Villy Søvndal kom i weekenden fint over endnu en hurdle, da han fik gjort delvist op med 'basis-demokratiet' i SFs hovedbestyrelse, som nu er blevet reduceret til en lidt mere regerlig størrelse. Med andre ord: Villy har nu noget bedre styr på evt. 'udtjente flippere, gamle hippier og andre socialistiske drømmere' som ellers vil kunne mudre billedet af hans og kampfællen Ole Sohns livsprojekt, der skal gøre SF 'regeringsdueligt'. Ingen SF-hovedbestyrelse skal kunne holde landet i limbo og evt. kortslutte en kommende SR-SF-regerings beslutningskraft med endeløse diskussioner. (Det bliver så en forestilling, som Enhedslisten nu får monopol på at opføre)
Et eller andet sted bør man kippe med flaget for SF'erne. Det, som Villy Søvndal og hans begavede folk, har gjort for at professionalisere det 50 år gamle venstrefløjsparti er helt nødvendigt, medmindre at de har lyst til at tabe endnu et valg på valg. I sin åbningstale lørdag, sagde Søvndal, at 'vi vil vinde'. Altså at nu var det slut med at tabe til de borgerlige, fordi SF og resten af centrum-venstre insisterede på at være jubelamatører. Forbilledet for Villy og Co. er naturligvis Obama og 'Yes We Can'. Og det kendetegnede jo netop den demokratiske præsidentkampagne, at man var helt fremme i skoene, når det gjaldt effektiv politisk kommunikation dvs. med at udvikle sin kampagne i forhold til nye medier, iscenesættelse og ikke mindst med at slibe sine budskaber til. Det har SF selvfølgelig ladet sig inspirere af.
Skal de borgerlige så være skræmte over, at Villy og SF i stigende grad har meldt sig ind i den virkelige verden og har haft succes med at modernisere partiet? Næh. Det er en uafvendelig udvikling, som de borgerlige burde have regnet med. Det er faktisk mere underligt, at professionaliseringen af SF ikke er sket længe før Villy Søvndal overtog ledelsen. Nu har SF-formanden store succes hos vælgerne – og ikke mindst de tre borgerlige valgsejre '“ gjort, at han reelt er så magtfuld internt, at han (næsten) kan ændre det, som han vil. Væk er de røde faner, de røde seler, de grønne Cecil, Thybajerne og den kommunistiske tiltaleform 'kammerater' fra landsmødets talerstol. Det ses heller ikke længere som eklatant klasseforræderi at sove på hotel, når man er til SF-landsmøde, frem for at krybe i sovepose på en luftmadras og i øvrigt udleve kollektivets velsignelser i selskab med 50 ligesindede i en gymnastiksal med fælleslokummer, fællesbad osv.
SF under Søvndal forsøger at fremstå som 'œtough on crime' ved pludelsig at gøre vold på SFs retspolitik og nu gå ind for minimumsstraffe og radikale islamister har ved flere lejligheder fået at vide af partiformanden, at de kan “gå ad helvede til”. Det er en kendt sag at SF '“ ligesom de andre partier har gjort i årevis '“ har lavet målinger på, hvad der har afstået vælgerne fra at stemme på partiet. Undersøgelserne har utvivlsomt vist, at SF'erne i disse svingvælgeres øjne simpelthen har været for bløde over for islamister og kriminelle. Det image har Søvndal forsøgt at ændre på – og med så stor succes at det nu truer VKOs genvalgschancer. Det er derfor nærliggende at råbe 'designerpolitik' efter “Slick-Villy”, om end at det er en 'forbrydelse' alle partier er skyldige i altså lige bortset fra de idealistiske drømmere i Liberal Alliance og Enhedslisten.
