« Sådan går det når man fornærmer Dansk Folkeparti | Forside | Løkkes danske drøm »
Det er ren matematik
Af Jarl Cordua | 19. november 2009
Opdateret fredag kl. 14.50
Manu Sareen indtager nu hovedrollen i et medieshow om ham selv. Den sympatiske socialrådgiver har lige pt. erobret mediedagsordenen ved at problematisere Klaus Bondams konstituering med de radikale. Det er formentlig heller ikke det scenarie, som han har ønsket. Og nu skal vi så høre om, at han har sagt nej til borgmesterposten…
I Venstre-lejren undrer man sig noget over Manu Sareens kvababbelser over at indgå i en konstitueringsaftale med DF. For da han på valgaften sammen med Klaus Bondam og de to øvrige radikale forhandlere var forbi Pia Allerslevs borgmesterkontor, hvor Venstre havde opslået lejr på valgaftenen, gav han IKKE udtryk for, at en konstituering med DF ville blive et problem for de radikale.
En Venstremand spurgte da de radikale: ”Har I problemer med at indgå en konstituering, hvor også DF er med?”
Det radikale svar: ”Nej overhovedet ikke”
Venstremanden: ”Er I sikre?”
Den radikale forhandler: ”Ja, for os er der tale om ren matematik!”
Ifølge en kilde i venstrelejren stod Manu Sareen ved siden af. Han hørte, hvad der blev sagt, men gjorde altså ikke mine til at påpege, at han var uenig med sine medforhandlere. Det gjorde han så senere.
Manu Sareen afviser, at han har hørt, hvad der blev sagt. Læs hans svar herunder.
Politikens version er lidt anderledes, men med helt samme pointe.
Kristian Madsen har dette syn på sagen.
Manu Sareen redegør her for hvad der skete på valgaftenen.
Emner: | 26 kommentarer »
19. november 2009 kl. 14:15
Øv, hvor udspekuleret. Tal lige om politikerlede – nok er nok! Sareen er måske den nye Naser Khader?
19. november 2009 kl. 14:52
Sareen er nok først på et senere tidspunkt blevet (gjort) opmærksom på, at hans troværdighed og muligheder for succes ved et folketingsvalg, kunne komme i fare. Han har derfor været pisket til at lægge afstand til Bondam.
Der sikkert være et par radikale rådgivere inde over. Hermed kunne der jo være en forbindelse direkte til Vestager. Altså er de radikale godt ude at spinne.
19. november 2009 kl. 14:53
Der har sikkert været …..
19. november 2009 kl. 14:59
Er det ikke mest et spørgsmål om, at Bondam har solgt alle de poster, som skulle have givet Sareen et indkomme, som kunne gøre det muligt for at være fuldtidspolitiker frem til næste FT-valg?
19. november 2009 kl. 15:13
De leger jo bare good cop / bad cop. Nu kan Sareen score stemmer på at være fornærmet over samarbejdet med DF. Et samarbejde han altså selv var informeret om.
19. november 2009 kl. 16:17
4. – mine tanker exactly …
Men Sareen’s surhedsstrategi skal give pote.
19. november 2009 kl. 16:42
En politikker der ikke går efter maksimal indflydelse er vel i bedste fald irelevant, i værste fald en levebrødspolitiker.
Grunden til at Bondam er blevet kritiseret er, at han gik på valg på at holde DF fra indflydelse og ikke indgå i samarbejde med partiet. Så kan man mene hvad man vil om en politik der går ud på at destruerer andres, men det var nu engang udmeldingen fra RV. Og så mindre end 12 timer efter at valgstederne er lukket, konstituerer han sig med DF……
Det minder lidt om en vis efterlønsgaranti (fraregnet al realpolitik og fornuft i begge beslutnigner). Pointen er, at vælgerne føler sig bedraget.
