Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Rød alliance i København

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 1, 2009

Comments icon

27 kommentarer

KANDIDAT VED KOMMUNALVALGET? ANNONCER PÃ… JARLS BLOG!

Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt har nu smedet en alliance, men også i København har LO presset på for at få skabt en solid politisk alliance mellem partierne til venstre forud for kommunalvalget. Imens forsøger SF’erne på rådhuset på forhånd at sælge overborgmesterposten til Frank Jensen. Prisen var dog al for høj. I SF Bo Asmus Kjeldgaard ene om at tro på at han kan blive overborgmester, og så er snakkes der også i krogene om rivalisering mellem Integrationsborgmester Jakob Hougaard og den politiske ordfører Anne Vang om at blive den anden socialdemokratiske borgmester. Hvis altså S får stemmer nok.
Læs min analyse som jeg skriver for Bryggebladet af situationen på Københavns Rådhus netop nu.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    27 Comments

  1. Per Hansen

    sagde den 1. september 2009 kl. 16:56:

    Har Bo Asmus ikke fucket så meget op at han burde være mere færdig end Naser Khader?

  2. Rasmus

    sagde den 1. september 2009 kl. 18:52:

    Gallup gennemfører i dag en meningsmåling om valget i København, hvor de bl.a. spørger om man foretrækker Bo Asmus eller Frank Jensen, og hvor man skal rate deres evner, og svare på, hvad man helst vil have dem til at sætte fokus på…

  3. klaus

    sagde den 1. september 2009 kl. 19:36:

    Spændende hvem der bliver den anden A-borgmester (ikke anden overborgmester – slåfejl i posten). Synes Anne Vang gjorde det ok med Brian M i deadline i tirsdags, så’n rent fremtoningsmæssigt. Hougaards integrationspost var vel også lidt af et “sats” fra hans side. Det er jo ikke ligefrem en post hvor man får noget forærende.

    Og ja tak til en københavnsk kulturborgmester som i fremtiden er med i budgetforliget. Det vil alt andet lige være en velkomment set med denne borgers øjne.

  4. Ole

    sagde den 1. september 2009 kl. 21:55:

    Bo Asmus Kjeldgaard, Klaus Bondam og Mikkel Warming må alle udspillet deres kort med deres misforvaltning de sidste 4 år.
    God klumme om de røde alliancer i københavn. Det er vel hvad man kalder et hårdt miljø med få venner.

  5. Zorn

    sagde den 1. september 2009 kl. 21:57:

    Skandalen om den Iran-finansierede stormoske kan ændre det politiske billede i København. Den socialdemokratiske integrationsborgmester er allerede ude at fordømme projektet, men sagen kan blive værdifuld for de borgerlige, hvis de forstår at tackle den rigtigt. Efterhånden som det kommer frem, at det er den iranske Revolutionsgarde – der ifølge USA er en terrororganisation – der står bag, og at formålet med støtten til moskeen er at udbrede terror og ekstremisme, så får venstrefløjen et alvorligt problem.

  6. Jens

    sagde den 2. september 2009 kl. 09:18:

    @Zorn

    “men sagen kan blive værdifuld for de borgerlige”

    Øh Zorn, både Venstre og De konservative i København stemte altså FOR denne Iran-finansierede moske. Så sent som idag er Formanden for de konservative i København, Rene Offersen, ude i et voldsomt angreb på Naser Khadar fordi han har kritiseret sine partifæller for deres støtte til moskeen. Det skal siges at Rene Offersen er en af Peter Norsk’s mest ivrige støtter, og som sådan tilhører formanden for de Konservative i Køebenhavn den liberale fløj i partiet, som i de fleste sager ligger meget tæt på det Radikale Vesntre.

    Så hvis der endelig var et parti der skulle profitere på en eventuel modstand mod moskeen skulel det altså være DF, og man skal vel næppe forvente, at det parti skulle opleve en eksplosiv fremgang i det røde København.

  7. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 2. september 2009 kl. 09:36:

    1) Jarl antyder at Soc.Dem kan få hele TO overborgmestre i København. Det tror jeg ikke på, men hvis det skulle blive tilfældet, så flytter jeg altså! Én socialdemokratisk overborgmester er alt rigeligt…

    2) Venstre undlod at stemme for startredegørelsen for lokalplanen i BR – udfra nogle meget prosaiske årsager; I kan selv finde protokolbemærkningerne på KK’s hjemmeside.

    mvh
    Lasse Grosbøl

  8. Jarl Cordua

    sagde den 2. september 2009 kl. 09:39:

    3,7. Ja gudskelov er der kun én overborgmester af gangen i København. Det er alt rigeligt! 🙂

    Slåfejlen er nu rettet. Tak!

