Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Den store vision eller det store knæfald?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 16, 2008

Comments icon

28 kommentarer

Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister synger på sidste vers, og som de fleste iagttagere regner med, så skal klimatopmødet i København til næste år undervejs sætte scenen for hans exit til det store udland nogenlunde samtidigt. Derfor var dette landsmøde måske allersidste chance for, som partileder at præge dansk politik med hans egen “store politiske vision”. Og således åbenbaredes her i dag i Herning visionen om 'et fossilfrit Danmark' og skabelsen af en helt ny økonomi baseret på grøn teknologi og grøn skattereform. Måske ligefrem “Foghs politiske testamente”, som Peter Mogensen påpeger. Det er nok spørgsmålet, hvor meget Fogh selv kommer til at udmønte visionen i praksis. Her sidder finansministeren i en noget penibel dobbeltrolle, for det bliver ham, der skal finde pengene til et projekt, som Lars Løkke Rasmussen selv har en interesse i, at det bliver en succes.

I sin tale søndag formiddag lykkedes det efter min mening statsministeren ganske overbevisende at præsentere den store fortælling om, hvordan man redder verden fra dens miljøproblemer OG dansk økonomi, eksport, arbejdspladser (og på den lange bane: velfærd). Mange af de idéer og tanker blev født i Svend Aukens miljøministertid, men er tilsyneladende kommet til ære og værdighed igen. Meningen er tilsyneladende at disse tiltag såsom klimakvoter mv. åbenbart skal pudses af og iklædes “markedsøkonomiske elementer” og gøres stuerene. Af ingen ringere end Aukens dengang hårdeste kritiker: Anders Fogh. Auken har derfor unægteligt ret i, at der ligefrem er tale om et egentlig 'knæfald' af Fogh for SR-regeringens miljøpolitik næsten af Willy Brandtske dimensioner. Det var åbenbart for alle, at Fogh med talen i dag er rykket sig siden landsmødetalen om 'at der er ingen frø, ingen fisk eller fugl, der har fået det værre under VK-regeringen'. Fogh indrømmede det ligefrem: Han havde taget fejl. Venstre havde i ganske mange år været fodslæbende på miljøområdet.

Men hvad gør det? Hvem interesserer det i grunden, hvad en tidligere regering mente for 7-8 år siden? Foghs kynisme er legendarisk og nu demonstrerer han det igen. VK-regeringen har stort set overtaget socialdemokraternes velfærdspolitik og nu render de Gud-hjælpe-mig stort set også med deres miljøpolitik. Det er ikke noget at sige til, at det må være ret så frustrerende at være socialdemokratisk politiker i disse år at Anders “Copy Cat” Fogh render med deres politik.

Der skal såmænd nok komme en billig og forudsigelig kritik af Foghs tale om, at den ikke omhandlede alle mulige andre spørgsmål i tiden. Hvis man køber præmissen om at verden står overfor en miljøudfordring, så må spørgsmål som – hvornår lokummerne på folkeskolerne skal skiftes ud – trods alt træde i baggrunden. Fogh forsøger sig nu at stille sig an som nationens leder, og lægge en ny strategi, og det vil ikke undre mig, at det vil lykkes for ham at tiltrække flere vælgere på den baggrund. Forårets politiske dagsorden vil derfor komme til at handle om euro, grøn skattereform, klimatopmøde og implementeringen af den grønne strategi, som Fogh nu åbenbart har lagt. Det interessante er, hvad oppositionen modsvar bliver på det?

P.S. Nu vil mange af de faste læsere efter læsning af denne blogpost måske beskylde mig for at være alt for venlig ved Fogh. Det vil naturligvis være stærkt genererende, for man skulle jo nødig ende som ham her, som åbenbart igen har tjent sin løn ved at skrive båndet ud efter at have været i telefonforbindelse med ham, der p.t. huserer ovre i hjørnekontoret i Prins Jørgens Gård. Hvis dette er 'journalistik' eller 'analyse', og dermed skulle forestille at være noget særligt objektivt, så har jeg vist ikke så meget at skamme mig over.

Bonusinfo: Min lille søn Andreas på 4 ½ mdr. har stor fornøjelse af at ligge og slå til nogle figurer, der hænger ned fra et lille stativ. Blandt disse figurer er en lilla abe, som min kone kalder for “Thomas Larsen“. Sådan kan ens omgivelser åbenbart uforvarende lade sig påvirke!

STØT JARLS BLOG her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    28 Comments

  1. Hugin

    sagde den 16. november 2008 kl. 17:03:

    “Forårets dagsorden vil handle om euro, skattereform, klimatopmøde og implementeringen af den grønne strategi, som Fogh nu åbenbart har lagt.”

