Tak for kaffe. I går kom så en Megafonmåling lavet for TV2 og Politiken, som stik imod de sidste måneders målinger viste rent VKO-flertal. Det må virkelig være en sur én og starte weekenden på for oppositionen. Helle Thorning-Schmidt er med 42 procents opbakning pludselig heller ikke længere vælgernes foretrukne statsminister. Lars Løkke Rasmussen slår hende med én procent. Det må være som at få en kold spand vand hældt ned af ryggen både for Villy Søvndal og ikke mindst for Helle T.
Nu havde de jo ellers gået og glædet sig over alle de målinger, der havde dømt Lars Løkke ude. Han var ifølge disse målinger ikke i nærheden af at være danskernes foretrukne bud på en efterfølger i statsministerstolen efter Anders Fogh Rasmussen. Løkke havde heller ikke noget 'folkeligt mandat'! Nyvalg måtte der derfor til, skrålede oppositionen! Måske Løkke skulle tage valget nu? Hvis tallene fra målingen holder på valgdagen, så ryger Enhedslisten også ud af Folketinget.
Oppositionen har jagtet regeringen rundt i manegen i månedsvis, hvor Fogh har været fraværende, den politiske linje usikker og regeringen udfordret af den altoverskyggende økonomiske krise. Dertil kommer alle de underholdende selvmål som Bendt Bendtsens tilsyneladende never-ending golf- og jagtcirkus hos erhvervslivet og siden Lene Espersens flyrejse hjem fra Portugal, som udviklede sig til en lagkagekomisk farce, hvor man også så rivaliseringen samt den latente bitre mistro mellem V og K slog ud i lys lue. Senest opførte regeringens egen helt udgave af “Halløj på Badehotellet” mht. hvor man blandt regeringspartierne '“ som Henrik Qvortrup rigtigt påpegede – pludselig havde hele fire synspunkter til, hvordan man skal straffe unge lovbrydere under den kriminelle lavalder.
Oppositionen har formentlig også varmet sig ved de mange kommentatorer og iagttagere, som kritiserede Lars Løkke for at holde en kedsommelig, indholdsløs og især oratorisk skuffende tiltrædelsestale helt uden Obamas glans og falbelader. Man lugtede blod og kunne vel næsten fornemme duften fra de læderbetrukne sæder i ministerbilerne. Men ak. Nu er det alt sammen forduftet som et fata morgana fra den ene dag til den anden.
Socialdemokraterne dykker kraftigt til igen at blive Folketingets næststørste parti. SF holder knapt skansen med deres kraftige fremgang, og de radikale er stort set uændret på deres lave niveau omkring fire procent.
Jeg har aldrig forstået, hvordan oppositionen tror, at de kan vinde regeringsmagten, når deres leder indtil videre ikke fremstår som særlig kompetent, når det gælder tidens helt afgørende 'hard politics'- emner, som økonomi, finanspolitik, skat osv. Bevares hun bliver hele tiden retorisk skarpere og er tydeligvis mere inde i stoffet end nogensinde før. Men vil vælgerne virkelig betro en person, som Helle Thorning ansvaret midt i en økonomisk krise? Vi taler om en ret så urutineret politiker helt uden ministererfaring endsige egentlig ledererfaring, hverken fra erhvervslivet eller organisationsverden. Bortset fra at have været leder af Socialdemokratiet i fire år er hun helt blank. På CV'et står fem år i Europa-Parlamentet og MF siden 2005. Thats it. Forgængere som Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken, Mogens Lykketoft eller Anker Jørgensen havde alle ledererfaringer som ministre, fagforeningsformand eller fra erhvervslivet. Thorning har intet! Jeg har endnu ikke set ét medie fokusere på, hvorvidt det er et problem eller ej. Hvorfor egentlig ikke? Hvorfor freder man oppositionens leder på denne måde?
