« Projekt ”Nak Villy” lykkes ikke | Forside | Pinligt svag radikal leder på tilbagetog »
Dronning Margrethe går – surprise, surprise – til venstre
Af Jarl Cordua | 20. oktober 2008
Simon Emil Ammitzbøll kaldte Margrethe Vestager for en “forrædder”, fordi hun valgte SR-alliancen 14 dage før folketingsvalget i fjor. Hun blev derfor noget mopset på den ellers så markante retsordfører og bad ham om at trække hvert et ord i sig igen. I realiteten krævede hun, at han skulle lægge sig fladt ned, sige “be-be” og iøvrigt fuldstændigt fornægte sin egen opfattelse af virkeligheden. Kun dette kunne formilde “mors vrede”. Imidlertid var det mere end Ammitzbøll kunne bære: Han nægtede at måtte gå på kompromis med sin selvrespekt. Det er et forståeligt og legitimt standpunkt, men det afslutter formentlig også hans tid i dansk politik. Ammitzbøll har indset at han ikke med troværdighed kan melde sig ind i V eller K, da han jo er hardliner på spørgsmålet om 24 års-reglen. Forstået på den måde, at han er så inderligt imod den. Det giver reelt kun Enhedslisten som partipolitisk alternativ. Så nu er Ammitzbøll parkeret på Christiansborg som selvudråbt ”borgerlig humanistisk fritænker”. Det er der næppe ret mange, der lægger mærke til, men i det mindste kan Ammitzbøll leve med sig selv frem for at gå under åget og rette ind i forhold til den Vestager, som han tydeligvis inderligt foragter. Både som person og som politisk leder.
Margrethe Vestager har i grunden haft det ufatteligt nemt i dansk politik. Hun blev som 29-årig undervisningsminister uden at være medlem af folketinget, fordi hun var Marianne Jelveds darling. Vestager har derfor aldrig måttet slide surt i det som politiker for at nå sine topposter, men har fået det hele forærende. Om det gik det radikale godt eller skidt, så er hun altid flydt ovenpå. Nu har Vestager i 1½ år bevist, at hun hverken er folkeforfører eller i stand til at lede sin lille flok på ni sjæle med en gennemsnitsalder lidt under Methusalem. Samtidig står de radikale på 7. år næsten helt uden for indflydelse. I det radikale venstre er hendes fanklub hastigt på tilbagetog. Vestager blev – og bliver formentlig – aldrig en Marianne Jelved – selvom at hun stort set har videreført Jelveds politiske linje. Højrefløjen i partiet foragter deres partileder for hendes hang til bedreviden og belæren. ”Hun er datter af to præster, og det kan man høre”, sagde en anonym kilde til en artikel i Politiken Søndag, hvori karaktermordet blev tegnet og opsummeret i overskriften ”Dronning Margrethe”. Det er det både rammende, men sarkastiske tilnavn Vestager har fået af modstanderfløjen, som dermed i sjælen grad skærper den interne konflikt, der åbenbart er i det lille parti. At klistre den slags øgenavne på hinanden plejer ellers normalt kun at være en sport forbeholdt de konservative i 1990’erne og fra tid til anden blandt Venstrefolk og Socialdemokraterne, men ALDRIG de radikale. De er (normalt) sådan nogle pæne mennesker.
Vestager har tydeligvis været under pres fra sine egne. Hendes forhold til den ind imellem meget enegængeragtige landsformand Søren Bald blev forleden i en avis beskrevet som decideret dårligt. Derudover er Helveg-klanen også i opposition til Vestager, men de kan heller ikke stille med en modkandidat, der kan vinde over hende. Morten Helveg Petersen slikker stadig sine sår fra dengang i maj sidste år, hvor han klart tabte kampafstemningen om at blive folketingsgruppens næstformand til venstrefløjens kandidat, halalhippie numero uno Morten Østergaard. Ekstra Bladet skriver dog i dag, at Helveg-klanen har fået en indrømmelse i form af, at Vestager droppede planer om at stille op i Sjællands Storkreds. Med Simon Emil Ammitzbøll ude er Rasmus Helveg Petersen med sit efternavn og Holbæk-kredsen – en gammel radikal højborg – i ryggen således næsten 100 procent sikker på at løbe med mandatet i storkredsen.