Men dyrkelsen af socialismen/marxismen i SF er tilsyneladende ikke helt død. For et forslag, der lugtede af de hedengangne langhårede 70'eres idéer om OD, ØD og anden ekspropriation af ejendomsret og værdier, havde undgået Sohn og Søvndals tættekam og fundet vej til medierne, hvilket fik Venstres effektive politiske ordfører Peter Christensen til at slikke sig om munden, og CEPOS Mads Lundby Hansen til at slå syv kors for sig. For første i gang lang tid var der en blottelse hos SF, som skulle udnyttes. SF vil ifølge deres stadig gældende partiprogram fra 2003 tilsyneladende fortsat 'afskaffe kapitalismen' og der tales fortsat om 'en revolutionær proces'. Det er dog næppe ord, som man skal høre i Villy Søvndals mund frem mod næste valg. Ikke engang på fredag, når det er 1. maj. De sidste paroler står formentlig til at blive udluget ved næste snarlige revision af partiprogrammet. Måske ender det med, at Søvndalisterne helt dropper at kalde sig 'So-ci-a-lis-tisk Fol-ke-par-ti' og i stedet gør som man har gjort i i erhvervslivet og organisationsverdenen og brander sig ved en simpel forkortelse eksempelvis som TDC, DI og 3F har gjort det. Så måske Søvndal kan komme uden om drillerierne fra de borgerlige ved i fremtiden blot at kalde sig 'SF'. Og partiets stifter salig Aksel Larsen kan jo ligesom ikke protestere!
STØT JARLS BLOG her.
14 kommentarer til “Slick-Villys designerparti”
Folkesocialisterne hylder deres kære leder på landskongressen.
Deres vilje er stærk og bajonetterne er slebne.
Sammen vil de marchere ud og knuse al modstand under deres støvler.
Hil Kim Jung Villy.
Man savner nærmest SR alternativet.
Jeg hørte et citat fra Martin Ã…gerup, at inden man kommer i regering har man tit mange idéer. Borgerlige regeringer bliver så ramt af den politiske virkelighed, at et flertal af vælgerne er på overførselsindkomst eller ansat i det offentlige, mens socialdemokratiske regeringer bliver ramt af den økonomiske virkelighed.
Jeg tror med den lange tid Schlüter og Fogh fik, at danskerne er blevet mere borgerlige. Fogh og Løkke har endda flertal uden midterpartier. Og årsagen er klar. Arbejdere og lavtlønnede er ikke ofre længere, men for langt hovedparten tjener de en udemærket løn og er ikke “udbyttet og undertrykt af den lede kapitalist”. De røde partier er blevet partier for dem der ikke har arbejde.
Jeg tror på, at hvis Villy Søvndal kommer i regering, bliver han ramt af både den økonomiske og den politiske virkelighed. Lige nu virker han som et frisk pust og de svages forkæmper mens de borgerlige har haft magten i et godt stykke tid efterhånden. Men de vælgere, der er kommet til efter Søvndals ledelse, tror jeg ikke går ind for at ændre samfundet væsentligt og ØD, hvis de kender til det, tror jeg de vil være imod.
Hvis han kommer i regering, skal de borgerlige bare undgå intern ballade, hvad der kan være lettere sagt end gjort, men kan de det tror jeg Helle og Villys regeringstid bliver kort. De 3 røde partier har så forskellige udgangspunkter at nogen må blive skuffede.
Det kan også være Løkke vinder og de endnu engang må i opposition. Det vil blive hårdt for dem.
Ja, fortidens spøgelser vandrer stadig rundt,ØD, uansvarlig økonomisk politik og inflation.
Anker Jørgensens løsninger på krisen ;)))
Men, der er faktisk gode perspektiver i en S-SF regering, som borgerlig, (især hvis R ikke binder sig til ministertaburetterne) vil der være meget godt, dels vil en oppositionsperiode til VK, måske kunne få gjort dem til borgerlige partier igen, og sidst men ikke mindst, så vil de radikale måske få nok af Willy’s projekt og blive et midterparti.
Vi vil kunne få et alternativt flertal sammen med R, udenom venstrefløjen, og vi slipper af med DFs enorme indflydelse, hvis R og LA er nødvendige.
