Når man tænker på, hvor mange år og kræfter konservative har brugt på debatter mand og mand imellem om, hvem der i alverden var bedst til at overtage efter Bendt Bendtsen, så må man nok sige, at weekendens konservative landsråd på mere en én måde afsluttede den diskussion. Endegyldigt.
Det er den af den indlysende årsag, at med valget af Lene Espersen som ny konservativ formand (partileder blev hun valgt til i folketingsgruppen), er den formelle – og reelle diskussion – slut.
Alligevel har der nok siddet et par stykker her og der i Bella Centers store sal – og især dem med base i København – som i virkeligheden havde foretrukket Connie Hedegaard som ny konservativ leder. Men så holdt hun et indlæg, som bragte mindelser om Per Stig Møllers skøreste idéer fra de flippede tidlige 1970'ere, hvor den nuværende udenrigsminister drømte om, at 'konservatismen burde lære af de dårlige erfaringer med liberalismen og vende sig mod Mao og kollektivismen efter ny inspiration.' Mildt sagt verdensfjerne idéer, og man må trods alt medgive 'Den Stive' at han for længst er kommet til fornuft. Så vidt er det dog ikke med hans protegé, politiske arving og ret så sandsynlige efterfølger på udenrigsministerposten, Connie Hedegaard, der ifølge 180grader leverede denne svada mod liberalismen, som hun gav skylden for den amerikanske kredit og finanskrise.
'Mens Sovjetunionens sammenbrud viste, at socialistisk økonomi ikke fungerer, er det nu liberalisterne, der vånder sig,”
sagde Connie Hedegaard og fortsatte:
“I disse uger indser alverden, hvad vi konservative altid har vidst: At også den hæmningsløse liberalisme har sin begrænsning. Ligesom staten ikke kan styre alt – så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser – og man må ty til politik. Jeg foretrækker konservatismens balancerede tilgang til tingene. Også i omgangen med andres penge og muligheder
KU-formand Rune Kristensen imødegik fornuftigt Connie Hedegaards ustyrlige angreb:
– Jeg mener ikke, at man kan pege på en entydig grund til den amerikanske finanskrise, men at give liberalisme skylden ville være det samme som at give demokratiet skylden for terroren i verden,”
skrev Rune Kristensen i en mail til 180Grader.
Jeg gætter på, at flertallet af de konservative tillidsfolk ude i Bella Center efter at have hørt Hedegaard sad og åndede lettet op over, at de til trods for, at hun oratorisk er Lene Espersen ret så overlegen, nu indlysende traf et rigtigt valg, da de gjorde sidstnævnte til Bendtsens efterfølger. For Espersens få svagheder til trods er hun immervæk i besiddelse af større fornuft og vil være klart bedre i stand til at holde partiet fast på et synligt borgerligt grundlag. Netop det vil stadigvæk være afgørende for de allerfleste K-tillidsfolk frem for Hedegaards flippen ud, som man så det i weekenden.
Taktisk var talen et usmart træk af Connie Hedegaard, som nu i endnu højere grad vil være under mistanke for at være socialist end nogensinde før. Man fornemmer at talen var udtryk for en dybfølt kritik af liberalismen, som Hedegaard nok længe har brændt for at komme af med.
Men man må også spørge sig selv, om det er prisen værd, når hun nu er stemplet som venstreorienteret, liberalismehader og som allerede har tilnavnet 'Røde-Connie?
Jeg kan næsten høre sukket og udbruddet fra de konservative tillidsfolk:
åh, gudskelov at vi valgte den rigtige partileder!
Følg også den spændende debat på Netavisen 180grader.
STØT JARLS BLOG her.
15 kommentarer til “Gudskelov, at vi valgte den rigtige”
Tillidsfolkene er ikke de eneste der ånder lettet op.. Jeg er da ikke enig med Lene i alt, men jeg har aldrig været i tvivl om at Connies mange år i DR har gjort skade.. Eller at skaden måske var årsag til at hun havnede der.. Nå men hvorom alting er fik vi da slået fast at hun ikke egner sig det fjerneste som borgerlig leder.
