Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

For engang skyld store chancer for mærkbare skattelettelser

Author icon

Skrevet af

Clock icon

december 9, 2008

Comments icon

13 kommentarer

I Bibelens 1. Mosebog fortælles historien om Jakob, der puklede i syv år for en gut, der hed Laban, med hvem han egentlig havde lavet en aftale om at få datteren Rakel til hustru. Som vi i dag ved, så var Laban '“ en værre Laban '“ for han snød Jakob, som i stedet måtte nøjes med at få den ældre søster Lea. Skulle Jakob have Rakel oven i hatten, så måtte han love at knokle i yderligere syv år for Laban.

De borgerlige vælgere troede også, at de i 2001 havde en aftale med VK-regeringen om at få skattelettelser, når der engang var råd til det, som der stod i regeringsgrundlaget. Men uanset hvor godt det gik med økonomien og de offentlige finanser, så var der kun rum for et skattestop. Det var muligt, at vælgerne troede, at man havde udsigt til Rakel, men de syv år rakte altså kun til Lea.

Men nu er de syv år gået, og vi skal formentlig ikke – ligesom Jakob – vente syv år til. For den politisk-økonomiske situation er mærkbart ændret! De syv fede år er afløst af udsigt til i hvert fald en række magre. For få måneder siden var det uansvarligt (nogle ville endda sige “usympatisk”) at give folk skattelettelser. Det ville overophede økonomien, skabe inflation især en situation med så godt som fuld beskæftigelse.

Nu er beskæftigelsen på vej ned sammen med inflationen. Er man i tvivl så kan man bare se på huspriserne. Vi er allerede trådt ind i en recession, som KAN udvikle sig til en krise i værste fald. ALLE kræver dog af regeringen, at de her og nu GØR et eller andet for at imødegå situationen.

Anders Fogh Rasmussen har “en krigskasse” bugnende af penge samt efter eget udsagn tre 'vækstvåben' han kan hive op af hatten for at kickstarte økonomien, hvis det er nødvendigt. De er:

1. Investeringer i offentlig velfærd 'Lokumspengene'

2. Investeringer i infrastruktur, jernbaner, broer, metro – 'Obama-modellen' “Trafikplanen”

3. Skattelettelser dvs. give folk deres egne penge tilbage'

I mandags i et ganske opsigtsvækkende interview med Børsen sagde Fogh, at skattelettelser minsandten kunne være 'ufinansierede i begyndelsen' Man troede ikke sine egne øjne, da man læste dette udsagn. Venstrefolk er tidligere blevet politisk “halshugget” for mindre. Dette er et eklatant brud med regeringens hidtidige politik. Det er et fuldstændigt opgør med tanken om “fuldt finansierede skattelettelser”

Fogh sagde dog ikke 'dynamiske effekter', men det er vel det, som han mener? Måske anerkender han nu hele tanken om, at når folk får flere penge mellem hænderne, arbejder de mere og tjener flere penge som til sidst genererer skatteindtægter.

Foghs tese er, at det ikke er muligt at give skattelettelser, når det går godt. Fordi der ikke er økonomisk råderum til det og fordi politikerne er mere optagede af at øge den offentlige service.
Det er til at imødegå en krise, hvor der er behov for at stimulere økonomien som nu, hvor 'vækstvåbnet' er effektivt. Det er vel det, som man fornemmer på Foghs udmelding.

Men der udestår jo en forhandling om skattereformen. Regeringen går efter en bred aftale, men de færreste tror at Helle Thorning-Schmidt er stærk nok '“ eller kan se en interesse i '“ at gå med i en aftale. Især hvis en reform har mest fokus på en lavere topskat. Thorning har allerede varmet op til at forlade forhandlingerne ved at insistere på at Fogh '“ og ikke finansministeren '“ skal sidde for bordenden i forhandlingslokalet. Det krav bliver ikke honoreret. Det er '“ nu '“ stensikkert. Thorning kan næppe holde til at udeblive, hvis Lars Løkke Rasmussen leder forhandlingerne. Det vil være for useriøst – især i disse økonomisk turbulente tider.

