Kategorier

Storvask i andedammen: Løkke får skylden

SF er her fredag aften gået i gang med at udstille klima-aftalen som en fiasko og give statsminister Lars Løkke Rasmussen og det danske formandskab skylden for, at verdens klima endnu engang blev taberen.

Det er oppositionens opgave '“ at være i opposition, men er den danske regerings åbenlyse nederlag ved topmødet et effektivt våben til at score en indenlandsk gevinst?

Her er lidt af, hvad vi i de kommende dage kan forvente af harsk kritik af Løkke og hans ledelse af klimatopmødet.

Påstand 1: Lars Løkke forhindrede Connie Hedegaard i at gøre det gode arbejde. Det var Løkke, der forhindrede Hedegaard i at snakke med alle 'de fattige lande' herunder Kina, for at tækkes 'de rige lande' dvs. USA og EU. Det er frygteligt, så kloge folk er blevet her på de sidste. Der var kun til allersidst, at det gik op for alle, hvilken helt afgørende rolle, Kina har spillet under forhandlingerne fra start til slut. (Det kan vi ligeså godt vende os til i fremtiden!)

Påstand 2: Lars Løkke forstår ikke international politik og er inkompetent. Statsministeren er hjemmefødning, hvorimod SF-politikerne Villy Søvndal , Anne Grethe Holmsgaard og Pia Olsen Dyhr i meget højere grad både gennemskuer og mestrer international politik. Faktisk ville en anden regering ved roret have været en garanti for en klimaaftale.

Påstand 3: Det var aldrig sket under Anders Fogh Rasmussen. Den tidligere statsminister havde altid styr på tingene i modsætning til hans efterfølger 'vikaren'. Han evnede da i det mindste, at forhandle EUs udvidelse. (Spørgsmålet er dog om man kan sammenligne de to sager)
Søvndal mener endda, at det var Løkke, der “skabte et voldsomt modsætningsforhold” mellem USA og Kina!

Og så slipper vi næppe fra de mere skingre påstande fra den yderste venstrefløj:

Påstand 4: Lars Løkke er arrogant. Det er simpelthen statsministerens personlige stil, der har fornærmet Sudans forhandler med det noget kommunistisk-klingende navn Stanislaus Lumumba Di-Aping og landets hovedsponsor Kina.

Den underliggende dagsorden er entydigt, at Lars Løkke er ude af stand til at lede landet, så derfor må Villy og Co. til!

Der er ingen tvivl om, at ca. 40 procent eller deromkring gerne vil have en anden regering. Nogenlunde det samme antal mennesker er heller ikke begejstret for Løkke. Men er det en folkesag at skyde efter Danmarks regeringsleder på et tidspunkt, hvor klimatopmødet ikke helt blev det, som mange havde håbet på? Det tvivler jeg på. Jeg tror ikke på, at et stort flertal af danskerne i grunden bryder sig om, hvis man ikke i disse udenrigspolitiske sammenhænge står helt og fuldt bag regeringen.

Jeg noterer mig, at Helle Thorning-Schmidt (endnu) har holdt igen med kritikken, men hvis jeg var Venstre og de konservative, så ville jeg holde krudtet tørt. Det vil ikke undre mig, at Mogens Lykketoft inden længe lægger an til et hårdt personligt angreb på Lars Løkke Rasmussen – stærkt bakket op af dagbladet Politiken lederkollegium og en masse andre danske journalister, som pludselig er blevet utroligt kloge på at analysere internationale topmøder! ( De er allerede i gang på TV2News – de færreste af dem har læst international politik på et universitetsniveau, men det holder da ingen tilbage fra at kloge sig!) 😉

Men vi skal lige have Obama og de andre ud af landet først, før at der bliver storvask i andedammen.

