Det er blevet en yndet bevidst fortalelse, at betegne højre og venstresiden af Folketingssalen, som henholdsvis 'rød stue' og 'blå stue' som var der tale om en børnehave '“ og ikke et parlament.
Se den fremstilling kan godt forsvares, når man betragter det uskønne, men underholdende verbale hundeslagsmål som Det Høje Tings sundhedsudvalgsformand Venstres Preben Rudiengaard og de konservatives sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er gerådet ud i.
– Jeg havde gerne set, at ministeren var kommet med klare visioner for sundhedsvæsenet. Det har manglet. Der har kun været rutinemæssig sagsbehandling. Nu har han altså siddet som minister i over et år. Så nu er tiden inde til at vise noget, sagde venstremanden forleden til Berlingske.
Så kan det ellers være, at sundhedsministeren gik til modangreb:
– Jeg siger nu er det nok. Preben Rudiengaard fremturer på en måde så jeg er nødt til at sige, at den mand kan jeg ikke igen få et tillidsfuldt samarbejde med, hvad jeg egentlig føler, at jeg har haft tidligere. Derfor er det også lidt mærkeligt, det han siger. Jeg kan ikke igen få et tillidsfuld forhold til ham og sidde sammen med ham. En ting er, at han én dag træder over stregen og siger noget dybt illoyalt til en avis. Det er selvfølgelig uacceptabelt. Det skader mig, og det skader VK-regeringen. Men at han fremturer over to dage '“ så er det slut!, sagde en rasende Jakob Axel Nielsen.
Ingen tvivl om at det dermed var kommet til en absolut underholdende og dramatisk træfning mellem de to borgerlige sundhedspolitikere. Men det var ikke en debat, der oplyste vælgerne. Tværtimod så mindede det mere om et skænderi på den lokale bodega '“ om end sprogbruget var mere høvisk end man ellers kan forvente i en skjænkestue!
Preben Rudiengaard får af mange på Borgen og Omegn ret i selve substansen i sin kritik nemlig, at den siddende sundhedsminister fremstår lidet visionær og i øvrigt ikke imponerer på posten. Jakob Axel Nielsen har siddet i stolen i under et år og i det omfang, at man kender hans visioner – tenderer han allerede til det ret så reguleringsliderlige med hang til forbud, restriktioner etc.
Rudiengaard '“ en læge fra Ribe '“ som vist endnu ikke er kommet sig over, at han aldrig blev udnævnt til sundhedsminister af Anders Fogh, har forlængst meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg. Evt. sanktioner mod Rudiengaard i stil med at lægge sten i vejen for hans karrieredrømme – er dermed selvsagt virkningsløse. Det giver Dr. Rudiengaard nogle ekstra frihedsgrader, når det kommer til at optræde lidet loyalt overfor en sundhedminister, som han tydeligvis mener, ikke magter opgaven.
Det er dog ikke alle, der synes, at Rudiengaard, har båret sig synderligt elegant ad i sin kritik af sundhedsministeren. Også i Venstres folketingsgruppe møder han derfor omfattende kritik af sine angreb på Jakob Axel Nielsen.
Statsministeren måtte i går på sit pressemøde bakke sundhedsministeren op – om end rosen var i afmålte doser. For Fogh er heller ikke en stor beundrer af Jakob Axel Nielsens hidtidige indsats. Men næppe heller af Rudiengaards udfald.
– Han udtaler sig ikke på Venstres vegne. Jeg vil gerne slå fast, at jeg har fuld tillid til sundshedsministeren, sagde statsministeren ifølge Berlingske.
– Jeg er fuld tilfreds med det arbejde, sundhedsministeren laver, og jeg har også henstillet til, at den diskussion stopper. Jeg kan også forstå, at der i dag bliver holdt et møde mellem parterne, så det bliver løst, fortsatte den klare besked.
Sundhedsministeren kan ikke desto mindre tage det rimeligt afslappet mht. udsigten til at evt. blive fyret af en Venstre-statsminister. For hvis man bliver udsat for kritik af Venstres folketingspolitiker, så sidder man sikrere i sadlen end nogensinde før. Sår fra den slags dolkestød, som Rudiengaard tilføjede Jakob Axel, giver kun respekt i Ks folketingsgruppe og sikker street credit hos ledelsen herunder Lene Espersen, som i øvrigt reelt er den eneste, der kan fyre sundhedsministeren. Og Jakob Axels agtelse internt stiger kun ved, at han svarer frækt og kontant igen på Rudiengaards kritik og i øvrigt aflyser et planlagt 'forsoningsmøde' et par minutter før det skal gå i gang med begrundelsen, at der ikke længere var 'behov for det' nu, hvor Fogh havde 'sat sagen på plads'. Det udstillede Rudiengaard på ydmygende vis, som kværulantisk klovn, der nu som en pryglet hund var blevet banket helt på plads af sin partiformand.