Hendes udtalelser minder sygt meget om en vis Ørum der sagde; “Lidt socialist er der vel i os alle..”
I så fald håber jeg at der findes nogen der kan banke den ud af mig.
Lidt i samme forbindelse: Hvor godt er Lene Espersen internt sluppet afsted med sin kommentar om at “Danmark er ikke USA, og København er ikke Chicago”?
Det lyder jo ikke umiddelbart som den hidtidige konservative linje over for USA?
Nå, Jarl, hvor længe har du tænkt dig ikke at sige et pip om det andet store konservative “fund”, Sarah Palin?
3. Det ved jeg sgu ikke. Jeg kommenterer primært dansk politik.
Hej Jarl
Har du ikke nogen meldinger (evt. sladder) om hvordan Connie Hedegaard har det med ledelsesskiftet hos de konservative.
Har hun indfundet sig med sin nye rolle (og nederlaget om formandsposten)?
5. Næh. Egentlig ikke. Mig bekendt har hun det fint med forfremmelsen til KO-udvalget, trojkaen med Brian og Lene osv. Connie H. er da med vilje helt centralt placeret i partiet. Jeg tror faktisk på det, når de hver især bedyrer, at de har fået en afsmag for fløjkampe.
@Niclas.
Hvad skulle der være specielt kontroversielt ved den udtalelse?
@2
Lene E mener vel Chicago i 20erne og 30erne – Al Capone osv.
Hvis hun mener det i en nutidig sammenhæng, er det da selvfølgelig underligt at fremhæve Chicago frem for L.A., D.C., Oakland eller andre byer med betydelig bandekriminalitet.
Sammenligningen med Sovjet er helt hen i skoven, men mange Konservative kunne med fordel markere en afstand til de mest konsekvente liberalisters “markedet kan styre alt”.
Jeg har selv haft et par drillende indlæg i “Groft Sagt”, hvori jeg stikker lidt til, hvorledes en af de personer, der normalt bliver fremstillet som en af de tungere “intellektuelle” profiler i det nutidige Konservative Folkeparti tilsyneladende … well, døm selv. Personligt er jeg ihvertfald meget enig med Jarl–de Konservative valgt helt rigtigt.
Retorisk varm luft
En idéhistoriker skrev engang, at man skulle have nogle meget mærkelige holdninger for ikke at kunne finde en passage hos Adam Smith (1723-1790), der kunne bruges til at retfærdiggøre disse. Her forudså han muligvis fremkomsten af den nominelt konservative minister for varm luft, Connie Hedegaard, der sjældent lader en chance forpasse for at advokere mere snarere end mindre statsstyring. Så i en tid, hvor en ægte konservativ måske ville advare imod hæmningsløs omgang med skattekroner og statsmagt, angreb hun i stedet på De Konservatives landsråd i weekenden markedsøkonomien og »hæmningsløs liberalisme «. Det gjorde hun, ifølge Ritzau, ved samtidig at citere »liberalismens forfader, økonomen Adam Smith, for, at ‘ingen er så lidt liberal som kapitalister, der har fået penge i klemme’ «.
Men skrev han nu også det? Vi skal ikke udelukke, at vi kunne have overset noget i Smiths tusinder af sider, men selvom han nok advarede imod erhvervsfolk, der meler deres egen kage, er der vist ingen passage, der blot minder om dette »citat «.
Til gengæld kender vi et andet citat om markedskræfter: »Handlens love (…) er naturlove, og derfor Guds love «. Hvis fru Hedegaard ikke kender dét, kan vi oplyse, at det er af konservatismens fader, Edmund Burke, som førnævnte Smith i øvrigt kaldte »det eneste menneske, jeg har kendt, der ser på økonomiske spørgsmål nøjagtigt som jeg selv «.
