Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Konservative drømmerier

Author icon

Skrevet af

Clock icon

maj 25, 2008

Comments icon

11 kommentarer

Det er naturligvis legitimt for ethvert politisk parti at drømme om fremtidig storhed og ære. Alligevel så er der forskel på at udtrykke ydmyge og stilfærdige håb om snarlig vælgermæssig succes og så utimede bastante, hovedløse og temmelig virkelighedsfjerne krav om statsministerposten.

Jeg tænker naturligvis på de konservatives næstformand Finn Poulsen, som mente sig kaldet til at foreslå Venstres sandsynlige statsministerkandidat ved næste valg Lars Løkke Rasmussen udskiftet med Bendt Bendtsen.

Finn Poulsen er en meget succesrig erhvervsmand, som sammen med Bestseller-tøjmagnaten Troels Holch Povlsen har lavet en fin forretning blandt andet på at lukrere på andre modedesigneres arbejde, som man har kopieret og fået masseproduceret til billige penge og siden sælger videre til gode priser. Det er en gigantisk milliard-forretning og man kan kun ønske tillykke med den fine succes. Men når det kommer til den politiske analyse, så kniber det dog en anelse med realismen. Finn Poulsen lider formentlig af den samme sygdom, som er så udbredt hos erhvervsledere, der gør sig kloge på politik, hvor man først demonstrerer en usædvanlig kækhed og dernæst afslører sit manglende blik for det politiske spils finere, men ret så afgørende finesser. Hvad vandt de konservative ved Finn Poulsens udmelding andet end at udstille egen lidenhed i forhold til storebror i Venstre og Bendt Bendtsens manglende gennemslagskraft, politiske tyngde og vælgerappel?

Bendt Bendtsen som statsminister? Hvilken planet kommer Finn Poulsen fra? Bendt Bendtsen er i sit karrieres absolutte efterår, og i de konservative kadrer venter man længselsfulgt efter den dag, hvor Bendtsen SELV overdrager stafetten til sin efterfølger Lene Espersen. Langt de fleste organisationsfolk håber den dag oprinder hellere i dag end i morgen, men Bendtsen får lov at sidde vel vidende, at ingen af tronprætendenter tør starte et oprør i et parti, som historisk har været hjemsøgt og plaget af uro og ballade fra stridbare fløje. Krav om Bendtsens afgang fra partiets folketingsmedlemmer er de facto politisk selvmorderisk. Spekulationerne går mest i retning af, at Bendtsen går nogenlunde lige efter, at Fogh forlader dansk politik. Måske sker det allerede i efteråret. Der er dog lige det centrale punkt, at ingen ved om Bendtsen går. Der er et håb om det i baglandet, men Bendtsen har på intet tidspunkt offentligt – eller på de indre linjer '“ udtrykt idéer om at han går med Fogh. Det hænger allerhøjest i 'i luften' at han går '“ måske for at blive Folketingets næste formand efter næste valg, hvor Thor Pedersen allerede har sagt at han ikke genopstiller.

Lene Espersen bliver utvivlsomt de konservatives næste leder, men hun har efter min mening klare mangler. Espersen har trods mange års ministererfaring ikke lavet politiske forlig, der i betydning kan måle sig med Lars Løkkes præstationer, og hun er i øvrigt ikke helt fri for skeletter i skabet, hvis det skulle komme til sammenligning med den for tiden så bilagsplagede finansminister. Når det gælder retorik og evner ud i folkeforfører-kunsten, så burde K have kåret Connie Hedegaard for længst som partileder, for her er klimaministeren sin rivalinde overlegen med flere længder. Lene Espersen mangler selv i øvrigt den erfaring at have overlevet en rigtig krise. Hun slås desuden lidt med et nordjysk-blondine-image, og den ideologiske tyngde imponerer heller ikke. Sammenlignet med Bendtsen, så siger det næppe så meget, men hvis K skal vokse sig større end Venstre, så skal en leder efter min mening have et større potentiale end det, som Lene Espersen besidder. Venstre frygter faktisk ikke Lene Espersen. Snarere tværtimod. Også selvom at en måling netop har vist, at befolkningen lige nu klart foretrækker Lene Espersen for Lars Løkke som statsminister. På den lange bane bør Venstre ikke være bekymret for K-kronprinsessen, som i øvrigt sammen med Brian Mikkelsen opleves som værende meget loyal mod regeringsprojektet.

Så er der jo partiets anden næstformand, Frederiksbergs borgmester og KL's topforhandler i overenskomstforhandlingerne Mads Lebech, som også har udtrykt sig med et håb om fremtidig konservativ gloire:

'Hvis vi herfra og til evighed skulle have deponeret, at vi mener, at en Venstre-mand vil være landets bedste statsminister, men at vi har den bedste politik, så ville det jo være en helt skæv virkelighedsoplevelse,” sagde Mads Lebech forleden til Berlingske Tidende.