Og så undrer det mig, hvorfor S, SF og de radikale kan skyde på Løkke. Han samarbejdede jo netop med deres store helt Barack Obama. Mener den danske opposition seriøst, at Danmark i stedet skulle støtte Kinas afvisning om gennemsigtighed og kontrol mht. landets CO2-reduktioner? I så fald bliver det et svært budskab at sælge til befolkningen.

P.s. I øvrigt forstår jeg ikke, at man som i torsdags kan have Greenpeaces talsmand til at sidde med i studiet på DR2 og seriøst diskutere klimaforhandlingerne, alt imens organisationens folk render rundt og forstyrrer en gallamiddag på Christiansborg Slot. Det hænger ikke sammen. Èn ting er, at demonstrere lovligt, men der er naturligvis grænser. Og her er grænsen overskredet, hvad byretten også nåede frem til. Jeg synes ikke, at TV-stationerne skal legitimere Greenpeaces åbenlyse ulovligheder ved at invitere dem i TV. Der er mange andre NGO'ere med de samme synspunkter, man så i stedet kunne have inviteret i studiet.

Jeg får lyst til at fremhæve dette kloge indlæg af Berlingskes erfarne udlandsredaktør Kristian Mouritzen.

Niels Krause-Kjær evner også at sætte tingene i det rigtige perspektiv med dette indlæg.

Update Lørdag: Vi nåede til lørdag eftermiddag, så var Vestager ude med riven efter Løkke ved at gøre ham medansvarlig for, at det ikke kom til en stor forkromet klimaftale. Og Thorning fik sendt den noget ukendte og ikke specielt imponerende klimaordfører Mette Gjerskov i byen med samme budskab. (Gjerskov har i øvrigt under hele topmødet løbende og meget elskværdigt tilbudt det danske formandsskab sin personlige assistance. Det er formentlig hovedårsagen til det pauvre resultat, at regeringen ikke i tide gjorde brug af socialdemokratens ekspertise.)

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

80 kommentarer til “Storvask i andedammen: Løkke får skylden”

Tak et for knivskarpt indlæg der hurtigt gennemgår de forudsigelige og trættende reaktioner vi kan forvente herhjemme.

Søvndal har allerede været ude med “Fogh havde været bedre”.

Håber blot du har ret i at det ikke er en effektiv indenrigspolitisk strategi for verdensmændene i SF.

RE: Påstand 4. Lars Løkke er arrogant – og inkompetent på internationalt niveau.

Lille-Lars kan jo kun lave blokpolitik sammen med sit faste sidekick Pia K. Da han skulle forsøge at samle folk fra hele verden dumpede han med et brag. De udenlandske forhandlere taler om fodfejl og manglende overblik.

PS.

Greenpeace er jo netop kendt for deres aktioner på kanten af loven. Tror du måske de plejer at søge om tilladelse inden de klatrer en km op i en forurenede skorsten med et banner eller sejler ud for at blokere et skib med atom-affald?

2. “De udenlandske” du taler om. Det er jo G77. Altså Kina.

Mht. Greenpeace. Ja, det er de kendt for. Og netop derfor bør deres aktioner ikke legitimeres ved at invitere dem i et TV-studie.

3. Og så går kritikken ikke på Løkkes formandsskab, men at dette forum er umuligt at træffe beslutninger i.

Så du kan sende din kritik videre til FN.

Der er god grund til at analysere, hvorvidt Lars Løkke rent faktisk var en god mødeleder og moderator – uanset politiske sym- og antipatier.

Det kan naturligvis ikke bedømmes alene via mere eller mindre tilfældige klip i TV. Men at dømme efter, hvad jeg har set i TV, opførte Løkke sig som en elefant i en glasbutik.

5. Enig.

“Men at dømme efter, hvad jeg har set i TV, opførte Løkke sig som en elefant i en glasbutik.”

Hvad mener du? Kunne du give et eksempel?