Peter Kurrild -Klitgaard
Citat-gate
Som vore ærede kolleger Balsby og Jalving har omtalt, benyttede den fhv. konservative kronprinsesse, Connie Hedegaard, sin tale på partiets landsråd til at angribe »hæmningsløs liberalisme «, uden at have et ondt ord om socialismen, moderat eller hæmningsløs. Og som vi selv har bemærket, blev det såmænd gjort med henvisning til, at liberalismens og nationaløkonomiens bedstefader, Adam Smith (1723-90), angiveligt skulle have ment, at »ingen er så lidt liberale som kapitalister, der er kommet i klemme «. Timers studier har ikke kunnet lokalisere passagen i den gamle skottes mange sider, men en slags citat er det dog – bare ikke af Smith. Næ, Hedegaards tale søndag om behovet for statslig styring af markederne havde derimod et ikke uvæsentligt lighedspunkt med en to dage ældre avisleder om behovet for samme – skrevet i Politiken af Tøger Seidenfaden. Her parafraserede denne Smith på en måde, der bedst kan kaldes meget »liberal «. Passagen dukkede herefter næsten ordret op hos Hedegaard, men strammet betragteligt, så den reelt siger noget, Smith aldrig har udtrykt – og det præsenteredes som et citat af Smith, ikke Seidenfaden. Har vi forstået det korrekt, at De Konservatives minister for varm luft og tynd is, når hun skal markere sig idépolitisk, gør det ved at peppe sine taler op med misforståede fejlciteringer fra Politikens ledere? I så fald er vi imponerede.
Peter Kurrild -Klitgaard
Connie Hedegaards allerstørste politiske problem er, at hun tillægger andre mennesker, inklusive punditokrater, partifæller og medierkommentatorer, evnen til at forstå/acceptere nuancer. Hun er for dårlig til at levere hypersimplificerede, partiske one-liners, hvilket er for slapt, da efterhånden burde have lært, at politikeres udsagn – uanset lødighed eller mangel på samme – konsekvent reduceres til deres mest forenklede og framede form.
Det er dog interessant, at de to af Jarl nævnte citater anses som værende utilstedelige, og at en Kurrild Klitgaard vælger at bedrage sine forhåbentlig få læsere af ‘Groft Sagt’ klummen (der dog naturligvis er at foretrække frem for Jalvings) med tillægsbemærkningen: “uden at have et ondt ord om socialismen, moderat eller hæmningsløs.”.
Jarls Hedegaard citat nummer et siger netop, at historien har vist, at planøkonomien/socialistisk økonomi ikke virker. Punktum. Som historisk faktum behøver dette næppe nærmere uddybning, og da slet ikke på et Konservativt landsmøde, hvor udsagnet er en tautologi.
Citat nummer to taler ikke om ‘liberalismen’ som ideologi, men om fænomenet ‘hæmningsløs liberalisme’ som et problem. Logisk tænkende mennesker konkluderer automatisk , at Connie Hedegaard ser de to som forskellige koncepter, hvilket også ses af hendes mange udmeldinger om markedets uvurderlige rolle i løsningen af de globale problemer på det område, hun har ministerrolle. Og – naturligvis – markedets rolle i at have skabt problemerne (uanset om det er markedsøkonomi eller planøkonomi).
Politisk er den slags selvsagt dumt, fordi den nedvandede version, der vil gå i spin i medierne, er den om Røde Connie. Wauw, hvor det egentlig dumt, hva?
Hun skulle naturligvis have holdt en “boom/busts er en naturlig del af den kapitaliske markedsøkonomi, og vi kommer ud af krisen, hvis bare vi fjerner topskatten”-agtig tale. Så ville piben have haft en anden lyd, uanset at dette er nogle niveauer mere ubegavet!
Men selv med dette kendskab til instapundit reaktionerne, så ville det klæde eksempelvis professor Klitgaard, hvis han i stedet for sådanne ‘red herring’ angreb biddrog til, at flere ser/forstår visdommen i den østrigske økonomiske skoles advarsler om, hvad der sker, når pengeudbuddet dramatisk forøges via centralbankernes og bankernes ekstremt inflationære lånepraksisser kombineret med udlånsrenter langt under den reelle inflationsrate.