    Her synes jeg så helt ærligt at du er for venlig ved Fogh. Du tillægger ham en evne til at sætte dagsordenen som han helt åbenlyst ikke har besiddet i stort set hele 2008. Hvorfor skulle Foghs evne til at sætte lige præcis sin dagsorden komme sig så mirakuløst i 2009 – om muligt vil VK generelt og Fogh i særdeleshed da fremstå endnu mere slidte og idéforladte om et lille halvt år?

    Hvilken dagsorden har Fogh sat i 2008? Gadeuroen og bilafbrændingerne i foråret var næppe på hans “to do” liste. Dagpengereform faldt ynkeligt til jorden. Har han sikret sig et europæisk topjob som det formodes var planen?

    Kommende Euro-afstemning? Tja, måske men i så fald kun fordi finanskrise (læs: renteniveau) midlertidigt har ændret lidt på odds’ene for et ja! Mon ikke iøvrigt tidspunktet for en sådan afstemning allerede er forpasset nu hvor renteudvikingen entydigt peger nedad – til de panikramte boligejeres store lettelse? Med den pludselige interesse for en Euro-afstemning i finanskrisen kølvand viser Fogh sig da i rendyrket form som en medløber; en der følger strømmen – ikke en der styrer strømmen!

    Som borgerlig kan jeg kun have en dybtfølt hovedrysten tilovers for Foghs seneste ryk mod den fuldblods socialdemokratisme; men lad os da endelig få en ordentlig dosis tom retorik omkring planøkonomisk energipolitik med favorisering af håbløse teknologier der ikke har en kinamands chance på et blot nogenlunde frit marked. For fanden hvor har V (og iøvrigt også K) dog bevæget sig langt væk fra 2001 udgangspunktet.

    Jeg væmmes så meget over VKs hamskifte at jeg efterhånden overvejer om ikke Helle ville være at foretrække; hun har i det mindste (endnu) ikke solgt ud af mærkesagerne i samme groteske omfang.

    Jeg vil her opfordre til at der ophænges brækposer i stemmeboksene ved næstkommende Folketingsvalg da hovedparten af den tilgængelige bogstavmenu uvilkårlæigt fremkalder ukontrollable sammentrækninger i maveregionen.

  2. Martin Rytter

    sagde den 16. november 2008 kl. 17:08:

    > Det er ikke noget at sige til, at det må være ret
    > så frustrerende at være socialdemokratisk
    > politiker i disse år at Anders 'œCopy Cat' Fogh
    > render med deres politik.

    Til gengæld må det være vidunderligt at være socialdemokratisk borger. De kan næsten ikke undgå at få det som de vil have det. De kan vælge mellem “det rigtige socialdemokrati”, “det socialdemokrati der har magten”, “socialdemokratiet med de moderne kvinder i spidsen”, “det kongelige danske nationalsocialdemokrati” foruden et par “niche socialdemokratier”. Indholdet er det samme. Valget er derfor mere et spørgsmål om følelse. Hvilken luksus kan man mere forlange?

    De liberale derimod. Det er en trist historie.

  3. Jarl Cordua

    sagde den 16. november 2008 kl. 17:21:

    1.Fogh har tidligere NETOP haft stort held med at sætte dagsordenen. Ja, og her er vi enige om, at den evne har været totalt fraværende i 2008, men hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre i 2009?

    Her vurderer vi så forskelligt. Men kom gerne med argumenter for, hvorfor det ikke skulle lykkes for ham!

  4. Jan Christensen

    sagde den 16. november 2008 kl. 17:41:

    Jeg tror overhovedet ikke på, at Foghs klimadagsorden vil vinde indpas i den danske befolkning. Faktisk er jeg overbevist om, at Fogh heller ikke selv tror det. Det her er hans egen personlige dagsorden, der drejer sig om at promovere sig selv, og sekundært regeringen, så meget som muligt i forbindelse med Klimakonferencen, så Fogh på det tidspunkt står endnu stærkere som kandidat til en europæisk toppost.
    Det, de fleste danskere, er mest optagede af – ud over den finansielle krise – er for det første den stigende vold i Danmark, herunder frem for alt bandekrigene og problemerne i ghettoerne, også kaldet de selvstyrende områder.
    For det andet er danskerne bekymrede over EU’s tiltagende magtudvidelse, der betyder, at vi ikke kan bestemme vores udlændingepolitik, men på det punkt har Fogh jo forlængst kapituleret af hensyn til egne karrieremuligheder.
    Når man tager i betragtning, hvor store problemer vi har her i Danmark, forekommer det latterligt, at Fogh i stedet koncentrerer sig om at redde det globale miljø, men det har som nævnt også sine grunde.

  5. Hugin

    sagde den 16. november 2008 kl. 19:06:

    “Men kom gerne med argumenter for, hvorfor det ikke skulle lykkes for ham!”