Omvendt er vurderingen i regeringen, at DF på den ene eller den anden måde går med i en aftale. De kan ikke leve med at prisgive regeringen endnu engang i forbindelse med en stor reform. VK-regeringens troværdighed ville hænge i laser mere end den gør i forvejen. Desuden er dele af DF er faktisk tilhængere af lavere skat. Desværre er Kristian Thulesen Dahl ikke blandt dem.

Tulle har dog ikke rigtigt afvist DFs medvirken i en skattereform. Det opfatter VK '“ og det politiske miljø – som gode tegn. Der er også en forventning om at Liberal Alliance og De radikale er interesserede i at medvirke til en skattereform.

Der er i øvrigt en konsensus i dansk politik fraregnet Enhedslisten, at de høje marginalskatter er et problem. LO ønsker en lavere topskat og selv SFs skatteforslag indeholdt et element, der ville sænke topskatten. Erhvervsorganisationen DI kører en kampagne imod topskatten.

Hvem skal så sikre danskerne en lavere topskat? Som kortene er fordelt, så bliver det de konservatives rolle endnu engang at kræve lavere topskat. Lene Espersen får dermed præcis den rolle, som hendes forgænger havde i august 2007, hvor de sidste skatteforhandlinger fandt sted. Det fik Bendt Bendtsen ikke meget ud af. Måske fordi han overspillede sine kort. DF gjorde meget ud af sørge for at de konservative fik så lidt ud af deres 'ultimative krav' som overhovedet muligt.

Derfor lægger man meget mærke til, hvad der bliver Lene Espersens udmeldinger. Indtil videre holder hun både kortene tæt til kroppen og en lav profil. Især for ikke at provokere Dansk Folkeparti alt for meget. På et eller andet tidspunkt krydses klingerne mellem de to igen i forhandlingslokalerne. Ved finanslovsforhandlingerne blev K igen ydmyget af DF. Bare tænk på de få 100.000 kr. som man altså ikke kunne finde på en finanslov og skattefritage Brian Mikkelsens OL-guldvindere.

Men når alt kommer til alt, så bliver det Lene Espersen, der skal levere en nedsættelse af selve skatteprocenten og sænkning af den øvre marginalskat. Det er ikke nok med de sædvanlige fixfaxerier, hvor man blot flytter grænsen for hvor mange skatteborgere, der skal betale topskat.

Man kan kun ønske hende held og lykke med at løse denne svære opgave!

Under alle omstændigheder står det dog klart, at stemningen eller forhandlingsklimaet for første gang siden 2001 aldrig har været så gunstigt for at det ender med mærkbare skattelettelser.

Og det bliver formentlig også Foghs sidste chance for at levere skattelettelser til de trofaste borgerlig-liberale vælgere, som tre gange har stemt på ham '“ fordi de ligesom Jacob stolede på Laban '“ i et lønligt håb om engang at få de skattelettelser, som var dem lovet.

P.S: Hermed en særlig hilsen til de ungliberale i VU-Ã…rhus med tak for at I ville se mig i går!!

STØT JARLS BLOG her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    13 Comments

  1. Rasmus

    sagde den 9. december 2008 kl. 23:47:

    Fremragende indledning.

    Jeg tror dog ikke på resultater, før jeg får en årsopgørelse hvor det fremgår. Fogh, Espersen og Tulle ligger alle tre til venstre for Socialdemokratiet, så der er større chance for højere børnecheck, højere ældrecheck, højere SU og højere dagpenge…

  2. Spinoza

    sagde den 10. december 2008 kl. 00:12:

    Hvad skal vi med skattelettelser, hvis de alligevel blot bliver ædt op af nye grønne afgifter, road pricing mv.

  3. jakob

    sagde den 10. december 2008 kl. 01:47:

    Lea var ikke en slavepige, hun var Rakels ældre søster. Jakob skulle ikke vente 7 år ekstra før han kunne få Rakel, men han fik hende næsten med det samme. Uheldigvis for Jakobs så var aftalen at han arbejdede yderligere 7 år for Laban.