Rimeligt nok, men det kan så undre, hvordan Lebech '“ med sin uomtvistelige begavelse '“ kan få sig selv til at pege på Bendtsen, som et godt bud på en statsminister. Det mener han næppe alvorligt. Lebech selv har i øvrigt '“ i modsætning til Lene Espersen samtlige de kvaliteter, der skal til for at blive statsminister. Han er en fremragende kommunikator, en god forhandler, tillidsvækkende og udstråler med sin facon det bedste ved en konservativ fremtoning: Seriøs, ydmyg og åben uden at virke alt for kedelig. Spørgsmålet er dog, om Lebech har et ideologisk projekt i skuffen, der peger frem. At Danmark skal køres som tingene fungerer i Frederiksberg kommune er næppe det værste, der kunne ske, men er det nok til at skifte V ud med liste C? Jeg er dog ikke i tvivl om, at Lebech er klart det bedste bud, som en konservativ, der kan skabe fremgang og for første gang siden Hans Engell vil blive opfattet som en seriøs konservativ statsministerkandidat, der kan true Venstres dominans hos de borgerlige vælgere og førstefødselsret. Det kræver dog, at Lebech overlader roret på Frederiksberg til en anden, finder en opstillingskreds '“ fx Per Stig Møllers stensikre på Frederiksberg '“ og bliver valgt til folketinget. Indtil videre, så tyder intet dog på, at den udvikling er i vente.

Og så til noget aldeles uvant her på bloggen. Jeg må rose Bendt Bendtsen for sammen med den politiske ordfører Henriette Kjær klart at have afvist alle spekulationer om, at Bendtsen skulle være partiets statsministerkandidat. Kjær meldte også K ind i den virkelige verden ved at slå fast, at det er det største parti i et samarbejde, der naturligvis har statsministerposten.

Det var nok også nødvendigt med disse to klare udmeldinger, for Venstrefolkene var begyndt at knurre i krogene over at to K-næstformænds meldinger, som hos V blev opfattet som slet skjult illoyal afstandtagen til Løkke og dermed en smålig udnyttelse af en regeringskollega i vanskeligheder. Mit bedste bud er, at Fogh og Bendtsen i fællesskab har lukket den sag ned før at grøfterne mellem V og K blev gravet for dybe.

Alligevel kan de konservative kun glæde sig over, at Løkkes stjerne hos vælgerne er blegnet '“ og at det kan skabe håb om at de i stedet søger hen i den konservative butik. Men det kræver så også, at der er varer på hylderne. Og for mig at se, så vil K ikke kunne true Venstrefolkene før, at Mads Lebech overtager ledelsen i det konservative folkeparti. Og det sker næppe foreløbig.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    11 Comments

  1. Ulla Lauridsen

    sagde den 25. maj 2008 kl. 12:16:

    Jeg er 100 % enig. Jeg har først for nylig fået øje på Mads Lebech, men han er et åbenbart talent, og han gebærder sig som en klassisk konservativ.
    Jeg bliver næppe nogensinde konservativ, men han er meget tillidsvækkende. Jeg har også fidus til Connie Hedegaard som en “moderne konservativ” – der er muligheder i, ligesom britiske tories, at lave en borgerlig “grøn” bevægelse. Bevarelse af nedarvede naturværdier kan nemt spinnes som rigtig konservatisme.
    Hvorfor ikke et stærkt team: Mads Lebech med det administrative overblik – partileder og evt. statsminister, Connie på miljø og kulturarv, Lene Espersen på rets- og integrationsområdet?

  2. EAM

    sagde den 25. maj 2008 kl. 13:17:

    @ 1
    Det lyder som en drømmekonstellation. Men det vil nok ikke virke i praksis. Tænk på partiets historie.
    Jarl har i hvert fald tidligere påpeget at der er konkurrence mellem Conni og Lene.
    På trods af manglende format foretrækker jeg selv (stemmer konservativt) Lene af de to. Hun har bedre muligheder for at gøre partiet mere folkeligt -> vokse.

    Men ingen tvivl om at Mads Lebech klart er det bedste bud på en konservativ leder med potentiale.
    Måske nogle af denne blogs kloge hoveder kan oplyse mig om det realistiske i, at han hurtigt kommer til tops på Chr.borg. Er det realistisk og vil Lene E ikke forsøge at obstruere hans eventuelle forsøg?

  3. Torben

    sagde den 25. maj 2008 kl. 18:22:

    Problemet (for liberale) er, at Lene E er en fuldstændigt ukontrolleret strammer på retsområdet. Jeg synes hendes politik er meget ensidig: strengere straffe for alt, mere kontrol, flere beføjelser, og i terrorspørgsmålet kunne DF ikke ønske sig en bedre justitsminister. Jeg tror såmænd ligesåvel det kan skyldes at hun bare er en uopfindsom populist end at hun egenligt føler behov for disse evindelige angreb på retsstaten.