    Grundlæggende fordi regeringen er “metaltræt” og derfor (som så mange tidligere regeringer med nogle år på bagen) er gået fra at være “proaktiv” til “reaktiv”. Støttepartiet er tydeligvis tilfreds med status qou omkring de nævnte områder. Der skal altså en del armvridning til for at få DF med, hvilket dagpengereform-forløbet demonstrerede at regeringen ikke er i stand til p.t. DF har med EUs underminering af dansk indvandringspolitik set sin vigtigste mærkesag få et ordentligt skud for boven, så det er vel tvivlsomt hvor store indrømmelser partiet har råd til i forhold til Euroen, skattereform og klimarelaterede afgifter der har det med at ramme DFs kernevælgere hårdest (procentuelt i forhold til indkomst). Som det også bemærkes andetsteds fra, så er klimadagsordenen i dén grad overtaget i godt brugt stand fra bl.a. sosserne og de radigale. Den internationale recessions økonomiske realiteter har godt og grundigt undermineret udsigten til en betydende aftale ved klimakonferencen næste år, og derfor kan Fogh selvfølgelig føle sig kaldet til lidt støtteretorik, men det er og bliver en tabersag at tale om CO2-reduktioner – det kan simpelthen ikke realiseres uden at skade den samlede økonomi.

    Hvad angår den nuværende interesse for en Euro-afstemning så fordamper den hurtigt når et par meningsmålinger (foretaget efter at renteuroen er aftaget og rentespændet begynder at skrumpe) viser at befolkningen stadig ikke er villige til at udskifte DKK med EUR

    Jeg forudser at næste års politiske dagsorden bliver – i prioriteret rækkefølge og hvadenten Fogh vil det eller ej – 1) befolkningens privatøkonomi, 2) befolkningens privatøkonomi og 3) befolkningens privatøkonomi. Eventuelt afbrudt af nye udbrud af gadekampe og bilafbrændinger, der for en periode vil stjæle opmærksomheden. Til helvede med globale klimaproblematikker når boligejeres insolvens, faldende indkomster, arbejdsløshed og (evt.)stigende retsløshed banker på døren.

  6. Mikkel Kruse

    sagde den 16. november 2008 kl. 21:21:

    Foghs “visionære plan” er jo rendyrket Obamanomics: At staten skulle kunne tjene store summer på at investere i teknologi, som private investorer åbenbart ikke har opdaget.

    Der eksisterer i øvrigt allerede en teknologi, som kan nedbringe vores CO2-udslip, nemlig atomkraft. Atomkraft er:

    – Økonomisk: Dobbelt så billigt som vindkraft og tre gange så billigt som de havvindmøller, som DF vil opstille.

    – Fremtidssikret: Kendte reserver af uran vil holde dobbelt så lang tid som kendte reserver af olie.

    – Sikkert: Moderne atomkraftværker er designet til at modstå at blive ramt af et fly.

    Uheldigvis kræver det politisk mod at tale om atomkraft, og det mod mangler Fogh.

  7. David Garby

    sagde den 16. november 2008 kl. 22:15:

    @Mikkel

    Det er jo ikke mod at tale om A-kraft i Danmark, det er selvmord. Desværere…

  8. Morten Sørensen

    sagde den 16. november 2008 kl. 22:32:

    @ Mikkel

    Er du ikke meget beskenden m.h.t. uranressourcerne? I fremtiden bygger man vel kun formeringsreaktorer, der bruger mindre end 1 mg uran pr kWh, og så er der, så vidt jeg ved, (men ret mig endelig) uran nok til flere tusinde år.

    @ David

    Det er ikke mange år siden, både V, K og Z gik ind for a-kraft (ligesom de gik ind for at afskaffe efterlønnen 😉 Jeg tror såmænd også, at DF gik ind for a-kraft i starten. Den tid kan vel lige så hurtigt komme tilbage igen.

  9. søs

    sagde den 16. november 2008 kl. 22:55:

    Man må jo sige du fik ret i dit forrige indlæg – AFR fik jo præsenteret en dagsorden som ryddede forsiderne og som har headlined hele dagen – så igen fik du ret Jarl. Det klinger dog lidt hult når man ser på de sidste mange års politik – og når man ser at det nylige finansforlig (sidst jeg tjekkede) havde skåret yderligere i miljøministeriet pengepulje…Så spørgsmålet er om befolkningen tror på at AFR i virkeligheden er en Born-again-greenie! Mit gæt er at de fleste er skeptiske.
    kommentar til Jan christensen: Jeg tror du overvurderer befolkningen, ghettobander ligger langt væk fra mange mennesker og rigtig langt væk fra ældre mennesker -som tilgengæld kan se at deres forårsløg kommer op om efteråret. Desuden er bæredygtighed et buzz-word så Fogh handler da som en sand populist og rider med på bølgen, om han selv tror på sagen tror jeg i Foghs tilfælde er fuldkommen irrelvant – Han er omvendt og kan blive modtaget med åbne arme….måske af en masse borgelige radikale der ikke ved hvor de skal gå hen med deres stemme?
    kommentar til Mikkel Kruse:
    – jeg synes der bliver set stort på ulemperne…og desuden er uran ikke en af DKs største ressourcer og så absolut ikke det billigste, så behøver vi vel ikke nævne diverse kendte atomulykker – skaden er lidt større end et smadret tag fra en løsluppen vindmølle…og hvilke lande er det vi skal importere uran fra den ene eller den anden bundkorrupte afrikanske stat? og affaldet?

