Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Jesu genkomst?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 21, 2009

Comments icon

18 kommentarer

Barack Obama mig her og Barack Obama mig der. Hysteriet og personkult-dyrkelsen i medierne og blandt venstreorienterede har snart nået et omfang, at jeg må bakke ud. Det bliver helt slemt, når også borgerlige slås med socialdemokraterne om at fremstå mest Obama ´sk.

Jeg kan umiddelbart godt lide manden uden at have mødt ham. Han er sympatisk, velbegavet og eftertænksom, siger man. Og ligesom alle andre, så sætter jeg mit håb til, at den nye præsident løser sin opgave godt. For verden har brug for en leder med enestående politiske evner som kan ændre udviklingen. Så lad USAs 44. præsident endelig være så god, som nogen vil gøre ham til! Men jeg tillader mig at tvivle på, at Obama vil leve op til de urealistiske forventninger, som hans bagland – og ikke mindst alle medløberne – stiller til ham.

Republikanernes præsidentkandidat, senator John McCain, (kan nogen huske ham?) var tydeligvis en dårligere taler end Obama, men jeg vurderer ham fortsat som en langt mere erfaren politiker end 'that one', der blev svoret ind på Capitol Hill i går. Nu vandt Obama hverken, som danske medier, de venstreintellektuelle og alle kendismedløberne i TV siden har forsøgt at bilde befolkningen ind, fordi han var hip, sort, demokrat, venstreorienteret, frimarkedskritiker eller en fremragende taler, men fordi den amerikanske økonomi smeltede ned en måneds tid før valget. Demokraten Obama vandt på, at republikaneren McCain manglede svar på, hvordan han ville løse den finansielle krise. McCain kunne ikke få sig selv til at forslå ting, som han enten ikke troede på virkede eller som fik ham til at fremstå som en populistisk socialist. De indvendinger havde Obama ikke. Han sagde, hvad folk ville høre, mens al kritik prellede af på ham. Tilstrækkelig mange midtervælgere VILLE tro på Obama, stemte på ham den 4. november og sendte The Obamas til Washington D.C.

Jeg anerkender tidens længsel efter frelse fra alverdens dårligdomme. Verdensøkonomien er groggy og alle ser derfor mod USA. Obama skal 'kickstarte 'USA’s økonomi, så hjulene drejer igen, sætter gang i efterspørgslen og importen af udenlandske varer.

Problemet er, at Obama ikke har meget at kickstarte økonomien med i form af store offentlige investeringer og skattelettelser til middelklassen. Det offentlige budgetunderskud er ligesom gælden gigantisk stort. Det bliver ikke bare at vedtage en 'New Deal II'-pakke i kongressen, og så snurrer alting igen.

Som liberal så er noget af det bedste ved Obamas tale i går, at al snak om at hæve skatterne for de rige, sætte grænser for markedsøkonomi mv. faktisk ikke er en del af hans administrations medicin. Det er der mange socialdemokrater, venstreintellektuelle, medier og universitetsfolk verden over som tror. Det ville nemlig være den helt rigtige medicin for at sætte verdensøkonomien i stå!

Mange glæder sig med rette over, at Obama er den første sorte amerikanske præsident. Det til trods for, at han rent faktisk er blevet opdraget af sin hvide mor og hvide bedsteforældre. Den kenyanske far var fraværende og døde tidligt. Så med henvisning til, at ikke kun arv, men også at miljøet spiller en stor rolle for et menneskes udvikling, så er han vel egentlig mere hvid, end han er sort? Men nu bevæger jeg mig ud på farlig grund, for nu er jeg jo ved at 'stjæle' et sort ikon fra de afro-amerikanere, som ellers i begyndelsen var ret skeptiske overfor Obama '“ netop fordi hans forfædre ligesom dem selv faktisk ikke var slaver. Tværtimod har Obama paradoksalt nok slaveejere blandt sine forfædre.

Man må alt i alt håbe for de mange race-fokuserede vælgere, at Obama får stor succes som præsident. For gør han det elendigt, så risikerer man, at der måske går et halvt århundrede før, at amerikanerne igen har mod på at vælge en farvet præsident. Nu greb en velbegavet – halvt – afro-amerikaner med eminente talegaver og enestående karisma imidlertid chancen i 2008, og jeg gætter på, at Obama er på det rene med, at han skal nå at levere varen inden valget i 2012. For ellers risikerer han naturligvis at midtervælgerne hælder ham ud igen af det ovale værelse, desuagtet hans nuværende ikon-status og “fedhed” blandt alverdens rockstjerner. Og han kommer forinden uden tvivl til at gå op imod mange af sine varmeste tilhængere, dvs. de sorte, de venstre-intellektuelle og fagforeningerne.

