« Friis skulle åbenbart stoppes | Forside | I vridemaskinen hos det nypuritanske Ekstra Bladet »
Fru Knudsen slår tilbage
Af Jarl Cordua | 27. januar 2009
Det har ramt Berlingske-koncernens chefredaktør hårdt, at deres kommentators ”analyser” ikke længere blot kritiseres i dølgsmål (denne blog fraregnet), men nu også i offentligheden. Konkret var anledningen, at Thomas Larsen i en analyse for nylig pludselig slog fast, at Statsminister Anders Fogh Rasmussen skulle have opgivet NATO-drømmene og derfor bliver hjemme. ”His Masters Voice” blev så det prædikat, som Henrik Qvortrup satte på panden af Larsen. Ikke at Larsen ikke havde det i forvejen på Christiansborg og Omegn – nu blev det bare udtalt i de medier – der er lidt mere læste end denne undseelige blog.
Da Qvortrup udtalte det alle tænker, så forbrød han sig mod det journalistiske logebroderskab som har skaffet Lisbeth Knudsen alle hendes mange stillinger i dagspressen. Logen har én regel: Man kritiserer ikke hinandens journalistiske produkter! (Undtagelsen er Ekstra Bladets side 2).
I aften giver Lisbeth Knudsen i en kommentar i Berlingske Henrik Qvortrup tørt på. Det er sådan billig nedgøring af mandens tidligere arbejdsplads. Sådan må det være. Det er jeg sikker på, at TV2s politiske redaktør tager i stiv arm.
Fru Knudsens indlæg vidner fra ende til anden om, at hun tilsyneladende ikke ved, hvordan Thomas Larsen arbejder. Blandt andet skriver hun, at han har sin daglige gang på Christiansborg. Det ved folk, der arbejder derinde, er løgn og latin. Han viser sig der yderst sjældent.
Man må dog give Fru Knudsen, at hun stiller op for sin medarbejder og forsvarer ham kompromisløst mod alle anklager. Det er absolut et sympatisk træk, som formentlig giver gode point hos de journalistiske medarbejdere, men det stiller dog ikke Larsens troværdighed meget bedre. Ingen professionelle iagttagere, der har læst Berlingskes kommentators analyser de sidste to-tre år kan være i tvivl om, at Larsen lader sig bruge af regeringschefen. Det er et faktum, der ikke kan diskuteres. Men det er sikkert ikke en eksklusiv aftale. I de øvrige partier slikker de sig om munden, for så er han sikkert til salg på de samme vilkår, så frokostinvitationerne sidder uden tvivl også løst, hvis Larsen vil stille op.
Knudsen kan i øvrigt også score et point på at forsvare Larsen. Hun blev ved sin tiltræden skudt i skoene, at hun er gammel socialdemokrat med partibog og det hele – dengang at hun var chefredaktør på det hedengangne Aktuelt. Få åd dengang Knudsens forsikringer ved hendes tiltræden på Berlingske om, at hun skam ville lave en borgerlig avis. Ved nu så ihærdigt at forsvare Anders Foghs bedste ven i Pilestræde, så går hun behændigt fri af den kritik, som måtte være eller komme af hendes tidligere åbenlyse socialdemokratiske sympatier.
Så alt i alt så bekommer hele sagen sikkert Fru Knudsen ganske vel. For hende er det derfor en ren win-win-situtation. Det forlyder omvendt, at Larsen ikke er af helt samme opfattelse. Det er synd for ham, men der er så prisen, han betaler, når man på den måde indleder sig så kritikløst med magten i Danmark.
Interessant er det også at læse, hvor frustreret både Fru Knudsen og Thomas Larsen er blevet over, at Foghs spindoktor Michael Ulveman skulle have interveneret i sagen om Larsens påståede udelukkelse på TV2. Jeg er imidlertid ganske sikker på, at det næppe ødelægger det ellers så varme forhold, der hersker mellem Berlingske og hjørnekontoret i Prins Jørgens Gaard 1.
STØT JARLS BLOG her.
Emner: | 11 kommentarer »
27. januar 2009 kl. 14:49
Man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når man læser Lisbeth Knudsens kommentar om Henrik Qvortrup. Bl.a. skriver hun: (…)”Tilsyneladende har det ikke været muligt for nyhedschef Michael Dyrby at finde en kandidat til posten, som både kunne være mere up to date med de politiske indercirkler, som måske havde haft en større grad af uafhængighed og integritet i forhold til personlige, politiske venne- og spindoktorkredse.”
