen hedder 'Tid til forvandling', med undertitlen: 'Venstres vej til magten' og udkommer 26. maj på Gyldendal. Den bliver utvivlsomt et sommerferie-hit hos politiske junkies.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

3 kommentarer til “Ny bog fortæller historien om Venstres hamskifte”

Interessant. Jeg er enig i din karakteristik af Mortensen. Han virker som en mand, der går efter bolden fremfor personen. “De fantastiske fire” er et godt eksempel på det synes jeg.

Planlægger du at lave en anmeldelse af bogen her på bloggen, Jarl? Det kunne i hvert fald være interessant at høre,

Hans Mortensen skrev i hvert fald en rigtig god bog om Socialdemokraterne, “De Fantastiske 4”. Han lød til at vide utroligt meget om det interne. Venstre har også skullet sluge nogle kameler, men for dem endte det med at de blev Danmarks største parti. Den skal helt klart læses en dag.

Lukket for kommentarer.