Overfor står en Lars Løkke, som har været politiker i næsten 30 år. Kommunalpolitiker, Viceborgmester, Amtsborgmester, Indenrigs-og sundhedsminister, finansminister og nu statsminister. Hvem er mon mest kompetent til at styre landet igennem en økonomisk krise? Svaret giver vist sig selv. Og det er formentlig én af årsagerne til, at Løkke '“ trods en ikke særlig overbevisende '“ start alligevel kan trække disse relativt flotte og for ganske mange overraskende tal. Det hører dog med at ganske mange af de erfarne politiske iagttagere hele tiden har ment, at Løkke var undervurderet i målingerne, men de færreste forestillede sig disse tal. Jeg fortolker dem også som et udtryk for, præcis som Tøger Seidenfaden gør det i dag i Politiken, at danskerne nu giver Lars Løkke en fair chance for at vise, hvad han duer til.
Det ikke er den mest populære oppositionspolitiker dvs. Villy Søvndal, men en Helle Thorning, som er oppositionens bud på en statsminister. Derfor er det et lidt overset paradoks, at efter snart fire år som S-formand kan det endnu ikke ses i målingerne, at flere vælgere bakker op om Thorning og hendes parti. De vil hellere have Villy! Hvordan forestiller man sig i oppositionen, at flytbare vælgere skal begejstres til at stemme for en statsministerkandidat, som på intet tidspunkt har bevist, at hun kan sælge billetter? Helle ligner ikke en vinder og har på intet tidspunkt i sin periode som S-leder gjort det.
Villy Søvndal er desuden i en kattepine. Han er 57 år og har formentlig kun ét skud i bøssen for at komme til fadet. Valget er i 2011. Til den tid vil han være 59 år og holder vel gerne en 5-6 år til. Det kan bestemt gå, men hvad gør SF, hvis Thorning ikke leverer varen i 11 og regeringen sidder fire år til? Så når Villy at blive 63 somre. Det plejer at være tæt på politikernes pensionsalder.
Regeringen er absolut ikke uden problemer, og den skal virkelig stramme sig an for at vinde næste valg. Men jeg vurderer at generationsskiftet hos K og V har givet regeringen bedre kort på hånden, end man kan forestille sig. Nu gælder det for dem, at finde deres egne ben og undlade at lave alle de dumme fodfejl, som har været eksponeret i de sidste par uger.
For mig at se er pendulet svunget over én nat tilbage til fordel for regeringen og sætter et forøget pres på Helle Thorning for, at hun begynder at overbevise flere danskere om, at hendes politiske lederskab er mere attraktivt end Løkkes. Det bliver spændende at se, hvordan hun og sosserne klarer bratte opvågning til de nye meningsmålinger.
Jeppe ligger ikke længere i baronens seng, men er vågnet op til hverdagen igen. Eller som ordsproget siger:
Hvor længe var Adam i paradis?
STØT JARLS BLOG her.
31 kommentarer til “Hvor længe var Adam i paradis?”
Enig, det var en utrolig interessant meningsmåling, og det er uforståeligt at der er så lidt fokus på Thorning som leder i medierne.
Det var iøvrigt sjovt med Mogensen&Kristiansen – hvor de kort omtalte den seneste måling. Den er jo noget anderledes end de tal de diskuterede få uger før Løkke tog over, og hvor Mogensen næsten ikke kunne styre sin begejstring over hvor godt Thorning stod, og hvor svært det så ud for Løkke.
En uge som statsminister og tal er vendt rundt.
Det var nok meget fornuftigt at Mogensen undlod at kommentere tallene yderligere.
TYPISK JOURNALISTFEJLSLUTNING VEDR. OPINIONSMÃ…LINGER
Kære Jarl, endnu en spændende analyse af en spændende situation i dansk politik. MEN pas på med at konkludere at, “pendulet [er] svunget over én nat”. Af to årsager:
1) Det er ikke intuitivt, at vælgerne kan svinge så voldsomt over ét døgn (hvis man ved lidt om politisk holdningsdannelse og vælgervandringer). Dette efterlader en stor mistænksom hed ved fortolkningen af talmaterialet eller ved selve målingen.
2) Lad os tage udgangspunkt i den blå bloks andel på 52,1 pct. af stemmerne i Megafon-målingen. Hvis vi antager, at der er gennemført 1.000 valide interview (dette er et konservativt skøn – Megafonmålinger ligger ofte lavere), kan vi udregne usikkerhedern (konfidensinterval) omkring andelen – (1.-semesterslærdom fra polit-studiet?).