Hvis man fjerner det sidste ord, kunne man med rette sige næsten det samme om Lisbeth Knudsen: Som chefredaktør på den socialdemokratiske partiavis, Aktuelt, gjorde hun i 1998 alt for, at Poul Nyrup kunne blive siddende som statsminister og var ifølge sin egen nuværende USA-korrespondent, David Trads, ansvarlig for en “pinagtig, socialdemokratisk propaganda-partiavis”. Hun blev på det tidspunkt også kaldt “Nyrups veninde” og nævnt som et muligt socialdemokratisk ministeremne, inden hun i stedet blev placeret i en anden stilling inden for partiorganisationen: som nyhedsdirektør på DR. Privat er hun gift med en socialdemokratisk folketingskandidat.
Efter sin tiltræden på Berlingske Tidende har hun udmærket sig ved et to måneder-langt (succesfuldt) frontalangreb på den danske udlændingepolitik – i forlængelse af hvilket, hun selv har udtalt, hun er tilhænger af en lempeligere politik på området – og en mindst ligeså grundig dækning af problemerne med Lene Espersens politireform. Selvsagt har også en række andre ministre, naturligvis Lars Løkke Rasmussen og Birthe Rønn Hornbech, men tillige bl.a. Karen Jespersen, været en tur i tantens vridemaskine. Desuden lykkedes det et års tid efter sin tiltræden omsider Lisbeth Knudsen at komme af med islamkritikeren, Lars Hedegaard, det mest populære medlem af den nu sørgelig udvandede Groft Sagt-spalte.
Til gengæld er det meget småt med kritiske artikler om Socialdemokraterne og ikke mindst partiets uerfarne ledelse, men det er formentlig helt tilfældigt, og som man siger på et smukt sprog, der bliver talt i et sydligt beliggende naboland: “Ein Schelm, wer dabei Böses denkt”.
Se også: http://omnial.wordpress.com/category/lisbeth-knudsen/
27. januar 2009 kl. 15:34
@1: Mærkværdigt hævntogt mod Lisbeth Knudsen – der i min bog absolut står som en af de dygtigste mennesker i den danske medieverden.
Hun er i spidsen for en erklæret borgerlig avis – der (igen i min bog) har den højeste journalistiske standard i Danmark.
Hun står totalt på mål for en kommentator, der konsekvent har brugt talepapirer fra Statsministeriet som rettesnor, og hvis troværdighed er helt væk og så beholdte hun jo de øvrige sure mænd i spalterne på nær Hedegaard.
Hans udgydelser lod som oftest også den tanke stå tilbage, at han var et offer for manglende medicinering…
27. januar 2009 kl. 16:13
@ 1: “Efter sin tiltræden på Berlingske Tidende har hun udmærket sig ved et to måneder-langt (succesfuldt) frontalangreb på den danske udlændingepolitik – i forlængelse af hvilket, hun selv har udtalt, hun er tilhænger af en lempeligere politik på området”
Er det så også hende, der har opfundet de problemer i dansk udlændingepolitik, som frontalangrebet har afdækket? Du er måske af den opfattelse, at journalistikkens fornemste opgave er at forholde borgere i et demokrati oplysninger, der kunne få dem til at tvivle på en (borgerlig) regerings version af virkeligheden?
Det virker som om, du sætter lighedstegn mellem Lisbeth Knudsens politiske oberservans og Berlinske Tidendes journalistik – hvilket kvaliteten af sidstnævntes taget i betragtning – ikke rigtig hænger sammen.
27. januar 2009 kl. 20:23
PSJ, så Lars Hedegaard skriver som en person, der har glemt at tage sin medicin… En typisk kommentar fra det kulturradikale/lallegladeliberale spektrum, men faktum er, at Hedegaard har haft ret i stort set alle sine forudsigelser om indvandringen og islam, og i øvrigt var han formentlig uden konkurrence den mest populære skribent i Groft Sagt-panelet.