  10. søs

    sagde den 16. november 2008 kl. 22:58:

    til Morten sørensen
    i følge “the red book” on uranium – skønnes der til at være til 100 år, men der tages forbehold for at udnyttelses graden selvfølgelig kan forbedres …men også at den stigende efterspørgsel kan nedsætte antallet af år..

  11. Mikkel Kruse

    sagde den 16. november 2008 kl. 23:29:

    David,

    Atomkraften er ikke længere den store bussemand. I Tyskland møder regeringens planer om at skrotte landets 17 atomkraftværker folkelig modstand, og i sommer var der rosende ord til energikilden fra G8.

    Morten,

    Jeg baserer min vurdering på den britiske regeringsrapport om atomkraft, “Meeting the Energy Challenge”, fra 2008. Rapporten tager udgangspunkt i det effektivitetsniveau, hvormed uran i øjeblikket bliver udnyttet. Det er klart, at efterhånden som nyere, mere effektiv teknologi bliver taget i brug, vil dette billede ændre sig.

  12. Mikkel Kruse

    sagde den 17. november 2008 kl. 00:44:

    Søs,

    Medmindre man helt er ligeglad med CO2-udledningen, er det grænsende til det uvederhæftige at afvise atomkraft af økonomiske grunde. Kilowattprisen for det bedste CO2-neutrale alternativ, vindkraft, er mindst dobbelt så høj, og solenergi er ikke blot i nærheden af at kunne konkurrere på pris. Så hvis man vil have de største CO2-besparelser for pengene, hedder løsningen atomkraft.

    Den eneste atomkraftulykke, der resulterede i menneskelige skader, var Tjernobyl i 1986. En ulykke, der siger mere om kommunisternes sikkerhedsprioritering end om moderne vestlige værker, bygget med langt mere avanceret teknologi.

    Hvor skal vi få uran fra, spørger du. Tja, hvad med Australien (1.143.000 tons), Canada (443.800 tons), eller USA (342.000 tons)? Og hvorfor er det bedre at købe olie fra fanatiske islamister, der vil slå os ihjel, end at købe uran fra korrupte regeringsledere i Afrika?

    Ang. affaldsproblemet er dette udelukkende et politisk problem. Rent teknisk er der ingen forhindringer i forsvarligt at opbevare atomaffald i bjerge eller dybt under jorden. Og som Morten også påpeger, kan de nyeste reaktortyper bruge affaldet som brændstof, hvormed slutproduktet skal opbevares i markant kortere tid.

  13. L. Rasmussen

    sagde den 17. november 2008 kl. 00:55:

    Når NIMBY’erne mobiliserer alle tropper på grund af planer om en Metro station ved Gammel Strand, er det svært at forestille sig, hvor man vil foreslå atomkraftværker anbragt uden folkerejsninger af enorme proportioner. A-kraft er og bliver en død sild i Danmark – og vil jo stadig gøre landet afhængig af fremmede ressourcer. Så dermed falder sikkerhedsargumentet.

  14. Mikkel Kruse

    sagde den 17. november 2008 kl. 01:07:

    At sikkerhedsargumentet skulle indebære, at ingen varer må krydse den danske grænse, er en unødig streng tolkning. De ting, som vi skal bruge olie og strøm til at drive – biler, computere og fladskærme – bliver alligevel produceret i udlandet. Skal vi også til at dyrke vores egne bananer?

    Angående placering af værkerne må det jo være op til danskerne at stå ved, at al den snak om miljøbevidsthed ikke bare er smukke ord. Som københavner mener jeg, at en start kunne være at bede svenskerne om at starte Barsebäck op igen og købe strøm derfra.

  15. Peter Løhmann

    sagde den 17. november 2008 kl. 11:57:

    @Jarl
    I forhold til den megen snak om Foghs udenlandske ambitioner, synes jeg nogle gange, at jeg savner nogle fakta.

    Fx: Hvilke poster er det han går efter, og hvor realistisk er det at han får dem?

    Derfor håber jeg, inspireret af den gode Jarls kommentarer til min vurdering af kvinderne i Venstres folketingsgruppe, at jeg kan lokke netop Jarl til at kommentere min gennemgang af mulighederne nedenfor.