I løbet af weekenden blev medierne kontaktet af Vestager, som nu pludselig ville tale ud om Simon Emil Ammitzbøll. I stedet valgte hun klogt at rende med dagsordenen. Det skete såre enkelt ved at udstikke en ”ny” strategi for de radikale, der vupti fik medierne til at droppe deres fokus på Vestagers snart ugegamle trakasserier med en has-been som Simon Emil Ammitzbøll. Hun gik på live i Tv-Avisen, News, Tv2-Nyhederne og Deadline søndag aften. Morgenaviser plus Ekstra Bladet fik interviews søndag til avisen mandag. Vestagers undgik at modangribe Ammitzbøll. Hun havde forstået på ham, ”at han ville vende tilbage”. Og derfor var hun overrasket over hans udmeldelse, hun var ked af det og han var da velkommen tilbage, hvis han fortrød osv. Mon? Jeg tvivler. Jeg tror Vestager i det stille glæder sig over at slippe for Ammitzbøll og hans kritik.
I stedet gik Vestager over til at tale om, at hun ikke vil afvise et regeringssamarbejde med SF, og peger derfor nu entydigt på Helle Thorning-Schmidt som de radikales statsministerkandidat. Først i det tilfælde hvor S-SF-R-projektet ikke har flertal, vil de radikale søge indflydelse i et samarbejde hos VK. Det er en strategi, som er ”skåret i pap”, fortalte Vestager i går på TV.
Vælgerne bør være glade for denne udvikling. For nu er der to klare alternativer at vælge imellem i dansk politik: Det røde socialdemokrati plus konsorter: S-SF-RV og Det blå og sorte socialdemokrati: VK og O. Dertil kommer så kommunisterne i Enhedslisten og de liberale hos Liberal Alliance, som ingen kan være sikre på kommer ind ved næste valg. Midten i dansk politik er enten helt forsvundet eller repræsenteret af de to store blokke, der i store træk i øvrigt mener omtrent det samme om velfærdspolitik og skat.
Villy Søvndal burde fejre sin triumf og trække en god flaske rødvin op i den anledning. Det er nu lykkedes at blive anerkendt af de radikale som regeringspartnere. Det kommer måske til at koste lidt mandater til Vestager der nu rykker mod venstre, men til gengæld er SF kommet ind i varmen. Vestagers folkelige appeal er jo stort set lig nul, så det er en billig pris reelt ”peanuts” i form af stemmer, som Søvndal – måske – taber til de radikale.
Helle Thorning-Schmidt bør også være glad for udviklingen. Nu kan hun gå i valgkamp med sin sammentømrede akse. Problemet er bare at Thorning stadig får meget svært ved at forklare, hvordan SF-S-RVs FÆLLES udlændingepolitik ser ud. Det er naturligvis regeringen og Pia Kjærsgaard en kær opgave igen at få lov at overfor vælgerne i en valgkamp at udstille dette misforhold hos oppositionen. VKO har vundet tre valg på det, og meget skal ændre sig, hvis det ikke lykkes igen. Uanset at Vestager – surprise – surprise – allerede nu peger på Thorning.
Nu begynder de radikale græsrødder – som sædvanlig anført af HB-medlem, chefredaktør Ole Dall fra Skive Folkeblad – at pippe op og kritisere, at Vestager nu render fra ”glat håndsæbe-kursen”, I ved der, hvor de radikale er lidt til højre og lidt til venstre på énm gang og i øvrigt ikke er forlovet med nogen. Den slags brokkeri ignorerer Vestager, som hun før valget ignorerede sin hovedbestyrelse og folketingsgruppe og sprang fra den fælles fastlagte strategi, som den radikale studiekreds havde kunnet blive enige om. Nu har radikale ledere faktisk aldrig rigtigt interesseret sig for, hvad baglandet mener. Organisationen og landsmødet har ofte brugt megen tid på snak frem og tilbage eller på at vedtage resolutioner mv., som partiledelsen og folketingsgruppen har set overbærende på, hvorefter man har trukket på skuldrene og i øvrigt gjort som de selv ville. Så når Simon Emil mener, at Vestager er ”forrædder” mod tidligere trufne beslutninger, så er der nok kun det at sige til det, at hun indskriver sig i en lang tradition for det. Ikke alene hos de radikale slingrefrise, men hos stort set alle de politiske partier, der heller ikke tager deres landsmødevedtagne partiprogrammer mv. alvorligt. – måske lige fraregnet gammelkommunisterne i Enhedslisten.
Vil man have trofasthed i sit liv, så bør man nok i stedet købe sig en hund.
STØT JARLS BLOG her.
Emner: | 14 kommentarer »
20. oktober 2008 kl. 18:26
Det er jo lidt sjovt at de Radikale ofte har sagt at sådan noget som eksklutioner, “bruger de ikke”. Men Khader, Samuelsen og Ammitzbøl har tydeligvis forladt partiet fordi de ikke følte det var stedet for dem.
Nu er der så meget snak om hvor elendig Vestager er, jeg synes faktisk hun er en god debattør. Men det er ikke nok som leder, hun kan tilsyneladende ikke styre et parti, og hun har sat partiet, der plejede at stå for kompromiser i midten, over i et hjørne hvor de er svære at samarbejde med.