19. november 2009 kl. 17:10
Konspirations teorier er der åbenbart nok af på nettet og nu åbenbart også på Jarls blog. Vi kom forbi Pia Allerslevs kontor klokken 20.00 og vores to forhandlere førte ordet, mens jeg fløj ind og ud af døren og var kun til stede få minutter, da jeg skulle interviewes af tv Lorry, der stod udenfor. Og nej, det har jeg ikke hørt, da samtalen ikke blev ført af mig. Det var et møde, som vi tilsvarende holdt lige efter med S, SF og Ø. Det er de samme møder vi holder, hver gang inden den endelige mandat fordeling er på plads, senere på aften. Der bliver aldrig ført konkrete drøftelser ved den slags møder og derfor er der aldrig den samme alvor og tilstedeværelse.
19. november 2009 kl. 18:00
@8
Konspirationer og venstre-spin for fuld udblæsning i denne sag?
19. november 2009 kl. 18:04
Hmmm…Jarl det virker som om du agerer lige lovlig nyttig idiot for venstre i denne sag.
Hvor kritisk et forhold har du egentlig til dine gode venner i V?
19. november 2009 kl. 18:37
8. “….og derfor er der aldrig den samme alvor og tilstedeværelse”. (citat slut).
Hvis man hører, sporer, fornemmer osv. noget som er én meget imod, reagerer man spontant og meget hurtigt.
“Konspirationsteorier”??
Det bedste forsvar er et godt angreb.
Men her har virkeligheden overgået alle mulige konspirationsteorier.
19. november 2009 kl. 23:50
Personligt kan jeg ikke rigtigt bebrejde Bondam noget. Han gjorde det bedste, han kunne for sig selv og sit parti–sådan er det.
Jeg kan sådan set også godt lidt forstå, at DF har villet prøve at høste så meget som muligt på, at de nu var større end KF. Hvorfor skulle de andet?
Hvad jeg finder helt utilgiveligt–både dumt og moralsk anløbent–er Venstres & Pia Allerslevs adfærd. Her p…. man på KF *efter* at man har forhandlet sig frem til en aftale, og–så vidt jeg kan se (men jeg er villig til at blive oplyst om det modsatte)–uden at få noget andet ud af det end netop at p…. på KF og så sende en borgmesterpost afsted til venstrefløjen. Det er så stjernetåbeligt, at det gør helt ondt.
Man kan mene meget om Schlüter som statsminister, og jeg kan ikke helt dele den nostalgiske begejstring, som mange borgerlige de senere år har kastet sig ud i, men blandt flere kvaliteter hos PS var ikke mindst, at han fra sine yngre år lærte én ting af at iagttage V’s og K’s tåbelige adfærd i 1960erne og 1970erne, og det er, at når V og K p….. på hinanden, så kommer begge parter til at lugte af tis, og de eneste der vinder ved dét, er venstrefløjen. Eksemplerne er desværre legio, og det er lige så ofte V som K (og omvendt), der er de skyldige.
Skal man nogensinde gøre sig forhåbning om at være en troværdig borgerlig opposition i hovedstaden, bliver man nødt til at stå last og brast og så blæse på, om man partiegoistisk ville kunne optimere antal udvalgs- og bestyrelsesposter m.v. ved at lave svinestreger.
Alt andet er barnagtigt, opportunistisk og ynkeligt.
20. november 2009 kl. 00:24
Kære Peter,
Jeg forstår ikke dit forsvar for de konservative i denne sag. Det var jo dem, der ikke ville blive i den borgerlige lejr – og futtede hen til Frank Jensen for at se, hvad de kunne få.
VKO kunne råde over to borgmesterposter. V og O var større end K.
De konservative var tydeligvis kede af, at “deres” borgmesterpost skulle gå til DF. Derfor smuttede Lønborg – og så er det da forståeligt, at DF straffer sådan nogle free-ridere ud fra devisen “hellere give borgmesterposten til en fjende end til en ven, der har svigtet”!
vh
Christopher
20. november 2009 kl. 00:27
Man kan jo så undre sig over at Sareen ikke selv kunne tænke sig at blive integrations borgmester, her ville han jo have chancen for at realisere nogle af sine holdninger.
