Så er valgkampen frem mod Europa-parlamentsvalget den 7. juni så småt kommet i gang. Som sædvanlig aner ingen hvad valgkampens temaer bliver, så derfor er det nemmeste, at lade den handle om noget helt andet, som også vælgerfolket kan forholde sig til. Bendt Bendtsen er ikke jordens skarpeste politiske iagttager, men han har et par gode folk i sin stab, der øjensynligt har opfordret ham til at 'spille Tyrkiet-kortet' dvs. lufte det udbredte synspunkt '“ både hos politikere og i befolkningen '“ at Tyrkiet ikke hører hjemme i EU. Det førte lidt presseskriverier med sig '“ i en ellers ret død tid for politiske kommentatorer mv. '“ om, at Bendtsen nu 'skabte problemer for regeringen', som i øvrigt har det principielle standpunkt, at Tyrkiet er velkommen i EU, hvis landet med tiden kan leve op til de såkaldte 'Københavns-kriterier'. ( Hvad intet tyder på, at tyrkerne kan inden for en overskuelig årrække). Summa Summarum: Bendtsen luftede et populært standpunkt om en uaktuel sag. Dem som følte sig mest genererede af Bendtsen udmelding var formentlig Dansk Folkeparti og deres EU-spidskandidat, som eller plejer at have den populistiske spillebane for sig selv. Derfor må man et eller sted give Bendtsen credit for at for engang skyld at være på banen med noget, der minder om politik (frem for sine golf- og jagtture) om end de realpolitiske virkninger af, at den tidligere vicestatsminister indtager synspunktet er ikke eksisterende. Det bliver ikke den sidste melding fra holdet af EP-kandidater med synspunkter nærmest fuldstændig uden relevans for, hvad der foregår i Europaparlamentet i Bruxelles og Strasbourg. (Det ved jeg blandt andet fra min egen ydmyge erfaring som EP-kampagnechef i 2004)
Der er også andre kandidater på banen blandt andet Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen, som har udgivet en fin lille bog forholdet mellem EU- og USA, hvor han har interviewet en lang række kapaciteter, der ved noget om det emne. Det er udmærket '“ og seriøst '“ indslag i valgkampen, som dog næppe får den store gennemslagskraft i forhold til befolkningen. Unge Jørgensen har dog ganske længe poppet op her og der med noget EU-politik, så selvom at jeg ikke tror at han når at blive så kendt, så tager jeg hatten af for hans ihærdighed. Han virker i hvert fald '“ ud fra sit socialdemokratiske udgangspunkt – på mange måder som en noget mere seriøs kandidat end fx Bendt Bendtsen og mange af de andre afdankede politikere, som stiller op. Desværre for Jørgensen, så har han det med indimellem at fremstille sig selv som lige lovlig frelst. Det plejer at give bagslag på et eller andet tidspunkt, som åbenbart er kommet nu: S-kandidaten rejser rundt og beskylder regeringen for at købe sig aflad med CO2-kvoter, hvorimod han ikke selv kan se noget problem i at lade sig transportere til ti 1. majmøder i en helikopter '“ om end at Jørgensen påstår, at han skam har købt CO2-kvoter for at udligne helikopterens udledning. Dum fejl og Netavisen 180grader – de søde mennesker – udstiller naturligvis Jørgensens hykleri.
Børsen har i dag en Green-meningsmåling, som noget overraskende for mig, giver de konservative to mandater, hvorimod DF kun får en enkelt. Det tror jeg imidlertid ikke på holder på valgdagen. Jeg tror omvendt, at DF er undervurderet i den måling, og at partiets spidskandidat Morten Messerschmidt undervejs får sat damp på kedlerne i sin valgkamp. En forklaring på at K får to mandater kan naturligvis hænge sammen, at de får gavn af valgforbundet med V og LA.