    Hvis vi skal følge analogien så kan det godt være vi får skattelettelser nu, men vi kommer til at arbejde dem af de næste 7 år.

  4. Peter Løhmann

    sagde den 10. december 2008 kl. 09:52:

    @Jarl
    “Det er ikke nok med de sædvanlige fixfaxerier, hvor man blot flytter grænsen for hvor mange skatteborgere, der skal betale topskat.”
    […]
    “Under alle omstændigheder står det dog klart, at stemningen eller forhandlingsklimaet for første gang siden 2001 aldrig har været så gunstigt for at det ender med mærkbare skattelettelser.”

    Den stemning du taler om, drejer den sig ikke netop om GRÆNSEN for hvornår man begynder at betale topskat, og ikke om topskattesatsen? Hvad får dig til at forvente, at også topskattesatsen bliver ændret i en skattereform?

    Ændringen af grænsen for hvornår man betaler topskat kan såvel LO, SF og S (jf. bl.a. Nick Hækkerups udtalelser i foråret) godt et stykke henad vejen se fornuften i. En ændring af topskattegrænsen giver også færre penge til de superrige kontra de øvre mellemindkomster end en ændring af topskattesatsen ville gøre.

  5. Jarl Cordua

    sagde den 10. december 2008 kl. 10:04:

    3. Tak for det – det er rettet!

    4. Jeg mener, at regeringen går efter at få nedbragt topskattesatsen. Men det bliver Lene Es opgave at forhandle det krav hjem.

  6. Peter Løhmann

    sagde den 10. december 2008 kl. 10:41:

    @Jarl, 5
    Det kan jeg godt se. Men hvis reformen skal landes med et kompromis er det vel meget oplagt, at DF reducerer reformen til at ændre på grænsen og ikke satsen? Det ville yderligere have den fordel for DF (og vel egentlig også regeringen), at det er dét LO og SF egentlig har sagt på det seneste (og som S også har nævnt tidligere).

  7. Peter Terkelskov

    sagde den 10. december 2008 kl. 12:08:

    Jarl,

    Blot en kommentar til de dynamiske effekter, som du antager at Fogh nu må tilslutte sig. Det er jeg – desværre – ikke så sikker på, at han mener. Jeg tror mere, at han med en forventet stigning i ledigheden går efter en ekspansiv finanspolitik, som dine to eksempler på investeringer også tyder på, og så er finansieringen sekundært.

    Hensigten med en skattereform er derfor ikke længere bare at få folk til at arbejde mere – “flere hænder”-argumentet – men er nu at pumpe penge ud i samfundet, så folk sætter deres forbrug op og dermed forkorter den økonomiske krise.

    Så jeg tror mere på, at Fogh – som den gode socialdemokrat han er blevet – er blevet tilhænger af Keynes’ teorier om at pumpe penge ud i samfundet uden hensyn til at der skal være balance på de offentlige budgetter. Og det fra en mand, der engang skrev en bog, hvor han roste Milton Friedman’s teorier…

  8. Torsten

    sagde den 10. december 2008 kl. 13:54:

    Hej Jarl,

    I forhold til diskussionen om grænsen vs. satsen mener jeg ikke at man skal undervurdere at grænsen har den store politiske fordel, at flanken ift. at blive beskyldt for social massegrav “at tage penge fra de fattige” etc. og andre af ventreføjens floskler (som også ville være pressen vinkel) vil være så meget mindre sårbar. Og økonomisk vil fordelen jo være at man derved vil kunne reducere skatten på sidst tjente krone kraftigt for rigtig mange – og så oveni give dem der tjener mest en skattelettelse af en vis størrelse.

    Kunne det i øvrigt ikke være smart politisk og økonomisk at afskaffe mellemskatten? Det lyder ligesom lidt bedre i et så egalitært samfund

  9. Mikkel Kruse

    sagde den 11. december 2008 kl. 08:23:

    Torsten,

    Mellemskatten blev de facto afskaffet ved den seneste skatteomlægning, hvor mellemskattegrænsen blev hævet, så den faldt sammen med topskattegrænsen. Det betyder, at man knalder hovedet mod en økonomisk berlinmur på 19,3 procentpoint, så snart man tjener over 365.000 kr.

