Kultur-Brian banket på plads

Kulturministeren Brian Mikkelsen blev '“ som forudset '“ den store taber efter at det i dag i et åbent i samråd i Folketingets Kulturudvalg endeligt blev klart, at regeringen nu deltager i OL-åbningsceremonien i Beijing til sommer.

For et par uger siden udfordrede Brian Mikkelsen modigt sin statsminister Anders Fogh Rasmussen da han erklærede, at han som kulturminister ikke deltager i åbningen af Beijing-legene, medmindre at der skete en forbedring af dialogen mellem Kina og Tibet.

Mig bekendt er der intet sket, som har forbedret denne dialog.

Alligevel står det i dag klart efter det tidlige samråd i morges, at regeringen herunder Kultur-Brian tager til Beijing.

– Vi ønsker ikke at sammenblande sport og politik. Vi bakker fuldt op om de danske sportsfolks deltagelse ved de olympiske lege. I forhold til åbningsceremonien er udgangspunktet at regeringen vil deltage i åbningsceremonien. Dog med det forbehold at den endelige beslutning først træffes på baggrund af en samlet vurdering ved EU’s udenrigsministermøde, sagde Anders Fogh Rasmussen i samrådet.

– Vi deltager i åbningsceremonien. Og hvis regeringen deltager, så deltager jeg selvfølgelig som repræsentant for regeringen, sagde kulturministeren. I dag.

EU's udenrigsministre holder møde den 16. juni om hvad der skal være EU's fælles holdning.

På Amalienborg kan man dog indtil videre ånde lettet op. Var regeringen nået frem til en anden holdning, så kunne Kronprins Frederik godt have droppet alle planer om at blive valgt til den selvsupplerende internationale olympiske komité IOC.

Det er i dag en stor dag for 'magt-Danmark' dvs. hele det politiske establishment omkring Fogh, kongefamilien og indflydelsesrige kredse i dansk erhvervsliv.

Omvendt er det en trist dag for den store del af befolkningen, som mener, at det officielle Danmark ikke bør lade sig bruge i sammenhænge som OL-åbningsceremonien, hvor man er med til at blåstemple regimer som det kinesiskes fremfærd over for Tibet.

Anders Fogh har endnu engang demonstreret overfor de konservative, hvem der i sidste ende i regeringen bestemmer.

Bendt Bendtsens og Brian Mikkelsens taktiske evner er fortsat til diskussion. Den konservative top kastede sig åbenbart ud i en magtkamp med Fogh ud fra den fejlagtige vurdering, at de i sidste ende kunne vinde den.

VK-forholdet er næppe blevet forbedret af Foghs tydelige magtdemonstration.

Update: For at gøre forvirringen total, så er K’s politiske ordfører Henriette Kjær åbenbart sendt i byen for fortsat at forfægte netop det konservative standpunkt, der i formiddag så åbenlyst led et totalt nederlag. K fremturer åbenbart i denne sag og vil fortsat lade en dansk beslutning afhænge af menneskerettighedssituationen i Tibet og Kina.

– Det er vigtigt, at presset på Kina opretholdes op til OL. For Det Konservative Folkeparti handler det om at prøve at hindre et overgreb på det tibetanske folk. Derfor står den konservative folketingsgruppe fast på gruppens beslutning om, at vi afventer udviklingen i Tibet og Kina, inden vi afgør, om vi vil deltage i åbningsceremonien ved OL, skriver Henriette Kjær i en pressemeddelelse.

Tak til Henriette Kjær for endnu engang at udstille det totale konservative nederlag til Fogh i dag. Hvordan i alverden kan man finde på at sende sådan en pressemeddelelse ud, når regeringschefen og med fuld accept fra hans kulturminister reelt har skåret igennem i denne sag? Men mind da gerne vælgerne om Ks egen uformåen til at trænge igennem hos Fogh. Tilsyneladende er der altså er tale om et veritabelt oprør mod regeringschefen, som K regner med at kunne vinde på den lange bane. Øh Jeg kan dog ikke se, hvordan det skulle ske.

Kl. 13.45.

TV2 skriver nu at den idrætspolitiske ordfører Per Ørum Jørgensen i stedet for kulturministeren holder sig hjemme. Det vil næppe ryste kineserne, men markerer alligevel de konservatives aktive og symbolske stillingtagen – og naturligvis et oprør – mod Fogh.

Kl 17.30

Bendt Bendtsen giver nu i JP udtryk for, at Fogh med sine formuleringer er gået for langt under morgenens samråd.

Noget tyder altså på, at Fogh har banket Mikkelsen mere på plads – og dermed trådt på den konservative selvfølelse – end at de bryder sig om.

Det er altså ikke hver dag, at Fogh kvajer sig, og det er heller ikke hver dag, at K straffer Fogh for at træde på deres tæer.

Regeringens endelige beslutning vedr evt. deltagelse ved OL-åbningen afklares åbenbart først den 16. juni. Så udmeldingerne fra det samråd, der skulle skabe total klarhed om regeringns holdning, er i løbet af dagen endt med at skabe større forvirring. Regeringen plejer at kommunikere noget mere raffineret.

Læs også Anders Krab-Johansens kommentar her