At man lækker et aftaleoplæg op til et topmøde, er så vidt jeg ved, ganske almindelig procedure. Således kan deltagerlandene etablerer deres positioner allerede inden man går i gang. Det der gik galt var at G77 landene blokerede det danske forhandlingsudkast, fordi de mente at alle lande skulle accepterer udkastet først, hvilket var rent Gøg og Gokke.

PS: Svenning Dalgaard var som sædvanlig fuldstændig uovertruffen. Med sin sædvanlige kyniske og tørre attitude, uddelte han retoriske klask til kineserne og de hjemlige brokhoveder. Fuldstændig kompromisløs, utroligt at han tør 🙂

Jarl, selv du kan vel se, at resultatet af dette topmøde er urimeligt tyndt? Så er det jo klart at SF og resten af oppositionen skal lave point, også selvom dens demagogik måske kan blive løsslupen? Eller hvad? 🙂

Det er måske værd at minde om at der ikke er meget
der tyder på at det spiller nogen rolle for danske vælgere hvordan den siddende statsminister klarer et topmøde

I sidste halvdel af 2003 ( dvs i kølvandet af EUudvidelsen ) førte Lykketoft således klart over Fogh

Det kan ikke være let at være opposition hvis man ikke vil kritiseres feks her på siden
Hvis SF intet havde sagt om regeringens håndtering var overskriften vel blevet at man var tandløse

I den tekst der er mere eller mindre enighed om står der at man næste gang vil have et mere effektivt forhandlingsforløb

Det er en næsetstyver til formandskabet og feks a gik forhandlingerne angiveligt i stå onsdag i mange timer da LLR kom til at fornærme brasilianerne ved at ville fremskyne talerne

@6: Det var i hvert fald ikke svært, at udlægge hvor meget var analyse og hvor meget, der var Svennings egne holdninger til situationen….

Ift. Jarls indlæg, så glæder det mig, at HTS her til aften ikke begynder på noget blamegame – men blot kalder topmødet ved sit rette navn: en fiasko.

Det er klart, at ingen kan mene, at Lars Løkke er skyld i, at USA og tredjerangs ministre (og mindre) ikke kunne blive enige. Men derfra og så til at unddrage Danmarks ansvar som forhandlingsleder, mener jeg, er alt for langt.

Den kritik der har været af det danske formandsskab (og ikke nødvendigvis kun LLRs men ligeledes Hedegaards) er ikke kun kommet fra G77 (om end jeg forøvrigt nu nok vil tillægge deres større betydning – end andre i denne kommentar tråd).

Det er tydeligt, at der har været forvirring omkring, hvilken strategi regeringen skulle lægge for COP15 – og tilsyneladende også substantiel uenighed.

Fra min stol er det klart dette, der bør redegøres for – og eventuelt kritiseres. Det kunne ikke have givet verden en juridisk bindende aftale, men mindre kunne for så vidt også have gjort det.

Løkkes politik med at tage fra de fattige og give til de rige virker ikke på den internationale scene…

12. Nå ja. Det må være forklaringen…

Det er jo Enhedslistens venner Hugo Chavez, Nicaragua, Cuba og Bolivia, der blokerer sammen med Sudan. Kun fem lande vil ikke gå med i en slutaftale. Fordi de vil ødelægge topmødet for deres fjernde Barack Obama.

Det går ud over de lavtliggende stillehavsøers fremtid. Så meget for international solidaritet! 😉

Jeg er enig med SFs Steen Gade, som lige nu på TV2 News har betegnet Chavez mfl. som “banditter”.