  10. Kasper Krüger

    sagde den 11. december 2008 kl. 11:12:

    Torsten,

    Problemet med topskatten er satsen. Det fremgår bl.a. af tal fra Skatteministeriet, at mange folk stopper med at tjene flere officielle penge, når topskatten sætter ind. For at undgå topskatten vælger mange åbenbart mere fritid i stedet for lønforhøjelse, eller vælger at arbejde sort. Men først og fremmest er det både absurd og dybt umoralsk at folk – uanset om de er mange eller få – kun må beholde en fjerdedel af deres egne penge efter skat og moms.

    Heldigvis har stigende indkomster i samfundet medført, at en voksende del af befolkningen betaler topskat. Først når folk selv mærker topskatten, kan de tilslutte sig dens afskaffelse. At topskatten er nået helt ud til LO-medlemmer og SF-vælgere er selvfølgelig baggrunden for, at de nu tilslutter sig topskattens afskaffelse; men kun for dem selv ved en højere grænse.

    Men problemet med en højere grænse er, at problemet så ikke fjernes, men flyttes. Endda vokser topskatteproblemmet med en højere grænse, fordi med et mindre antal topskattebetalere fjerner man samtidig den folkelige tilslutning til topskattens afskaffelse.

    Derfor vil være være gift for tilhængerne af lavere skatter, hvis grænsen igen flyttes op, i stedet for at fjerne topskatten helt. Så er det bedre intet at gøre og lade tiden arbejde for, at forståelsen breder sig i samfundet.

    Hvis endelig grænsen SKAL flyttes, kan der argumenteres for, at den bør flyttes ned, således at flere mærker topskatteproblemet og dermed skabes den folkelige tilslutning til dens afskaffelse.

  11. Torsten

    sagde den 11. december 2008 kl. 11:59:

    Mikkel og Kasper,

    Ved godt at grænsen for mellemskat er sat op. Min – måske lidt banale og spinagtige – pointe var blot at fjernede man mellemskatten, som jo fortsat er en del af 19,3 % muren ville det lyde lidt bedre politisk.

    Til Kasper, er i nogen grad med på dine pointer, men man bliver jo – også som liberal – nødt til at forholde sig til hvad der politisk kan gennemføres (hvis man altså er mere optaget af at få skatten ned end at få skattelettelser med den rette ideologiske profil)- ved godt at jeg her risikerer at blive beskyldt for Fogh/Hjort inficeret tankegang.

    Din ide om at sætte græsen ned forekommer mig noget ekstrem. Jeg synes ikke det er rigtigt, at det ikke gøre en forskel om det er mange eller få, der betaler topskat. Når man som jeg – og vel også dig? – mener at incitamentproblemer, velfærdstab osv. følger af en høj marginalskat, må disse problmer jo være mindre hvis færre er udsat for den.

  12. Jarl Cordua

    sagde den 11. december 2008 kl. 12:03:

    11. Kristian Thuelsen Dahl, DF afviser torsdag i Børsen ikke midlertidige skattelettelser for at “kickstarte” økonomien.

    http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/146875/

    Dermed tyder alt på et VKO-flertal for skattelettelser. Spørgsmålet er hvad “midlertidige skattelettelser” indebærer?

  13. Bræstrup

    sagde den 15. december 2008 kl. 17:20:

    @Jarl (12 og ift. AFR’s syn på dynamiske effekter)

    Med “midlertidige skattelettelser” menes, at lettelserne gives med det samme, mens finansieringen (f.eks. stigende afgifter) kommer krybende hen ad vejen, således at den samlede omlægning på lang sigt er finansieret; mens den på kort sigt er underfinansieret.

    Så kan man så indregne dynamiske effekter som en del af finansieringen eller ej – men det er en anden sag.

    – bræstrup

Bottom border