At SFerne holder den ideologiske fane højt skal de kun have ros for herfra, bare en skam at SR er alt for svage til at markere sig selvstændigt og tale imod det.
Selv de mest venstreekstremistiske fagforbund har jo forlængst opgivet ØDen som seriøs mærkesag.
Men det her kan blive de radikales store chance for om 5 år at kunne blive et seriøst midterparti, blot de holder sig ude af den røde stue og nøjes med at pege på HTS, og går imod al populisme, så vil de om 5 år kunne stå som et genfødt midterparti.
@Jarl Cordua
Måske ender det med, at Søvndalisterne helt dropper at kalde sig 'So-ci-a-lis-tisk Fol-ke-par-ti' og i stedet gør som man har gjort i i erhvervslivet og organisationsverdenen og brander sig ved en simpel forkortelse eksempelvis som TDC, DI og 3F har gjort det. Så måske Søvndal kan komme uden om drillerierne fra de borgerlige ved i fremtiden blot at kalde sig 'SF'.
Det har de vist – til dels – allerede gjort. Jeg mener, at de ved en landsmødebeslutning for nogle år siden ændrede opstillingsnavnet ved valgene fra “Socialistisk Folkeparti” til “SF – Socialistisk Folkeparti”. Hvis man ser på valgopgørelserne fra sidste folketingsvalg – fx på kmd-valg.dk – så stod partiet åbenbart også opført som sådan på stemmesedlen.
Ændringen er hugget/meget inspireret af, hvad Sosialistisk Venstreparti har gjort i Norge. De omtales altid “SV”, og ser man på deres hjemmeside er det også svært at se partiets navn i “fuldtekst”.
@Jimmi Kristensen, 3
Men det her kan blive de radikales store chance for om 5 år at kunne blive et seriøst midterparti, blot de holder sig ude af den røde stue og nøjes med at pege på HTS, og går imod al populisme, så vil de om 5 år kunne stå som et genfødt midterparti.
Det synes at være en naiv forhåbning. Der er præcis to medlemmer af den radikale folketingsgruppe, der kunne tænkes at følge den tankegang. Johannes Poulsen og Morten Helveg Petersen. Sidstnævnte fik, så vidt jeg husker, to stemmer da gruppen skulle vælge næstformand. Både SF og Socialdemokratiet appellerer langt mere til vælgere fra VKO, end de Radikale gør. Hver gang de Radikale har flirtet med rollen som “centrum-fritænkere” eller sået tvivl om deres støtte til oppositionspartierne, har de fået hug af vælgerne. De Radikale, der er tilbage, er langt fra at beskrive som borgerlige, hvorfor det ville være selvmord for partiet at gå efter et regeringssamarbejde med V og K. Det tjener vel også til skræk og advarsel, hvordan Ny Alliance, da de først kom i kyndige menneskehænder fra regeringen, fuldstændig tabte pusten og intet fik ændret.
Villy er fuldstændigt skamløs, hvilket i perioder er meget underholdende, men trættende i længden – med mindre man altså stemmer SF eller er ansat i medierne og lever af Villys påfund.
Vi har snart i et par år hørt, at NU sprækker bukserne altså for Villy. Det er bare ikke sket. Selvom der unægteligt er en del huller i og omkring SFs politik, så serveres det for os uden den store kritik. Og kommer der en flyder op til overfladen, som med ØD forleden, så fortrænges den hurtigt af feel-good retorikken fra onkel Villy.
Godt nok er regeringen ved at vågne op til dåd, men jeg er ikke sikker på, at den hårde retorik virker som tilsigtet. Villys vælgere vil måske snarere blive galvaniseret af en type som Peter Christensen.
Ja Villy kán jo ikke slå en prut uden at hele befolkingne jubler.
