Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Det bliver et særdeles spændende politisk bogefterår

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 24, 2009

Comments icon

22 kommentarer

Det vrimler jo med politiske biografier for tiden. I denne uge løb journalist Martin Krasniks samtalebog 'Ritt & Søren' med den snart politiske has-been Ritt Bjerregaard og hendes også meget skrivende og menende mand, historikeren Søren Mørch med al opmærksomheden. Jeg har ikke læst bogen, der endnu ikke er udkommet, men er ikke i tvivl om, at den holder et højt niveau, når det er Krasnik, som skriver. Her kan man læse det famøse kapitel, som har fået S-toppen på Christiansborg op i det røde felt (Tak til JanChris for det).

Weekendavisens Hans Mortensen har skrevet en meget anmelderrost samtalebog med salig Svend Auken før han forlod denne verden. Bogen har titlen “Det som Svend, mener er…. Det er en titel med en ironisk henvisning til dengang i begyndelsen af 90’erne, da den daværende S-gruppeformand Ritt Bjerregaard overfor en gruppe journalister forsøgte at forklare sin partiformands synspunkt på en måde, så Svend Auken, der stod lige ved siden af, kom til at fremstå som om at han havde brug for Ritt som støttepædagog. Jeg er ingenlunde selv til Aukens verdensbillede, men hvis Mortensen finder, at det er værd at beskæftige sig med, så må man hellere give bogen en chance.

Lige på trapperne er Niels Krause-Kjærs længe ventede biografi om statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det siges, at den er rigtig god, men at der er langt mellem de opsigtsvækkende nyheder. Ifølge Ekstra Bladets foromtale forleden så gøres der dog en del ud af Løkkes famøse kampagne til Europa-Parlamentet i 1989, hvor der var et stort overforbrug af penge og, hvor kampagnen '“ som det fremgår af Ekstra Bladets omtale – gik mere eller mindre op i druk og fest. Det lyder spændende! To andre journalister er også i gang med at skrive en konkurrerende biografi om Løkke, men den vil V-toppen ikke medvirke i. Hvornår den udkommer vides ikke.

Endnu mere interessant er dog, at de tidligere medlemmer af Berlingske Tidendes nu desværre opløste journalistiske dreamteam på Christiansborg, Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck i næste måned udkommer med biografien om Anders Fogh Rasmussen. Rygterne svirrer om, at der er tale om en udgivelse med flere interessante afsløringer og ukendte historier om hovedpersonen.

Anmeldere har været hårde mod den nye Lene Espersen biografi 'Bare kald mig Lene', skrevet af journalisterne Esben A. Olesen og Kim Kristensen. Noget af kritikken går på, at Lene E simpelthen ikke har udrettet noget endnu, der kan berettige en større biografi. Informations Rune Lykkeberg skriver dog i dag – lørdag – om bogen på en måde, så den ligner en anbefaling. Man får i hvert fald indtryk af, at Lene Espersen i sin karakter tilsyneladende har det med at stikke en hvid løgn, når hun er presset og så er det helt nyt for denne blogger, at det faktisk var den nuværende partiformand der under den konservative borgerkrig i 90'erne fandt på farverige udtryk som ' Judas Bent' (om Bendt Bendtsen) og 'Den Albanske Havneluder' (om Pernille Sams). Her har jeg gået og troet i al den tid, at det var en helt anden (som ikke skal nævnes her). Efter at have læst Lykkebergs anmeldelse, så er der vist heller ingen vej uden om at få læst Lene-biografien.

