Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Ritt, Ret og Fillionggonggong

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 22, 2009

Comments icon

8 kommentarer

Lige mens man troede, at Ritt Bjerregaard var på vej på pension, så popper hun op igen med sikkert gode velmente råd til Socialdemokraternes top om den politiske kurs. Det sker gennem Martin Krasniks endnu ikke udkomne bog om Ritt og hendes (ligeså) kloge mand, historikeren Søren Mørch. Det er aldrig kedeligt, når Ritt åbner næbbet og pipper op om, hvad Socialdemokraternes top burde gøre. Helt forudsigeligt ender det med et kæmpeslagsmål i medierne, hvor de giftige bemærkninger sidder løst, og hvor man kan udstille en socialdemokratisk uenighed. Det er lykkelige stunder som denne, som det borgerlige Danmark aldrig kan få nok af. Socialdemokraterne i infight '“ med hinanden!

Der er efterhånden to gennemgående vidt forskellige syn på fænomenet Ritt Bjerregaard, som i øvrigt også dækker mange socialdemokraters.

1. En enestående visionær, modig og fritænkende kvinde, som i hele sin karriere har nægtet at gå i med tapetet og underordne sig mændenes dominans. Dansk politik ville være fattigere uden Ritt.

2. En helt enestående egocentrisk, intrigant, magtliderlig og bjergsom øh '¦ lad os bare skrive 'person' for ikke at fornærme nogen mere end højest nødvendigt. Det kan kun vare for længe, før Ritt skal hjem og passe sine æbletræer. Og gid at hun vil holde sin mund resten af sine dage.

Nu gik det jo ellers ligeså godt. Socialdemokraterne har været i offensiven i temmelig lang tid, og så kommer partyspoileren numero uno Mareritt Herregaard og løber med al medieopmærksomheden i en dag eller to. Der er intet at sige til, at S-toppen '“ endnu engang '“ er ved at gå op i limningen over, at Ritt igen føler sig kaldet til at kritisere ledelsens politiske linje, som hun tilsyneladende føler er for højreorienteret.(Jeg gætter på, at Ritt sigter til områderne: asylpolitik, retspolitik og skattepolitik.)

I Ritts optik var Helge Thorning-Schmidts debut som partiformand ved folketingsvalget i 2007 en eklatant fiasko. Partiet gik marginalt tilbage, men fejrede alligevel resultatet som en sejr. Det kunne Ritt '“ ligesom mange andre – ikke helt forstå, og det sagde hun i januar 2008 i forbindelse med etableringen af den Røde Skole. Hverken dette initiativ eller Ritts kritik af S-toppen for manglende synlighed var populært hos Thorning og Co. Nu gentager Ritt så sin kritik, og sjovt nok er den stadigvæk lige upopulær og uvelkommen.

Får al balladen så den store betydning? Næh. Ritt Bjerregaard er på vej ud af politik, og selvom at man helt sikkert ikke har set og hørt det sidste fra hende, så bliver det i stigende grad uinteressant, hvad der kommer fra den kant. Alligevel må det gøre ondt, hver gang Ritt siger noget, som rammer. Fx at Helle thorning endnu har til gode at skabe vælgerfremgang for Socialdemokraterne. Hun formår dog næppe at flytte noget politisk, for hendes magtbase i partiet er væk '“ og det er næppe karrierefremmende eller populært i den nye S-ledelse at støtte Ritt på nogen som helst måde.

Men vi andre kan jo more os imens.

Her er lidt guf fra Ritzau:

– Det er længe siden, at jeg er holdt op med at lytte til Ritt Bjerregaard, siger Helle Thorning-Schmidt til TV2 Nyhederne onsdag aften.

Min oversættelse: 'Helt ærligt, hvem tager konen alvorligt længere. Hun er både uden for pædagogisk række vidde og pensionsmoden

– Der er snart kommunalvalg, og i Socialdemokratiet brænder vi for at fortælle, hvad vi vil gøre ude i kommunerne, og så vil Ritt hellere have, at det skal handle om Ritt, siger Thorning-Schmidt.

Min oversættelse: 'Ritt er illoyal, selvpromoverende og i gang med at ødelægge Socialdemokraternes kommunalvalgkamp. Hun har ingen skam i livet mht at føre sig frem på partiets bekostning'

– Ritt tilhører en anden generation af socialdemokrater, som var mere optaget af at skændes med hinanden og mere optaget af sig selv end af at lytte til befolkningen. Det gider vi ikke mere, siger Thorning-Schmidt.