Måske fordi pladsen også let kan blive øretævernes holdeplads, og slet ikke noget godt sted for de radikale at profilere sig.
20. november 2009 kl. 09:30
Sareen positionerer sig selvfølgelig til FV11. Ingen tvivl om, at han har vidst ALT om dette her!
Fuldstændig som Jakob Hougaard fra S gør det ved at fremstå som den ‘ædle ridder’ og overlade borgmesterposten til Anne Vang! Bare vent og se!!
20. november 2009 kl. 09:41
@ PKK
Jeg forstår ikke helt din harme mod Pia. Nu er jeg naturligvis forudindtaget, men det er mit indtryk at V og DF netop prøvede at holde sammen på stumperne, mens Mogens Lønborg smuttede og prøvede at få en aftale med Frank Jensen.
Da de radikale så bød sig til, så klappede fælden.
Ud af tre konstitueringer har Mogens Lønborg fået én borgmesterpost. Det kan du så tænke lidt over.
20. november 2009 kl. 10:06
@PKK
Som siddende relativt tæt på de forhandlinger, så er det min vurdering, at V’s tilgang var den helt enkle, at det eneste parti, som med nogenlunde garanti kunne sikre Venstre en borgmesterpost var Dansk Folkeparti. Du skal huske, at V ikke havde de nødvendige syv mandater men kun seks. Derfor var rådet til Pia A, at hun skulle kline sig op ad DF al den stund, det forekom helt usandsynligt, at K ville afgive noget som helst til nogen som helst, mens det forholdt noget anderledes med DF. Så hvis man ser bort fra alt det moralske halløj, så var det DF, som via deres mandater, kunne bestemme hvem, der skulle have hvad. Havde Pia A ageret anderledes havde hun bragt sin egen post i fare, og det tror jeg ikke mange V-folk havde tilgivet hende … Men det er jo blot et bud på en overvejelse
20. november 2009 kl. 10:08
Business as usual – Venstre danser efter Pia Ks pibe…
20. november 2009 kl. 12:53
@13/16: Jeg forsvarer ikke De Konservative–og ihvertfald ikke mere end jeg ville forsvare de Venstre-folk, der rundt omkring i landet er blevet røvrendt af diverse Konservative på tilsvarende skammelig vis. Men jeg vil gerne skælde ud på, at man ikke behandler andre fra samme fløj på en måde, som naturlige åndsfæller/samarbejdspartnere burde–og det er igen uanset om det er V eller K, der er offer eller det modsatte.
Uanset hvad man kan trylle frem af ting, der kunne insinuere det ene eller det andet, så er det grundlæggende (hvis jeg ellers har forstået essensen af referaterne korrekt) disse ting: 1) At man havde forhandlet en aftale mellem VKO. 2) At det var VO, der sprang fra denne og lavede aftale med R. 3) At man ikke fik noget særligt ud af den aftale med R, som man ikke kunne have fået med K. Hvis det er tilfældet, så er det simpelthen en opførsel, der i den grad moralsk og politisk diskvalificerer de involverede Venstre-folk.
Meget tyder på, at Mogens Lønborg ikke er den skarpeste kniv i skuffen, ihvertfald når det gælder taktik, og i det mindste kan V’s svinske behandling af K så måske lede til, at der kommer bedre folk i spidsen dér i fremtiden. Desværre er der næppe nogen, der skiller sig af med Pia Allerslev.
@17: Det er sikkert en korrekt gengivelse af en del af processen (omend den vist ser bort fra en del af slutningen af forløbet), men så er pointen bare: Dén borgmesterpost kunne V så have fået sammen med DF. Hvis K så vitterligt ville springe til venstrefløjen (som det påstås), fordi man så (måske) ville kunne få en borgmesterpost dér (hvilket jeg har mine tvivl overfor), så kunne man havde ladet dem gøre det og så haft moralen i behold og ladet K stå som forrædderne. Nå ja, og så ville V og K iøvrigt tilsammen have haft to borgmesterposter …! Den eneste “forklaring” på det er så, at V heller ikke ville kunne stole på, at DF så ikke selv sprang videre til venstrefløjen, men for hvad? De ville ikke der kunne få den borgmesterpost, de heller ikke ville kunne få andetsteds end (måske) hos VK.
