Det var så det. De radikales nedtur i folketinget fortsætter næste år ved EP-valget. Partiet har valgt en næsten ukendt yngre kvinde som kandidat til Europa-parlamentsvalget. Sofie Carsten Nielsen på 33 somre og fra Jylland. Jeg tvivler ikke et sekund på, at hun er en seriøs og kompetent kandidat, men det gør altså ikke den radikale politiker til en valgbar kandidat.
De radikale fik valgt Lone Dybkjær til Europa-Parlamentet i 1994 og 1999 af den simple årsag, at hun var både kendt og respekteret for sit mangeårige virke som MFer og som miljøminister i KVR-regeringen. Så til trods for at de radikale dengang lå og rodede omkring de fem procent og derfor på papiret ikke burde kunne skrabe et mandat sammen, så blev Dybkjær alligevel valgt og genvalgt. Og det trak næppe fra, at hun oven i hatten var gift med landets socialdemokratiske statsminister.
I 2004 red de radikale på en vælgerbølge, og derfor var det en smal sag at få valgt en på dette tidspunkt semi-kendt, men allerede velprøvet og respekteret folketingspolitiker, nemlig Anders Samuelsen. Han overlod mandatet efter folketingsvalget i 2007 til en anden politisk nobody Johannes Lebech, som heller ikke ville kunne vælges.
Til trods for, at folketingsgruppen er fyldt med politiske Methusalem’er, så har ikke én af dem stillet sig til rådighed for partiet ved EP-valget. Hvorfor har eksempelvis en af de gamle veltjente som fx. Niels Helveg Petersen ikke taget tjansen? Tilsyneladende er der ingen af veteranerne, der gider og det til trods for, at De radikale på deres landsmøde ellers har prædiket om, hvor vigtigt EU er for alt og alle osv. HVIS de radikale tog EU seriøst, så stillede de med en anden end den gode Sofie Carsten Nielsen.
Se på Dansk Folkeparti. DF'erne hader EU af et godt hjerte, men partiet tager EP-valget, MEP-mandatet og platformen seriøst. De opstiller en Morten Messerschmidt '“ kendt hos familien Danmark '“ og iøvrigt bredt respekteret på Christiansborg for sit indgående kendskab til EU-stoffet. Man griber altså tingene helt anderledes og professionalt an hos DF, som uden tvivl får et forrygende valg.
De radikale mister til gengæld deres mandat ved EP-valget til sommer, og hvor har sådanne amatører dog fortjent det!
STØT JARLS BLOG her.
13 kommentarer til “Der røg de radikales EP-mandat”
Måske de ønsker at gøre dit øgenavn “elefantkirkegården”, til skamme 😉
Det ser lidt skidt ud man vælger en så ukendt politiker, men omvendt har jeg hørt Dan Jørgensen nogle gange og det er længe siden jeg har hørt en så humoristisk politiker, og det tror jeg godt han kan vinde noget på. Han samler sig nok noget erfaring til en kommende ministerpost, medmindre hans parti er evig opposition…
Jeg tror du får ret i at Radikale ikke kommer ind i EP denne gang.
tja, Lone Dybkjær skal jo med i Jytte Hildens røde trænketank…. og kun godt at vi slipper af med hende de fleste SFere er mere liberale end hende.
Og så er vi jo en hel del borgerlige som ikke kan døje VKO og gerne vil stemme på noget andet end de tre nationalistiske og socialistiske partier.
Lone Dybkjær kunne aldrig få min stemme, men det kan mange andre radikale, jeg ønsker nemlig at sende et signal til VK at de skal stoppe den socialdemokratiske linie.
Nej, jeg kan ikke få mig selv til at stemme på VKO, og det vil da kun være godt hvis de radikale kan snuppe lidt stemmer så alvoren går op for Fogh og Co. Men havde jeg muligheden for at stemme på nogen fra andre lande gjorde jeg helt sikkert det, hellere end CDUer, tjekkisk liberal eller svensk moderat end end tåbelig rød dansk VKer
@jimmi
“…men det kan mange andre radikale, jeg ønsker nemlig at sende et signal til VK at de skal stoppe den socialdemokratiske linie”
Og det vil du gøre ved at stemme på de radikale. Et parti som er villige til at indgå i regering med folkesocialisterne, og hvor en nylig meningsmåling viste at deres vælgere ikke blot kan acceptere at SF er med i en regering, men sågar ønsker det.