    EU?
    Jeg har svært ved at se, at der er meget at komme efter for Fogh i EU-regi, så længe man ikke har oprettet poster som hhv. fast formand og udenrigsminister. Dog kan det være, at det er posten som Javier Solanas afløser som udenrigspolitisk koordinator, som Fogh ønsker at lægge billet ind på. Her har Fogh den hæmsko, at Danmark ikke er fuldgyldigt medlem af EU. Dette kunne være en fordel, hvis man på den baggrund kunne skabe sig en base blandt EU-skeptiske lande (Storbritannien, Polen, Tjekkiet) tillagt fx den politiske ledelse i Frankrig, som Fogh synes at have gjort meget for at kurtisere.

    NATO?
    Så vidt jeg lige kan se er det i april 2009 at den næste generalsekretær for NATO udnævnes. For Foghs kandidatur taler hans gode forhold til den afgående amerikanske præsident, George W. Bush, og de gode kontakter man må antage at Fogh har skabt i USA. USAs indflydelse i NATO synes meget stor, og kan man installere en USA-tro europæer kunne man forestille sig amerikanerne var interesserede. Men måske er USA fra 20. januar 2009 et andet USA end det nuværende, og så bliver Bush-alliancen en svaghed for Fogh.

    I Irak deltog Danmark med mange soldater ift. hærens størrelse, og i Afghanistan har danske soldater ansvaret for et af de farligere områder. Danmark kan altså ikke siges at have sluppet nemt om ved sit engagement i Afghanistan, hvilket må styrke Foghs kandidatur.

    Imod Fogh tæller det, at han har overladt Afghanistan til sin forsvarsminister. Hvis en NATO-post var, hvad Foghs satsede på, hvorfor handler hans nye store projekt så om miljø og ikke et internationalt engagement? NATO er ikke just en miljøpolitisk spiller. Endelig ligger datoen for “stillingsopslaget”, april 2009, også før klimatopmødet i København (der er berammet til 30/11 – 11/12 2009).

    VERDENS MILJØMINISTER FOR FN – ELLER MÃ…SKE LIGEFREM GENERALSEKRETÆR?
    En helt tredje mulighed, der ville spille meget fint sammen med Foghs nyopdagede interesse for miljøpolitik, er, at FN i forlængelse af klimatopmødet i København, der som nævnt finder sted i december 2009, udnævner en slags “verdens miljøminister”.

    Heri kan Foghs mødeaktivitet med særligt USA og Frankrig, men også Storbritannien, også indlæses, da de tre er permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, og derfor generelt nyder stor indflydelse i FN-systemet.

    En mulighed er også, at Fogh ikke tager “direkte” fra statsministerjobbet til en udenlandsk post, men at han overlader tøjlerne til Lars Løkke og så bruger måske et års tid på “jobansøgning”. Hvis Fogh skyder helt højt, så udløber Ban Ki Moons periode som FNs generalsekretær 31. december 2011. I dette scenarie overlades Lars Løkke statsministerposten senest i februar 2011, dvs. syv måneder inden der senest skal afholdes folketingsvalg, og Fogh kan uforhindret pleje sit netværk og bejle til generalsekretærposten.

    Dette scenarium, med overladelse af statsministeriet til Lars Løkke sent i 2010 eller tidligt i 2011, har den fordel, at Fogh kan få en forventet succes mere på CV’et – klimatopmødet i København – og at posterne som EUs formand og “udenrigsminister” til den tid forventes at skulle udfyldes, hvad de ikke skal til næste år.

  16. Per H

    sagde den 17. november 2008 kl. 12:47:

    Det mest interessante er næsten, hvor længe Lene Espersen kan holde sig i tøjret.

    Nu har Løkke fumlet. Og Fogh har lanceret sig selv som nyomvendt miljøhippie, som rigtig mange af Venstres kernevælgere må være temmelig urolig over (Han roser jo Svend Auken for hulen…). Det må være utrolig fristende for Lene E at gå ud med nogle markante meldinger, der viser, at det nu er hende, der står for de traditionelle borgerlige værdier.

  17. søs

    sagde den 17. november 2008 kl. 13:39:

    kommentar til Mikkel kruse
    http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_civilian_nuclear_accidents
    der er rigtigt at tjernobyl er den største, men så absolut ikke den eneste….og så har vi slet ikke talt om strålings ulykker og atomaffalds dumping m.m.
    og at deponere affaldet..det er som at pisse i bukserne for at holde varmen, det burde vel være lært…så vidt jeg husker ligger der en stor uberørt strand i nordjydeland, som man kan få helt for sig selv, pga af noget kemikalie -“deponering” Desuden er jeg ret sikker på det er de færreste der frivilligt ville bo ved siden af atomaffald.
    De vestlige orienterede lande derv nævnes mon ikke de gerne selv vil hæge lidt om deres egne ressourcer, så vidt jeg ved det er det alle lande med deres egne atomkraftværker, og alle energikrævende (developed) lande?
    Jeg er ikke som sådan imod atomkraft, du har ret i at det er i kategorien ren energi, jeg mener bare ikke at teknologien og forskningen er kommet op med en god nok måde at udnytte den form for energi, med tilpas sikkerhed for ansatte og omgivelser.

