Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Farvel til 'The Young Pretender'

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juni 26, 2009

Comments icon

14 kommentarer

Dagens politiske historie er at den radikale MF, Morten Helveg Petersen, siger farvel og tak og forlader Folketinget 1.8 for et job i det private. Han skal være direktør for brancheorganisationen Danske Interaktive Medier.

Den radikale vælgernedtur har været så voldsom, at Morten Helvegs mandat længe har været i farezonen. Ingen tror, at de radikale står overfor en pludselig revival foreløbig '“ og slet ikke inden næste valg. Helveg har øjensynlig fået et fristende jobtilbud, og det giver ham så den frihed, at han selv kan vælge tidspunktet for sin exit frem for at vælgerne måske tog beslutningen for ham.

Morten Helveg kom i Folketinget i 1998 ved at vinde over Bjørn Elmquist (blandt nogle Venstrefolk omtalt som ElmQUISLING). Helveg havde ikke overholdt kredsgrænserne, men ført valgkamp i hele Københavns Amt. Ikke desto mindre var det et for evigt taknemmeligt Danmark, som sendte ham venlige tanker over at befri TV-seerne for fremover at skulle høre på Elmquists jerimiader over flygtningepolitikken. (I dag har vi til gengæld fået Morten Østergaard)

Helveg blev spået en stor karriere som mulig arvtager efter Marianne Jelved. Desværre for ham så var han aldrig rigtig i spil, for det lå tidligt i luften, at Margrethe Vestager både havde Jelveds gunst, men også overstrålede Helveg karrieremæssigt. Hun blev hentet ind som minister uden at være medlem af Folketinget. Han fik tunge ordførerposter, men minister blev han aldrig. Da Jelved gik af i juni 2007 vidste alle at Vestager ville tager over som gruppeformand og leder af partiet, men Morten Helveg stillede alligevel op som næstformand i gruppen. Det blev et ydmygende nederlag, hvor han kun fik sin egen og sin fars stemme. I et par uger tænkte Unge Helveg over sin fremtid, men vendte så tilbage.

Helvegerne har altid været i en stille opposition til Vestager, men hendes og partiets voldsomme deroute har gjort, at Morten Helveg ikke længere kunne være sikker på at blive genvalgt ved næste Folketingsvalg. Far Niels Helveg har meddelt sin afgang ved næste valg, men til gengæld stiller lillebror Rasmus Helveg op i Sjællands Storkreds med ganske pæne chancer for valg. Så Helveg-klanen vil formentlig alligevel være repræsenteret i Det Høje Ting efter næste folketingsvalg.

Især i begyndelsen af sin karriere fik Helveg megen positiv omtale og blev portrætteret i blade som Euroman, som den store 'Coming Man'. Plus at Helveg skrev debatbøger såsom 'Midt i Maskinrummet' og fik også glæde af den tidligere 'radikale bølge', der toppede ved folketingsvalget i 2005, hvor han sammen med Naser Khader og Klaus Bondam gav den som 'De Tre Tenorer' til det årlige berømte/berygtede selvfede 'radicoole' københavner-medlemstræf i Pumpehuset.

Der var store forventninger til Morten Helvegs karriere i Folketinget, men man kan ikke sige, at han indfriede ret mange af dem. Han blev hverken minister eller var bare i nærheden af at blive leder af De radikale. Helveg minder mig lidt om 'The Young Pretender' også kendt som 'Bonnie Prince Charlie' '“ den sidste af de fra den britiske trone forstødte katolske Stuarter '“ som ved et par lejligheder i første halvdel af 1700-tallet forsøgte sig med et par forkølede oprør for at genvinde magten, men indsatsen var i det hele taget ikke særlig imponerende og hovedpersonen noget tragisk.