Du bestemmer naturligvis selv, men hvis dit ønske er en mere liberal politik, er det et noget forvirrende signal du sender.
Lidt ligesom dem der undlader at stemme ved valg -fordi de ønsker at sende et signal – det lyder jo fint, bortset fra at der ikke er nogen der har mulighed for at aflæse signalet.
Well, forudsat at S og R er i listeforbund, kan R’s tab af deres mandat mindske S’s forventelige nederlag.
Tillykke, Dan Jørgensen.
Jeg tror, du har ret, Jarl, mht. RVs chancer ved det kommende EP-valg. Men jeg vil nu mene, at man bør stemme efter hvilken politik den pågældende person agter at føre – som borgerlig-liberal kan det vel i EU-sammenhæng være ligeså fint at stemme på RV som på V eller K, oder wie? RV bejler måske til folkesocialisterne – men arbejder VK ikke næsten udelukkende sammen med DF? – der når linealen skal frem, har mere til fælles i principprogrammet med SF end VK. Men sort ser det da ud for RV.
I disse dage ser man jo et DF, der nærmer sig S og SF – hvor de, som diverse kommentatorer påpeger, smart distancerer sig fra VK – ja, de frasiger sig deres egen indflydelse og gør nærmest VK udelukkende ansvarlig for den førte politik de seneste 7 år. Dette er ikke tilfældigt – Foghs æra er ved at være slut. VK under Løkke og Espersen er metaltrætte. S og SF er jo også godt igang med at opruste ved blandt andet at tilnærme sig DF på udlændingeområdet.
Jeg tror ikke, det er urealitisk at se S, SF og DF i et samarbejde i den den overskuelige fremtid. Et samarbejde, der vil gøre RV endnu mere ubetydelig som magtfaktor og, hvad der er endnu mere opsigtsvækkende, et VK sat i opposition efter at have siddet længe på magten uden at have gennemført reelle borgerlig-liberale mærkesager, som (betydelige) skattelettelser, privatiseringer og mindre offentlig sektor.
Udover en lokal, national symbolværdi, betyder det meget lidt, hvem man stemmer på til EP-valget. Det kan være en pensioneret folketingspolitiker, en tidligere tv-vært osv. men Danmarks forsvindende lille indflydelse (14 ud af 785 medlemmer) i et parlament uden meget magt gør trods alt ikke den store forskel.
Jeg tror ikke, at mange danskere kan nævne de 3 Venstre-folk eller 3 Sosser foruden Nyrup og Dan Jørgensen, der sidder i EP lige nu.
@5, RIchard N
“Udover en lokal, national symbolværdi, betyder det meget lidt, hvem man stemmer på til EP-valget. Det kan være en pensioneret folketingspolitiker, en tidligere tv-vært osv. men Danmarks forsvindende lille indflydelse (14 ud af 785 medlemmer) i et parlament uden meget magt gør trods alt ikke den store forskel.”
Jeg tror det er mere givtigt at lægge snittet mellem partigrupperne i parlamentet end mellem de forskellige landes delegationer. Og her har socialdemokraterne og de konservative en magtdelingsordning der gør, at det typisk vil være politikere fra de to grupper, der får størst indflydelse. Som fx Dan Jørgensen, hvis placering i både miljø- og budgetkontroludvalg udefra betragtet synes at være central.
Richard N:
Til det du siger med, med et S-SF-O samarbejde, så citere jeg bare Morten Bødskov:” Jeg tror det er nemmere at finde Loch Ness uhyret”
Til Jarls analyse, så vil jeg faktisk give ham ret, De Radikale skulle stille med en stjerne: Jelved, eller Helveg, men når de stiller med en nobody så ryger deres mandat – Det virker lidt som om, at mange af de delegerede har haft i hovedet, at de har ønsket en foryngelse af Folketingsgruppen, og det må de jo så vise.
[…] http://jarlcordua.dk/2008/09/21/der-røg-de-radikales-ep-mandat/ […]
Jarl – din skarptskårne pen løber af med dig.
I modsætning til andre partier, så stiller R med en kandidat, der faktisk brænder for EU og gerne vil det. Du må da indrømme, at det lugter langt væk af retræte, når Bendt B. tager til Bruxelles eller af let-vej-til-comeback, når Jens Rohde tager den samme vej.