Jeg har overvejet om det er Danmarks skyld. Ikke Løkkes men noget iboende dansk, der har sneget sig ind i dansk erhvervskultur og måske også dansk politik.
Vi har mistet blikket for substansen – og lægger for meget vægt på markedsføring, proces og styring.
Danmark blev kritiseret for at ville tage COP15 som gidsel i en markedsføring af København. Det tager fokus væk fra det egentlige.
Danmark blev kritiseret for at have skjulte/lækkede dagsordener – og for at ville styre og bestemme. Der var folk der var overraskede over at Danmark ville LEDE mødet og ikke bare være værter. Det var FN der skulle have ledet hed det.
Løkke blev kritiseret for at snakke “proces, proces, proces” – i stedet for at komme ud af stedet.
Jeg tror – uden at kunne underbygge det ret meget – at en lang række lande havde forventet en protokol til at styre – og ikke ad hoc styring fra værternes side. Jeg tror at noget af kritikken skyldes uvilje mod at lade sig styre af et meget lille land.
Jeg tror ikke et øjeblik at nogen anden nuværende dansk politiker ville have kunnet lede det møde meget bedre end Løkke – med de forudsætninger der var.

Men lad os høre hvad der faktisk skete. Det trænger nok til at komme ud.

Og hvad er det lige med ham Obama og København? Tror han det er nok at vise sig og sige et par ord? Hvorfor sørger han ikke for at lukke sækken?

Problemet er for mig at se ikke Løkke – Men FN.

Resten af dette indlæg falder vist ind under kategorien “ranting”. Nu er i advaret.

Når man tænker på den skingre dommedagsretorik FN har anlagt de sidste 3-4 år i henhold til klimaændringerne, må man sige det er overordentligt heldigt der ikke er en stor asteoride på vej mod jorden netop nu. Eller en supervulkan på vej i udbrud for den sags skyld !! Når det er så svært at blive enige om at overgive mere magt til sig selv og hinanden – ved hjælp af en trussel der ligger mindst 80-100 år ud i fremtiden – hvor svært ville det så ikke være under et reelt tidspres. Det er nærmest skræmmende hvilken indflydelse totalitære galninge som Chaves og Morales har på verdens gang – i dette tilfælde verdens “redning”.

FN er og bliver en dødssejler. Korruption, Nepotisme og en forbilledlig evne til at smide gode penge efter dårlige formål er vist det eneste den oranisation bliver eksperter i.

I dette tilfælde skal vi dog prise os lykkelige for at klimaspøgelset falder ind under de inkompetente menneskers resort. Så længe de skændes kan de produktive vel få lov at være i fred.

P.s. Var jeg den eneste der synes at DRs dækning af mødet i går var decideret ulækker?

Det er interessant at se Lars Løkke her til middag i TV2 News sammen med sin nye ‘best pal’ præsidenten fra Maldiverne. Her kan man vist ikke sige at Løkke virker ‘amatør agtig’.

Symbolværdi at en aftale først kom i hus da Løkke var “gået i seng” og havde overladt resten til mødets næstkommanderende?

18. Aftale det er så meget sagt. De har vedtaget, at der findes “et stykke papir”.

Men Iversen jeg forstår godt at man i oppositionen VIL give Løkke skylden for alt.

Dennegang skete blokeringen af aftalen til sidst altså på grund af en håndfuld sydamerikanske lande, som alle prædiker, at “socialismo” er den endelige løsning, mens “capitalismo” fører i afgrunden. Deril kommer en sudaneser som sammenligner fiaskoen med “Holocaust”. Og ham har danske medier og det øvrige verdenssamfund taget seriøst i et par uger!

Men for Enhedslisten giver det mere mening at skyde på Løkke end Hugo Chavez.

Enig Jarl. Det er utroligt at nogen kan tro det er Løkkes skyld, når knap 200 lande mødes. Hvad mener du egentlig med at statsministeren er “hjemmefødning”, skulle der ikke stå “hjerneblødning”? Og ja, Anne Grethe Holmsgaard har vist at hendes blik på international politik er som en muldvarp, ligesom Ole Sohn og nu Enhedslisten, der har holdt møde med særdeles tvivlsomme ledere fra latinamerika.