For Margrethe Vestager er det i første omgang en fin ting at slippe af med den stærkt decimerede og svækkede højrefløjs eneste udfordrer. På den anden side, så sender det et signal om, at Morten Helveg formentlig har vurderet, at det ikke er værd at spilde flere år i Folketinget, enten fordi han ikke tror at de radikale kommer i regering, eller at han selv nogensinde bliver tilbudt en ministerpost under Margrethe Vestager.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    14 Comments

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    sagde den 26. juni 2009 kl. 17:56:

    “Helveg minder mig lidt om 'The Young Pretender' også kendt som 'Bonnie Prince Charlie' '“ den sidste af de fra den britiske trone forstødte katolske Stuarter '“ som ved et par lejligheder i første halvdel af 1700-tallet forsøgte sig med et par forkølede oprør for at genvinde magten, …”

    Forkølede oprør? Måske “The ’15”, men “The ’45”? I don’t think so … Og hvis jeg var så skotsk, som jeg gerne ville være, ville Du i dette øjeblik løbe hurtigt for ikke at blive kløvet af min claymore … 😉

    The Young Pretenders hær bestod af mere end 6.000 mand, og dens sejre og fremrykning fra Skotland og ned igennem England var så hastig, at det overraskede alle og medførte, at Hannoveranerne angiveligt seriøst overvejede at måtte forlade London og måske England, ihvertfald midlertidigt. I Slaget ved Culloden–det til dato sidste slag på britisk jord–deltog ialt op mod 15.000 soldater. Så en helt forkølet sag var det altså ikke.

    Iøvrigt er det ikke pænt at sammenligne Morten Helveg med The Young Pretender. Sidstnævnte var modig (hvilket næppe nogen har beskyldt en Radikal for i årevis) men samtidigt med årene en gedigent utiltalende og skidt karl (hvilket man vist ikke siger om nogen i Helveg-familien).

  2. Jarl Cordua

    sagde den 26. juni 2009 kl. 18:57:

    1.

    Jeg dækker mig ind under, at jeg skrev “minder mig lidt om”. 🙂 Jeg synes nu stadig at Helvegerne er lidt som Stuarterne, der engang blev fjernet fra tronen og siden kæmper en ulige kamp for at komme tilbage.

    Det var især Helvegs desperate og på forhånd håbløse kamp for at blive næstformand i gruppen, som inspirerede mig til at skrive de nævnte linjer.

    Men jeg takker for modspillet fra den lærde professor! Om ikke andet så har vi i fællesskab fået belyst denne interessante og spændende del af britisk historie! 🙂

  3. Thomas

    sagde den 28. juni 2009 kl. 18:01:

    Jarl:

    Jeg mener da at han fik tre stemmer. Hvem han så fik den sidste fra, er vel det store spørgsmål, vel en Simon Emil?

  4. Jarl Cordua

    sagde den 28. juni 2009 kl. 19:16:

    3. Det er formentlig rigtigt. Jeg aner ikke om det var Simon Emil.

  5. Rasmus Kristensen

    sagde den 28. juni 2009 kl. 20:53:

    @Thomas

    Jeg mener at have læst det var Charlotte Fischer.

  6. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 29. juni 2009 kl. 09:06:

    @ Kurrild-Klitgaard

    I Europæisk sammenhæng var et slag med kun 15.000 mand ganske forkølet.

    Culloden fandt sted samtidigt med at den Østrigske Arvefølgekrig rasede. F.eks. slog Fredrik den Stores preussere en østrigsk hær ved Hohenfriedberg i 1745 – et slag hvor der deltog ialt ca. 120.000 mand. Det var dog ganske mange for perioden, men der var ofte over 50.000 mand involveret i de store slag.

    Så i den forstand er Jarl ikke helt galt afmarcheret når han kalder Charles’ oprør forkølet. Før slaget ved Dettingen i 1743 stillede briterne og hannoveranerne hver med hære på 16.000 mand. Der er vel ingen tvivl om at den britiske konge kunne knuse et oprør på 6.000 mand uden problemer, selvom de måske rendte ind i problemer til at begynde med.

    Uden sammenligning med Helveg-klanen iøvrigt… de vil sikkert se godt ud i kilt, med det lader til at Vestager stadig har bukserne på i det Radikale Venstre.

    mvh
    Lasse Grosbøl
    Borgerrepræsentationskandidat
    Venstre på Vesterbro, Valby og Sydhavnen.