Rudiengaard må ligge på valen slikkende sine sår og bekende nederlaget ved onsdag i Berlingske at erklære sig selv som 'syndebuk' og appellere til en højere retfærdighed i form af sin partiformand og statsminister Anders Fogh. Han kan spare sig sine anstrengelser kan han, thi det får han intet ud af. Den sag blev definitivt afgjort på Foghs pressemøde i går, og jo længere tid som Rudiengaard fortsætter den debat, jo mere vil han udstille sit eget totale nederlag og mere og mere ligner en 'en mand med en sag'.
Der kan imidlertid ikke uddeles topkarakter til Jakob Axel Nielsen, selvom at han klart vinder holmgangen i pressen over den sænkede sundhedsudvalgsformand. For det er i realiteten kun sundhedsministeren, der på den lange bane, har noget at miste. Al balladen med Rudiengaard har sat ham under et ekstra pres for snart at levere et sundhedsudspil, som han i øvrigt har bebudet længe var på vej. Og oveni skal han kæmpe med arvede dårlige sager som fx den om de nyrepatienter, hvis helbred har taget skade af, at der er blevet brugt et skadeligt kontraststof ved undersøgelser.
Så fremtiden tegner ikke specielt lys for den konservative sundhedsminister.
Update onsdag. Fogh forbarmede sig faktisk over sin partifælle Rudiengaard ved at appellere til Jakob Axel Nielsen, “at der kan etableres et tillidsfuldt forhold mellem sundhedsministeren og formanden for sundhedsudvalget. Det er i hvert fald det bedste,” sagde statsministeren til Berlingske. Det formilder næppe Jens Axel Nielsens oprørte sind, men så har Fogh da – på vegne af Rudiengaard – forsøgt at række en hånd frem. Bolden ligger nu hos K.
Ritzaus skriver nu, at sundhedsministeren åbner for, at de to kan diskutere tingene “over en kop kaffe.”
Det er en udmelding, som “glæder” Preben Rudiengaard.
– Det tager jeg imod med kyshånd, for vi kan ikke blive ved med det her. Nu skal vi vise os som voksne mennesker, siger han.
Det er nok klogt at gøre det. Denne pludselige forbrødring skyldes formentlig at Anders Fogh Rasmussen og Lene Espersen og VK-gruppeformændene nu har brugt noget krudt på at få kamphanerne til at forliges. Men det var da underholdende, så længe at det varede!
STØT JARLS BLOG her.
4 kommentarer til “Hundeslagsmålet”
Du skriver ganske rigtigt, at han har været ret så forbudsliderlig. Det bliver dog spændende at se, hvad De Konservative gør, når der skal forhandles rygelov, for på partiets landsråd blev der nemlig vedtaget en resolution, der gør, at partiet nu er imod enhver yderligere stramning af rygeloven.
Hvordan vurderer du Jakob Axel Nielsen fremtidsmuligheder ?
Så vidt jeg husker blev han for nylig fremhævet som en af de mest ukendte ministre – og nu også kritik fra regeringspartneren.
Taget i betragtning at han vel ellers virker som sådan lidt af en hyggelig fætter der nok har bredere appel end f.eks. Brian Mikkelsen, så kan det vel ikke være optimalt for ham at leve som en bemærkselsværdigt anonym sundhedsminister.
2. Han er inde i varmen hos Lene Espersen. En sag som denne skader ham ikke – nok snarere tværtimod.
Spørgsmålet er, hvad han leverer på den lange bane. Det er det, som han vil blive målt på.
Indtil videre er “Christiansborg” som sådan ikke specielt imponeret af hans indsats.
Jeg havde aldrig hørt om Preben Rudiengaard og ved derfor heller ikke om føler er forsmået fordi Fogh ikke gjorde ham minister. Jeg oplevede blot umiddelbart en politiker som har stor faglig viden på området og er frustreret over at der intet sker. Jeg har kun respekt for at han mener, at vores sygehusvæsen er vigtigere end hans forhold til “sin” minister. Det er i min bog ikke et skældsord at være “En Mand med en Sag” – slet ikke når sagen fremføres så lødigt som han jo faktisk har gjort.
Jarl, jeg synes ikke man kan tale om hans “totale nederlag”, for takket være ham fik offentligheden og pressen fokus på at den nye minister ikke har leveret det han selv har lovet. Og det var vel derfor at Preben Rudiengaard bragte sagen frem.