Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Du er en mand med en sag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 30, 2009

Comments icon

15 kommentarer

Ekstra Bladet fortsætter for fjerde dag i træk deres heksejagt på Søren Pind. Torsdag aften i “Jersild Live” på DR1 kom det frem, at Pinds 'ultimative druktur' med embedsmænd ikke oversteg, hvad eksempelvis en Ritt Bjerregaard har brugt på nogle OECD-folk for nylig.

På avisen er man tydeligvis i stigende grad frustreret over, at deres kampagne mod Pind ikke rigtig har bid hos de øvrige medier, som for længst har gennemskuet Ekstra Bladets hensigter, og derfor ikke skriver om avisens fem år gamle “afsløringer, som man åbenbart har haft på lager.

Ekstra Bladet har et succeskriterum, der hedder, at Pind skal sige undskyld, i føre sig sæk og aske og betale pengene tilbage. Ellers vinder man ikke det spil, som Ekstra Bladet derfor er ved at tabe, nu hvor presset ikke stiger på Pind. Det ville nemlig kræve, at de øvrige medier også spiller med på melodien. Men de stod af, da sagen ikke længere handlede om Lars Løkke Rasmussen. Søren Pind opretholder selvsagt radiotavshed og medvirker ikke til føljetonen trods Ekstra Bladets hysteriske fremturen, Det gør han selvfølgelig, fordi han ikke er interesseret i at give sagen mere opmærksomhed. På et eller andet tidspunkt, så vil Ekstra Bladets læsere nok se andet på forsiden end skarptvinklede historier om 'Pinds druk' og avisredaktionens patetisk skingre krav om 'tilbagebetaling af hver en krone'

Hvad gør Ekstra Bladet så? Ja man kan jo som Ekstra Bladets Jan Kjærgaard gjorde i går – opsøge Pind på hans kontor på Christiansborg. Man banker på. Der svares ikke. Hvad gør Jan Kjærgaard så mon? Han går da bare ind på kontoret! Selv hvis man er meget venlig, så kan der kun være tale om ulovlig indtrængen på en anden persons kontor på Christiansborg. Men nu er man jo ikke helt idiot og begynder at melde Jan Kjærgaard til Presselogen eller ligefrem til politiet for at gå ind på folkevalgtes private kontorer helt uden tilladelse, aftale eller nogenting. Det får man intet ud af.

Kjærgaard og resten af Ekstra Bladet har nemlig en licens til denne opførsel ligesom, de kan hænge folk ud på forsiden for fem år gamle bilag om spiritusforbrug, som i øvrigt holder sig inden for lovens rammer. Og det sker helt uden at det meste af resten af pressen – måske minus Peter Mogensen og Politiken og et par stykker til – viser lidt civilcourage og siger offentligt fra overfor Poul Madsens, Bent Falberts og deres skraldespandstømmeres kampagne. Men hovedreglen er, at pressen aldrig kritiserer hinandens arbejde, uanset hvor løgnagtige eller manipulerede historierne er. Journalistforbundet giver sikkert Kjærgaard en præmie for dybdeborende journalistik for at vade ind på Pinds kontor uden tilladelse.

Onsdag så man så, at Kjærgaards makker Niels Ditlev '“ som selv gennempløjede Pinds bilag for fire-fem år siden som JP-journalist '“ afkræve Anders Fogh svar på Pinds bilag. Fogh har naturligvis forlængst lugtet, at Ekstra Bladets kampagne fuser ud i ingenting, og kunne derfor håne Ditlev lige op i hovedet med ordene:

Ha ha. Du er en mand med en sag.

Ekstra Bladet kører sikkert videre et par dage endnu med deres gamle bilag. Det får ikke Pind på banen, og det må være frygteligt for avisredaktionens selvfølelse, at deres kampagne slet ikke har fået væltet hverken regeringen eller knækket en Pind.

Kan man ikke vinde på den ene måde, så kan man måske vinde på den anden.

STØT JARLS BLOG her.