  7. Jarl Cordua

    sagde den 29. juni 2009 kl. 10:00:

    6. Tak for bidrag.

    En afgørende årsag til at Bonnie Prince Charlie ikke fik succes med “The ’45” var jo netop at han ingen større opbakning fik blandt englænderne. Lidt på samme måde med Morten Helveg. Der var kun hans far og måske Charlotte Fischer som støttede hans kandidatur til gruppenæstformandsposten i 07. De kan så i denne sammenhæng gøre det ud som “skotter og/eller jakobitter” sådan så pengene passer 😉

    Det blev lidt syret, men sådan er det. 🙂

  8. Peter Kurrild-Klitgaard

    sagde den 29. juni 2009 kl. 12:58:

    Lasse Grosbøl: “Culloden fandt sted samtidigt med at den Østrigske Arvefølgekrig rasede.”

    Well, well … bortset fra at de *ikke* fandt sted samtidigt men med op mod et halvt århundrede imellem (1746 vs. 1701-14), så gælder det vist lige om at have proportionerne i orden. Det ene (Culloden) var en borgerkrig internt i ét land (UK); det andet–den spanske arvefølgekrig–var 1700-tallets største, multinationale krig i Europa, som involverede stort set alle stormagter (på den ene side Spanien, Østrig, UK, Brandenburg-Preussen, Holland m.fl.; på den anden side Frankrig, Portugal m.fl.). Ikke helt sammenlignelige, af mere end én grund … Det svarer vel nærmest lidt til at sige, at 2. verdenskrig og Irak-krigen “fandt sted samtidigt” og så kalde antallet af faldne i sidstnævnte for et “forkølet antal” …

    For et indenrigspolitisk slagsmål at være (omend med udenlandsk interesse) var “The ’45” faktisk ikke nogen forkølet affære, hvilket skotterne kunne tale med om i det umiddelbart følgende halve århundrede. Skal man sammenligne Culloden med noget relevant, er Grevens Fejde herhjemme vel (bortset fra tidspunktet) næsten mere relevant. Dér deltog 7-8.000 mand–de ca. 6.000 på vinderens side …

    “Der er vel ingen tvivl om at den britiske konge kunne knuse et oprør på 6.000 mand uden problemer, selvom de måske rendte ind i problemer til at begynde med.”

    Ingen tvivl om det.

    Men tilbage til Helvegerne og Stuarterne: Jeg kan godt se visse ligheder, Jarl. Morten Helvegs beslutning minder måske faktisk en hel del om den jakobittiske (eksil-)konge, kardinal Henry (IX) af York. If you know what I mean …

    Spørgsmålet er så bare, om ikke det faktisk er Margrethe Vestager og/eller Marianne Jelved, der er James VII & II og James VIII & III? Og hvem af Helvegerne er så egentlig James VI & I, en mand som både mænd og kvinder frygtede …? Og jeg har den ondelyneme svært ved at finde nogen i dansk politik, der minder om Charles II …

  9. Jarl Cordua

    sagde den 29. juni 2009 kl. 13:33:

    8.

    “Helvegs beslutning minder måske faktisk en hel del om den jakobittiske (eksil-)konge, kardinal Henry (IX) af York. If you know what I mean.”

    Ja han gik i kloster? 😉

    http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_Benedict_Stuart

    Hvis der skulle være en enkelt læser tilbage som kan følge diskussionen, så er de formentlig kommet i tvivl om vi: 1. Har røget stærk tobak eller 2. Spist svampe. 😀

  10. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 29. juni 2009 kl. 13:39:

    @ PKK

    “bortset fra at de *ikke* fandt sted samtidigt men med op mod et halvt århundrede imellem (1746 vs. 1701-14)”

    Den østrigske arvefølgeskrig fandt sted mellem 1740-1748 og blev begyndelsen på Frederik den Store og Preussens fremgang (der som bekendt fik verdenshistoriske konsekvenser). Slaget ved Hohhenfriedberg som jeg referer til fandt sted i 1743, dvs. kun ÉT år før Culloden. Min reference den Britisk/Hannoveranske hærstyrke på 32.000 mand før slaget ved Dettingen i 1743 var kun tre år før Culloden.

    Du tænker på den Spanske Arvefølgekrig der rigtig nok fandt sted mellem 1701 og 1714.

    Så det der Irak/ 2. Verdenskrigs halløj kan du godt pakke sammen med! 🙂 Jeg valgte at sammenligne med den Østrigske Arvefølgekrig netop fordi den var samtidig med Culloden!