  4. Steffen Egelund

    sagde den 25. maj 2008 kl. 18:38:

    1+2: Man skal aldrig sige aldrig i politik. Tingene ændrer sig fra dag til dag, og det er jo det der gør det så interessant: uforudsigeligheden. Når det kommer til muligheden for at Lebech bliver leder af de konservative, vil jeg alligevel sige at chancerne er meget små. Det er folketingsgruppen der vælger dets leder. lebeck sidder som bekendt ikke i folketinget, og der skal dermed et folketingsvalg til, og ovenikøbet et hvor han bliver valgt ind, inden han muligvis kan vælges. Lad os så sige at Bendt bliver på posten indtil efter næste folketingsvalg og at Lebech bliver valgt ind ved næste folketingsvalg. I den situation, hvor Bendt træder tilbage efter valget, og fx peger på Lebech som sin afløser, vil det alligevel blive vanskeligt. Lene E. vil mene, at man ikke kan vælge et helt nyt folketingsmedlem som gruppens og partiets leder, og vil således modsætte sig det. Lene E er alt for ambitiøs til at lade partileder posten gå sin næse forbi, og de kort hun har at spille vil være alt for stærke overfor Lebech’s. Ikke alene skal tingene kunne falde i hak i forhold til hvornår Bendt forlader skibet, men der skal også ske noget i forhold til Lene E’s ønsker etc.

  5. Peter Terkelskov

    sagde den 25. maj 2008 kl. 23:30:

    3: Jeg synes, at man her skal bemærke de problemer socialdemokraterne har haft ved at vælge en parlamentarisk grøn eller uskolet formand. Javist, der er mange årsager til sossernes problemer, men det hjalp nok heller ikke det første år eller to, at HTS manglede den nødvendige indsigt i spillet på Borgen mv. Og det uanset at HTS er en udmærket kommunikator, hvis vi skal trække en parallel over til Lebech.

    På den baggrund, har de konservative så lyst til at eksperimentere med en uskolet formand, som ikke kan matche V’s formand ud i den metier?

  6. Kasper Jensen

    sagde den 26. maj 2008 kl. 21:43:

    5.
    Tror du har ret i at Konservative ikke vil gøre som Socialdemokraterne, og vælge Lebech som deres formand/leder.

    Dog er der den klare forskel fra Mads til Helle at han har været borgmester i en kommune hvor det vel går forholdsvis godt. Defor har han mere erfaring en Helle havde, og det må da være et klart + på hans side.

    Lene Espersen kæmper jo også lidt med samme problemer som Mette Frederiksen at når hun taler at hun så meget let kommer til at lyde hys og skræmende. Hvem husker ikke da hun mere eller mindre stod og råbte af Rune Lund?

  7. Nikolaj

    sagde den 27. maj 2008 kl. 08:01:

    Ingen kan være i tvivl om Mads Lebechs kvaliteter som politiker. Men der er alt andet lige forskel fra at drive en kommune med 2/3 flertal i ryggen (og absolut flertal med eget parti), til at være partileder i et lille regeringsparti.

    Spørgsmålet er om Mads Lebech overhovedet ønsker den post. I Frederiksberg Bladet udtrykte han ifm. et 40-års-fødselsdags interview at han godt kunne tænke sig at arbejde for en patientorganisation. Mon ikke det er skrevet bag øret flere steder.

  8. Jarl Cordua

    sagde den 27. maj 2008 kl. 08:12:

    7. Vist er der forskel i sværhedsgrad, men det udelukker jo ikke at Lebech er mere end en almindelig politiker. Han nyder i hvert fald udbredt sympati i sit partis bagland.

    Måske – eller også er det en afledningsmanøvre!
    😀 Det er ren spekulation – vi ved det ikke. Spørgsmålet er om Lebech i det hele taget har overvejelser endsige har taget nogle beslutninger i den retning.

  9. EAM

    sagde den 27. maj 2008 kl. 09:27:

    @ 8

    Ja man har vel lov at drømme 🙂

    Men når jeg vågner er det stadig Betjentsen der blænder mig med sin politiske mag-lite….eller noget…

  10. RSK

    sagde den 27. maj 2008 kl. 14:32:

    Connie Hedegaard er mere pink end de fleste konservative.

    Et af de konservatives problemer mange er at de slet ikke er konservative men socialdemokrater der blot kan li’ lidt nationalt islæt og de er for fine til DF.

    Socialdemokratismens ideer har bedre fæste i de konservative end den har hos selv de mageligste kommunale venstre folk.

    Espersen har dog lidt konservativ appeal i hendes strammer politik.

  11. Nikolaj

    sagde den 1. juni 2008 kl. 02:16:

    @8 Jeg er ikke i tvivl om at Mads Lebech ville klare opgaven som konservativ partileder til ug med kryds og bolle; spørgsmålet er om han gider være tredje-gøgler i Cirkus Christiansborg, når han har en rimelig sikker stilling som bykonge på Frederiksberg.

Bottom border