Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Noget om “normalisering”

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 7, 2008

Comments icon

2 kommentarer

Således hjemvendt fra det store udland, hvor der skrives politisk historie med Messias Obama til den hjemlige triste og grå andedam, så er det trods alt en lykke, at man alligevel kan få øje på noget andet, som det er værd at skrive om her på bloggen.

Venstres store håb til næste års Europa-parlamentsvalg Jens Rohde er måske blevet ramt af Obama-feberen, som så mange andre borgerlige er for tiden, at han her forleden i et radioprogram på P3 udtrykte, at der nu ikke er behov for en normalisering af Christiania:

“Jeg synes ikke, man skal normalisere noget som helst. Der skal være frihed til forskellighed, og jeg hører også til dem, der synes, det er lidt sent at komme ud af rørene i forhold til Christiania,” lød det fra Jens Rohde:

“Uanset hvem der træffer beslutningen, så er timingen elendig, og jeg synes, det er lidt ‘overkill’. I det hele taget synes jeg, at det ‘raid’ mod Christiania er lidt ‘overkill’,” fortsatte han.

Måske lefler Rohde for de mange københavnske borgerlige kulturpersonligheder, som har det med at tage på “Staden” fra tid til anden for at købe lidt ind til 'en ryger'. Det kunne ligne en strategi at være lidt hip på dette område for at tækkes dette trendy meningsdanner-segment. VK har ellers været stålsat mht. at ville normalisere forholdene på Fristanden herunder at få styr på hash-salget (Hvad ikke er lykkedes) I dunno.

Men så fik Venstres såkaldte 'Christiania-ordfører' Peter Christensen sat tingene på plads på mere end en måde til Dagbladet Information:

Rohde får ingen opbakning fra Venstres Christiania-ordfører, som betoner, at alle bygninger skal være lovlige:

“Men jeg tror ikke på normalisering af hverken Christiania eller Jens Rohde,” siger Peter Christensen.

Og således fik vi fordelt denne uges silverbullit, der altså denne gang går til en yngre venstremand fra Sønderjylland!

STØT JARLS BLOG her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    2 Comments

  1. Jan Christensen

    sagde den 7. november 2008 kl. 19:12:

    Silver bullet… Hvad angår Jens Rohde, er jeg skuffet, både over hans udtalelser om Obama og Christiania. M.h.t. fristaden, er jeg enig i, at der nok ligger vælgertaktiske grunde bag.
    Apropos Peter Christensen, er han så ikke ét af de unge MF’ere for Venstre, der har særdeles gode chancer for snart at blive minister, i hvert fald, når Løkke kommer til? Under alle omstændigheder kan det vel ikke vare længe, inden Tørnæs, Kjer Hansen og Sander bliver smidt på porten. Syv år er vist mere end nok.

  2. Nikolaj

    sagde den 9. november 2008 kl. 01:15:

    Det er mig nu lidt af en gåde hvorfor danske liberale har så svært ved at forliges med Obama ifht Mcain/Palin – der jo netop syns at Obama er en smule for liberal med hensyn til den personlige frihed.

    Nu er der for mig at se andre og mere vægtige sider af politik end blot skat og frihandel, og jeg vil som liberal sætte friheden til at gifte mig med hvem jeg vil (mand eller kvinde) samt få de aborter JEG vil have højere end fx skattelettelser.

    Jeg er derimod temmeligt harm over at jeg skal spæde jeg ved ikke hvor mange milliarder af mine skattekroner i andre husejeres spekulationer. Havde jeg vidst at staten ville tage risikoen på flexlån havde jeg da glemt alt jeg vidste om økonomi og kastet mig ud i det. Men suk – en regering med SFs økonomiske ansvarlighed har røvrent alle boligejere som lagde risikopræmie in i deres budget og valgte fastforrentet lån. Brokke brokke brokke. Hvor er vinen?

Bottom border