Jeg snakkede med min far der mente at de Radikale nok skulle komme over krisen. Det kan da godt være, men jeg mener ikke de skal føle sig for sikre. Hvis de skal af med Vestager hvem har de så? Jeg kan ikke forestille mig Morten Østergaard eller Morten Helveg som gode ledere heller. Så det kan blive nogle rigtig svære år der venter.
20. oktober 2008 kl. 19:00
Peter Mogensen har i sit seneste blogindlæg på politiken.dk en god pointe: Hvis Vestager skal følge baglandet, og søge mere samarbejde hos V og K, så ville hun alligevel skulle stige ned fra de ultimative krav til udlændingepolitikken. Så rent taktisk synes jeg egentlig det er meget snedigt af Vestager, at hun kan sige, at nedtoningen af evt. ultimative krav til udlændingepolitikken også er for at kunne samarbejde mere med V og K.
Så er spørgsmålet, om VK skal samarbejde med RV og få oppositionen til at se splittet ud – også selvom deres samarbejde med RV får RV til at se mere regeringsdueligt ud.
Hvis RV, SF og S kan enes om at der ikke er ultimative krav, kan de så evt. komme frem med et ønske om et nationalt kompromis om udlændingepolitikken? Hvis VKO afviser det, smider de muligheden for at se samarbejdende ud; hvis de godtager det risikerer de at minimere udlændingepolitikkens betydning som politisk slagmark som de har høstet så mange sejre på.
20. oktober 2008 kl. 19:27
Med hvorfor skulle Simon Ammitzbøll ikke kunne ende med at stille op for Liberal Alliance uden at hykle omkring sin holdning til 24 årsreglen?
20. oktober 2008 kl. 19:49
Det var dog et historisk usagligt indlæg Jarl.
Jeg ved seriøst ikke hvad det er du har gang. Du analyserer politik med et liberalt udgangspunkt, men dine “analyser” er gerne så tendentiøse, at man vel snarere skal kalde dem det det er: prædikener.
Altså jeg mener, Søren Pind laver også “analyser” på sin hjemmeside, ikke?
Nå men igen: Jarl hader de frelste, de kloge, de venstreorienterede og de kulturradikale, og buhu, han synes også de bar sig tåbeligt ad i denne sag. Intet mere at se, passér gaden.
20. oktober 2008 kl. 21:08
Nu er det ikke for at gøre reklame for et indlæg på min egen blog, men jeg synes, det er relevant for læserne at høre, hvad Hans Engell mener om Vestager, og lad mig bare sige på forhånd: Han lægger ikke fingrene imellem: http://kortlink.dk/5w8n
Gå heller ikke glip af Sukagers stunt i 21 Søndag i går: http://kortlink.dk/5w8k Hvis hun ikke er snobbet og arrogant, så ved jeg ikke, hvem der er.
20. oktober 2008 kl. 21:11
3. Ja her i kan du have ret, men han har jo blankt afvist medlemsskab af LA.
4. Jeg kan så se – “vmoje” – at du – som kalder dig for “Nikolaj” er ansat hos Venstre på Christiansborg. Så bed du bare Søren Lauridsen eller Claus Hjort om en lønforhøjelse for at være sådan en fin og trofast partisoldat
Læs dog noget andet end min blog, når du har det sådan. Og hvis du så skal svine min blog til, så gør dog dig selv den tjeneste at bruge et anonymt id. Fjols!
20. oktober 2008 kl. 21:19
Jeg synes det Nikolaj (4) synes
For come on Jarl, så er det altså heller ikke værre. Kursen er nu udstukket igen igen, og alternativet havde været langt værre for partiet og dermed for Vestager. Som radikale må vi bare erkende, at vi som parti og ideologi har det svært i de her år, derfor må vi navigere, som vi nu bedst kan, og det er det Vestager gjorde i går og vil gøre i fremtiden. Og den “nye” kurs er da – set her fra – langt at foretrække den den “håndsæbekurs”, som Ole Dall og andre foretrækker.
Så nu er der forhåbentlig ro på, så vi igen kan komme i gang med at lave politik, for ærlig talt, så rager det altså børnefamilierne, de handicappede og de ældre en bøjet liberal, hvilket bogstav og hvilken strategi os radikale går efter. De går mere op i, hvordan alle politikere kan gøre en forskel for dem – sådan lidt højtflyvende (og radikalt) sagt)
Og hvem sender så en fin liberalblå ballon til Jarl, så han kan blive i lidt godt humør igen, det er åbenbart hårdt at miste sin nattesøvn, som nybagt far
20. oktober 2008 kl. 21:25
nej, der er dælme ikke meget overraskelse i at Vestager går til venstre, men det er – som du påpeger – rigtigt godt spin. Mon hun selv har fundet på det?
