Ugens altoverskyggende politiske begivenhed var naturligvis mandagens blodige selvmords-bombeattentat mod Danmarks ambassade i Islamabad i Pakistan, hvor flere mennesker blandt andet ambassadens pakistanske personale omkom. Ingen er uenige om at det er en fjendtlig handling mod vores land med tragiske konsekvenser for tilfældige.
Al Qaida '“ hvem de så end reelt er '“ har taget ansvaret. Det var på grund af tegningerne, at en flok sagesløse muslimer skulle ofres, lød forklaringen. Det skal nok give mening for formørkede religiøse fanatikere et eller andet sted. Mange steder i Mellemøsten vil man formentlig høre forklaringer gående i retning af, at det i virkeligheden er Israel, USA eller en kombination, som i VIRKELIGHEDEN er dem står bag bombningen. Jeg har ikke den store fidus til Al Qaida, men siden de indrømmer, at det er dem, der står bag og ingen andre har følt den store trang til at tage ansvaret, så tager jeg disse psykopater på ordet, og tror på at det er dem.
Hjemme i Danmark gik regeringen ud og fordømte attentatet. Helle Thorning-Schmidt trådte i karakter som oppositionens leder og fulgte trop og bakkede statsministeren og udenrigsministeren 100 procent op. Klogt!
Mens nationen våndede sig over angrebet, ja så gik resten af oppositionen med Margrethe Vestager og Holger K. Nielsen i spidsen ud og kritiserede regeringens udenrigspoliti,k hvor man lod hænge i luften, at det var denne, der i sidste ende var skyld i ambassadebombningen.
SFs formand Villy Søvndal har noget ikke ret mange af hans kolleger på Venstrefløjen har. Det er politisk timing og fingerspidsfornemmelse. Villy så hurigt at timingen af hans udenrigsordførers kritik var utidig. Situationen var til nationalt sammenhold '“ ikke til at score smålige billige indenrigspolitiske point. Derfor fik Holger K. Nielsen besked om at æde sine ord i sig igen.
Hvis Villy mener, at vi ikke skal diskutere det nu, så gør vi ikke det «, lød det mavesurt fra Holger K. Nielsen.
Udsagnet emmer tydeligt af, hvor fornærmet Holger blev over at blive sat på plads af sin formand og arvtager.
Og så var der dansk politiks svar på 'det grå slotsspøgelse', Margrethe Vestager, som i denne tid kan fejre et års dag som partileder – et år, der ikke kan siges at have været det mest imponerende. Næsten halvdelen af vælgerfremgangen i 2005 blev sat over styr ved folketingsvalget i november, da ca. halvdelen af vælgerne forlod de radikale tropper til fordel for Ny Alliance og i særdeleshed SF. Siden 2001 har de radikale i øvrigt ikke rigtigt spillet den store rolle i dansk politik, men medvirker nu og dag i et par forlig. Hos den brede befolkning, så vurderer jeg, at Vestager opleves som noget nær usynlig og vigtigst: uinteressant. I direkte modstrid med de radikales historiske rolle.
I modsætning til Holger K. Nielsen, så har Vestager dog ingen for alvor til at sige hende imod, når hun dummer sig. Vestager gik nemlig også ud og brugte terrorbombardementet mod ambassaden som anledning til at kritisere regeringens udenrigspolitik, som var for aktivistisk, og regeringen skulle hellere satse på diplomati lød det fra det radikale lærerværelse.
Vestagers retorik var så hård, at partneren i regeringsalternativet SR-alliancen Helle Thorning-Schmidt måtte tage afstand fra Vestager. Den radikale leder kunne dog notere sig, at Enhedslisten dog var med…
Så vidt er det altså kommet. De radikale er på flere områder drevet til venstre og det er så også sket på det udenrigspolitiske område, selvom at man hidtil har bakket op om regeringens aktivistiske udenrigspolitik i Afghanistan.
Gamle Helveg, Niels, der har betydelig udenrigspolitisk indsigt, kunne nok have frarådet Vestager at gå i flæsket på regeringen mens nationen er ramt af et terrorberedskab, men jeg gætter på at den radikale partileder ved meget bedre selv.
Måske er gamle Helveg så ond, at han holdt sin viden for sig selv for at undergrave Vestager på den lange bane ved at lade hende vade bevidstløst bedrevidende ud i det ene politiske minefelt efter det andet. Den ene søn Morten, er der ikke mange, der regner med mere, men måske vil den anden søn Rasmus Helveg Petersen, der netop er blevet opstillet i Holbæk, drive det mere vidt end storebroren, som dog nu også er kommet på avisforsiderne på grund af en privat amourøse forbindelse til en tv-værtinde. Lidt har jo også ret!