Med 95% sikkerhed (dvs., at man her tager fejl 1 ud af 20 gange) ligger den ‘sande andel’ for den blå blok fra 49,1 pct. til 55,2 pct.. Mao. er der altså ca. 3 pct. usikkerhed omkring den målte andel.
Konklusion: det er altså ret dristigt at drage de bastante konklusioner, som du og andre kommentatorer/journalister gør på bagrund af talmaterialet fra denne enkeltstående Megafonmåling.
Come on!
2. Jeg har også haft teoretisk statistisk på universitet! Og du har naturligvis ret 🙂
Og derfor – hvis man lagde dine relevante, men kedelige betragtninger til grund, så er det svært at diskutere disse målinger overhovedet.
Så derfor skal man naturligvis – og jeg synes det ligger implicit i alt, hvad jeg skriver – altid tage det forbehold.
Men alt andet lige, så mener jeg ikke, at der kan være tvivl om to ting:
1. Løkke har været undervurderet i målingerne /oppositionen overvurderet,
2. At noget, der ligner et flertal af danskerne, ser ud til at vile give Løkke en chance som statsminister.
Om der er VKO-flertal? Tjah. Det ligger og vipper. Det er vi enige om.
Men iøvrigt perception is reality. Pendulet er svunget rundt, fordi alle kan se at Løkke var undervurderet. Og det vil da – forventer jeg – da præge den politiske reportage og kommentage i de kommende dage – ligesom det formentlig i et noget større omfang prægede den mod modsat fortegn i de foregående måneder, hvor Løkke blev dømt ude på forhånd.
Så du mener rent faktisk, at hun er kompetent på nogle (andre) punkter – ental eller flertal? 🙂
Hvilke?
4. Jojo. Men der har immervæk været en kollosal udvikling fra “Hindbær-Helle” og udmeldinger om at “togene skal gå til tiden” og så til nu, hvor regeringen faktisk har været presset voldsomt i defensiven.
Jeg tilhører slet ikke dem, der afskriver hende muligheder. Især retorisk bliver hun stærkere og stærkere for hver dag, der går.
Det er egentlig meget skægt, at selvom regeringen fucker op igen og igen, så står oppositionen ikke stærkere.
Jeg kommer til at tænke på det gamle ordsprog: “Når modstanden svigter, kan selv Frank Jensen være vinder”.
M.h.t., at medierne ikke fokuserer på Helle Thorning-Schmidts manglende ledelsesmæssige- og politiske erfaring, så er det da himmelråbende – og det kan da ikke kun være mig, der har lagt mærke til det – hvordan en avis som Berlingske Tidende har hetzet mod en lang række borgerlige ministre lige siden en vis chefredaktørs tiltræden, mens Villy Søvndal og især den socialdemokratiske formand er gået helt fri. Nu abonnerer jeg selv på Berlingske som e-avis, og bare ved at kigge på forsiderne over de sidste mange måneder kan man helt tydeligt se, hvordan chefredaktionens prioriteringer har været. For mig at se er det ingen tvivl om, at Lisbeth Knudsen – ligesom da hun var var på Aktuelt og ifølge sin egen USA-korrespondent, David Trads, lavede en “pinagtig socialdemokratisk propaganda-partiavis” er i gang med noget af det samme nu, men denne gang under dække af at være på en borgerlig avis.
For at koge det hele ned til ét spørgsmål: Hvor mange virkelig kritiske artikler om Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt har Berlingske Tidende lavet siden Lisbeth Knudsen tiltrådte?
Bortset fra det, har jeg det problem med Helle Thorning-Schmidt, som også Peter Lautrup-Larsen påpegede for et stykke tid siden: Hun mangler indignation. For mig lyder det ikke som om, hun virkelig brænder for politik. Tværtimod virker det nærmest som om, hun blot gentager de budskaber, hendes spindoktor giver hende med på vejen.
Når der nu gennem de fleste år i denne OVK-bloks levetid har været en svag opposition, er det vel kun rimeligt at medierne stiller sig kritiske over for den førte politik.