Selv om jeg derfor afstår fra denne ret udanske dyrkelse af den verdslige afgud fra Illinois, så holdt han immervæk en fremragende tale i går.

Den danske kommentator, som var bedst i stand til at vurdere talen i historisk sammenhæng uden at kamme over i jubel, tilbedelse og kvalmende omklamring af “Messias” var ikke uventet Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske Tidende i dag. Nyd hans kloge og ædruelige kommentar til Obamas tale her.

STØT JARLS BLOG her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    18 Comments

  1. friism

    sagde den 21. januar 2009 kl. 15:22:

    McCain kan nu også holde gode taler (ok, den her er mere bare sjov, men stadigvæk):
    http://www.youtube.com/watch?v=Goaj5V4tZoc

  2. Peter Løhmann

    sagde den 21. januar 2009 kl. 15:52:

    Jeg synes egentlig du meget godt kondenserer sådan som jeg forestiller mig danske liberale tænke om Obama: En instinktiv følelse af modstand, men det til trods en kapitulation for mandens indsats og evner.

  3. DST

    sagde den 21. januar 2009 kl. 18:31:

    Kritik af The Chosen One(TM)! Godt du ikke skrev det på Kforum Jarl, så var du nok blevet lynchet 🙂

  4. Jarl Cordua

    sagde den 21. januar 2009 kl. 19:37:

    2. Se, det har du jo nok ret i 😉

  5. Søren

    sagde den 21. januar 2009 kl. 21:43:

    “En instinktiv følelse af modstand” 🙂 kan godt lide den betegnelse på den (ultra) liberale modstand mod Obama, som der åbenbart er nogen steder, også her hos Jarl. Hvad med, at I bare lod jer rive med og glædede jer over, at verden nu endelig har fået et retorisk talent på størrelse med JFK og Luther King? Ikke alle de forbehold og analyser. Manden har hjertet på det rette sted og kan tale Grauballemanden vågen og uanset om man er enig med ham eller ej, er det svært at debattere, at han bliver bedre for Europa og for verden end Bush var og McCain ville blive. Jeg mener, for lidt siden erklærede han, at han ville lukke Guantanamo. Det er mere fremskridt på 24 timer end Georg Bush gjorde på otte år.

    P.S. Jeg lyncher ingen og er langt fra blind overfor Obamas fejl og vanskeligheder, jeg undrer mig bare over alle de forbehold overfor idealisme.

  6. Jacob

    sagde den 21. januar 2009 kl. 22:37:

    Det fascinerende er jo også, at herhjemme ville han ligge til højre for både V og K på mange områder, så venstrefløjens iver for at gøre ham til deres egen virker lidt upassende.

  7. Limagolf

    sagde den 22. januar 2009 kl. 00:22:

    “McCain kunne ikke få sig selv til at forslå ting, som han enten ikke troede på virkede eller som fik ham til at fremstå som en populistisk socialist.”

    Har du læst nogle af McCains økonomiske forslag under valgkampen? Økonomisk populisme skortede det ikke på! McCain var bare en elendig kandidat. Og kan du huske Sarah Palin…?

    Men jeg er enig i at Obama hysteriet kammer ufatteligt meget over. Jeg slukkede TV’et igår!

    Jeg tror Obama bliver en god præsident fordi han er kompetent. Efter otte års ørkenvandring (“Heckuva job Brownie!”) har vi glemt hvordan kompetence i det Hvide Hus ser ud.

    Ã…h det bliver en lise at følge.

    /Limagolf

  8. Rasmus Kristensen

    sagde den 22. januar 2009 kl. 00:33:

    @Søren

    Når alle er så glade, synes jeg netop den kritiske stemme er vigtig. Obama er frihedsmand og en god demokrat (her tænker jeg i at han går ind for demokrati, ikke partimæssigt), men alligevel, når en leder bliver dyrket så intenst og ukritisk er der grund til at råbe vagt i gevær. Og Bush og McCain går altså også ind for demokrati, og dem og deres tilhængere kan nemt få et image som “onde mennesker”, og det image vil nogle af os gerne kæmpe imod.