JEg kunne tænke mig, at det før er blevet drøftet her på bloggen uden at jeg har set det, men kan der være nogen som helst fidus for de borgerlige i udadtil, at lade Villy være politiske fjende nummer 1? På den måde får man reduceret Helle T til at være usynlig og ubetydelig uagtet, at hun jo faktisk er oppositionens leder. På den måde kan man også mere postitionere sig som borgerlige da afstanden jo trods alt er større mellem regeringen og SF end mellem regeringen og S. Altså at det i virkeligheden passer regeringen fint at slås med Villy fremfor at slås med Helle T.
@ 3
Du sætter gang i noget, jeg selv har tænkt på: Hvorfor er det, at R ikke slår sig op som garanten for, at SF ikke kommer i regering (som LA forsøger ift. DF, hvilket jeg faktisk mener er taktisk klogt).
Hvad taktisk klogt har der været ved at sige, at de er parate til at gå i regering med SF?
Med en udmelding om, at de kun vil pege på Thorning, hvis hun danner en SR-regering vil de da kunne samle stemmer både blandt S’ere (som ikke er trygge ved Villy), og måske endda hen over midten?
Hvem ville blive skræmt væk fra R ved en sådan udmelding?
Eller frygter de simplethen, at der skal være S-SF-Ø-flertal eftebr næste valg, således at de med en sådan melding vil have sat sig selv helt uden for indflydelse?
– bræstrup
6. Fra sommeren 2007 var det netop regeringens strategi at gøre Villy til “oppositionens reelle leder”. Det så man blandt andet på Venstres Sommertræf (I øvrigt den selvsamme anledning, hvor Naser K blamerede sig), hvor Fogh og Villy havde retorisk ping-pong, og alle morede sig. Idéen var netop at udstille Helle Ts manglende talenter, men til gengæld fik Venstre så skabt “Villy-monsteret”, som siden viste en ubehagelig god evne til at kapre stemmer henover midten især fra DF. I sagens natur, så har Venstefolkene siden forladt denne strategi. Nu forsøger man sig i stedet og mere traditionelt med at udstille SF, som et ikke særligt tillokkende og for borgerligt-sindede vælgere frygtindgydende socialistisk alternativ. Det kan man så kalde for “sædvanlig skræmmepropaganda” eller “velment vælgeroplysning” alt efter politisk ståsted og temperament.
Jeg kan imiderltid ikke se, at Venstre har så mange andre muligheder end netop at forsøge at pille glansen af Villy, også selvom at opgaven forekommer mig ret vanskelig. I virkeligheden tror jeg dog, at Søvndals største problem er, at han når at blive gammel dvs. 59 år, før valget kommer. Spørgsmålet er, om han kan holde dampen oppe? Politik på topniveau slidder på folk – og jeg har til gode at se Villy jogge sammen med sine facebook-fans. Jeg synes til gengæld, man aner, at sliddet er begyndt at tage på SF-formanden.
@EAM, 6
På den måde kan man også mere postitionere sig som borgerlige da afstanden jo trods alt er større mellem regeringen og SF end mellem regeringen og S. Altså at det i virkeligheden passer regeringen fint at slås med Villy fremfor at slås med Helle T.
Det forudsætter helt og aldeles, at Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne trækker stikket helt ud og intet foretager sig. Det er alligevel svært at forestille sig. Jeg tror ikke, Socialdemokraterne ville have noget imod, at SF var venstre, VK højre, og S så centrum. Det er måske dét, der afholder VK fra at gøre, som du nævner?
@bræstrup, 7
Hvem ville blive skræmt væk fra R ved en sådan udmelding?
Det store flertal af de radikales tilbageværende vælgere, der ønsker en SFR-regering?
Eller frygter de simplethen, at der skal være S-SF-Ø-flertal eftebr næste valg, således at de med en sådan melding vil have sat sig selv helt uden for indflydelse?
Det tror jeg også spiller ind. Hver gang de Radikale har skubbet dem til venstre for sig væk, er de faldet i vælgertilslutning.