At du synes, Berlingske Tidende er dansk journalistiks non plus ultra er fint nok, men jeg ved med sikkerhed, at avisen har mistet læsere i Lisbeth Knudsens tid som chefredaktør og, at selv mindst to af de kommentatorer, der er blevet på avisen, Peter Kurrild-Klitgaard og Claes Kastholm Hansen, mener, Berlingske er blevet mere socialdemokratisk/venstreorienteret, efter hun er kommet til.
Nikolaj, nej, Berlingske var selvsagt nødt til at lave artikelserien om hullerne i udlændingelovgivningen, men måden avisen greb problematikken an på, var meget sigende: Det var ih og åh så synd for dem, der ikke havde fået lov til at blive familiesammmenført her i landet, men meget lidt om, hvorvidt det er rimeligt, at danskerne uden at blive spurgt har fået EU’s overnationale regler trukket ned over hovedet og abolut intet om, hvilket samfund Danmark vil udvikle sig til, efter vi de facto har fået fri indvandring hertil.
Til dit sidste spørgsmål: Ja, jeg kan love dig for, jeg sætter lighedstegn mellem Lisbeth Knudsens politiske tilhørsforhold og Berlingskes redaktionelle linje, og det er der mange, mange andre, der også gør. Jeg har aldrig forstået de mennesker, der i fulde alvor tror, personlige sym- og antipatier ikke spiller nogen rolle i medieverdenen.
I øvrigt skal man vist være Lisbeth Knudsen meget venlig stemt, hvis man ikke kan se hykleriet i, at netop hun angriber Henrik Qvortrups integritet og uafhængighed.
27. januar 2009 kl. 21:27
-Er ikke Fru Knudsen specielt venligt stemt, -respekterer hende blot for hendes spidse pen!!! Men, -den tidligere Se&Hør boy ter sig i mine øjne som en landsbyslagter i en svinefarm. Beklager sproget; men det er det søle han søger at trække neveauet ned på.
Han kan ikke skjule, at han slet slet ikke er politisk skarp nok, -og han ved det! Derfor søger han ikke ind i cirklen, -men dækker over egne kalamiteter ved at søge at nakke andre.
27. januar 2009 kl. 22:00
@4 “At du synes, Berlingske Tidende er dansk journalistiks non plus ultra er fint nok, men jeg ved med sikkerhed, at avisen har mistet læsere i Lisbeth Knudsens tid som chefredaktør” er dog en temmeligt besynderlig bemærkning. Det er ret åbentlyst for enhver at ALLE danske dagblade med ganske få udntagelser taber læsere i disse år. Så faldet på 6.000 læsere om året for tanten skal nok findes i andre kendsgerninger end alene fru knudsens politiske observans.
27. januar 2009 kl. 22:20
Michael Kristiansen har på News lige konkluderet det samme som du, Jarl, i forhold til at Frau Knudsen scorer point på ikke at være en rød lejesvend.
Mon han er blevet inspireret, eller var det bare oplagt for de indviede?
27. januar 2009 kl. 23:11
7. Ja jeg er tit enig med Michael C.
Mon ikke at han bare selv er noget til samme som konklusion?
27. januar 2009 kl. 23:14
En anden Nikolaj, nu har Lisbeth Knudsen kun været på Berlingske i halvandet år – en periode, hvor flere gratisaviser har måttet lukke – så jeg kan ikke helt se det naturgivne i, at avisen skal miste læsere.
28. januar 2009 kl. 09:45
Jan, nu skal dette ikke gå helt OT, men – tjek tallene på dansk oplagskontrol. Tanten har ikke haft en værre nedtur end de øvrige store morgenaviser. At kæde den generelle afmatning af aviserne sammen med fru knudsens meritter er at overdrive hendes indflydelse.
28. januar 2009 kl. 20:17
En herlig sag vi har fået frem. Længe har kommentatorerne sluppet afsted med at sige alt muligt på skærmen. Her er det godt vi har Qvortrup, der ser den gode historie som så vigtig, at han gerne får fjender for den. Lisbeth Knudsens angreb på ham er pinligt, men da mange kendte danskere hadede Qvortrup som Se og Hør redaktør og hans rygter om Khader, der gjorde han blev kaldt svin, tror jeg sagtens Knudsen kan slippe afsted med også at svine Qvortrup.
Jeg tror Qvortrup tager det som en hæder at Knudsen giver ham tørt på. I øvrigt er det tankevækkende at Thomas Larsen ikke selv går ud og forsvarer sig, men får andre til det.