  9. Jens

    sagde den 2. september 2009 kl. 11:00:

    Anne Vang støtter nu Kirkeasyl stik mod partiets holdning iøvrigt, og Soc. integrations-ordfører Henrik Dam Kristensen kalder da også Anne Vangs stunt for ‘problematisk’:

    http://www.berlingske.dk/article/20090902/politik/90902067/

    Det kan godt være, at Anne Vangs støtte til Kirkeasyl giver ‘bonuspoint’ hos vælgere i det røde København, men det er ikke noget der hjælper hendes parti på landsplan, hvor man desperat forsøger at overbevise befolkningen om at man står for en ’stram men fair’ udlændingepolitik. Men som borgerlig vil jeg selvfølgelig sige tak til Anne Vang.

  10. Michael Gram

    sagde den 2. september 2009 kl. 14:31:

    ad @9. Faktisk lader det til, at der er en del “modstandslommer” i Socialdemokratiet, der støtter Kirkeasyl eller drømmen om at få “Danmark tilbage”. Her i Ã…rhus har den socialdemokratiske byrådskandidat Aage Rais, der også er filminstruktør, eksempelvis afholdt støtteforestillinger i Øst for Paradis til fordel for irakerne, og forleden til festugeåbning var han iført en t-shirt med påskriften kirkeasyl. Hverken borgmester, der også er socialdemokratisk næstformand, eller den lokale presse løftede et øjenbryn… Så hykleriet lever og har det godt i socialdemokratiet 🙂

  11. JensH

    sagde den 2. september 2009 kl. 18:03:

    -> #10 Michael Gram

    Jeg tror ikke der blot er tale om “modstandslommer”, men derimod hvad de fleste organiserede Socialdemokrater inderst inde tænker og ønsker. Jeg kommer faktisk i tanke om en pudsig hstorie fra valgkampen i 2005, hvor Mogens Lykketoft som partiformand fortalte alle der gad at høre på det, at Socialdemokratiet skam støttede den ’stramme men fair udlændingepolitik’, herunder 24 årsreglen. Politken tog ham på ordet, og ringede til 100 tilfældigt udvalgte Folketingskandidater, hvoraf de 75 gav udtryk for at de var lodret imod 24 årsreglen. Det var i 2005, men mon folk ændrer deres inderste overbevisning ‘blot’ fordi befolkningsflertallet mener noget andet, og det af taktiske grunde er hensigtsmæssigt at ‘gå lidt stille emd dørene’?? Næppe.

  12. Zorn

    sagde den 3. september 2009 kl. 11:20:

    @Jens

    Du har ret. De borgerlige minus Dansk Folkeparti har skudt sig selv i skoen. Sagen lå ellers lige til højrebenet efter at det er kommet frem, at det er blodpenge fra tortur-regimet i Iran, der skal finansiere stormoskeen med det formål at radikalisere de herboende muslimer.

  13. Zorn

    sagde den 3. september 2009 kl. 11:23:

    PS. Jeg tror, at DF har gode udsigter for at snuppe den konservative borgmesterpost (Bondams ender jo nok hos SF). Bandekrig, Brorsons og stormoske er begge emner, der kan få en del socialdemokrater til at stemme DF. Endvidere har DF denne gang en seriøs og troværdig kandidat i form af Birthe Skaarup.

  14. Jens

    sagde den 3. september 2009 kl. 11:51:

    @Zorn

    “er begge emner, der kan få en del socialdemokrater til at stemme DF”

    Ja, Socialdemokrater uden for København. Jeg tror Soicaldemokratiet går tilbage i København, men fik fik Ritt Bjerregård også et ekstraordi9nært kanonvalg sidste gang, så alt andet ville være mærkeligt. Jeg tror ikke DF i nævneværdig grad vil profitere på denne (forvendtede) Socialdemokratiske tilbagegang. Det vil være SF som snupper stemmerne, til trods for Bo Asmus Kjeldsens roderi i hans administration. Det er meget muligt Df går lidt frem, men det skal ses på baggrund af et dårligt valg sidste gang.