  18. Jarl Cordua

    sagde den 17. november 2008 kl. 15:39:

    15. Kære Peter,

    Tak for endnu et meget inspirerende indlæg her på bloggen. Jeg nyder altid at læse konstruktive bidrag, der indholder et element af modspil!

    Jeg har skrevet en del om det, du spørger om og forudsætningerne fog Foghs jobmuligheder ændrer sig jo hele tiden, men jeg gør det lidt kort, hvad jeg tror, at der vil ske:

    Fogh som ny dansk EU-kommissær er det mest sandsynlige scenarie. Men han kunne vel ikke helt udelukkes som Barosos afløser (Hvis DK slipper af med forbeholdende inden…)

    Mn naturligvis holder han alle muligheder åbne og da hans politiske instinkter er ret så veludviklede, så er hans omfattende rejseri rundt omkring i udlandet jo netop et tegn på, at han stadigvæk selv er af den vurdering, at han står med pæne chancer for at blive enten Nato-generalsekretær eller npår det bliver aktuelt rende med en af EU-posterne (hvis og så fremt irerne får stemt ja til Lissabon-traktaten mv)

    Jeg tror ikke på, at Fogh bliver dømt ude af Obama-administrationen fordi Danmark hjalp Bush i Irak. Så skulle Obama hellere ikke hente Hillary ind som udenrigsminister, da hun jo også var tilhænger af Irak-krigen. Fogh og Danmark er fortsat blandt USAs vigtigste allierede og det vil vir fortsætte med at være efter magtskiftet i januar. Det vil alt andet lige gavne Foghs chancer.

    Verdens miljøminister? Tjah. Hvorfor ikke? Fra hulemand til grøn verdensmand. Fogh er jo ret så fleksibel, når det gælder om at skifte synspunkter ud, så de passer til situationen 😀

    Jeg tror ikke på, at Fogh kan være “in between jobs” i over et år. Det ser man sjældent. Folk går fra at være aktive i politik enten som topministre – oftest statsministre – alternativt oppostionsledere til et af disse internationale jobs. På ét år kan Foghs netværk være skiftet ud med nogle helt andre, så han ender med – efter min vurdering – at gå direkte fra at være statsminister til noget andet.

  19. Jarl Cordua

    sagde den 17. november 2008 kl. 15:41:

    16.

    “Det må være utrolig fristende for Lene E at gå ud med nogle markante meldinger, der viser, at det nu er hende, der står for de traditionelle borgerlige værdier.”

    Det tror jeg nu bliver svært – for hun risikerer at karambolere med en anden miljø-hippie til højre for midten nemlig Connie Hedegaard.

    Magtbalancen hos K er afhængig af , at Lene E ikke generer Connie H og hendes mentor dvs. “Den Stive”.

  20. Per H

    sagde den 17. november 2008 kl. 16:20:

    Lene E behøver jo ikke ligefrem at undsige klimavisionerne. Hun kan bare støtte det lidt uentusiastisk (Henriette Kjær er vist allerede sendt i byen med den melodi: http://politiken.dk/politik/article598838.ece)

    Og så kan Lene markere på alle de andre emner (terror, muslimer, kriminalitet, skattelettelser…) mens Fogh og Connie rider hånd i hånd ud i klimatågerne.

    Jeg er ikke sikker på, at Fogh kan holde de borgerlige kernevælgere på sin side af hegnet, hvis det eneste han tilbyder dem er den grønne vision (og Lars Løkke til det daglige politik).

  21. Jan Christensen

    sagde den 17. november 2008 kl. 16:31:

    M.h.t. Fogh, skal man lægge mærke til, at han har forsøgt at få et internationalt topjob i fem år! Jeg har skrevet det før andre steder, men vil gerne gentage det: Svenning Dalgaard sagde i 2003 i TV2-Nyhederne, at Fogh havde bedt, så vidt jeg husker, bl.a. den franske præsident, den tyske kansler og den engelske premierminister om opbakning til at blive formand for EU-kommissionen.
    Hvis Fogh bliver i Danmark, vil det alene være, fordi hans lobbyarbejde ikke får det ønskede udbytte.
    I øvrigt morer jeg mig i mit stille sind over, at Fogh, der angivelig skulle være så pertentlig med ikke at ville belaste statskassen med udgifter, han selv burde betale, ikke har nogen skrupler ved at rejse verden rundt på skatteborgernes regning for at søge nyt job. Mon ikke Løkkes bilag blegner til sammenligning, men det er jo også noget helt andet…

  22. Peter Løhmann

    sagde den 18. november 2008 kl. 09:18:

    @Jarl
    'œFogh som ny dansk EU-kommissær er det mest sandsynlige scenarie. Men han kunne vel ikke helt udelukkes som Barosos afløser (Hvis DK slipper af med forbeholdende inden'¦)'

    Man må så forvente, at han bliver EU-kommissær på fx konkurrenceområdet, hvor kommissæren virkelig har noget at skulle have sagt.