Vestager skal dog ikke helt fortvivle. Der er også andre end Enhedslisten, der støtter hendes kritik af regeringen. Pumpebossen i Bjerringbro Niels Due Jensen har endnu dårligere politisk fingerspidsfornemmelse end Vestager. Det er efterhånden meget langt tid siden at de brave kommunikationsfolk i Grundfos har kunnet stoppe den emsige og selvgode Grundfos-ejers evindelige udgydelser mod politikere, som han finder er på galt spor. I erhvervsorganisationerne har man i mange år slået korsets tegn med himmelvendte øjne hver gang Due Jensens navn er blevet nævnt. Denne gang var formentlig heller ingen undtagelse.
– Den aggressive udenrigspolitik er et oplæg til øget konfrontation. Vi er på vej til en ubehagelig optrapning i forholdet imellem Danmark og den muslimske verden, sagde Niels Due Jensen.
Inger Støjsender tog stikket hjem ved denne svada, der udstillede, hvad der var industrimandens egentlige bekymring:
– Due vil have, at vi skal bøje nakken, så vi kan sælge nogle flere pumper.
I mellemtiden kan regeringen så glæde sig over at SR-alliancen også i denne sag er splittet i atomer. Det bliver da barnemad for VK-regeringen at udstille denne uenighed ved næste valg. Det er måske endda lige før, at selv Lars Løkke Rasmussen har en chance for at blive siddende som statsminister efter et folketingsvalg.
P.S. Asger Aamund har ifølge Ritzaus Bureau formuleret følgende om Due Jensens holdninger:
– Når man trykker Due Jensen på profitten, bukker og skraber han for profeten.
6 kommentarer til “Det var ikke lige Vestagers uge!”
Vestagers timing var helt til grin, lige når man bliver angrebet er det ikke så godt et tidspunkt at sige de ting.
Men jeg giver hende ret så langt at det må være en diskussion der findes. Jeg var personligt for indsatserne i Afghanistan og Irak, og er glad for at vi har fjernet hhv Taliban og Saddam fra magten. Men her bagefter står vi med lande der er alt andet end demokratiske og vil indføre demokrati. De nye ledere er muligvis folkevalgte, men demokrati uden ytringsfrihed er ikke fem potter p** værd…
Jeg tror da også befolkningerne i landene er glade for at de kom af med de frygtelige dikatorer, men er der noget de heller ikke synes om er det udenlandske soldater i landet, og så lige amerikanske! Så om vi skal være der synes jeg er en debat værd.
Men Vestager har ikke snakket højt om det i pressen i lang tid, så bliver vores ambassade udsat for terror og så skal vi ud… det ligner mere pivskidspolitik end en seriøs debat.
@Rasmus Kristensen.
Der er jo ingen der kan være uenige i at vi løbende skal evaluere og diskutere vores udenrigspolitik. Pointen er timingen i at påpege det efter et terrorangreb.
Vi skal jo også have en løbende diskussion om hvad der udgør anstændig pålædning i det offentlige rum, men hvis man brugte en voldtægt som oplæg til at diskutere det, ville man også sende et forkert signal.
“I modsætning til Holger K. Nielsen, så har Vestager dog ingen for alvor til at sige hende imod, når hun dummer sig.”
I weekendavisen skriver Mortensen om at der også internt i partiet var uenighed om Vestagers håndtering af sagen – måske ikke så meget om substansen men om timingen.
Men jeg tror du har ret i din vurdering – der er ikke mange der siger hende imod i partiet, og formentligt heller ikke blandt dets bagland og kernevælgere.
F.eks. har formanden for de radikales vælgerforening i Ã…rhus, i dag et himmelråbende indlæg i JP – her lykkedes det ham iøvrigt nærmest at afskrive sig ytringsfrihed som en ide der er værd at kæmpe for.
Supermand skriver: “der er ikke mange der siger hende imod i partiet, og formentligt heller ikke blandt dets bagland og kernevælgere”
Er der i virkeligheden så mange, der kan sige hende imod. Jeg mener, at der vel ikke er så mange støtter til partiet tilbage?
@ supermand man hentet da lige 1,5 % og smuttet op på 6.1 i den næste måling. Sådan grundlæggende forståelse for det radikale segment bliver nok kernetrupperne på Jarls styrke. Så fik også lært det i dag.
Er der ikke et vælgermarked for Vestagers synspunkter? Eller rettere: Efterhånden er udbyderne af dem blevet færre.