Kategorier

Den allernyeste udgave af Alliancen

Man må sige, at Ny Alliance lever op til deres navn. Partiet skifter ud både i medlemmer, folketingsmedlemmer og ikke mindst i deres politik.

Nu har NA taget skridtet fulgt ud og sprunget ud af skabet som liberale. Det skal denne blogger ikke brokke sig over. Tværtimod så vil jeg formentlig stemme på partiet under forudsætning af, at de ikke ændrer politik frem til valget. Jeg stemte sidste gang på Søren Pind, men ham kan man ikke stemme på, når man bor i Hellerup. Så det bliver nok Alliancen, medmindre at partiet '“ hvad man desværre må frygte – fortsætter den farceagtige udvikling, som har præget partiets første leveår. For Venstre er jo ikke noget alternativ. Det er et parti befolket med karrieremagere, der fører socialdemokratisk politik for at klynge sig til magten.

Henrik Qvortrup '“ som tilsyneladende er taget til nåde rundt omkring på redaktionerne som kommentator- siger i dag i MetroXpress (side 8), at han “vil offentligt indtage en hat', hvis det lykkes for Ny Alliance at komme i folketinget efter næste valg. Se, det er den slags kommentarer med konsekvens, der gør, at Qvortrup hører til denne bloggers absolutte yndlingskommentatorer. Der er så rigeligt med alle de ferske af slagsen.

Om Q-ball får ret, det har jeg svært ved at bedømme. Der kan ske rigtigt meget i dansk politik, men han og mange andre har i hvert fald end pointe i, at partinavnet eller brandet om man vil 'Ny Alliance' er slidt op. Som Bent Winther skriver i dagens leder i Information: Man skal kunne sige navnet uden at grine.

Det er derfor fint, at NA nu har lagt en krystalklar politisk profil. Nu mangler vi bare at få skiftet partinavnet ud, så det passer til den nye situation og endelig, så bør partiets eneste gode kommunikator Anders Samuelsen helt indlysende gøres til partiets nye leder. Hvis NA så i de næste 2 ½ år holder sig til seriøse politiske markeringer med klar liberal profil, så kan det vel ikke helt udelukkes, at de har en chance. Og så skal Q-ball æde en hat! Yummi!

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

15 kommentarer til “Den allernyeste udgave af Alliancen”

Med den liberale sag har de et standpunkt de står rimelig alene med, da V og K jo ikke kan melde for hårdt ud når de har regeringsmagten.

Der er bestemt et godt potentiale i partiet, men så længe Khader er formand har jeg en frygt for at han sætter det hele over styr ved at tale uklart i en valgkamp, og derfor burde Samuelsen blive gjort til formand. Men jeg tror der er længe til et valg, så de skal holde de liberale debatter i kog. Loppen skal genere den store dovne hund!

Og jeg ser frem til Qvortrups delikatesser.

Man må blot håbe, at det lykkes Samuelsen at forklare partiets nye skattepolitik for Khader i nogenlunde god tid inden næste valgkamp.

Jeg har længde ment, at det var tidligt at afskrive dem. Der er 2-5 % folk som er liberale både i den økonomiske politik ( langt mindre skat, langt mindre stat, langt mindre velfærd) og på den personlige frihed.

Og så har de jo fået egen avis i 180grader.

Jeg stemmer ikke på dem, men kan se en klar logi i, at der kommer et enhedsliste-agtigt parti på den side. Altså i tilgangen til politiken altså det er vigtigere at sige det man mener og holde debatten igang end at lave “resultater”

En venstre-liberal som mig som godt kan lide folkeskolen, det offentlige sundhedssystem, pæne overførsel-indkomster mv og andre grimme ting i hard-core liberale optik synes faktisk, at der mangler et parti som diskustere statens rolle kontant, som vender hver eneste regulering og spørger om det er nødvendigt.

Kan NA løfte den opgave kan det blive et lille nyttig parti.

Men det afhænger selvfølgelig af om de får nogen af de mest begavet med fra segmentet. Og er det et langt mindre segment man taler til end med oprindelige NA og derfor skal man være langt skraoere og må godt blive uvenner med 97 % af befolkningen. Det er der både ulemper og fordele ved.

Ny Alliance har, som du også er inde på, det fundamentale problem, at de har gjort sig selv til grin rigtig mange gange i deres korte karriere.

Det betyder, at selvom deres nye stil tiltaler sådan en som mig, bliver det stadig en lang kamp op ad bakke, før jeg så meget som vil overveje at stemme på dem.