I vridemaskinen hos det nypuritanske Ekstra Bladet

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 28, 2009

Comments icon

23 kommentarer

Hvis der er noget, der nærmer sig et mareridt for enhver politiker, så er det at blive hængt ud som det sker for Søren Pind og Lars Løkke Rasmussen for tiden.

Denne blogger vedkender sig sit venskab med Søren Pind. Derfor må man naturligvis tage disse linjer for hvad de er. Omvendt er min påstand, at Ekstra Bladet heller ikke et sandhedsvidne i sagen.

Skingert var det at høre avisens redaktør Bent Falbert i går på Tv2 News, hvor han som et andet forurettet barn hylede op om, at Søren Pind skal sige undskyld. Til hvem? Til Ekstra Bladet forstås. Den selvbestaltede folkedomstol. Hvad bilder de sig ind? Siden hvornår har man skullet sige undskyld til dem? Det er længe siden, at avisen var folkeeje i kantinerne på de danske arbejdspladser. Pind skal da ikke sige undskyld til en overbetalt redaktør på Rådhuspladsen og et par skraldespandstømmere, som går og gemmer på fem år gamle bilag for at kunne udstille politikere i manipulerede situationer.

Historiens fakta er, at to mennesker har drukket fire og en halv fadøl til lidt mad. Det er ikke i sig selv usædvanligt. Dertil kommer for små 600 kr. akvavit. Det har Ekstra Bladet omregnet ved at tage den billige Rød Aalborg a 2 cl (og ikke 4 cl som ellers normalt udgør én genstand) og så er det blevet til, at de to politikere har delt 20 'snapse'. De to politikere har højst sandsynligt kun i alt drukket ca. seks-syv genstande hver eller mindre, hvis de nu har drukket en dyrere akvavit. Jeg forstår, at det er mængderne '“ og ikke beløbet, der er sagen her. Godt 1000 kr. for en frokost er ikke noget særsyn, selvom at en del mener, at politikere slet ikke må drikke på deres repræsentationskonto. Men for ikke så mange år siden var det reglen, at det gjorde politikerne og navnlig på Københavns Rådhus. Det må de ikke i dag, mener man tilsyneladende på det mere og mere bornerte Ekstra Bladet '“ engang forsvarer af danske dyder som et afslappet forhold til alkoholindtagelse mv. Juridisk er der slet INTET at komme efter.

Min påstand er at Søren Pinds beværtning af Lars Løkke Rasmussen er en umådelig lille sag, som kun siger noget om, at bommen igen er sænket for, hvad Ekstra Bladet '“ ikke vælgerne – vil acceptere fra landets politikere. For fem år siden havde avisen ikke skrevet denne historie. Det gjorde de heller ikke i de år, hvor Ekstra Bladets oversporhund Jan Kjærgaard hvert år '“ pr. automatik fik oversendt Pinds repræsentation og man har også kigget bilag igennem. Jan Kjærgaards makker Niels Ditlev har tidligere som journalist på Jyllands-Posten også stået på hovedet i bunkerne. Begge aviser er tidligere kommet op med en stak bilag, som de også har skrevet om. Nu står Lars Løkke til at blive statsminister, og så kan Pinds fem år gamle bilag genbruges med det formål at hænge Løkke ud som drukkenbolt. Pind er bare midlet. Det er en smagssag, om man synes, at det er hæderlig journalistk. Når man ser Kjærgaards interview med Pind, ser man ham i rollen som den skingre og påtaget forargede og dømmende journalist, der holder Pind op på sine gamle drukbilag. Altså alle ved, at det er et latterligt teater, der foregår og at Kjærgaard spiller rollen umådeligt dårligt. Måske fordi han ved, at det i grunden er uhæderligt, det han og Ditlev foretager sig, for at tjene deres løn hjem til den skrantende og stadigt ringere frokostavis.