S kan i øvrigt være godt tilfreds med kun at gå ét mandat tilbage til fire. Det vil være et kanonresultat for Dan Jørgensen og Co. Venstre står til en fremgang på ét mandat, så man får fire. Det vil også være et flot resultat for Jens Rohde og Venstre-folkene '“ og nok ikke helt urealistisk. Desværre. Som ventet får SF to mandater dvs. en fremgang på én. Overraskende for mange, så betyder valget en udslettelse af modstanderbevægelserne. Det er jeg ikke sikker på sker. Når de næste fire uger er gået, så har Junibevægelsens Hanne Dahl og Folkebevægelsens Søren Søndergaard fået skræmt livet af tilstrækkelig mange til, at de nok skal få skrabet et enkelt mandat sammen. De er altid undervurderede i meningmålinger, men det kan næppe undgås, at modstanderbevægelserne samlet set går tilbage. Jeg tror dog på, at Søren Søndergaard er mere inde på nethinden hos folk '“ og en dygtigere populist '“ end Hanne Dahl '“ som jeg aldrig har fundet særligt overbevisende som debattør. Går det, som jeg tror, så stod og faldt Junibevægelsen med Jens-Peter Bonde, som midt i valgperioden overlod roret til Hanne Dahl. Så hun får sikkert æren for at have kørt projektet i sænk, når stemmerne er blevet talt op. For uden et mandat i ryggen, så mister Junibevægelsen '“ hvad alle ved – sit økonomiske fundament, og så er det lukketid for dem.
Selv stemmer jeg formentlig blankt ved EP-valget. Det er mig en fysisk umulighed at stemme på Venstre, når Jens Rohde er spidskandidat, og det samme gælder, hvis jeg stemmer på de konservative eller LA, som er i valgforbund med Rohde. Det var dog sangeren Kim Larsen, der engang sagde, at man skylder sine forfædre at stemme ved valgene, så derfor afleverer jeg formentlig til sin tid en tom stemmeseddel i valgurnen.
STØT JARLS BLOG her.
42 kommentarer til “EP-valgkamp er populismens vagtparade”
Endnu et godt indlæg – som almindelig borgerlig liberal er jeg også selv meget i tvivl om, hvorvidt det bliver en blank stemme, ingen stemmer eller om jeg forbarmer mig over en af kandidaterne…
Egentlig har jeg lyst til at stemme på Kasper Elbjørn, men da han formentlig ikke kommer ind, vil en stemmer på ham ende med at tilfalde Venstre, og det er jeg ikke helt i humør til…
Så kan man stemmer på Messerschmidt – DF er ikke min kop the, men har respekt for hans normalt relativt begavede kritik af EU…Men alligevel…DF!
What to do…?
Undskyld mig Jarl, men så vidt jeg husker skrev du i forbindelse med Metoch-dommen sdiste år, at du definitivt havde forladt den naive jubel-begejstrineg over EU fra 1990’erne, og priste dig lykkelig over, at Irene havde stemt ‘Nej’ til Lisabon-traktaten. Burde du så ikke stemme på Morten Messeerschmidt?? Om end ikke andet så som en protest-markering overfor V & K??
2. Jo, men det får mig ikke til at falde i den anden grøft og stemme på populisterne i DF. Altså jeg har meget respekt for Messerschmidt og anerkender hans politiske talent, men jeg er slet slet ikke så EU-skeptisk som DF. Jeg ligger nok i virkeligheden mest på linje med LA – også i dette spørgsmål! 😉
Problemet med at stemme på Morten Messerschmidt, som nu er ret sympatisk på EU-området, er, at ens stemme måske hjælper en nr. 2 DF-kandidat til Bruxelles.
Og bortset fra Morten, så er det som sædvanelig en bunke gøglere, som DF stiller op med.
/Lars Farsøe
1. Jeg har også megen fidus til Kasper Ebjørn. Han er formentlig den kandidat, som jeg har størst politisk sympati for. Han er noget så sjældent som en kompetent kandidat med fornuftige synspunkter.
“Dum fejl og Netavisen 180grader – de søde mennesker – udstiller naturligvis Jørgensens hykleri.”
Jeg tror ikke den sag er så skidt for Dan J, det er med til at give lidt kant at han bliver angrebet og det betyder jo bare, at de andre partier/kandidater rent faktisk tager ham lidt seriøst.
Plus at når man som socialdemokrat blive angrebet af 180grader, svarer det jo ligesom til, at man som DFer bliver angrebet af Information og Politiken. Den slags viser bare “basen” at man er på rette vej.
Hvorfor ikke en protest stemme på Liberal Alliance, som stiller 3 ganske ukendte kandidater op?