Om dette så har været tilfældet kan vel også diskuteres!?
Jeg tror en af hovedårsagerne til at regeringen stod svagt, var usikkerheden omkring Fogh, og at han mistede autoritet i befolkningen ved at være på vej væk. Nu er usikkerheden væk, vi har fået en statsminister som bliver der til næste valg.
Og oppositionen bliver jo ikke nødvendigvis stærkere bare fordi regeringen ikke har nær så stærk en frontfigur som før.
Når man så ser på oppositionen, er der 3 partier der vil danne regering, hvis de får flertallet, og hvad vil de så?
Udlændingepolitikken vil S fastholde stram, SF er gået modvilligt med og R er slappere.
Retspolitiken prøver Karen Hækkerup at markere sig som strammer, Villy Søvndal også, men med modstand i partiet, og Radikale vil helst ikke.
Skatterne vil Radikale sænke i toppen, Socialdemokratiet har talt lidt uldent om skattestop og SF har ikke sagt ret meget, men har en masse idéer til nye udgifter.
Hvis de får magten, skal de nok finde et kompromis for magtens skyld. Men indtil da er der masser af kiler at slå ind.
Det er vel ikke så overraskende, at Løkke klarer sig bedre i meningsmålingerne, efter han er blevet statsminister.
Hvis man fx skal til tandlægen og have trukket en tand ud, forestiller man sig også alverdens ulykker. Men når så smerten er overstået, og man kan konstatere, at man stadig er i live, er ens bange anelser hurtigt glemt.
VKO flertal eller ej, det kan være fuldstændigt og aldeles ligegyldigt, det er politikken det drejer sig om, ikke personerne…
Jeg så faktisk hellere Helle Thorning som statsminister fremfor en populistisk socialdemokratisk VKregering i lomme på DF.
VKO flertal er efter min mening en meget nedslående nyhed for ægte borgerlige for det betyder at stilstanden fortsætter.
Men allerhelst så jeg at de blev afhængige af Liberal Alliance, så vi kunne få brudt populismen og få lidt liberale reformer.
En samlingsregering over midten, ville også klart være at foretrække fremfor den nuværende.
Jeg tror nu resultatet skyldes al den meget omtale Løkke har fået her i starten, samt alle mulige spekulationer om regeringsrokader mm. og man skal ikke undervurdere Simon Spies’ gamle ord om at også dårlig omtale er bedre end ingen omtale..
Men hverdagen kommer jo også til Løkke, og så bliver det mere interessant at se hvad der sker.
Det eneste positive han foreløbig har gennemført er at ville genoverveje medieskatten.
Men jeg tror desværre han vil skuffe mange liberale, ved blot at være en ny Fogh, men lige nu har mange måske et håb og siger det vil stemme på VK.
@Jimmi
Enig med dig, jeg har også tænkt om de borgerlige partier har brug for en oppositionsperiode til at få en klarere borgerlig kurs. Omvendt er jeg meget skræmt over tanken om ministerposter til Søvndal, Sohn og Mette Frederiksen. Det bliver nok LA for mit vedkommende, medmindre Løkke overrasker meget positivt.
Men man kan da håbe at Løkke har nogle ambitioner. Han ønsker næppe at historiebøgerne kun skriver at han administrerede Foghs projekt i to år. Og han er støttet af Søren Pind og Peter Christensen, så man kan håbe de påvirker ham en smule.
Men indtil videre ligner det da et midterprojekt, som kan være svært at skelne fra højre-socialdemokrater.
Nu er Løkke efter kommentatorerne…
Det kunne være sjovt med en kommentar fra dig Jarl ?
Pudsigt iøvrigt at DR havde valgt at indkalde Lotte Hansen til debat i deadline. Hun, der udover at være et DR produkt og vis har skabt hendes “karriere” på at være den kvinde der nu kunne findes til Jersild & Spin, må være en af de mest ligegyldige kommentatorer her i landet. I hendes verden er intet politik men en og alene spin og taktik. Monstro hun følte sig særlig hårdt ramt?
2 og 3.