    Vi må nok bare erkende, at København er en ræverød kommune, og det er vel også defor V eller K ikke opstiller en ’stor landskendt kanon’, som Socialdemokratiet gjorde med Ritt Bjerregård sidste gang, og Frank Jensen denne gang. Der er vel ingen VK-politkere af den kaliber der frivilligt stiller op til store øretæver.

  15. Zorn

    sagde den 3. september 2009 kl. 13:00:

    @Jens

    Ja, ikke blot er København ræverød, men 20% af vælgerne er også indvandrerne, der naturligvis stemmer på de partier, som lover de største sociale ydelser.

    Men jeg tror alligevel at DF denne gang kan komme op på et stemmetal, som de havde ved sidste folketingsvalg, fordi det denne gang er tunge værdipolitiske emner, der er i fokus. Og der skal jo ikke ske de store mirakler før DF er større end enten de konservative eller Venstre eller dem begge to. Og dermed kan DF få sin første borgmesterpost. Som tidligere formand for Folketinges sundhedsudvalg vil det være oplagt, hvis Birthe Skaarup bliver sundhedsborgmester, men hun ville også være en fremragende socialborgmester.

  16. Jens

    sagde den 3. september 2009 kl. 13:32:

    @Zorn

    “Og dermed kan DF få sin første borgmesterpost.”

    Jeg er enig med dig i, at Birthe Skaarup ganske givet ville blive en glimrende sundhadsborgmester. Hun kender da ihvertfald området. Men hvis DF skal have en borgmesterpost bliver det nok ‘ved egen kraft’, og det kræver såvidt jeg husker at de får 7 mandater i borgerrepræsentationen. De fik ved sidste valg kun 3 mandater, så der skal noget af et kanon-valg de skal få for at opnå det. Jeg tror snarre de går i valgforbund med V og K, og hvis der igen bliver to borgmester-poster til ‘blå blok’ går jeg ud fra, at V og K sætter sig på dem.

  17. Zorn

    sagde den 3. september 2009 kl. 15:47:

    @Jens

    Naturligvis får DF ikke 7 mandater, men mindre kan gøre det, når de er i valgforbund med K og V. Jeg ved ihvertfald, at Birthe Skaarup stiller op for at blive borgmester. Og det håber jeg sandelig at hun bliver på en af de omtalte pladser. Men alt kan naturligvis ske.

  18. JensH

    sagde den 3. september 2009 kl. 17:33:

    @Zorn

    Birthe Skaarup ville naturligvis være et stækere emne til Sundhedsborgmester-posten end Mogens Lønborg, (det kræver vist heller ikke så meget), men jeg tror nu stadig, at hvis VKO igen råder over to borgmester-poster efter valget, så vil det være V og K der tager dem. Desværre, jeg ville ellers gerne have set reaktionen fra de røde Københavnere på at kommunen fik en DF-borgmester, (for slet ikke at tale om reaktionen hos den stadigt voksende muslimske befolknings-andel i byen).

  19. En anden Nikolaj

    sagde den 3. september 2009 kl. 19:00:

    @zorn. Det er nu altså under 15% af vælgerne i hovedstaden der er indvandrere fra ikke vestlige lande (hvilket jeg mellem linierne fornemmer at du har rettet din opmærksomhed imod). Og af disse er det jf. integrationsministeriet rapport om integration omkring 50% der stemmer ved kommunalvalg. Så at mene københavn er ræverød qua disse er nok en overdrivelse. Catinet undersøgeselser viser dog som du gør opmærksom på at de fleste indvandrere og deres efterkommere stemmer til venstre for midten. Men det er vel en naturlig stemmeoptimering ligesom invalidepensionister stemmer DF, og ikke specielt odiøst. Det undrer mig dog at de borgerlige partier ikke gør en større indsats for at opfange indvandrerstemmerne da indvandrerne meget generelt er bærere af borgerlige værdier. Dette er en problematik du kan læse mere om her
    http://liberator.dk/art-detail.asp?A_id=205

  20. Zorn

    sagde den 3. september 2009 kl. 19:48:

    Nikolaj

    Et stort antal af indvandrerne – f.eks. 84% af irakerne – er på offentlig forsørgelse, så de har naturligvis en egeninteresse i at stemme på venstrefløjen, der f.eks. – i lighed med Liberal Alliance iøvrigt – vil have starthjælpen afskaffet.