Og så en anbefaling. Journalist Elisabet Svane har skrevet en fremragende, men efter min mening temmelig overset biografi om Pia Kjærsgaard, 'Pia K- årene ved magten'. Den er velskrevet, skarp, indsigtfuld og indimellem morsom. Forfatteren har fået en del kritik for at være for ukritisk overfor Kjærsgaard og navnlig hendes politiske projekt. Det er nok en smagssag. Jeg er i alle fald blevet meget klogere på fænomenet Kjærsgaard. Man får hele historien med splittelsen af Fremskridtspartiet, intrigerne, balladen, magtkampene med Kirsten Jacobsen og Kim Behnke, den anarkistiske ledelse med Mogens Glistrup osv. Man får forklaringen på, hvorfor DF-medstifteren Ole Donner ret hurtigt røg ud af foretagenet og hvorfor Kjærsgaard gjorde kort proces med mangeårige venner. Vi hører om Kjærsgaard egne nedture, hidtil ukendte private forhold og ikke mindst forholdet til Anders Fogh Rasmussen og de konservative, der for det meste har været henholdsvis varmt og koldt.

Jeg har et indtryk af, at mange viger uden om biografien om Pia Kjærsgaard, fordi de ikke bryder sig om den portrætterede. Det kan være, men man snyder sig selv, hvis man altså vil forstå, hvordan den person, der fraregnet Anders Fogh har påvirket dansk politik mest i 00'erne, tænker og føler. Det er som om, at det er mere spændende at læse '“ og omtale '“ hvad Svend Auken og Ritt Bjerregaard tænker om det ene og det andet. Selvom at det er to personer, som faktisk ikke rigtig har spillet nogen rolle i den absolutte top i dansk politik i efterhånden rigtig mange år. Det er et paradoks. Derfor læs Svanes fine bog og ignorer, at de sikkert rynker på næsen nede hos boghandleren. Selv fik jeg bogen til min 40-årsfødselsdag og blev også mødt med et spørgsmål fra en bekymret gæst om det så var en bog, som jeg havde ønsket mig. Det var det!

Er man til mere DF-biografi, så har journalist på Altinget Niels Th.(ulesen) Dahl for nogle måneder siden også begået en biografi om sin fætter Kristian Thulesen Dahl med titlen “Kronprinsen”. Jeg har ikke læst bogen, men har bemærket at den får en del hug blandt anmelderne for at handle lidt for meget om “Tulles” ungdom og indeholde for lidt analyse.

Nu skal det ikke lyde som en anbefaling af dagbladet Informations lørdagsudgave, men der kan man såmænd også læse et portræt af Søren Gade skrevet af min ringhed. (Bemærk dog at Gade er født i 1963 og ikke i 1965, som jeg ved en pinlig fejl skriver. Og så taler Truman-citatet om “a buck” og ikke “a bug”, som jeg fik skrevet)

Update mandag. Min afslutning af Søren Gade-portrættet i Information har indbragt mig stor hæder. Jeg er blevet latterliggjort – og egentlig med rette – på Ekstra Bladets side 2 mandag. Tænk engang. Nu kan jeg dø i fred! 🙂

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    22 Comments

  1. Jan Christensen

    sagde den 24. oktober 2009 kl. 11:17:

    M.h.t. Steensbeck og Mylenbergs bog, så prøv at læse dette citat af sidstnævnte fra 2007. Mylenberg bliver bedt om at forholde sig til et rygte om Fogh: (…)”Journalister er ikke sat i verden for at beskytte politikerne, men for at oplyse læserne om væsentlige emner. Det siger Troels Mylenberg, som er leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. For ham er der ingen tvivl om, at historien om statsministeren skal frem '“ hvis den altså kan dokumenteres. Ellers er man en dårlig redaktør, siger han. Troels Mylenberg undrer sig således meget over, at redaktørerne på forhånd kan afvise, at de vil bringe historien om Anders Fogh Rasmussen. Var han i sin tid som politisk redaktør blevet forelagt beviser på, at Anders Fogh Rasmussen er transvestit, ville han med glæde bringe historien. Hvis vi har en statsminister, som er biseksuel, og han den ene dag hylder familieværdier og den næste dag slår sig løs i transvestitmiljøet, så skal det selvfølgelig frem. Det vil være en væsentlig historie om politikeres dobbelte standarder,siger den kontroversielle studieleder.” http://illbunker.dk/archives/36
    Jeg ved ikke, om ovenstående siger noget om, hvad der kunne tænkes at stå i den kommende bog om Fogh, og personlig er jeg ret ligeglad med, om rygterne taler sandt, men citatet siger noget om, hvordan Mylenberg arbejder, og derfor mener jeg, det er relevant at nævne.
    M.h.t. bogen om Pia Kjærsgaard, så synes jeg også den var interessant, omend ikke fremragende. Én af de ting, man kan læse, er, at Kjærsgaard var meget gode venner med Bendt Bendtsens far, der i sin tid også var medlem af Fremskridtspartiet. Så gode venner, at Kjærsgaard ofte overnattede hos ham og hans kone, når hun var til møder på Fyn. Bendtsens far meldte sig også senere ind i Dansk Folkeparti, i øvrigt sammen med Bendt Bendtsens bror, der dog senere blev ekskluderet.
    Jeg bed også mærke i, at Pia Kjærsgaard ikke ville have peget på Uffe Ellemann-Jensen, hvis de borgerlige havde fået flertal ved valget i 1998. Dermed ville Venstre-formanden ikke have kunnet mønstre 90 mandater. I stedet foretrak Pia Kjærsgaard Hans Engell som regeringschef.