    Om emnet. Obama virker enestående, jeg kan sjældent huske en politiker der er så ubetinget populær blandt alle, og en fantastisk tale han holdt. Jeg tror han kan blive en god præsident, og han virker som om han vil dialog med andre lande og ikke er så ideologisk når finanskrisen skal bekæmpes. Han har nogle uheldige holdninger til protektionisme, men i EU har vi en landbrugsstøtte der gør os lidt dobbeltmoralske hvis vi på politikerniveau kritiserer det.

    Spændende hvordan det vil påvirke europæernes syn på USA. Under Bush blev EU omtalt som “en modvægt til USA”, men det kan godt forstumme nu tror jeg, de fleste europæere tror jeg vil synes bedre om Obama end kedelige Brown, temperamentsfulde Sarkozy og korrupte Berlusconi.

    Bush havde til tider ønsker til Europa om flere soldater til Afghanistan, og med Danmark som en af undtagelserne har de fleste sagt nej til Bush. Men er det lige så nemt at sige nej til Obama?

    @Jacob

    Ja sjovt at venstrefløjen elsker ham. Det gør de borgerlige i Danmark også, måske man skulle lave odds på hvem der først bliver kritisk overfor ham? Eller hvor længe der går til medierne bliver rigtig hårde ved ham?

  9. Morten

    sagde den 22. januar 2009 kl. 02:13:

    Enig i ovenstående, men det sjoveste at følge ved Obama-dyrkelsen er reaktionen hos de traditionelle antiamerikanere. De gamle venstreorienterede – Che Guevara-segmentet. Dem for hvem George Bush har været en gave fra himlen.

    Pludselig ved de ikke rigtig, hvad de skal gøre af sig selv. De letkøbte jokes sidder fast i halsen og de indforståede blikke flakker. Nu gik det ellers lige så godt.

  10. Jarl Cordua

    sagde den 22. januar 2009 kl. 11:54:

    9. Nej nu er selv “El Commandante” ude og rose Obama.

    http://www.berlingske.dk/article/20090122/verden/901220332/

    Tak for det! Så nu bakker vel hele det danske venstreintellektuelle parnas og det stats/skattefinansierede “Kultur-Danmark” op med Anne-Marie Helger i spidsen.

    Igår kunne man se dansk-amerikaneren Jørgen Klubien – forsanger i firserbandet og tegner – helt uden modspørgsmål – sidde i det ligegyldige TV2-program “GoAften Danmark” hælde vand ud af ørene om, hvor åh så forfærdeligt, at det var at være amerikaner under Bush, og hvor fantastisk alting nu er blevet med Obama som præsident.

    Altså det er bare sindbilledet på, hvordan mediedanmark fuldstændig har overgivet sig. Ingen kritiske spørgsmål og mikrofonholderi.

    Men nu er tiderne så alvorlige, så også jeg beder til, at Obama er så supergod efter at venstrefløjen og medierne allerede i levende live har kanoniseret ham til helgen.

    Peter Løhman rammer egentlig præcist, hvad jeg tænker i sætningen: “En instinktiv følelse af modstand, men det til trods en kapitulation for mandens indsats og evner.”

    Gid at jeg selv havde formuleret den sætning.

    Respekt, Peter! 🙂

  11. Bræstrup

    sagde den 22. januar 2009 kl. 13:13:

    Generelt meget enig, Jarl (og Kurrild)

    To ting (mest til Kurrild):

    1. Da jeg hørte: “Det spørgsmål, vi stiller os i dag, er ikke, hvorvidt staten er for stor eller for lille…”, sagde jeg med det samme, at dét bliver det historiske citat (a la: “Ask not…”)

    2: PKK skriver: “Obamas indsættelsestale var dermed ganske meget, som manden selv har vist sig indtil videre: meget symbolsk og en hel del som en psykologs Rohrschach-blækklat-test…”

    Er det ikke racisme? ;o)

    – bræstrup

  12. hr k

    sagde den 22. januar 2009 kl. 20:02:

    Ã…h, Jarl.

    McCain kunne ikke få sig selv til at forslå ting, som han enten ikke troede på virkede eller som fik ham til at fremstå som en populistisk socialist.

    Hvad vil du kalde det her?

    …Mr. McCain’s big proposal that night was to spend $300 billion in taxpayer money to buy bad mortgages from banks and refinance them, a plan conservatives quickly condemned as an expensive effort to nationalize the mortgage industry.