Politik handler også om troværdighed. Borgerligt Centrum prøver at gøre, præcist som du foreslår, men har ingen opbakning. Hvis de Radikale skulle gøre det samme, ville det, som minimum, kræve at over halvdelen af MF’erne blev skiftet ud – inklusive lederen. Hvor er anledningen til, at de Radikale kan retfærdiggøre at skifte hest? Ikke fra regeringen, som jeg også mener Claus Hjort var ude og slå fast med meget store søm for nogen tid siden.
Tak for svar. Villy-monstret har siden vist sig svært at tøjle, så nu må de pille ham ned på “ægte” politik fx. ØD mv. Egentligt undrer jeg vel bare over, at Helle T ikke har et større behov for at positionere sig ift. til Villy. De har jo dog tabt stemmer til ham. Men hun skal selvfølgelig være en værdig og samlede oppositionsfigur osv osv!
# 3 og 7
Jeg tror I overvurderer de Radikales magt. I 2005 fik de et kanonvalg med Marianne Jelved som leder – men her startede nedturen. For Jelved markerede partiet som et klart venstreorienteret oppositionsparti, blandt andet med en valgvideo der lånte nogle citater fra Bertel Haarder og satte dem i andre sammenhænge.
De 17 mandater blev kun brugt til at kritisere, og så fik partiets mere borgerlige folk nok, og stiftede først Ny Alliance og senere Borgerligt Centrum, og NA trak en del stemmer fra Radikale, der ikke kom tilbage efter NA’s nedtur.
Nogle af de Radikales holdninger er måske ikke så langt fra V og K, men så skal man også tænke på det store DF de så vil komme til at skulle forhandle med, og to partier der er mere uenige i Danmark findes næppe.
Radikale står tilbage med venstreorienterede politikere og vælgere, så jeg mener ikke de har andet valg end at støtte rød blok. De vil ikke kunne kræve at SF ikke skal i regering, for de har ganske enkelt intet alternativ, hvis man vil fastholde de vælgere der er tilbage.
Jeg hørte Ole Sohn og Morten Østergaard debattere i radioen i dag, Sohn mente kapitalismen havde spillet fallit, og hvis Østergaard havde noget borgerligt i sig ville han have nævnt at måske er vi blevet lidt fattigere, men intet i forhold til Sohns taberideologi i Østeuropa. Østergaard lød også som om han synes det var en fin idé at Sohn foreslog at staten skulle være i bank bestyrelser, selvom han ikke kunne sige klart hvad de skulle bruge den indflydelse i banken til.
I mine øjne ligner Radikale et sørgeligt rødt parti ligesom S og SF. Men håber da I får ret, hvis de kan få indflydelse,
#10
Villy har lovet at pege på Helle som statsminister, uanset hvem der er størst. Og rød blok har langt større interesse i at forsøge at fremstå samlet end splittet.
dragonball gt da colorare
dark preteen models mclt
rachel ray fhm pics
louie baton shoes
knuck if you buck freestyle lyrics
www snowmobilesalvage com
change myspace background color
desirae spencer
demoulas market basket
sissy nobby lyrics consequences
toro assicurazioni auto storiche
love pomeslove poems
browning buckmark firesight set
dss tester keys
new ithaca double barrels
desi mallu
craftsman service manuals
download silab soft client
free blank story webs
j c penney outlet fallbrook
pretties virgins
nguyen hong nhung picture
100 types of polygons shapes
circumsized vs uncircumsized
public bralessness goingbraless
otis lennon school ability free sample test
pertandingan ratu cantik pondan di bachok
harlem a dream deffered analysis
www mujeres cojiendo con cavallos gratis
elegy peom example
carrie ann peniche
bobby bullyson hall kennels
tri colored pitbulls
busted celibritys
hydraulic filter animation
megankelly foxnews
avatar katara sex videos
gene lockwoods sporting goods
hcso arrest inquiry hillsborough county warrants
ninas veves putas videos