Ekstra Bladet har ikke en skjult politisk dagsorden. Deres opgave og selvforståelse er at holde demokratiet rent ved at nakke politikere, der opfører sig uden for normer, som Ekstra Bladet selv opstiller. Jeppe Kofods hyrdetime med DSU-pigen 15 somre var et eksempel, hvor man heller ikke ramte folkedybets holdning, men havde givet den lige én tand for meget. Nu håber man så, at man har bedre chancer med 'en drukhistorie' i øvrigt med dokumenterbart fotomanipulerede billeder. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, at man også sælger lidt flere løssalgsaviser på den konto. Det er jo strenge tider '“ især for frokostaviserne.

Ekstra Bladet sætter tilsyneladende standarden for, hvad der er tilladt af politikerne at foretage for deres repræsentationskonto. Er det rimeligt? Tjah. Det er i og for sig op til de øvrige medier at afgøre. Det er dem, der viderebringer avisens historier. Dagens nye 'afsløring' af Søren Pind, der har ladet kommunen betale for en våd medarbejderudflugt for tre medarbejdere er et godt eksempel. Det er politisk uinteressant. Det involverer hverken ministre eller har betydning for Københavns Rådhus. Det er en historie, som Ekstra Bladet stort set har for sig selv, selvom at den er nok så ubehagelig for de involverede. Alligevel ser man andre medier æde Ekstra Bladets stramning af 'venner' , når der reelt er tale om 'medarbejdere'. Journalister er i grunden ret så dårligt uddannede, så der er en del, der ikke kan kende forskel. Det er nok derfor, at papirmedierne er momsfritagede'¦

En del medier stod faktisk ret hurtigt af Ekstra Bladets første skandalehistorie om Løkke. Den blev ikke fundet værdig til én linje i Politikens onsdagsavis. Historien fik dog omtale andre steder og især på netaviserne, men levede kun, indtil at Fogh havde svaret på sit tirsdagspressemøde. Ingen journalist krævede ej heller, at Fogh skulle foretage sig noget i den anledning. Statsministeren blev naturligvis afkrævet en holdning. Den var – ikke overraskende – meget klar: Han bryder sig ikke om frokostmøder med alkohol. Engang for ikke så længe siden var det ellers kutyme i det danske samfund. Det er det slet ikke i dag. For Fogh har det desuden aldrig været en del af hans arbejdsfacon, fordi han har valgt at leve et liv, som sundhedsapostlene prædiker.

Ekstra Bladet har vel derved vundet det endelige slag om, hvordan de valgte politikere skal spise og drikke, når de er på arbejde. Det er i kraft af avisens nypuritanske indsats, at dansk politik fremavler asketiske typer som Fogh, som kan blive statsministre. Ekstra Bladet har ellers en imaginær såkaldt 'slyngelstue', hvor der bliver drukket igennem og kigget på bare damer. Sandheden er, at det er teknokrattyper og kvalmende og nypuritanere, som Poul Madsen og andre kostfornægtere, der sidder og redigerer avisen, og de har mere til fælles med Anders Fogh end den 'slyngelstue'. Den er vel egentlig et hyklerisk kulisse og et levn fra den tid '“ for ikke så mange år siden '“ hvor store dele af avisens redaktion bestod af hel- eller deltidsalkoholikere, der levede det hårde liv med daglige to-tre pakker cigaretter mellem hyppige optankninger af enten Hof, Tuborg eller sort mokka. Vore dages Ekstra Blads redaktion kunne da ligeså godt redigere Kristeligt Dagblad!

Er det så i orden det, der er foregået, mens Løkke og Pind indtog en frokost på Petersborg? Tjah. Det kan man gøre op på mange måder. Kommunen har et regelsæt, som er blevet fulgt til punkt og prikke. Der er intet at komme efter. Ekstra Bladet hiver derpå sin egen moralske målestok som Poul Hellig-Madsen har introduceret '“ hvorefter man manipulerer med fakta og billederne i aviserne for at få tingene til at se dramatiske ud, især fordi det involverer Venstres kronprins som ellers aldrig '“ præcis som mange andre danskere – har skjult sin glæde ved fadbamser. Og vupti! så er der en sag, man kan spørge statsministeren om på hans tirsdagspressemøde.