Min oversættelse: 'Konen er jo totalt way over the hill. Det var hende og de andre tre gamle egomaner, der har været skyld i vores ørkenvandring siden 2001. De nægtede at se i øjnene, at vælgerne ikke længere ønskede en slap indvandrer- og asylpolitik.

– Jeg er skuffet over Ritt. Det går ikke særlig godt i København, siger Thorning-Schmidt. og

-Jeg tror, der er mange, der ikke er specielt imponeret over det, der er foregået i København de seneste år, siger Helle Thorning-Schmidt

Min oversættelse: 'Øh – hvad er det lige Ritt har præsteret i København, som gør at hun fortjener, at vi andre skal lytte til hende? Hun har jo været en katastrofe for partiet!'

Oh what a lovely war!

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    8 Comments

  1. Dr. K

    sagde den 22. oktober 2009 kl. 18:21:

    Hej Jarl. Du skriver: “Og gid at hun vil holde sin mund resten af sine dage”. Helt uenig!
    For hver gang hun åbner munden, stiger stemningen hos de borgerlige. Og det bliver bare mere og mere festligt med årene.
    Stor ros til Ritt. Hun er den direkte årsag til, at jeg i 1978 meldte mig ind – i KU!
    Forhåbentlig har vi ikke hørt det sidste fra damen. Fyr den max af, Ritt!

  2. Søren HC

    sagde den 22. oktober 2009 kl. 21:09:

    Jeg holder nu også meget af Sass Larsens: “Hun skulle melde sig ind i en æbleavlerforening, hvor hun så kunne fraktionere…” (Noget i den stil, frit citeret fra hukommelsen)

  3. Pelle Mortensen

    sagde den 22. oktober 2009 kl. 23:54:

    @ Søren

    Ja, den er god. Der er også Nick Hækkerups citat:
    “Jeg synes, Ritt skulle koncentrere sig om sit otium og passe sine æbler”…

    Det hele siger vel bare at nu er det sgu nok. Når selv Sass siger hun har været en “fiasko” som borgmester, så er den jo hel gal. :=)

  4. Jan Christensen

    sagde den 23. oktober 2009 kl. 11:29:

    Hele afsnittet fra Martin Krasniks bog om Ritt Bjerregaard og Søren Mørchs syn på Helle Thorning-Schmidt kan læses i dagens udgave af Weekendavisen, eller på nettet: http://kortlink.dk/73k8

  5. DG

    sagde den 23. oktober 2009 kl. 12:57:

    “Når selv Sass siger hun har været en 'œfiasko' som borgmester, så er den jo hel gal.”

    Mon ikke bare det er Sass Larsens venlige måde at sige “tak for sidst” til Ritt for at hun fik ødelagt hans sommerferie.

  6. Jens

    sagde den 23. oktober 2009 kl. 13:07:

    Om Ritt Bjerregård har været en ‘fiask’ som Overborgmester eller ej må vel afhænge af ‘øjnene der ser’. Men derimod har regeringen sendt et klart signal om, at de nu har opgivet at opretholde lov og orden i Hovedstaden. Justitsministeren har netop udpeget Chefpolitiinspektør Per ‘Pink’ Larsen som leder af den ‘task force’ der skal stoppe bandekrigen:

    http://politiken.dk/indland/article815203.ece

    Det må vel siges at være et klart signel om, at skyderierne i fremtiden kun vil blive imødegået med en masse ’sweet talk’ fra den ‘lyserøde Panser. Og jeg som troede retspolitkken var et af VKO’s virkelige trumfkort i.f.t. Rød Blok.

  7. Pelle Mortensen

    sagde den 23. oktober 2009 kl. 13:09:

    @ DG

    Jo, det er det måske nok. Jeg vil dog stadig mene at det er ret uset, at en højtstående socialdemokrat direkte håner en socialdemokratisk borgmester. Endda “selveste” Københanvs overborgmester.

  8. DG

    sagde den 23. oktober 2009 kl. 13:48:

    @7

    Det er altså heller ikke helt normalt, at en socialdemokratisk borgmester – København eller ej – retter et frontalangreb på partiformanden.

Bottom border