    Og jeg synes det er ret urimeligt at sammenligne en rennaisance borgerkrig i lille Danmark med en krig 200 år senere i store Storbrittanien! Der var sket ufatteligt meget politisk, økonomisk og militært i den mellemliggende periode.

    Men under den Østrigske Arvefølgekrig var Europa ved at lade op til den første Totale Krig, Napoleonskrigene. Blot 50-60 år efter Culloden var hundredetusinde mand på slagmarken almindeligt, og når bølgerne gik virkeligt højt var der over en halv million mand på en enkelt slagmark(folkehæreslaget ved Leipzig, 1813).

    Og så synes jeg vi fremover konsekvent skal referere til fløjene i de Radikale som hhv. Jacobitterne og Braunschweig-Lüneburgerne.

    mvh
    Lasse Grosbøl
    Borgerrepræsentationskandidat
    Venstre på Vesterbro, Valby og Sydhavnen.

  11. Peter Kurrild-Klitgaard

    sagde den 29. juni 2009 kl. 14:02:

    Spansk/østrigsk … mea culpa … Jeg læste & skrev for hurtigt!

    “Og jeg synes det er ret urimeligt at sammenligne en rennaisance borgerkrig i lille Danmark med en krig 200 år senere i store Storbrittanien! Der var sket ufatteligt meget politisk, økonomisk og militært i den mellemliggende periode.

    Men under den Østrigske Arvefølgekrig var Europa ved at lade op til den første Totale Krig, Napoleonskrigene. Blot 50-60 år efter Culloden var hundredetusinde mand på slagmarken almindeligt, og når bølgerne gik virkeligt højt var der over en halv million mand på en enkelt slagmark(folkehæreslaget ved Leipzig, 1813).”

    Ja, men der skete nu også meget fra ’45 til 1815–ikke mindst at man i mange lande gik fra lejesoldater til tvangudskrevne værnepligtige. Det var ikke mindst dét, der muliggjorde pludseligt at have de enormt store hære. Noget som Charles Edward Stuart (og Skipper Clement) i sagens natur ikke kunne.

    “Og så synes jeg vi fremover konsekvent skal referere til fløjene i de Radikale som hhv. Jacobitterne og Braunschweig-Lüneburgerne.”

    He he he … Den er jeg helt med på. Den ene føj udskejende, løsagtige og kreative–den anden udskejende, løsagtige og kedelige …

    “Hvis der skulle være en enkelt læser tilbage som kan følge diskussionen, så er de formentlig kommet i tvivl om vi: 1. Har røget stærk tobak eller 2. Spist svampe. ”

    Udelukker det ene det andet?

  12. NielsC

    sagde den 30. juni 2009 kl. 21:18:

    De interessandte diskussion bringer mig tilbage til
    et af højdepunkterne i TV i min ungdom. Peter Watkins drama dokumentariske genoplivning af slaget. En udsendelse, der fik mange (og ikke altid så vellykkede ) efterfølgere.
    Men jeg mindes dog for nyligt at have læst at billedet af de amatørartige skotske frihedskæmpere mod de professionelle kolde og morderiske engelske lejesoldater vist ikke holder stik.
    Men filmens billede af en retfærdig oprørsbevægelse mod en professionel hær var helt sikker med til at sikre filmen og det den symboliserer et langt efterliv.
    Det samme kan man nok ikke sige om den danske variant.

  13. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 1. juli 2009 kl. 13:48:

    @ Jarl

    “Hvis der skulle være en enkelt læser tilbage som kan følge diskussionen, så er de formentlig kommet i tvivl om vi: 1. Har røget stærk tobak eller 2. Spist svampe.”

    Det kan blive MEGET værre! 🙂 Selv uden indflydelse af andet end ganske lovlige rusmidler.

    Men jeg synes faktisk du skal have tak for at udtænke en ikke ubegavet historisk parallel der nu endegyldigt har givet navn til fløjene i det Radikale Venstre.

    Så skal du bare huske at bruge dem… 😉

    mvh
    Lasse Grosbøl

  14. Jarl Cordua

    sagde den 2. juli 2009 kl. 07:02:

    13. Tak Lasse! 🙂

Bottom border