Jeg skal kunne stole på dem, og det kræver en lang og stabil indsats, hvor holdninger og kurs ikke skifter ret meget. Det tvivler jeg ærligt talt på, at de kan levere.

Og så skal Q-ball æde en hat! Yummi!

Hvis partiet ændrer navn klarer Q-ball vel frisag på den lille teknikalitet?

Iøvrigt enig i at navnet er slidt op. Hvad bliver det nye navn? Liberal Alliance (den halve løsning), Liberal Samling, Liberale Reformister eller?

Skulle de egentlig ikke bare hedde Radikale Højre?
Iøvrigt tror jeg ikke på “Enhedsliste-modellen”. De vil ikke være udenfor i ideologiens navn, men gerne ind og være med til at træffe beslutninger. De kan dog stadig være kritiske – hvilket Samuelsen jo også er. Og desuden skulle den nye Villum Christensen være nogenlunde kompetent og arbejdsom…

Tror i øvrigt de gør klogt i at fokusere på de tre ting de ved noget om:
1) skatten ned på arbejde (Samuelsen)
2) Mere uddannelse til alle (Christensen, direktør Syddansk Universitet)
3) Bedre integration (Khader).

@3, Henrik Hansen
Du mener de skal indtage en rolle som Fremskridtspartiet egentlig gjorde? Særligt personificeret ved Kirsten Jakobsens utrættelige arbejde. Det parti viste i hvert fald, at de par procenter du taler om er til stede i vælgerhavet.

Hvad i øvrigt med Liberalt Centrum som nyt navn?

At hedde noget som helst med liberalt er stort set umuligt, da Venstres søsterpartier i Europa ofte hedder noget med liberalt. Det betyder så – ifølge indenrigsministeriet – at folk kan tro at det er et af disse partier de stemmer på, og derfor er det ikke tilladt.

Hvis du ikke synes det giver mening at tro – at vælgerne kan tro – at de stemmer på et parti der ikke er opstillet i Danmark, så er du hjertelig velkommen til at forsøge at forklare det for indenrigsministeriet, der vil afslå din argumentation med at “dette ikke kan tillægges vægt”, og at “Venstres synspunkter tages til indtægt for afgørelsen”. På den måde behøver man ikke at forklare logikken bagved afgørelsen. Det er også lettere hvis man ikke kan reddegøre for den.

@ Peter. Som sagt, det bliver ikke et parti jeg stemmer på. Men jeg mener faktisk, at der mangler et parti som diskustere staten ud fra en anden synsvinkel end at, “mere er fedt”. Også på de steder, hvor jeg støtter de offentlige systemer.

Forskellen til Fremskridtpartiet skulle så gerne være kvaliteten i deres arbejde og den småborgerlighed som Fremskridtpartiet tit abonneret på. Alt muligt pjat med at tale om folket, i stedet for om individer skulle også gerne adskille dem

Liberal Alliance kan vel også bruges. Liberal centrum er jo et parti som har været på tinge før og selvom det ikke eksistere mere vil jeg mene det er bedst med et helt nyt navn

@Gio

Har Venstre virkelig den magt? Hvorfor brugte de den så ikke overfor Radikale Venstre og Venstresocialisterne?

Det lyder som om de tror befolkningen er dumme, en arrogrance og smagsdommeri de burde holde sig for gode til.

Rasmus: Sådan er det jo, der var jo også problemer med Liberalisterne, da de skulle have godkendt deres navn. Og de to du nævner jo så halv eller hel gamle, og fra dengang man ikke tænkte i spin og strategi.

Og nej Venstre har ikke den mangt, men det har Indenrigsministeret, og man kan bare sige hvem har regeringsmagten?

@Kaspar

Jeg er borgerlig men når jeg hører det der tænker jeg om de trænger til at komme i opposition, jeg synes det er magtarrogance af værste skuffe.

Tjah. Jeg er så ikke borgerlig, men engang i mellem kan man tænke lidt over, om der ikke er nogle ligheder som med slutnigen af Nyrup, en masse små sager som tog en masse på hans troværdighed.

Desuden så synes jeg der er sket en masse med centraladmiistraionen efter Foghs ankomst.

Synes, der er et eller andet ved den regering som virker urealistisk. F.eks. Ole Sohn som Økonomiminister, der havde jeg da personligt tænkt Nick Hækkerup eller måske Mogens Lykketoft.

Lukket for kommentarer.