Nu er meningsmålinger i sig selv jo ikke nogen eksakt videnskab. Men èn ting er de gode til, nemlig at vise tendenser. Og tendensen her er vist ikke til at tage fejl af. Og de der har dømt Løkke ude på forhånd må tænke nyt.
Seidenfaden har set lyset. Respekt.
NB. Uffe sagde: “Den er hjemme”.
Hvem siger at pendulet ikke kan svinge over en nat?
Er jeg den eneste der synes at Lars’ optrådte HELT fantastisk i M & C? Han fik jo Peter Mogensen til at være helt rundt på gulvet. Vores statsminister har lagt en god ´og seriøs linje. Vi kommer til at synes rigtig godt om ham.
Derudover, jeg er liberal. Men jeg er MEGET træt at de liberalister der fabler op om at vi skal i opposition for at kunne komme tilbage til en mere borgerlig profil. Det kan vi da godt, men så kan vi godt glemme om at komme til magten i mange mange år. DK er et svært samfund at ændre så det må gøres little by little. Og det synes jeg egentlig den nuværende regering gør udemærket. Alternativet er simpelthen for skræmmende..
Og lige en sidste ting, lad lige være med at stemme på Team LA/Saxo Bank til næste valg, det er godt nok spild af en god borgerlig stemme.
De får jo INTET at skulle have sagt..
@Henning
DF har med deres påvirkning givet mange uliberale tiltag omkring overvågning og ældrecheck, og den offentlige sektor bliver stadig større. Jo der sker gode ting, men synes det står lidt i stampe med nogle ting.
Og JA, alternativet er skræmmende. Men omvendt er det interessant når Cepos kan fremvise at Nyrup på nogle punkter var mere liberal end Fogh.
LA kan med 2 mandater selvfølgelig ikke gøre det store nu, men får de flere og nødvendige mandater tror jeg de kan påvirke. Mere end Venstres medlem nummer 40 i hvert fald. Hvis de da kommer ind.
Men omkring Løkke, så synes jeg også man skal passe på med at dømme ham ude på forhånd, da han risikerer at stå som en “administrator” af Foghs projekt hvis han ikke ændrer så meget, og desuden kan det betyde noget at Peter Christensen og Søren Pind støtter ham.
Men Løkke vil lige sætte sig i stolen, og jeg tror der er længe til valg. Jeg afviser ikke at stemme på et regeringsparti hvis det under hans ledelse bliver bedre.
Alle skal nok holde hestene og hverken lægge for meget i en enkelt Megafonmåling eller i de professionelles kommentatorers autoritet.
Løkke har indtil nu hverken gjort fra eller til. Og det skal han retfærdigvis heller ikke forventes at gøre i de nærmeste uger, måske måneder.
Men hans ministerudnævnelser – specielt af Støjberg – er en anelse kontroversielle og kan blive kritiske. Hvis ikke hun og Ellemann leverer, kan det blive problematisk. Hvis de gør, kan nok især Karen Ellemann blive et aktiv for Venstre i kampen mod en stadigt stærkere samlet opposition.
Det er jo ikke helt rigtigt, at oppositionen kun forsøger at leve på regeringens mange fejlskud og nepotismesager. Der er allerede for længe siden givet klare bud på integrations- og skattepolitik fra S-SF, som man må formode, at de radikale har accepteret. Kanterne bliver gradvist skarpere, så man skal nok ikke løfte armene for højt i den liberalistiske lejr eller i den mere pragmatiske VKO tilhængerskare.
@14 >>Nu er meningsmålinger i sig selv jo ikke nogen eksakt videnskab<<
– jo, det er meningsmålinger faktisk. Det er et kæmpe forsningsområden inden for samfundsvidenskab. Og polling/surveying er måske den mest anvendte datakilde overhovedet inden for de dele af fx statskundskab, der beskæftiger sig med vælgeradfærd.