    Ja, 300 milliarder $ på at opkøbe huslån i betalingsstandsning fra bankerne lyder som et forslag, der virker, og slet ikke som noget, der kunne få McCain til at fremstå som en populistisk socialist.

  13. Jarl Cordua

    sagde den 22. januar 2009 kl. 21:25:

    7. og 12

    Ok point taken. Det jeg nok mest tænkte på var, at McCain ikke på samme måde rendte ud og foreslog brug af gigantiske summer på offentlige investeringer – i som Obama gjorde.

    Men i det store billede, så er der jo ingen politikere i vore dage, som ikke er “socialistiske”. Jeg har endnu til gode at se en politiker, som foreslår “laissez-faire”-kuren for at komme over finanskrisen mv.

    John Christmas-Møller fik ret: “Vi er alle blevet socialister”

    😉

  14. hr k

    sagde den 23. januar 2009 kl. 01:44:

    McCains økonomiske plan var at give en masse skattelettelser, som han ikke kunne forklare hvordan skulle finansieres, samtidig med, at han ville bruge flere penge på militæret. Jo, han fandt på denne: At han ville tage af de penge, som USA ville spare, når han i løbet af sin første fire år havde vundet krigene i Irak og Afghanistan, og åbenbart trukket alle soldater hjem.

    The McCain administration would reserve all savings from victory in the Iraq and Afghanistan operations in the fight against Islamic extremists for reducing the deficit. Since all their costs were financed with deficit spending, all their savings must go to deficit reduction.

    Og hvis det er socialisme at prøve at afhjælpe finanskrisen, ja, så er vi alle socialister. Jeg troede nu, at det var noget med, at arbejderne ejede produktionsmidlerne, men der kan man se.

  15. Peter Kofod

    sagde den 23. januar 2009 kl. 13:07:

    “Men nu bevæger jeg mig ud på farlig grund, for nu er jeg jo ved at 'stjæle' et sort ikon fra de afro-amerikanere, som ellers i begyndelsen var ret skeptiske overfor Obama[…]” Njaahh…

    Jeg tror nu ikke man med rimelighed kan hævde at Obama er et ikon for afro-amerikaner en bloc; udover naturligvis i kraft af det unægteligt historiske i, at en sort/farvet/whatever for første gang skal bo i det Hvide Hus (no pun intended).

    Men når dét er sagt, tror jeg vi skal til at holde op med at lægge så meget i mandens hudfarve, og i stedet se på hans politik… og her må jeg erklære mig ret enig i Jarls betragtninger.. dog ville jeg nok vægte en del ting højere end: “Som liberal så er noget af det bedste ved Obamas tale i går, at al snak om at hæve skatterne for de rige, sætte grænser for markedsøkonomi mv. faktisk ikke er en del af hans administrations medicin.”

    Verden – og USA – har forfærdeligt mange reelle problemer at slås med, som gør en næsten infantil (sorry) besættelse af ideologiske, Chicago-school markeds-ismer lettere… tjah, fjollet.

    Liberal eller ej, USA eller ej, en halv procent mere eller mindre i skat, eller minimale justeringer af ‘det frie marked’ er peanuts i forhold til de strukturelle problemer – politiske og økonomiske – som præger verden af i dag.

    Anyway, mega thumbs up. Det er sjældent jeg finder noget jeg er enig i herinde 🙂

  16. Anders S

    sagde den 24. januar 2009 kl. 00:48:

    Helt enig Jarl!

    Helgenkåringen af Obama har taget overhånd. Det vidner om en sørgelig tendens til at gøre udvalgte sager og personer til ultimativt gode eller dårlige.

    På en større skole i Gentofte samlede man alle elever i en time hyldede ham med sange og taler. Store fotos blev hængt op af ham, som var han en religiøs frelser.

  17. Jarl Cordua

    sagde den 24. januar 2009 kl. 10:08:

    16. Gud. Det lyder som var det noget, der fandt sted i Nordkorea.

    Jeg er nysgerrig. På hvilken skole fandt det sted?

  18. Anders S

    sagde den 25. januar 2009 kl. 16:00:

    Det foregik på Bakkegårdsskolen.

    Efter sigende forlod flere lærer arrangementet i protest. Der var efter sigende hellere ingen, som sang med på den amerikanske nationalmelodi.

    Arrangementet blev forsvaret med, at det var en markering af en historisk begivenhed (han er jo sort), men ikke en hyldest…

Bottom border