    Status quo, dvs. et landbrugsområde der synes umuligt at reformere grundliggende, eller endda en degradering i forhold til Mariann Fischer Boels post må vel siges at være et kæmpe nederlag?

    'œJeg tror ikke på, at Fogh bliver dømt ude af Obama-administrationen fordi Danmark hjalp Bush i Irak.'

    Det er jeg ikke uenig i. Jeg nævnte det blot som et risikomoment for Foghs jobsøgning. Alt andet lige var hans chancer for at få tjenester fra George Bush større end de bliver hos Obama pga. det gode personlige forhold Fogh havde opbygget til Bush.

    Men hvis Fogh vitterligt er interesseret i generalsekretærposten i NATO, så undrer det mig, at han i så høj grad overlader Afghanistan til sin forsvarsminister. Den bedste anbefaling Fogh kunne give sig selv til det job var vel, hvis han personligt satte politisk kapital ind på at fx øge antallet af danske tropper i Afghanistan?

    ' Verdens miljøminister? Tjah. Hvorfor ikke? Fra hulemand til grøn verdensmand. Fogh er jo ret så fleksibel, når det gælder om at skifte synspunkter ud, så de passer til situationen'

    Den tænkte post var et forsøg på at se Foghs handlen som statsminister i det lys, at han ønsker at positionere sig bedst muligt til et udenlandsk job. Er det blot for at forsøge at virke 'visionær', at Fogh nu påstår han er blevet miljøkonvertit, eller stikker der noget mere under? Al Gores eksempel er vel, at man godt kan nå et stykke af vejen med almindelig holdningsbearbejdelse, og FN har indtil flere instanser, der arbejder med miljøpolitik. For at skjule sine fiaskoer på det demokratiskabende og fredsbevarende område kunne FN-systemet måske ønske at satse mere på klimapolitik, netop ved at oprette en sådan 'verdens miljøminister'?

    I den forbindelse gør det måske ligefrem Fogh mere spiselig for skeptikerlande (dvs. lande der ikke ønsker at begrænse deres økonomiske vækst væsentligt af miljøhensyn), at Fogh har en fortid som mildest talt klimaskeptisk.

    I forbindelse med EU-jobs kunne denne dobbelthed, at favne både skepticismen og interessen, potentielt set også være fremmende for Foghs jobchancer.

    'Jeg tror ikke på, at Fogh kan være 'œin between jobs' i over et år. Det ser man sjældent. Folk går fra at være aktive i politik enten som topministre – oftest statsministre – alternativt oppostionsledere til et af disse internationale jobs. På ét år kan Foghs netværk være skiftet ud med nogle helt andre, så han ender med – efter min vurdering – at gå direkte fra at være statsminister til noget andet.'

    Det sker nok kun, hvis alt andet fejler, tror jeg. Så kan Fogh måske bruges som 'mægler' eller specialtudpeget til dette eller hint projekt i EU-, NATO- eller FN-regi, som man fx har set med karrierediplomater og tidligere politikere fra vores nordiske søsterlande.

  23. Peter Løhmann

    sagde den 18. november 2008 kl. 09:20:

    @Jan Christensen
    “I øvrigt morer jeg mig i mit stille sind over, at Fogh, der angivelig skulle være så pertentlig med ikke at ville belaste statskassen med udgifter, han selv burde betale, ikke har nogen skrupler ved at rejse verden rundt på skatteborgernes regning for at søge nyt job. Mon ikke Løkkes bilag blegner til sammenligning, men det er jo også noget helt andet'¦”

    Jeg går stærkt ud fra, at Fogh ikke bare sidder og snakker om sig selv, når han kommer til kaffe hos Sarkozy, Merkel eller Bush, så jeg synes måske det er noget perfidt at pinde rundt i Foghs rejser til udlandet. Samtidig har Fogh rimeligt gode alibier i både Danmarks engagement i Afghanistan og klimatopmødet i København om et år og en uge.