I dag kører Ekstra Bladet så videre med en ny histoire om at Søren Pind har inviteret 'politiske venner' på druk. Sandheden er '“ hvad man ikke gider skrive for det ville ødelægge og nuancere artiklen '“ at Pinds spindoktor skulle udskiftes med en ny. Så i den anledning inviterede han sine tidligere medarbejdere og nuværende medarbejdere på aftensmad plus beværtning. Det er uomtvisteligt, at der er hans medarbejdere. Alligevel bliver historien strammet blandt andet på Jyllandspostens luddovne netredaktion til en overskrift, der omtaler Pinds druk med 'Venstre-venner'. Sådan er der jo så meget. Der er ikke meget at gøre ved det. Pind er reelt retsløs, og får intet ud af at tage til genmæle, for så får historien jo bare en omgang mere i Ekstra Bladets spalter.

Sagen er naturligvis ubehagelig for Løkke. Der er naturligvis grænser for, hvor mange gange han kan eksponeres i forbindelse med druk. Jeg bemærker dog et i begyndelsen totalt fravær af oppositionspolitikere, som kræver dit og dat af regeringschefen eller Løkke. Der er ingen partier, der ikke har folk, som har fået en fugtig frokost betalt af en borgmester et eller andet sted. Ingen af dem står så ikke på spring til at blive statsminister eller har været igennem bilagsmøllen, som Løkke, og derfor bliver de ikke helt så interessante. Men det kan de da nå at blive! Klogt holder alle kollegerne sig væk fra denne sag, bortset fra MF(S) Rasmus Prehn, som nu generelt forsøger at stemple alle Venstrefolk og især sossernes næste hovedmodstander Lars Løkke som notoriske drukkenbolte. Alkoholindtagelsen skulle også forklare Venstres politik. Det er jo virkelig skarpt set. Jeg håber ikke, at Rasmus Prehn bliver set drikkende sig fuld i den nærmeste fremtid. Kravler man op på den høje moralske hest, så har man med at slå sig hårdt, når man en dag falder ned…

Så hvad har sagen så fået af betydning politisk set? Svar: Ingen. Alt fortsætter, som det plejer. Løkke har kurs mod statsministerposten. Søren Pind er stadig Venstres udenrigsordfører. Ekstra Bladets journalister opfører sig indimellem uvederhæftigt. Poul Madsens linje på avisen er til at brække sig over, og avisens løssalg fortsætter sin kurs i samme retning som dens journalistiske niveau. Mod bunden. Og lemmingene på de konkurrerende avisers netredaktioner skriver uden kritisk sans bevidstløst bare af, hvad kollegerne på Ekstra Bladet nu smækker på forsiden.

Jeg fik egentlig lidt ondt af Ekstra Bladet i dag. Hele nationen er optaget af, at Danmark i går tævede tyskerne i håndbold. Og så synes man at danskerne skulle interessere sig for, at Søren Pind har spist og drukket for over 4000 kr. til et medarbejderarrangement for fem år siden. Det siger da noget om, hvor meget man desperat puster sin historie op til et niveau, hvor den slet ikke hører hjemme. Jeg tror danskerne vil skide på Pinds gamle arrangement for i stedet at hellere læse noget om Ulrik og drengene.

NB: Her er endnu et eksempel på, hvordan Ekstra Bladet puster deres gamle sag op til at være et statsanliggende, som Fogh skal have en mening op. Overskriften antyder, at “gammelfar” har skældt de uvorne unger ud. Så når man læser citatet, så er det han reelt mener: Tag nu og skrid med jeres gamle bilag. I spilder min tid. I Ekstra Bladets selvforståelse så er de ved at vælte regeringen. Jeg har en stigende, men sikker fornemmelse af, at denne sag aldrig var slået sådan op i avisen, hvis Hans Engell fortsat havde været chefredaktør. Vorherrebevares!