Du skriver, at polls kan være gode til at vise tendenser. Og det kan du vist kun have ret i – hvis man vel at mærke IKKE overfortolker en enkeltstående poll og negligerer en meget væsentlig usikkerhed. Hvis fx fordelingen mellem blå og rød blok var 80% vs. 20%, så gør det jo ikke noget, hvis der er en usikkerhes på 3% – thi så er man ikke i tvivl om, hvor vægten ligger. Men det var jo slet ikke, det der var tale om i Megafonmålingen jf. mit ovenstående indlæg.
Du kan hve ret i, at målingen er et interessant indicium på, at vælgerhavet rører lidt på sig i forbindelse med statsministerskiftet. Men det er ikke sagligt at påstå, at pendulet er svinget.
Hvis du vil tracke tendenser, så kan jeg anbefale dig, at bruge Politikens “Meningsmåleren” og få vist flere af institutternes målinger samtidig. Og sjusse dig frem denne vej. Hvorfor nu det? Ja; hvis jeg også skal begynde at argumentere med enkeltsagsekempler, så kan jeg nævne situationen tidl. på året, hvor to institutter kom frem til to vidt forskellige resultater i nogenlunde samme interviewperiode. Det ene institut konkluderede af rød vandt og det andet at blåt vandt. Et medie spandt desuden megen sjov ved at interviewe hhv. Villy Søvndal og Lene Espersen om de divergerende resultater.
Summa summarum – hvis man vil udtale sig kvalificeret og ikke bare springe i journalister og andet godtfolks mavefornemmelser og socialkonstruktivisme, så pas lidt på med de bastante konklusioner.
Men lad mig tilføje, at jeg nok ellers er meget enig i rækken af analyser af, at det har betydning, at Løkke er kommet til, for opbakningen til blå blok.
Men èn ting er de gode til, nemlig at vise tendenser. Og tendensen her er vist ikke til at tage fejl af. Og de der har dømt Løkke ude på forhånd må tænke nyt.
Seidenfaden har set lyset. Respekt.
NB. Uffe sagde: 'œDen er hjemme'.
Hvem siger at pendulet ikke kan svinge over en nat?
ups – der var lige en copy/paste-fejl underst i mit indlæg.
18.
Tak for dit indlæg. Du har helt ret. Klart at selve metoden er eksakt videnskab. Men metoDEN udvikles der jo til stadighed på? Det var ikke det jeg mente. Jeg mente at folks besvarelser er ofte afgivet i øjeblikkets stemning. Den stemning er ikke nem at plotte, når det skal omsættes til reelle tal.
Se bare til økonomerne som har måttet omskrive formlerne mange gange de seneste 2 årtier.
Du skriver det jo så rigtigt selv, at samme metode hos to forskellige institutter gav modstridende resultater. Det var det jeg fejlagtigt kaldte “ikke eksakt vidensksb”.
Din pointe om de ulidelige overfortolkninger “analyser” fra pressens side, tilslutter jeg mig gerne. Dog vil jeg her frikende Jarl. Jeg synes han behandler målingen meget sobert.
Iøvrigt hedder øvelsen jo “teoretisk” statistik, ikke?
18. Mere om det eksakte. Anders Kragh Jensen Cand.Scient.Pol fra Ã…rhus skriver i sit undervisningsmateriale: (citat) “Husk: Statistik er ikke en eksakt videnskab, men det muliges kunst. Vær styret af sund fornuft og pragmatisme”. (citat slut).
Jeg bryder mig ikke om den der selvsikre opfattelse af, at erfaring automatisk betder bedre ledelse. Det er en ahistorisk antagelse, der ikke altid holder vand.
Husk på, at den største politiker nogensinde i hele verdenshistorien, Abraham Lincoln, kun havde været i Kongressen i fire år, og kun havde ledererfaringer fra hans tid som postmester i Springfield, Illinois. Intet andet menneske har vist bedre dømmekraft og lederevner end ham, og det er på trods af, at hans erfaring kunne ligge på et frimærke. Hans forgænge, Buchanan, havde mange, mange års erfaringer både fra kongressen og som diplomat, og alt muligt andet. Han er dog stadig anset som den måske værste præsident nogensinde.
Det er for let at anskue politik gennem et erfaringsperspektiv. Det giver ikke rigtig indsigt. Og iøvrigt har Obama heller ikke noget erfaring, men mon ikke at han nok skal klare sig bedre end Bush, der havde mange års ledererfaring? Jo, det tror jeg. Præmisset er forkert, ganske enkelt.