Hellere en lotteri seddel på det ukendte end på afdankede jagtvenner og populister.
7. En stemme på LA – er en de facto stemme på V og K på grund af valgforbundet.
Så hellere stemme blankt.
Jeg begriber ikke hvorfor de to bevægelser stiller så venstreorienterede politikere op. Jeg tror flere borgerlige vælgere er blevet EU-skeptikere, og selvom man kan sige de har DF, er der stadig mange VK-vælgere der ikke kan få sig til at sætte kryds ved dem.
Hos Folkebevægelsen er Søren Søndergaard nummer 1, og jeg hørte fra en debat hvor Hanne Dahl ikke kunne komme. Der sendte de Keld Albrechtsen. Da jeg tror S og SF-vælgere er ved at blive mere positive for EU, tror jeg det bliver hårdt for bevægelserne.
Jeg tror på et godt valg til Dan Jørgensen. Han er måske ukendt, men jeg synes han virker mere ihærdig end nogen anden kandidat til EP-valget, og ligner frem for alt ikke en mand på en retrætepost.
Jeg stemmer også blankt… Listeforbundene fjerner min lyst til at sende nogen afsted. Vi risikerer at stemme på Bendtsen eller Rohde, hvis vi stemmer LA, og vi risikerer SF, hvis vi stemmer på frk. Ukendt fra Radikale.
Selvom LA’s valgforbund ikke er min kop te, så foretrækker jeg nu at sætte mit kryds der. Om ikke andet, så bare for at vise VK at der er andre veje at dreje deres politik end endnu et hak mod venstre. Altså med tanke mod næste folketingsvalg. Også for at markere min holdning som ‘forsigtig’ positiv overfor EU.
Jeg plejer også at stemme borgerligt, men afviger dog, hvis kandidatfeltet tilsiger det.
Dan Jørgensen er fuld af energi. Men måske også mest det…
Men hvad med Johannes Lebech? Plejer han ikke at være meget fornuftig? Det er et oprigtigt spørgsmål.
Og de radikale sidder vel alligevel i den liberale gruppe i EU. Det gjorde de i hvert fald engang. Man risikerer selvfølgelig, at det i stedet er hende der den ukendte topkandidat med den underlige video (var det ikke hende?), der render med mandatet.
Man kunne jo også stemme på en radikal… ML har i hvert fald fat i noget af det rigtige. I sku’ ta’ og prøve det en dag, det gør slet ikke ondt og kan gøre en langt større forskel end de blanke stemmer, der trues med 🙂
Ja ja, de radikale er fine, men de er i listeforbund med SF og S :-/
Kasper Elbjørn er gennemført fin. Han vil være et stort plus for borgerlige skeptikere i EU-Parlamentet. Læs hans blog og bliv overbevist. elbjorn.dk
Han slår Rohde med flere længder. Venstres absolut mest seriøse kandidat.
@14, ok, det tog jeg ikke lige med i ligningen. SF og EU. Det rimer ikke i min bog. Det tør jeg ikke.
Kan sgu godt være, jeg stemmer blankt.
Fortsætter lige diskussionen med mig selv. Synes alligevel der er mere tyngde på liste V, end jeg først troede. Hanne Severinsen og Anne E. Jensen er vel et par solide, europæiske arbejdsheste.
Der er vel ikke afholdt mange østeuropæiske valg uden Hanne Severinsen som valgobservatør…
Men der er godt nok ikke meget blæst om det her valg. Jeg synes selv, jeg følger ret meget med. Men åbenbart ikke i det her.
Hej Jarl, som altid skarp i din analyse.
Det med LA’s valgforbund med VK, er jo endnu ikke besluttet, men jeg vil egentlig gerne høre en lidt mere uddybende begrundelse for at fravælge LA, andet end at du blot er anti-Rohde (som jeg ret beset også er). Af ren nysgerrighed, forstås.
For det er rigtigt at LA kunne vinde mere ved at distancere sig fra V og K, men faren er så at man ryger helt over i Morten Messerschmidts, eller måske endda Søren Spitfire’s, lejr.
\Filip
Helt enig med Jesper L (11).