STØT JARLS BLOG her.


Fru Knudsen slår tilbage

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 27, 2009

Comments icon

11 kommentarer

Det har ramt Berlingske-koncernens chefredaktør hårdt, at deres kommentators 'analyser' ikke længere blot kritiseres i dølgsmål (denne blog fraregnet), men nu også i offentligheden. Konkret var anledningen, at Thomas Larsen i en analyse for nylig pludselig slog fast, at Statsminister Anders Fogh Rasmussen skulle have opgivet NATO-drømmene og derfor bliver hjemme. 'His Masters Voice' blev så det prædikat, som Henrik Qvortrup satte på panden af Larsen. Ikke at Larsen ikke havde det i forvejen på Christiansborg og Omegn '“ nu blev det bare udtalt i de medier – der er lidt mere læste end denne undseelige blog.

Da Qvortrup udtalte det alle tænker, så forbrød han sig mod det journalistiske logebroderskab som har skaffet Lisbeth Knudsen alle hendes mange stillinger i dagspressen. Logen har én regel: Man kritiserer ikke hinandens journalistiske produkter! (Undtagelsen er Ekstra Bladets side 2).

I aften giver Lisbeth Knudsen i en kommentar i Berlingske Henrik Qvortrup tørt på. Det er sådan billig nedgøring af mandens tidligere arbejdsplads. Sådan må det være. Det er jeg sikker på, at TV2s politiske redaktør tager i stiv arm.

Fru Knudsens indlæg vidner fra ende til anden om, at hun tilsyneladende ikke ved, hvordan Thomas Larsen arbejder. Blandt andet skriver hun, at han har sin daglige gang på Christiansborg. Det ved folk, der arbejder derinde, er løgn og latin. Han viser sig der yderst sjældent.
Man må dog give Fru Knudsen, at hun stiller op for sin medarbejder og forsvarer ham kompromisløst mod alle anklager. Det er absolut et sympatisk træk, som formentlig giver gode point hos de journalistiske medarbejdere, men det stiller dog ikke Larsens troværdighed meget bedre. Ingen professionelle iagttagere, der har læst Berlingskes kommentators analyser de sidste to-tre år kan være i tvivl om, at Larsen lader sig bruge af regeringschefen. Det er et faktum, der ikke kan diskuteres. Men det er sikkert ikke en eksklusiv aftale. I de øvrige partier slikker de sig om munden, for så er han sikkert til salg på de samme vilkår, så frokostinvitationerne sidder uden tvivl også løst, hvis Larsen vil stille op.

Knudsen kan i øvrigt også score et point på at forsvare Larsen. Hun blev ved sin tiltræden skudt i skoene, at hun er gammel socialdemokrat med partibog og det hele – dengang at hun var chefredaktør på det hedengangne Aktuelt. Få åd dengang Knudsens forsikringer ved hendes tiltræden på Berlingske om, at hun skam ville lave en borgerlig avis. Ved nu så ihærdigt at forsvare Anders Foghs bedste ven i Pilestræde, så går hun behændigt fri af den kritik, som måtte være eller komme af hendes tidligere åbenlyse socialdemokratiske sympatier.

Så alt i alt så bekommer hele sagen sikkert Fru Knudsen ganske vel. For hende er det derfor en ren win-win-situtation. Det forlyder omvendt, at Larsen ikke er af helt samme opfattelse. Det er synd for ham, men der er så prisen, han betaler, når man på den måde indleder sig så kritikløst med magten i Danmark.

Interessant er det også at læse, hvor frustreret både Fru Knudsen og Thomas Larsen er blevet over, at Foghs spindoktor Michael Ulveman skulle have interveneret i sagen om Larsens påståede udelukkelse på TV2. Jeg er imidlertid ganske sikker på, at det næppe ødelægger det ellers så varme forhold, der hersker mellem Berlingske og hjørnekontoret i Prins Jørgens Gaard 1.

STØT JARLS BLOG her.

Bottom border