  2. Ole

    sagde den 24. oktober 2009 kl. 11:44:

    tak for en god litteraturliste, så er der lidt til de lange vinter aftener.

    God biografi af Søren Gade den lune vestjyde.

    PS Spændende at se information denne Lørdag, positiv artikel om kampene i Helmand og en positiv beskrivelse af Søren Gade, samt en sjov beskrivelse af Anders Sammuelsens boller – man føler sig helt henført til 180grader med et lixtal på over 20.

  3. Finn

    sagde den 24. oktober 2009 kl. 12:29:

    Hej
    Uden for emne, men alligevel.

    Kiggede i går aftes på din blog, på mit nyeste legetøj,iPhone.

    Her er det pt. ikke muligt at se kommentarer, og klikker jeg på “Home”, opleves fænomet frames-i-frames, hvorved al tekst forsvinder.
    Det er nok udelukkende et spørsmål om at bloggen, teknisk er sat op til Mac/pc, ikke til mobile devices
    Ellers en dejlig blog
    Finn

  4. Jacob Friis Pedersen

    sagde den 24. oktober 2009 kl. 13:26:

    Kan anbefale Palle Simonsens meget sympatiske bog “Gemt – eller glemt: alle har ret til at være med” fra tidligere i år.

    http://www.shop.frydenlund.dk/product.asp?product=945

    Og så forstår jeg da udemærket at mange ikke har lyst til at læse bøger om Pia Kjærsgaard.

  5. EAM

    sagde den 24. oktober 2009 kl. 13:47:

    @ 4
    Det er da et mærkeligt synspunkt. Jeg er helt enig med Jarl i, at det da er det mest interesssant, at kunne forstå nogle bevæggrunde for de implicerede. Den dér rynken på næsen er (efter min mening) en lidt overfladisk måde. At dømme efter Jan Chris’ indlæg kan man blive klogere på mange historiske forhold.

    Nå, men det er jo smag og behag og der er masser af andre ting at læse 😉

  6. Peter

    sagde den 24. oktober 2009 kl. 14:09:

    Pia K bogen er rigtig god, uanset om man er enig med hende eller ej – Elisabeth Svane var i Mennesker og Medier på P1 i forbindelse med bogens (snarlige – dengang) udgivelse:

    http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2009/08/27111203.htm

  7. Jacob Friis Pedersen

    sagde den 24. oktober 2009 kl. 15:21:

    @ 5

    Rynken på næsen? Det er vist dine egne fordomme du blotter dér. Pia K er en af landets mest eksponerede offentlige personer og jeg er nok ikke den eneste der efterhånden er ved at være mæt?

  8. Jan Christensen

    sagde den 24. oktober 2009 kl. 21:00:

    Jeg vil lige gøre opmærksom på, at bogen om Lars Løkke allerede er udkommet. Den skulle oprindelig først komme på markedet den 29. oktober, men jeg fik den allerede med posten i dag fra William Dam. Jeg har dog endnu ikke fået læst i den.