Med risiko for at lyde som Kurrild (no offence), så virker det som om et par af kommentatorerne her – inkl. Jarl – glemmer, at deres stemme ingen som helst indflydelse har på valget. Den maksimale realle værdi krydset kan have er signalværdi.
I det lys planlægger jeg at stemme på LA – også selv om stemmen rent teknsik skulle ende med at “gå til” V eller K. Ene og alene for at give dem mere blod på tanden frem mod næste FT-valg
Egentligt havde jeg tænkt mig at stemme på en af bevægelserne. I starten var jeg specielt draget af Super Marios udmærkede retorik. Men efterhånden synes jeg at folkebevægelsen lugter mere af sur kaffe end af visioner. Videre til Junibevægelsen, som jo også har en mere konstruktiv tilgang til EU end den liste N repræsenterer. Men som Jarl også skriver her, så er Hanne Dahl ikke særlig overbevisende som politiker og junibørnene har sikkert været bedre stillet med gode gamle Keld “Sweater” Albrechsten som spidskandidat?
Bevælgeserne havde deres chance for at kapre min stemme (og sikkert også mange andres), men de har selv smidt den væk igen. Samtidig har SF faktisk et ret visionært program, samt en stak gode kandidater, så nu smider jeg en personlig stemme på den tidligere SFU formand Emilie Turunen.
@19,
Omvendt skal du vel køre analysen helt igennem og huske, at effekten af denne debat og al offentlig debat meget vel kan have større effekt. Google mv.
Alternativt kan man også vælge taktikken med at overbevise alle andre danskere om, at det er irrtionelt og spild af tid at stemme – og så få banen helt for sig selv.
Rational choice teori er en labyrint af gode ad hoc forklaringer. ;). Men derfor kan det jo være fint nok, hvis man bare huske dette.
Er der nogen, som kan gennemskue hvad Kasper Elbjørns chancer er for at blive valgt?
Jeg antager at Rohde er sikker og at Venstre formentlig får 3-4 mandater. Spørgsmålet er altså hvem bliver de 2-3 der vælges ud over Rohde?
Venstres liste er her:
http://www.venstre.dk/index.php?id=5678
22. Jeg vurderer ham til IKKE at have de store chancer. Desværre.
En idé til noget LA kan sige – maksimumskrav.
Modstanderne af EU, det være sig begge bevægelser og DF, taler om minimumskrav i forhold til fx miljø, fødevaresikkerhed og sikkerhed for andre varer, dvs det skal mindst være et niveau sikkert, men hvis fx Danmark vil gå længere må de godt det.
Lad os få nogle maksimumskrav i stedet. Fx skat eller overvågning må højst have et vist niveau, men hvis vi vil have endnu mindre skal vi have lov til det. Eller jeg er måske bare en romantiker der godt kunne tænke mig at EU-kritikken ikke bare var rød :-/
Det er skam ikke så svært at forudsige temaerne for den kommende EP-valgkamp – det bliver for 80 pct. vedkommende det samme som sidst: Tyrkiet, fryns & frås, EPs rejsecirkus med stor kritik af EP, som både ligger i Bruxelles og Strasburg, den manglede interesse for EP-valget, og endelig det der kaldes EUs demokratiske underskud. Det eneste nye bliver frygten for stigende arbejdsløshed og dårlig samfundsøkonomi. Nå ja, og mon der ikke også bliver lidt mere snavs om Bendtsen????
@Claus Sømod
Hvor er jeg ked af at sige det, men hvor har du ret, er jeg bange for 🙁
@Pelle
“Samtidig har SF faktisk et ret visionært program”
Er det den ugentlige opsætning af 154 vindmøller der har overbevist dig?
25. Sømod. Du får uden tvivl ret 🙂
Jeg stemmer på Messerschmidt fordi han er en dygtig politiker og helt på linie med mig i EU-spørgsmål (så vidt jeg er orienteret). Det tiltaler mig også, at han ikke skal derned som en retrætepost.
@ 27
Blandt andet, ja. Den lyder lidt spøjs, men på sigt kan det sagtens lade sig gøre. Samtidig er ideen om at skabe 5 millioner grønne job på 5 år jo meget relevant (både miljø og beskæftigelsesmæssigt) i disse tider. Det er den slags politik jeg føler EU skal stå for. Det er også nogle meget simple og let forståelige “visioner”. Som før nævnt i denne tråd, har EU et enormt demokratisk underskud, som bedst løses ved at fører konkret og forståelig politik.