Mere end noget andet er det her, man finder grundlaget for de bobleskabelser, der har ramt hele palletten af equity markets globalt – med ejendomsmarkedet og aktiekurserne i DK som lokale eksempler.
At et sådant monetært/finanssystem udnyttes af spekulanter kan ikke undre. At der er korruption og chronyism i finansektoren kan heller ikke. Det er trods alt et flere hundrede år gammelt faktum. At et sådant system – givet de politikere, der typisk bakker (mest) op om det – typisk fortolkes som den ‘hæmningsløse liberalismes’ projekt kan heller ikke undre.
At dette så på de ideologiske plan er fejlagtigt er ligeså oplagt som at Connie Hedegaard til hver en tid er mere markedsbegejstret end hun er planøkonom.
Den vægtning foregår bare i dag på en mixed-economy skala. Hvis hun – eller Espersen, eller Fogh, eller…. (indsæt selv flere)… ikke vidste det, ville det være et endnu større politiske selvmål end dette.
Hvor mange her mener egentlig, dette er forkert:
“Ligesom staten ikke kan styre alt – så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser – og man må ty til politik.”
@ Glen Mikkelsen
Du spørger: Hvor mange her mener egentlig, dette er forkert:
'œLigesom staten ikke kan styre alt – så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser – og man må ty til politik.'
Jeg ved ikke, hvor mange, men jeg er én af dem.
INGEN tænker mere langsigtede end “markedet”, som i princippet tænker uendeligt – selv ud over hvert enkelt individs livsforløb.
Omvendt er det svært at finde nogle vægtige aktører i samfundet, der i hvert fald har et klart incitament til at tænke kortsigtet som… – politikerer, der er på valg med jævne mellemrum.
– bræstrup
Bræstrup: Jeg håber bestemt at overleve dette kvartals ‘quarterly earnings’, også selv om min portfolio givetvis vil få det svært…
Hvis du indikerer, at Hedegaard skal fortolkes i den retning at politikerne skal styre mere end markedet, så er jeg ret overbevist om, at du tager fejl.
Det var heller ikke min pointe overhovedet, hvilket turde være oplagt givet min sympati for den østrigske skole.
Politikernes ansvar er i Hedegaards fortolkning at give rammer, der minimerer konsekvenserne af markedets mest destruktive praksisser. At fortolke hende anderledes er ‘Fanden læser Bibelen’ territory. At politikernes mellemkomst så også ofte gør problemerne større er noget, vi aldrig bliver uenige om, men derfor er ‘kreditkrisen’ dog stadig et eksempel på, at (kortsigtede) profithensyn og overdreven risikotagning skaber ricisi for det store flertal, som politikerne naturligvis må søge at minimere.
NB: Og nej, jeg har aldrig stemt på Connie.
@Glen Mikkelsen
Jeg forholdt mig sådan set slet ikke til Connie Hedegaard eller hendes tale. Kun til dit spørgsmål.
– bræstrup
Jeg er også uenig i sætningen, markedet er langt mere langsigtet i tankegang end politikere, da en virksomhed også skal være der om 20 år, mens en toppolitiker højst har 4 år til han skal bedømmes, og sandsynligvis ikke har så høj en stilling om 10 år.
Skiftende regeringer fik syltet at ordne skinnerne mens nogle ting der kunne ses “her og nu” kunne ordnes. Ligesom at man kommer hurtigere gennem sundhedssystemet hvis man er fysisk skadet og de ved nogenlunde hvor lang tid en skade er om at hele, mens psykiske patienter der er langt sværere at bestemme ikke får samme støtte. Og de ting tror jeg er uanset hvilke partier der styrer.
Fordi finansverdenen har problemer betyder det ikke liberalismen er død. Landene med frie markeder er stadig de rigeste og mest velstående i verden. Men jeg er ikke anarkokapitalist, jeg mener det er vigtigt at have en stat og en fælles lovgivning, gerne meget mindre end nu, men der kan være sager hvor en lovgivning må gribe ind, der findes ikke færdige løsninger på alt.