Det er galt nok, at ganske mange journalister er så eventyrlig dårligt uddannede og reelt intet ved om Danmarks politiske historie. Men det er ofte også tilfældet, når det gælder nogle af landet politikere.
Tag for eksempel Socialdemokraternes skygge-socialminister Mette Frederiksen også kendt i formiddagsbladene som 'skrigeskinken', En ting er, at hver gang hun åbner munden så ser man for sig, hvordan de sociale budgetter nærmest eksploderer. Noget andet er hendes krav om, at der skal udskrives nyvalg, blot fordi Anders Fogh Rasmussen formentlig får et nyt job, er mere end letkøbt.
Jeg bilder mig ikke ind, at flertallet af befolkningen har sat sig ind i Grundlovens regler om, hvornår der skal udskrives valg. Men sagen er, at vi her i landet har såkaldt “negativ parlamentarisme”, som kort fortalt betyder, at regeringer kan blive siddende lige så længe, at den ikke har et flertal imod sig. Hvis Fogh går af, så peger mere end 90 mandater på hans efterfølger. Hvert fjerde år skal der så være valg, men det betyder ikke, at regeringen er tvunget til at gå af.
Den anden mulighed for valg, er når en statsminister udnytter sin mulighed, at han eller hun i utide også kan udskrive valget. Men ak – alt dette er teknik for et flertal i befolkning, som ikke umiddelbart har 'givet Lars Løkke Rasmussen et folkeligt mandat', som det hedder i Socialdemokraternes retorik.
Mette Frederiksens retorik har sikkert klangbund i den del af befolkningen, som ikke går op i demokratiets spilleregler, men vi andre behøver ikke at lade os imponere af hendes letbenede populisme.
Lad os se på samtlige historiske eksempler efter krigen med “PARTI-INTERNE” statsministerskift uden valg. Det viser, at det udelukkende er socialdemokrater, der har benyttet sig af den mulighed:
I 1972 overlod Jens Otto Krag statsministerstolen til Anker Jørgensen. Intet valg.
1962. Jens Otto Krag overtog statsministerstolen efter Viggo Kampmann, som var blevet forrykt og indlagt på hospital. Heller intet valg i den anledning.
1960 Viggo Kampmann overtog statsministerembedet efter H.C. Hansen, som var død af kræft. Heller intet valg.
1955. H.C. Hansen blev statsminister efter, at Hans Hedtoft pludselig var fundet død på sit hotelværelse i forbindelse med Nordisk Råds session i Stockholm. Rigtigt gættet! Heller intet valg i dette tilfælde.
Resultat: Fire pludselige socialdemokratiske statsministerskift – uden at der været afholdt valg.
Men når så en borgerlig statsminister for første gang overlader statsministerposten til en anden borgerlig uden at der har været valg. Ja så er det pludselig galt, for Lars Løkke har “intet folkeligt mandat”. Sandt nok og det havde heller hverken Anker Jørgensen, Krag, Kampmann eller H.C. Hansen.
Socialdemokraterne fornægter enten deres egen historie '“ eller er blevet letbenede populister. Vælg selv.
Hvor er journalisterne, som konfrontorer Mette Frederiksen med hendes indlysende urimelige og populistiske krav, og hvorfor hun tilsyneladende hverken kender Grundloven, det danske demokratis sædvaner eller sit eget partis historie? Er det, fordi de er dovne, uvidende eller begge dele? Eller er det, fordi der lige nu gælder andre standarder for den borgerlige statsministre end der gælder for socialdemokraternes ditto? Det virker umiddelbart sådan.
Hør også P1Debat onsdag ved middagstid, hvor Informations redaktør Bent Winther og min ringhed diskuterede dette og andre emner omkring det forestående statsministerskifte. Dvs. Lars Løkke, hans evner og muligheder for at overleve et valg. Og ikke mindst hvor meget hans bilagssager har skadet ham.
STØT JARLS BLOG her.