Jeg synes faktisk det er befriende, at der er nogen kandidater, der brænder for sagen og faktisk gerne vil det, og ikke kun nogen, der skal forlænge indtægten i fem år eller stå på standby til en ministerpost. Så ved jeg godt, at man så næppe bliver valgt fordi andre er mere kendt, men tilgengæld er man troværdig og kan se sig selv i spejlet bagefter. Den vej er vi gået og den vej er S gået med deres nominering af Dan Jørgensen.
En nominering af en af vores “politiske Methusalem'er”, som du kalder dem, ville ha’ været tordnede utroværdigt. Vi tager nemlig EU seriøst og for andet end en kirkegård for afdankede MF’ere og tidligere radiodirektører og studieværter. Derfor Sofie Carsten Nielsen og ikke Helveg eller Jelved.
Du har ret, det koster os muligvis vores mandat, men so be it. Det er i hvert fald langt at foretrække fremfor, at parkere én eks-minister eller MF’er på 65-70 år dernede – ikke på grund af deres alder, men fordi de ret beset ikke brænder for sagen og deres karriere er slut. Du har hørt den her før, men der er stadig noget, der hedder engagement, troværdighed og idealisme 🙂
Hej Søren, du alter Radikaler! 😉
To udsagn i din post:
“Jarl – din skarptskårne pen løber af med dig.”
“Du har ret, det koster os muligvis vores mandat, men so be it.”
Hvor var det lige at min pen løb af med mig??
Men med Sofie i front går I da ned med stil. Det havde jo været endnu værre med den gamle kirkeminister, som først så ud til at løbe med spidskandidaturet. SÃ… havde I været helt til grin!
Det er ikke lige tiden at være radicool, er det? 🙂
@9, Søren
“Du må da indrømme, at det lugter langt væk af retræte, når Bendt B. tager til Bruxelles eller af let-vej-til-comeback, når Jens Rohde tager den samme vej.”
Indrømmet, Bendt er ren retræte og pensionsopsparing, men at beskylde Jens Rohde for at mangle legitim EU-begejstring mener jeg er lidt hårdt dømt. Rohde har været ansat i EP som assistent og siddet i alle tre udvalg der har med udenrigspolitik at gøre, inkl. Europaudvalget.
Dan J. grundlæggende EU-begejstring kan der vist heller ikke stilles spørgsmålstegn ved, ligesom Morten Messereschmidt i hvert fald ikek kan beskyldes for at være uvidende om emnet.
@Søren Højlund Carlsen:
“I modsætning til andre partier, så stiller R med en kandidat, der faktisk brænder for EU og gerne vil det.”
Som David Garby synes jeg det lyder noget selvforherligende og ukorrekt.
Den sidste Radikale, der blev valgt ind i Europaparlamentet, glimrede mere ved sit fravær og mangel på interesse end de fleste andre valgte danske MEP’ere.
Kære alle.
Min pointe er blot denne; hvilket signal sender det om ens syn på EU, når man sender en “brugt” politiker eller en, der har en (helt) anden dagsorden? Ikke et godt signal i min bog. Derfor synes jeg også, at Dan J’s og Sofies kandidatur er forfriskende. At de så – i hvert fald Sofie – får svært ved at blive valgt, er jeg sådan set enige med jer i. Men et eller andet sted dybt nede i min (snart for tykke) radikal mave, der hvor idealismen bor, fortrækker jeg altså alligevel en “ægte” EU begejstret ung kandidat frem for endnu en elefant på vej til kirkegården – groft sagt.
Med andre ord er jeg nu mere tilfreds med vores EU-kandidat end hvis man havde tvunget armen om på Jelved og hun så var gået af efter to år med højt fravær. Jeg ved godt i synes jeg er tosset, men ægthed, engagmenet og troværdighed er altså stadig vigtigere end desperat af klynge sig til et mandat – for mandatets skyld.
Men den er svær, for naturligvis skal man også kravle på det knivsæg, der hedder valgbarhed – i det har i alle ret.
Søren HC
P.S. Nej Jarl, det er ikke let at være radikal (cool er vi ikke længere) i disse dage, men underholdende er det unægteligt 🙂