Der er ikke noget at sige til, at EL jubler ekstatisk over VKO’s borgerkrig, og jeg er sikker på, at Frank Jensen gør noget lignende. Men uden Venstres politiske svar på Lucrezia Borgia havde dét næppe være muligt.
Heldigvis er man flyttet til Frederiksberg …
20. november 2009 kl. 13:50
Jeg har vanskeligt ved at være uenig i Kurrild-Klitgaards analyse. når støvet har lagt sig, må Venstre sig sig som hovedansvarlig for udfaldet i København. Det er muligt, at Lønborg også har kvajet sig i forløbet; men den der har evnen har pligten: Allerslev burde have haft is i maven og hjulpet Lønborg på plads frem for at dolke ham. Jeg har lige som Kurrild-Klitgaard svært ved at få øje på, at der ville have været mere at tabe, end det man har tabt nu. Det borgerlige felt i København er bombet tilbage til tiden før Søren Pind. Det kan man så have forskellige meninger om, og her er Kurrild-Klitgaard og jeg givetvis ikke enige!
20. november 2009 kl. 17:23
Det handler jo åbenbart kun om én ting: PERSONLIG magt. Partier, venner, uvenner, sund fornuft, samarbejdspartnere osv, er helt ligegyldigt. Det er jo set flere steder i landet. Så kan man analysere alt hvad man vil.
Flere politikere har udtalt, efter at de løb fra indgåede aftaler (måske dagen efter): “Sådan er konstituering jo. Det kan være meget beskidt”. OG “Vi var jo noget oppe at køre i nat”.
Så det skulle altså være helt “normalt”, at løbe fra aftaler og afgivede løfter.
Man kunne jo reflektere lidt over, hvordan de samme politikere ville reagere i deres “arbejde”, hvis de virkelig kom i en presset situation og skulle træffe hurtige beslutninger, der kunne få fatale følger.
Hvis en konstituering (hvor man dog er blandt “venner” og ligesindede), kan give så meget (åbenbart legalt) “stress”, tør man jo næsten ikke tænke videre.
20. november 2009 kl. 20:12
Det er da genialt af DF at sikre Bondam 4 år mere, Bondam tænker kun på hvad der gavner Bondam ikke sit parti, hvilket ses af vælgernes mistillid, som partiet ikke respekterede, så sikrer de sig at en masse radikale vælgere flygter bort.
Hvem kan tage Man Sareen eller andre radikale BR-medlemmer seriøst efter dette, han kunne være gået over til K, ligesomKramer-mikkelsen i sin tid dannede egen gruppe for at sikre et ekstra mandat.
20. november 2009 kl. 21:15
@PKK: Lad os lige rette en misforståelse. Af dit seneste indlæg kan det tolkes, at V og K skulle have haft mulighed for sammen og alene at erhverve sig to borgmesterposter. Det er ikke korrekt. Dernæst: Som jeg prøvede at antyde i mit forrige indlæg, så havde V ikke mulighed for alene at trække en borgmesterpost. Man var afhængig af DF (eller K/R). Deraf: Når DF tolker/konstaterer, at K er på vej i rød retning, så har V intet alternativ til at gå med O. Ja med mindre man selvfølgelig vælger at levere sin borgmesterpost til DF, men det ville jo sådan set ikke have ændret noget i relationen til K. Og hvorfor underskriver DF (og deraf også V) så med de Radikale? Af to grunde: 1. Dels er der uden tvivl noget hævn ift K. Og jeg vil sige, at den adfærd, som K udviste over for DF under de forhandlinger var også af en karakter, så jeg tror, de fleste ville have haft et stænk af lyst til at give igen. Men underskriften var i lige så høj grad et spørgsmål om 2. at sikre de lukrative poster, som tredjevalg giver. Jeg er enig i, at meget andet kunne ha’ været at foretrække, men V og O var matematisk set uløseligt forbundet til hinanden – i den foreliggende situation.