  21. En anden Nikolaj

    sagde den 3. september 2009 kl. 20:24:

    Øøøh ja. Og hvad så? Det er jo deres ret. Jeg stemmer borgerligt fordi jeg betaler for meget i topskat. Pensonisterne stemmer DF fordi de mener deres interesser varetages bedts der. Jeg ser ikke problemet. Det er vel kun naturligt at man stemmer på det parti man synes varetgaer ens egne interesser bedst muligt. Jeg ved ikke hvor du finder dine tal henne – men jeg syns ikke at de er særligt interessante. Jeg syns du skulle lægge vejen forbi danmarks statistik og læse lidt. Det er ganske korrekt at erhvervs og beskæftigelsesfrekvens er lavede for indvandrere og deres efterkommere, men den er dog ikke markant lavere. Og det har i virkeligheden jo nok mere at gøre med uddannelsesniveauet, og den generelle livssituation. Således er frekvensen mig bekendt ikke anderledes end øvrige danskere i match5 gruppen.

  22. ole mikkelsen

    sagde den 3. september 2009 kl. 21:26:

    @zorn

    Som supplement til indlæg fra ‘En anden Nikolaj’ må det tilføjes, at indvandrere/efterkommere kan have mange andre lige så legitime bevæggrunde til at stemme ikke-borgerligt end de økonomiske bevæggrunde, du foreslår.

    Eksempelvis er det ganske forståeligt, at man som indvandrer/efterkommer ikke ønsker at stemme på partier, der åbenlyst hetzer ens religion og kultur og/eller aktive udøvere heraf.

    (Ligesom mange homoseksuelle nok ikke ligefrem vil stå i stemmeboksen og tænke “fedt – jeg stemmer da lige på helt vildt seje x-kristendemokrat Tove Videbæk.)

  23. Zorn

    sagde den 4. september 2009 kl. 08:02:

    @Ole Mikkelsen

    En af topkandidaterne på Dansk Folkepartis liste i København er tidl. formand for Mosaisk Trossamfund. Han sidder allerede i DFs gruppe som “afhopper” fra Socialdemokratiet. Han brød med gruppen, fordi han var udsat for racistiske holdninger fra en af sine gruppefæller, der er muslim.

    Det har iøvrigt altid undret mig, hvorfor nogle venstreorienterede kan beskylde netop Dansk Folkeparti for at være racistisk, når det uden sammenligning er det mest Israel-venlige parti herhjemme?

  24. Zorn

    sagde den 4. september 2009 kl. 08:07:

    Her er Finn Rudaizkys egen begrundelse for at skifte fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti:

    http://www.finnrudaizky.kk.dk/

  25. Franz Herford

    sagde den 4. september 2009 kl. 13:32:

    Er Danmark ved at udvikle sig til Nordkorea?

    Kan man stole på det danske politi når de lyver om videooptagelserne fra rydningen af Brorsons Kirke? Fredelige demonstranter stigmatiseres og omtales af Brian Arthur Mikkelsen & co. konsekvent som “bz-typer” og “autonome”.

  26. kristian

    sagde den 4. september 2009 kl. 14:08:

    @21 og 22
    Lige nøjagtig, og hvad så? Folk stemmer vel i overenstemmelse med, hvilke partier der varetager deres interesse OG hvilke partier de er mest enige. De to ting er jo ikke nødvendigvis ens…..

    I Danmark er vi jo i den heldige situation, at 2/3 af vælgerkorpset er økonomisk afhængige af staten (ansatte i Stat/kommune, studerende, eller pensionister af forskellige slags) mens ca 1/3 er ansat i det private.
    Det svare jo lidt til, at to ulve og et får på demokratisk vis skal stemme om middagsmaden. (Fyr i øvrigt det argument af til et middagsmad og I er sikret en laaaaang diskussion og ofte nogle socialister i det helt røde felt)

    @Zorn
    Er man kun racist hvis man er anti Israel? Eller kan man sige alt grimt om Afrikaner uden at være racist hvis man derimod støtter Israel? Du behøver ikke svare, det var retorisk spørgsmål.

  27. Påkrævet

    sagde den 4. september 2009 kl. 17:01:

    @Franz Herford

    “Fredelige demonstranter stigmatiseres og omtales af Brian Arthur Mikkelsen & co. konsekvent som 'œbz-typer' og 'œautonome'.”

    De er tale om de sædvanlige venstreradikale voldelige ekstremister. At de autonome bliver for gamle til at angribe politiet og kalder sig for “bedsteforældre for asyl” placerer dem ikke på den politiske midte.

Bottom border