  9. Niels Krause-Kjær

    sagde den 25. oktober 2009 kl. 15:06:

    Løkke-bogen udkommer torsdag den 29. oktober. Det må være en særlig tjenesteivrig boghandler, som du har været i kløerne på.

  10. Jan Christensen

    sagde den 25. oktober 2009 kl. 15:25:

    Det er muligt, Niels Krause-Kjær, men jeg fik altså din bog i går – og, ja jeg undrede mig også. Den er købt her: http://kortlink.dk/73q7

  11. Rasmus Kristensen

    sagde den 25. oktober 2009 kl. 19:16:

    Hej Jarl, det lyder til du er højst uenig med Mette Frederiksen, hun savner politiske bøger i Danmark, sagde hun i Mogensen og Kristiansen i weekenden. Så kan man da håbe dit indlæg gør hende glad 🙂

  12. DG

    sagde den 25. oktober 2009 kl. 19:56:

    Jeg er ret overbevist om, at Mette Frederiksen mente, at der manglede debatbøger og kronikker, ikke biografier.

  13. Kenneth Finsen

    sagde den 25. oktober 2009 kl. 21:01:

    @ Jan. Tak for linket. Er nu bestilt!
    @ Niels. Can’t wait!
    @ Jarl. Light-tower!

  14. Rasmus Kristensen

    sagde den 26. oktober 2009 kl. 18:06:

    @Jan Christensen

    Jeg skal snart have læst den bog om Pia K, tak for anbefalingen. Synes der er en del ting der ikke stemmer i det du skriver. I 1998 var Engell ikke konservativ statsministerkandidat, men Per Stig Møller. Og selvom Pia måske hellere ville have ham eller Engell, kunne det så lade sig gøre når Konservative tabte 11 mandater? Jeg synes 1998-valget er sjovt at lave kontrafaktisk historieskrivning på, fordi det blev historisk tæt.

    Ikke blot Ellemann foragtede DF, men han kunne nok sluge nogle kameler for magtens skyld. Men hvad med CD og KrF der dengang var vigtige for flertallet? Specielt CD og Mimi Jakobsen brød sig ikke om DF. Hvis vi regner med at nogle af de samme ting skete, hvordan forholdt K sig til at Frank Dahlgaard stemte på et andet parti, og hvad med de 3 DF’ere der røg ud fordi de sagde partiledelsen imod?

    Desuden mener jeg at have hørt Bendt Bendtsen sige at hans far var Venstre-mand gennem mange år.

    Det kan være du har ret, men det passer ikke med hvad jeg mener at have hørt…

  15. Jan Christensen

    sagde den 26. oktober 2009 kl. 21:08:

    Rasmus Kristensen, når jeg skriver på min egen blog, plejer jeg at kryds- og dobbelttjekke næsten alt, men det har jeg ikke gjort i ét af de tilfælde, du nævner: Hans Engell var ganske rigtigt gået af som konservativ formand i 1997, og Pia Kjærsgaard kunne derfor heller ikke pege på ham som statsministerkandidat året efter, det siger sig selv. Jeg havde lånt bogen på biblioteket, da jeg læste den, så jeg kan ikke umiddelbart sige, hvordan tingenes rette sammenhæng er. Jeg er dog sikker på selve historien – at Pia Kjærsgaard ved et Folketingsvalg (1994?) ville pege på Hans Engell og ikke Uffe Ellemann-Jensen som borgerlig statsministerkandidat – men årstallet 1998 er altså de facto forkert.
    M.h.t. Bendt Bendtsens far, Jørgen, er der til gengæld ingen tvivl: Han var medlem af Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti. Det kan man bl.a. også læse i Fyns Stiftstidendes anmeldelse af Elisabet Svanes bog: (…)”Kemien mellem Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard har mildt sagt aldrig været på julekortniveau, og dette er vel lidt snag-interessant i betragtning af, at Bendtsen far, Jørgen Bendtsen, var fremskridts- og siden DF-mand og en overgang ret tæt på Pia Kjærsgaard.” http://kortlink.dk/73um