@Søren Seerup: Jeg synes det er vanskeligt at give Pia Allerslev ansvaret for den konservative adfærd. Pia Allerslevs klokkeklare ambition var at holde sammen på de tre partier. Og hvorfor skulle hun egentlig også foretrække de radikale fremfor de konservative? Venstres forhandlere havde i 4-5 timer i træk søgt at overbevise DF om, at som tallene lå, så var der ikke var et alternativ til endnu en omgang med en K-borgmester. Ja forhandlingerne om de øvrige poster var sådan set gået i gang. Men så valgte K pludselig at ville indlede forhandlinger med Frank Jensen. Ja situationen var faktisk den helt groteske, at en fra V og en fra O søgte at overbevise Mogens Lønborg om at forlade sine forhandlinger med Frank Jensen, men det nægtede Lønborg. Min konklusion er, at ingen havde haft evnerne udi i at overbevise Lønborg om det viselige i at forlade forhandlingerne med Jensen. Desværre … for jeg medgiver, at kønt ser det ikke ud…
20. november 2009 kl. 21:21
@PKK. En sidste ting af endog meget væsentlig karakter. Det var ikke VO, der forlod en aftale med K. Det er ganske enkelt og med garanti forkert. Det var den konservative chefforhandler, som lagde ud med at afbryde VKO-mødet med telefonsamtaler med Frank Jensen for derefter at indlede deciderede forhandlinger med denne. Havde det modsatte været tilfældet, ville jeg kunne forstå din forargelse, men det er altså også glas- og krystalklart forkert.
21. november 2009 kl. 00:52
@ PKK
“… så kunne man havde ladet dem gøre det og så haft moralen i behold og ladet K stå som forrædderne. Nå ja, og så ville V og K iøvrigt tilsammen have haft to borgmesterposter …!”
Kære PKK, trods alle mulige andre kvaliteter er du ikke særlig stiv i konstitueringsmatematik:
Det øjeblik K sidder og snakker konstituering med Frank Jensen, så er V og O’s mandater lige pludseligt meget mindre værd en end én borgmesterpost.
Med 14 mandater, så er den lille valggruppe sikret 3. valget + tidligere valg hvad angår udvalgsposter, ben, mv. Med mindre end 14 mandater, så vælger V borgmesterpost til næstsidst.
Dette er IKKE sammenlignelige situationer.
K’s forhandlinger med Frank Jensen satte en masse over styr for V (og i mindre grad O). Ved at B trådte til med de nødvendige mandater kunne V igen vælge som nr. 3 + de andre fordele 14+ mandater giver.
Da K begyndte at forhandle med socialisterne, satte han V og O i en meget dårlig situation. Selvfølgelig ville dette få konsekvenser. jeg ved ikke hvad han tænkte på, men det virker ikke synderligt begavet. Det var en direkte trussel mod V og O’s poster. Derfor måtte de forholde sig til K’s besynderlige ouverturer til socialisterne.
Jeg medgiver jeg er forudindtaget, men jeg har endnu ikke hørt en god forklaring på hvad Lønborg lavede på Frank Jensens kontor. Har du en?
21. november 2009 kl. 16:21
Jeg føler ikke stor lyst til at deltage i diskussionen om, hvem i VKO i Kbh, der bærer skylden. Langt de fleste af os er vist også ude i ret mange gisninger. Ret beset er jeg også ret ligeglad.
Men synes til gengæld diskussionen minder om, at systemet er fjollet. Flertallet burde bestemme og regere – og dermed også stå til ansvar.
Det københavnske system minder mest af alt om en idrætstime i folkeskolen, hvor man så skiftes til at vælge spillere til sit hold.