Vil lige tilføje, at den kampagne som @ 25 beskriver jo er et skrækscenarie hver dag kommer tættere og tættere på. Synes faktisk at SF’s EP-valgkamp/politik er det lige præcis modsatte: Konkret politik, simple og klare budskaber.
@30-31
Det skræmmer mig, at du mener det på nogen som helst måde er en politisk opgave, at “skabe job” (grønne eller ej).
Frygten bliver kun værre af, at du åbenbart mener det er en opgave for politikerne i EU.
Jeg vil vil enhver tid foretrække, at de bruger tiden på fråds og rejsecirkus. Det er trods alt mindre skadeligt
– bræstrup
@Bræstrup
Uha, en stor offentlig EU-sektor… :-O skræk og rædsel
@ Bræstrup
Hvis ikke vi samarbejder om klimapolitiken i EU, så har jeg lidt svært ved at se, hvordan vi kommer problemet til livs? Hvis hvert enkelt land bare selv for lov at lave deres egen klimapolitik, så er der jo intet pres for at skabe en bæredygtig klima/energipolitik og ingen konsekvens for at gøre en slap indsats.
Jeg er normalt ikke tilhænger af overstatsligt samarbejde, og jeg foragter ideen om “et stadigt mere snævert samarbejde”. Dog har jeg indset, at EU på nogle områder bliver nødt til at føre overstatslig politik, såsom klima/energi/miljø.
Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor man har valgforbund efter indenrigspolitiske linjer, når man ikke er i samme gruppe i parlamentet? Det ville da være oplagt, at fx de radikale og Venstre var i valgforbund, når de nu begge tilhører den liberale gruppe i parlamentet… Eller (tilgiv mig min uvidenhed) betyder grupperne i parlamentet slet ikke noget?
@ Erik
Du har ret. Det virker ret underligt. På samme tid er V og K jo også medlem af hver sin gruppe i parlamentet, som bestemt ikke er enige. Jeg er faktisk også noget betænkelig ved at min stemme muligvis opsluges af et radikalt mandat, og dermed et liberalt parlamentsmedlem. Normalt plejer de radikale jo også at have et midterparti at binde sig til fx Kristendemokraterne eller CD. Det var en god aftale for R, der opsnappede de sidste stemmer til et mandat via CD og Krist.Dem få stemmer. Men det kan de jo ikke nu, og så tror jeg at man i desperation har indgået et valgforbund til venstre for midten, for de radikale skal virkelig kæmpe for overlevelse i denne valgkamp.
Ja, jeg er også i tvivl, da jeg er en stor tilhænger euroen, og ikke føler at hele min identitetsfølelse befinder sig hos den statslige nationalbank, vil jeg ikke stemme på liberal alliance.
Der er gode kandidater på venstres liste, både Elbjørn og Jens Kristian Lütken er gode kanddidater, men frygter at de ikke bliver valgt.
De konservative kunne jeg slet ikke drømme om at stemme på, en stemme på en anden kandidat vil jo uværgerligt blive en stemme på Bendtsen, den mand der i otte år har ødelagt partiets profil og ikke har turde sige Pia eller socialdemokratismen imod.
da det jo ikke er et folketingsvalg, kunne jeg sagtens også stemme på nogle af de radikale kandidater, men jeg frygter også her at ens stemme kan gå til en jeg ikke er enig med, men her kan en personlig stemme jo faktisk flytte noget, så man kan undgå de gamle 68ere.
Rasmus Kristensen > Folkebevægelsen har 9 mere eller mindre borgerlige kandidater. I omtrentlig rækkefølge fra højre mod midten:
– Thorkil Sohn (Retsforbundet, ex-Venstre)
– Hans Henrik Larsen (ex-konservativ)
– Johanne Langdal Kristiansen (Retsf.)
– Mette Langdal (Retsf.)