Hvor er det sjovt at se Villy Søvndal postulere hvor skræmte Fogh og Kærsgaard er over denne imponerende samling af oppositionen, og hvor godt et tegn det er. Total cirkelslutning uden virkelighedstjek, men hvor er det underholdende!
De radikale har fundet sig en meget lille niche i dansk politik: fællesmængden af vælgere, der kalder sig social-liberale og som er villige til at lægge statskassen i hænderne på Villy Søvndal. De udvalgte få
20. oktober 2008 kl. 21:36
@Søren Højlund Carlsen
Jeg tror nu ikke Jarl er i dårligt humør over det går skidt for de radikale, men det er bare mit gæt.
Og ja du har da ret i at ved dagens ende er det da hvordan børnefamilier, handicappede og andre har det, der afgør valget, hvis de ikke har det godt. Det tror jeg bare de fleste har, og har de det endelig dårligt tror jeg det skyldes ledelsen på det lokale sted og ikke regeringen.
Når de fleste har det godt og regeringen ikke ser så forskellig ud fra alternativet, er det de mest troværdige der vinder. Og med den zigzag kurs og dårlige ledelse Vestager viser, ja så er strategi et seriøst problem. Det kan godt være de gjorde det rigtige denne gang, hvis alternativet var værre. Men det ændrer ikke ved at de har det svært på nuværende tidspunkt.
I øvrigt ærgeligt det ikke blev til points på heden
20. oktober 2008 kl. 21:53
Rasmus: Nej, det tror jeg heller ikke han er – snarere tværtom .-)
Men jo, selvfølgelig har vi det svært. Men selv om jeg bekender mig social-liberalismen, så mener jeg altså ikke det går så dårligt, som alle vil gøre det til. Hvis man ser det i et historisk perspektiv, så var jeg blot et glimt i min fars øjne, da Radikale Venstre sidst var store nok til at spille med musklerne helt alene. Og i post-Baunsgaardtiden har vi været så heldige, at vi – trods en lidet størrelse – fra tid til anden har kunne få stor indflydelse og ministerposter.
Nu er tiden en anden og de borgerlige er helt sikkert blevet en anden og langt mindre spiselig størrelse. Derfor er situationen som den er nu. Nemlig, at vi bekender os en anden regering, (læs; mere humanistisk og reformivrig) men betinger økonomisk ansvarlighed og samarbejde hen over midten. Det er god gammeldaws radikal politik og strategi, og på den måde er alt ved det gamle.
Og når alt kommer til alt er jeg langt mere optaget af, hvordan vi som parti – sammen med andre partier – kan gøre en forskel for de førnævnte. Og der i har du ret, at de har det dårligt, skyldes ofte den lokale ledelse, men den ledelse vil få det bedre med en ny regering – håber jeg.
Ja, det var ærgeligt, men hvem havde også troet på, at vi kunne ødelægge den fine hjemmebanestatistik i Herning – selv om det var tæt på. Så som RV ligger GF stadig uden for medaljerækkerne, men med behørig afstand til nedrykning
20. oktober 2008 kl. 22:01
7,9. Just for the record og almindelieg beroligelse: Nej jeg er i fortrinligt humør – og junior har sin fars gode sovehjerte og sover derfor igennem. Men tak til Søren for omsorgen!
20. oktober 2008 kl. 22:15
Det er godt at høre. Selv tak – og i lige måde
21. oktober 2008 kl. 09:32
De radikale vælger en kurs der – som jeg ser det – er vejen til at overflødiggøre partiet. For hvis ikke de radikale mandater er i spil til såvel en regering til venstre i salen som til højre – hvilken værdi har de så? Så er det jo blot en ny højrefløj af socialdemokratiet.
Jeg er som så mange andre ganske skeptisk overfor MV og hendes lederegenskaber. Forhåbentlig bliver hun en parantes i den radikale historie, som jeg ellers vil spå til at snart ende.
NB: Jarl – den overskrift er for tvetydig – da jeg først læste den troede jeg at MV var gået (altså som formand) og dernæst som den store surprise til Venstre!!!
NBB: VMOJE – Man må ikke tage herrens navn forfængeligt! – der er allerede for mange nikolajer herinde, så kan du ikke bare kalde dig noget andet? Var det dig der var studentermedhjælp for Gille Lillelund sidste år?
21. oktober 2008 kl. 21:13
[...] sted, som den gjorde, da Poul Schlüter var statsminister. ‘Midten’ er, som Jarl Cordua skriver, reelt forsvundet i dansk politik, eller også befinder den sig et eller andet svært udefinerbart [...]