Men du har da selvfølgelig ret i, at vælgerne lige nu har mere tiltro til Løkke. Det kræver dog blot, at man kigger lidt på den sidste måling, og det siger i sig selv intet om, hvem der er bedst og mest kvalificeret til at lede landet.
Jarl: “Forgængere som Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken, Mogens Lykketoft eller Anker Jørgensen havde alle ledererfaringer som ministre, fagforeningsformand eller fra erhvervslivet.”
Nyrup? Næppe. Han havde ikke været minister, ikke været fagforeningsformand og ikke være i erhvervslivet. Hans næsten eneste erhvervserfaring var fra 15 år som medarbvejder ved LO. Nyrups eneste ledelseserfaring var fra to år som LO-indsat direktør for LD; det kan man naturligvis godt kalde ledelseserfaring af en slags–af omtrent samme slags som Lars Emil Johansens …
@ 14/18/20/21: Meningsmålinger er ikke i nogen meningsfuld forstand en eksakt videnskab. Det er i bedste fald en særdeles avanceret, veludviklet metode, der bruges (og misbruges) indenfor masser af _in_eksakt videnskab. Og meningsmålingers data er i særdeleshed ikke “eksakte”. Men det er ikke det samme som, at man ikke ofte kan bruge dem til mangt og meget godt (og skidt).
22. Nej der er absolut ingen garanti for at erfaring er lig med succes. Men vi kan vist være enig ome, at erfaring alt andet lige er et gode. Det er så indlysende så det burde være uden for enhver diskussion.
I øvrigt: Lincoln havde til gengæld masser af erfaring som politiker før han blev præsident. Mere end 25 år. Og foruden at være postmester i Springfield, så var han advokat og meget andet, han havde altså også erfaringer fra det virkelige liv. Det falder ikke helt i øjnene, hvad Helle T har af nyttige erfaringer. But please enlight me!
23. OK. Jeg troede faktisk at når man som Nyrup var LD-direktør, ja så havde man velsagtens “lidt ledererfaring i erhvervslivet”. Jeg forstår dog godt, at du stiller spørgsmåltegn ved det. Men kan vi ikke blive enige om, at det et eller andet sted var et ansvarsfuldt job at stå for forvaltningnen af alle LD-miliarderne? Og at Helle T ikke har været i nærheden af at have et tilsvarende ansvarsfuldt job?
24. Var der ikke én der sagde, at erfaring er den største hindring for fremskridt? 🙂
Men helt fundamentalt har HTS kun slået sine folder i uddannelses- og i politiske miljøer og ikke prøvet det “andet” virkelige liv.
Det alene må da være et handicap af de helt store.
Her har “de andre nævnte” da en meget stor fordel. Den diskuterede ledererfaring tæller da helt sikert også på plussiden, som du rigtigt skriver. Man kan da altid diskutere hvor stort plusset er, men et plus er det uomtvisteligt.
PSUEDO-DISKUSSIONEN ER DESVÆRRE KØRT AF SPORET
Kære bloggere, jeg tillader mig at kommentere på de to seneste indlæg, der har koblet sig på en pseudo-videnskabsteoretisk diskussionen, der er kørt ret meget af sporet ifht., hvad det egentlig er, vi diskuterer. Jarl '“ jeg beklager at bruge din blogplads på dette.
@Toft
Kære Toft,
jeg er glad for, at du er enig med mig i mit oprindelige ærinde, som blot var at pointere, at man skal bruge pollings med omtanke og passe på med forhastede konklusioner, der absolut ikke er noget evidensbaseret dokumentationsgrundlag, der underbygger.
Derimod så er jeg lidt forbløffet over den drejning du '“ siden Peter Kurrild-Klitgaard '“ har givet diskussionen.