– Ditte Staun (radikal, tidl. rådgiver for det britiske centrum-højre uafhængihedsparti UKIP), har gode chancer for at blive valgt som nr. 2
– Sven Skovmand (radikal)
– Helge Rørtoft-Nielsen (præst, kristen-national)
– Povl Kristensen (ikke medlem af parti)
– Ebba Bigler (ikke medlem af parti)
Dertil kommer fem medlemmer af Enhedslisten, to kommunister, en SF’er og nogle fagforeningsfolk.
Partifarven er imidlertid en privat sag, da man stiller op på Folkebevægelsens valggrundlag.
Læs vores valggrundlag og vores visioner om et Europa uden EU, så vil du se det er bedre end gammel, sur kaffe 😉
Jeg er selv DF’er, men foretrækker den rene vare i Folkebevægelsen. Søren Søndergaard har gjort et rigtig solidt arbejde i EU-Parlamentet.
Pelle Mortensen > Du hopper fra sympati for Folkebevægelsen/Junibevægelsen og direkte over til det stærkt føderalistiske SF. Er du ikke lidt forvirret? Hvis du kan finde på at stemme på SF ved fuld bevidsthed, så hører du ganske givet ikke hjemme hos Folkebevægelsen. 😉
@38. I Europa-Parlamentet sidder Søren Søndergaard i GUE-gruppen. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe. Nordisk Grønne Venstre. I den tid Søndergaard har siddet i Europa-Parlamentet har han ved 84,21 procent af samtlige afstemninger stemt sammen med sin politiske gruppen. Gruppen ledes af en fransk kommunist. Øvrige medlemmer er f.eks. de tidligere kommunistpartier i Sverige og Finland.
Ole Ryborg: Ja, Søren Søndergaard er knyttet til GUE/NGL-gruppen. Han er dog ikke medlem af gruppen, men kun teknisk associeret. Folkebevægelsen var tidligere knyttet til ID-gruppen (som blev grundlagt på initiativ af bl.a. Junibevægelsen), men det blev i stigende grad umuligt at sidde i en gruppe med en klar føderalistisk politik og under Jens-Peter Bondes dominans.
Hvorfor synes du det er så frygteligt at man sidder i den gruppe hvor man strategisk får bedst indflydelse og bedst politisk handlefrihed? Jeg synes du spiller kommunistforskrækkelsens kort. Husk i øvrigt på at de venstreorienterede i Folkebev. også skal gøre en indsats for at samarbejde med de højreorienterede, så der må jo være gensidig respekt. I det daglige går man slet ikke op i den politiske farve, da det er helt andre ting det handler om, nemlig national selvstændighed samt demokratisk kontrol med EU.
I øvrigt stemmer alle danske MEP’er ofte sammen, dog typisk med Chr. Rovsing som markant undtagelse.
@Casper. Jeg har ikke sagt, at det er hverken godt eller skidt, at Søren Søndergaard sidder i GUE-gruppen. Jeg har kun gjort opmærksom på, at han sidder der. Ved 84,21 procent af alle afstemninger har han stemt det samme som de øvrige medlemmer af GUE-gruppen.
Du tager fejl, hvis du tror, at danskerne oftest stemmer sammen. Det gør de på ingen måde.
For Søren Søndergaards vedkommende er det sådan, at han faktisk kun har stemt det samme som de øvrige danske MEP ´er i 64,05 af samtlig afstemninger.
Mine kommentarer har ingen politisk bias. Det er kun faktuelle oplysninger, som kan være relevante, da EP-valget er et område som de fleste ikke ved særligt meget om.
Ole > Jeg ville såmænd bare forklare baggrunden for GUE/NGL-gruppen. Jeg har hørt kommunistargumentet så tit. Når du kalder det for de “tidligere” kommunistpartier i Sverige og Finland, så er du polemisk. SF er jo også udsprunget af kommunismen (Aksel Larsen).
Jeg har også været inde og kigge på stemmeopgørelserne, og det er meget interessant. Men for at vide hvad man skal bruge tallene til, så må man vide hvad de pågældende afstemninger indeholder.
Det undrer mig ikke at Søren Søndergaard har stor overensstemmelse med resten af gruppen – det er jo en erklæret euroskeptisk gruppe.
Derimod vil det være interessant at undersøge hvor stor overensstemmelse der er mellem de tre EU-skeptiske grupper GUE/NGL, UEN og IND/DEM.
Danskerne stemmer ret ofte sammen, det har jeg observeret.