  24. Ole Ryborg

    sagde den 18. november 2008 kl. 10:53:

    Næste år bliver der skiftet ud på mange interessante poster. Timingen er følgende.
    Først ny NATO-generalsekretær. Han/hun udnævnes i løbet af foråret. Posten besættes formelt efter NATO ´s 60 års fødselsdags topmøde som afholdes cirka 1. maj i Strasbourg.
    Derefter er der valg til Europa-Parlamentet i juni.
    Efter EP-valget i starten af juni, er der EU-topmøde i Bruxelles et par uger senere. Her vil EU ´s stats- og regeringschefer udnævne en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen. Barosso har allerede opbakning fra de borgerlige EU-ledere. Så med mindre socialisterne vinder en landslide ved valget (meget usandsynligt), så vil Barosso bliver forlænget.
    I juli måned hører EP den nye formand og godkender denne.
    Derefter går den nye formand i gang med at få sammensat den næste Kommission. Det sker hen over sommeren. Til september skal alle kommissærer til høring i EP og efterfølgende godkendelse.
    Den samlede Kommission skal godkendes i oktober, og tiltræder derefter den 1. november.
    Alt dette sker INDEN COP15 mødet i København.
    Når det er sagt, så er der altså stor forskel på et COP15 værtsskab og eksempelvis et EU-formandskab. Danmarks rolle ved COP15 er væsentligt mindre, end Danmarks rolle f.eks. var som formand ved EU-topmødet i København 2002.
    Man kunne faktisk påstå, at hvis en ledende dansk politiker ønskede optimal indflydelse på forhandlingerne ved klima-topmødet i København, så ville det være oplagt at gøre dette i rollen som f.eks EU ´s nyudnævnte klima-kommissær.
    Fogh, Connie? 🙂

  25. Jarl Cordua

    sagde den 18. november 2008 kl. 11:12:

    23. @Ole

    Tak for et godt og indsigtsfuldt bidrag til debatten her på bloggen.

    Det er meget værdsat!

    Jarl

  26. Jan Christensen

    sagde den 18. november 2008 kl. 11:31:

    Peter Løhmann, selvfølgelig taler Fogh ikke kun om sig selv, når han rejser verden rundt, men kan du fortælle mig, hvorfor han f.eks. skal til møde i Afrika-Kommissionen i denne uge? Er det et møde, en dansk statsminister simpelthen bare skal deltage i, a must-go-to-meeting så at sige?
    Inger Støjberg siger i øvrigt, at Fogh rejser så meget p.g.a. Klimakonferencen næste år, men hvorfor var det så, statsministeren selv udpegede en Klimaminister, Connie Hedegaard, ved sidste regeringsrokade?
    Hvad siger Fogh selv? Han fabler noget om, at han fremmer danske virksomheders sag og, at alle statsministre rejser meget i “en globaliseret verden”. Ikke for alvor argumenter, der overbeviser nogen, og hvis det er “perfidt” at kritisere hans rejseorgier, må det være perfidt at kritisere enhver form for politisk frådseri. I hans tilfælde er det vel heller ikke ligefrem helt billigt med alle de flyrejser på første klasse.

  27. Peter Løhmann

    sagde den 18. november 2008 kl. 12:35:

    @Jan Christensen, 26
    Du kan ikke tage min kommentar til indtægt for, at jeg skulle mene, at det er perfidt at kritisere enhver form for politisk frådseri. Det skriver jeg ingen steder, og det mener jeg heller ikke.

    Med Foghs ønske om, at alle ministre er åbne omkring privatøkonomi og embedsførelse tror jeg ikke, at der vil være noget galt for, at man, fx som journalist, kunne få agtindsigt i udgifterne til Foghs rejser i verden.

    Herefter kan det, evt. sammenlignet med tidligere år i hans periode, tidligere statsministre eller hans ministerkolleger, undersøges, om Fogh bruger så mange penge på at rejse, at man bør være bekymret.

    Vi kommer til gengæld ingen vegne ved, at der kastes løse påstande om Fogh som en der “rejser verden rundt” og foretager “alle de flyrejser på første klasse”.

    Jeg kan se, at du er indehaver af en blog. Det kunne derfor være interessant, om du med offentlighedsloven i hånden kunne opnå agtindsigt i netop de dokumenter, der beskriver Foghs rejseudgifter. Det ville, for det første, bidrage væsentligt til debatten, og, for det andet, nok give din blog en hel del trafik fra de etablerede medier, hvis du som den eneste havde sådanne tal.

  28. Jan Christensen

    sagde den 18. november 2008 kl. 12:51:

    Hvad angår Foghs karriereplaner, så har Jyllands-Posten forsøgt at få aktindsigt i en eventuel strategiplan i Statsministeriet for at sikre Fogh et internationalt topjob. Avisen fik afslag, og det bemærkelsesværdige var, at Statsministeriet hverken ville be- eller afkræfte, om sådanne planer overhovedet eksisterede.
    I år rejser han i øvrigt mere end i 2006 og 2007 tilsammen og dobbelt så meget som den svenske statsminister.
    Bortset fra det, er det vel almindelig logik, at det ikke er helt gratis at rejse ca. 80 dage om året, eller hvad det ender med ved udgangen af 2008, og den formodning behøver jeg næppe aktindsigt i rejseudgifterne for at få bekræftet. Jeg tror, jeg overlader det aspekt til aviserne, og mon ikke én af dem fører tanken ud i livet på et tidspunkt.

Bottom border