Anders' citat er jeg ked af at kommentere direkte på, da det ligesom står uden for kontekst. Men jeg kan sige så meget, at statistik er en videnskabelig (sub)disciplin på lige fod med fx marinebiologi, tysk litteraturvidenskab, partikelfysik eller komparativ politik. Det er og bliver et forskningsområde. At man inden for fx statskundskab betragter statistik som 'metode' '“ det er noget helt andet. At metode er en KUNST, det er jeg helt enig i. For pointen er netop, at 'tal ikke taler uden ord' (Henning Olsen).
Det jeg efterlyser er lige præcis, at man bruger hovedet, når man skal tolke på en given meningsmåling, så skal man gøre det substantielt. Som jeg hører Jarl sige i sit modsvar til mit første indlæg i denne streng, så er det det i princippet uinteressant, hvorvidt man har med statistisk signifikante forskelle mellem andele i en meningsmåling '“ det der er interessant er, hvorvidt man kan finde en SUBSTANTIEL interessant forskel i data.
@Peter Kurrild-Klitgaard
>> Meningsmålinger er ikke i nogen meningsfuld forstand en eksakt videnskab <>Our definition of scientific method is an ideal to which any actual quantitative or qualitative research, even the most careful, is only an approximation<< (King, Keohane & Verba, 1994)
@Peter Kurrild-Klitgaard
>> Meningsmålinger er ikke i nogen meningsfuld forstand en eksakt videnskab <>Our definition of scientific method is an ideal to which any actual quantitative or qualitative research, even the most careful, is only an approximation<< (King, Keohane & Verba, 1994)
Beklager copy/paste-problemer.
Kære Peter,
'¦Jamen, du kan da have ret i, at meningsmålinger ikke er en eksakt videnskab '¦på samme måde som en fysiker vil kunne sige, at samfundsvidenskab aldrig har været eller bliver nomotetisk videnskabelig eller scientistisk. For så vidt er samfundsvidenskab '“ selv økonometriske modeller '“ in-eksakt videnskab, hvor man forsøger at kvantificere nogle grundlæggende kvalitative menneskelige egenskaber (Gujareti).
Slutteligt vil jeg ty til en af de store autoriteter inden for samfundsvidenskabelig metode:
>>Our definition of scientific method is an ideal to which any actual quantitative or qualitative research, even the most careful, is only an approximation<< (King, Keohane & Verba, 1994)
“Overfor står en Lars Løkke, som har været politiker i næsten 30 år. Kommunalpolitiker, Viceborgmester, Amtsborgmester, Indenrigs-og sundhedsminister, finansminister og nu statsminister. Hvem er mon mest kompetent til at styre landet igennem en økonomisk krise?”
–
Jeg mindes scenen fra “Nixon” hvor vores helt i tv-debat med John F. Kennedy går i gang med at opliste hvilke præsidenter og premiereministre han har mødt som vicepræsident, hvorefter hans kampagnechef bare ruller med øjnene og siger “What’s next, Is he gonna show us how many pushups he can do…”.
Erfaring er naturligvis ikke at foragte, men i virkelighedens verden virker det sjældent, hvilket Lincoln er et rigtigt godt eksempel på, herhjemme fra kan man sammenligne med Nyrup og Fogh i 2001 hvor PNR prøvede samme erfaringsargument, totalt uden held.
At Helle TS ikke rigtigt udtråler leder bliver vi hurtigt enige om, men hvis tidligere ministererfaring var så afgørende, så ville Helge Sander jo nærmest være selvskrevet som statsminister…
Jeg synes ikke, sammenligningerne til Fogh og Nyrup holder helt vand. Fogh havde været ideologisk indpisker i næsten to årtier, Venstre næstformand i vel ca 15 år – altså en ledende politiker i en rum tid, både i regering og opposition, da han stillede op mod Nyrup.
Men ingenting er jo statisk. Det kan sagtens tænkes, at Thorning har nogle kompetencer, som efterspørges i vælgerkorpset i dag. Erfaringer er der dog ikke mange af. Hun minder mig meget om en Royal i Frankrig. Hun fik kun et skud i bøssen. Måske burde Thorning også have fået det.
Jeg ser små tegn på, at de borgerlige er ved at få lidt mælkesyre og i et moderne demokrati, så skal magten jo skifte hænder. Jeg håber bare, S har en god leder, når det sker.