  16. Jan Christensen

    sagde den 26. oktober 2009 kl. 21:16:

    Lige en tilføjelse: Måske er historien, at Pia Kjærsgaard havde til hensigt at pege på Hans Engell som borgerlig statsministerkandidat, indtil han kørte ind i den berygtede betonklods i 1997. Jeg kan se, at Kristeligt Folkeparti i 1996 også foretrak Engell frem for Uffe Ellemann-Jensen.

  17. Rasmus Kristensen

    sagde den 26. oktober 2009 kl. 22:06:

    1994 kan bedre passe. Dengang var der også mindre forskel i størrelse på V og K, desværre var en borgerlig sejr dengang langt udenfor rækkevidde, men hvor stærk var Pia K i FrP dengang, Uffe Ellemann var jo i front for en liberal bølge, som sikkert var guf for en Kim Behnke, jeg kan forestille mig der var modstridende interesser.

    Jeg må vist få fat i Elisabet Svanes bog snart 🙂

  18. Superman

    sagde den 27. oktober 2009 kl. 14:36:

    Det lyder til at blive et interessant bog-efterår/vinter.

    Sådan af ren nysgerrighed – hvis nogen med lidt insider-viden læser med på bloggen – så kunne jeg godt tænke mig at vide hvor store oplag den slags bøger udkommer i.

    Taler vi om 1000 eksemplarer, 10000 eller 50000 eller hvad snakker vi ??

    Min nysgerrighed bunder sådan set lidt i forundring over om der virkeligt er nok købere til at det kan betale sig at udgive biografier om f.eks. Kristian Thulesen Dal, Claus Hjort og ham skohandleren fra Sønderjylland der var trafikminister.

  19. Kasper

    sagde den 27. oktober 2009 kl. 14:50:

    Ja, markedet for denne type bøger undrer også mig. Men som du kan læse af ovenstående kommentarer så er folk her jo ellevilde ved tanken om en, i øvrigt dårligt anmeldt, Pia Kjærsgaard biografi. Smag og behag er forskellig.

  20. Jarl Cordua

    sagde den 27. oktober 2009 kl. 14:51:

    18. Jeg er lidt rusten i det her, men i gamle dage så udkom den her slags bøger i et 1. oplag på omkring 2000.  ¨Break-even er vist ca. 1000 bøger lidt afhængig af lanceringsomkostninger mv.

    Alt over 2000 solgte bøger er en god forretning, og det er også deromkring at forfatteren begynder at tjene rigtig gode penge.

  21. Superman

    sagde den 27. oktober 2009 kl. 16:23:

    Tak for et hurtigt svar.

    Måske er jeg bare dårlig til at lure andre’s præferencer, men et tal som 2000 lyder for mig af voldsomt meget når det kommer til en mand som Flemming Hansen. Så stor en familie har han vel heller ikke 🙂

  22. Rasmus Kristensen

    sagde den 27. oktober 2009 kl. 18:44:

    @19

    Ja, for der sker jo en masse internt som pressen ikke hører om. Den bog skulle jo handle om politikeren Pia K, og hun er både magtfuld og kontroversiel. Jeg har læst bl.a. Hans Engells bøger og han kommer med en masse historier som var sjovt at læse når man husker tilbage på nyhederne (den tid jeg kunne følge med). Med det bl.a. Jan Christensen fortæller, lyder det som om der kommer nogle saftige ting frem. Og jeg erkender gerne en personlig brist. Jeg finder bl.a. politik interessant fordi de hader hinanden og kæmper skruppeløst til tider. Ikke at jeg synes om det, men mennesker begår fejl og de kæmper om pladserne, så jeg har svært ved at se det kan være anderledes.

    Har ikke læst en eneste anmeldelse af bogen, så det var jeg ikke klar over, men er stadig lige interesseret.

Bottom border