Farvel til Lange Svend

Så kom meddelelsen om, at Socialdemokratiets tidl. formand, fhv. miljø- og arbejdsminister Svend Auken, MF og Folketingets 1. næstformand er død 66 år gammel. Det er en nyhed, som vil præge resten af dagen.

Man kan sige meget om Svend Auken, men det er et af de store træer i dansk politik, der faldt her til morgen. Få politikere har præget sin tid, som han. Der er for længst skrevet adskillige biografier om hans politiske meritter.

Han var bestemt elsket, men ikke af alle. Auken havde helt sikkert også sine kritikere '“ ikke mindst i hans eget parti. Ingen – måske lige bortset fra Ritt Bjerregaard – overgår Svend Auken i at bagtale partiledelsen – uden at nogen turde røre ham efterfølgende. Ingen kunne være så frækt illoyal på så charmerende en facon, som Auken. Og journalisterne elskede ham for det. Andre især partifæller '“ som nok skal holde kæft sådan en dag '“ synes, at han var 'en gammel røv'. I de sidste år af hans politiske virke, var han dog forbløffende loyal. Senest da kritikken fra tidligere S-koryfæer haglede ned over den politiske ordfører Henrik Sass Larsen, hvor Auken tog ham i forsvar.

Auken var til tider kontroversiel. Især i hans formandstid. Hans polemiske talenter var uomtvistelige, men han blev netop herefter på toppen af sin karriere fanget i et par unøjagtigheder '“ nogle ville sige løgne '“ som ødelagde tilliden til ham hos andre politikere. Der var fx. situationen omkring atomvalget i 1988, hvor den daværende statsminister Poul Schlüter anklagede Auken for at løbe for en aftale om, hvilken sikkerhedspolitisk dagsorden, der skulle til afstemning først. Det benægtede Auken, men det var beviset for de borgerlige på, at de ikke kunne stole på S-formanden, når der skulle laves politiske aftaler.

'Kan du ikke lukke kjæften på ham, Uffe'. Det påstod Auken under partilederdebatten efter valget i 1988, at Norges udenrigsminister Thorvald Stoltenberg skulle have sagt til ham. Problemet var, at Stoltenberg benægtede blankt at have udtalt sig sådan. Der var også andre episoder, som decideret ødelagde de politiske kollegers tillid til hans dømmekraft.

Auken var i 1992 uspiselig for de radikale som statsminister, og derfor blev han som den første formand for Socialdemokratiet væltet ved et kampvalg af udfordreren Poul Nyrup Rasmussen. Det skete ellers efter, at han i 1990 havde givet sit parti den største valgsejr i nyere tid.

I starten af 90'erne blev Auken af de borgerlige regnet for VK-regeringens forsikring for, at S aldrig kom til magten. I 1991 sang vi på Venstres landsmøde en (smæde)sang skrevet af Bertel Haarder, hvor omkvædet frydefuldt lød 'Svend Auken '“ vort es i vor opposition'

Svend Aukens tid som miljø og energiminister vil naturligvis blive husket i lang tid fremover. Han satte en dagsorden på området, som viste sig at være forud for sin tid. Auken nåede at opleve, at hans miljøimperium blev afviklet af de borgerlige, som så siden ellers har overtaget meget af hans miljøpolitik og stort set adopteret hele synet på klimaudfordringen.

Når det kommer til flygtninge og indvandrerpolitikken, så har Aukens synspunkter ikke ligefrem nydt fremme i de senere år. Heller ikke i Socialdemokratiet.

Mange priser mandens humør, drivkraft, iderigdom og ikke mindst politiske engagement. For dem, der mener at stram regulering og øget skat er helt nødvendige og brugbare politiske instrumenter, så var Auken en politisk helteskikkelse, en Aladdin, et klart venstrefløjsikon, som blev skatteborgerne en dyr dreng. Auken indførte eksempelvis som arbejdsminister efterlønnen. Dengang et tiltag, der skulle hjælpe nedslidte arbejdsfolk væk fra arbejdsmarkedet for at få bugt med ungdomsarbejdsløsheden. I dag bruges ordningen af middelklassen, så de kan få mere tid til golf og børnebørnene.

Så var der dagpengeskandalen, hvor statslige A-kassemilliarder pludselig stod på en konto i Arbejdernes Landsbank før de gik ud til dem, der var på understøttelse. Sammenblanding af fagbevægelsen og statens penge var dermed en realitet, selvom sagen ingen større betydning fik for Aukens politiske liv udover at det lagde til billedet af en mand, som ikke gik så meget op i pengesager, og hvem der i sidste ende skulle betale.

Jeg har personligt ingen erfaringer med Auken, men husker en episode fra valgaftenen i 1998, hvor han på Christiansborgs 2. sal kiggede ind i et opstillet TV med glasklare øjne et smil fra øre til øre hoppende jublende op og ned som en glad lille dreng, mens han så ærkemodstanderen i valgkredsen oppe i Ã…rhus Uffe Ellemann-Jensen kommentere sit overraskende knebne valgnederlag til SR-regeringen. 'Uhuhuuhuuu. Det har du rigtig godt af, din gamle skurk', hylede Auken i ren fryd over pludselig at kunne fortsætte som miljø- og energiminister. Han lod sine følelser få frit løb i en grad, som man sjældent ser hos toppolitikere. I og for sig et sympatisk træk.

Svend Auken var en af de helt store stemmemagneter for sit parti i Ã…rhus, og det bliver svært for efterfølgere at gøre ham kunsten efter. Dansk politik bliver i det hele taget meget kedeligere uden kulørte typer som Svend Auken, som ingen kan beskylde for ikke at være modig og utrætteligt slås for sine synspunkter. Det er svært at få øje på personligheder i den socialdemokratiske gruppe, som kommer bare i nærheden af Auken.

Jeg har set TV2 News hele morgenen, og her skal vi pludselig høre på Ekstra Bladets chefredaktør, den uduelige og opblæste Poul Madsen, kloge sig om Aukens betydning. Mig bekendt har Madsen aldrig beskæftiget sig i længere tid med politik. Det er TV2 News logik: En chefredaktør på Ekstra Bladet kan kommentere hvad som helst. Man kan undre sig over, hvorfor det i det mindste ikke er Bent Falbert de har i studiet, som efter min mening har skrevet den hidtil bedste nekrolog over den gamle socialdemokratiske kæmpe.