Og u-landenes chefforhandler Lumumba fra den Sudanske folkemordsregering – sagde på et tidspunkt at Løkke og Connie H var udemokratiske. Svarer til at Josef Fritzl giver råd om børneopdragelse.

Og sammenligningen med Fogh er ikke retfærdig. Flot at Fogh klarede EU-udvidelsen i 2002, men det er dog 15 demokratier der blev til 25, og man har nogle fælles idéer om hvad et godt samfund er. Alligevel bliver EU kaldt et gedemarked rent politisk til tider. Men dog langt mere overskueligt end FN, og at komme med en fælles aftale for alle lande i FN kan slet ikke sammenlignes med EU.

David i kommentar 16, jeg giver dig ret i alt du siger om FN. Så ikke DR igår, men det lyder til jeg ikke er gået glip af noget.

Hvis vi så skal her hjem igen, spiller SF jo på at Løkke “ikke ligner en statsminister”. Flere socialdemokrater jeg kender, erkender at Løkke er dygtig, men synes ikke han fx passer til at stå sammen med Obama på billeder. Og det burde ikke betyde noget, men jeg tror desværre det påvirker at se sådanne billeder. Fogh lignede lidt mere en statsminister, og her har Socialdemokraterne en stilfuld kvinde der vil se bedre ud end Løkke på billeder. Det tror jeg Søvndal bevidst spiller på, og det er ikke sikkert det er dumt, selvom det klart at både usympatisk og usagligt.

18. Det er i øvrigt interessant, at Maldivernes præsident, udover at rose Løkke for at “save the day”, og afviser, at der overhovedet har været et “draft”.

Men det er vel symptomatisk for hele dækningen. En masse udenforstående mennesker kloger sig gevaldigt over, hvad der sker i forhandlingslokalerne. Det selvom de reelt ikke har mulighed for at vide en disse om det.

Og så er det som om, at mange glemmer, at alle de meldinger der kommer i løbet af weekenden er retorik, retorik og forhandlingstaktik.

Derfor klinger det også hult når opposition beskylder Løkke for at være skyld resultatet – for hvad ved de egentlig om det? For Løkke kan afholde topmødet perfekt, men hvis Kina etc. ikke vil, så sker der ingenting.

Hvordan kommer det her til at virke mellem V og C

Er der stadig lidt surhed i C over at Fogh tog hele æren for EUudvielsen selvom benarbejdet var lavet af af PSM og udenrigsministeriet( og af lykketoft men lad bare den bold ligge ) og er der en smule skadefryd hos C over at det ikke lykkes for en Venstrestatsminister at tage æren for en konservativs arbejde denne gang ?

Hvad med regeringsomdannelsen ?
Er den ikke kommet længere væk for hvis der sker noget i år ville det vel fremstå som om at det halvdårlige indtryk skal bortviskes hurtigst muligt

Jeg har ikke læst international politik på universitetet, men det behøver man heller ikke for at vide at amerikanske politikere er ekstremt skeptiske over for alt den klimasnak (i hvert fald den del, der koster penge).

En meningsfuld aftale indebærer at USA er med, og så bliver Obama nødt til at lytte til sine kritikere og modstandere, hvoraf de mest moderate mener at ulandene og Kina skal have forpligtende mål før USA kan gå med i en aftale.

Hvis Løkke kunne have fået Kina og G77 med på en aftale, ville USA så have været med? Det ville jo heller ikke være en succes.

@Rasmus Kristensen, 20
Hvis vi så skal her hjem igen, spiller SF jo på at Løkke 'œikke ligner en statsminister'.

Det er desværre ikke en ny tendens. Det med, at statsministeren ikke ligner en statsmand, kørte Venstre fx også benhårdt på op til 2001-valget. Dermed ikke sagt, at det gør taktikken mere lødig, men blot for at understrege, at ingen hvad emnet angår vist er ren nok til at kaste den første sten.

@Nikolaj, 24
Jeg har ikke læst international politik på universitetet, men det behøver man heller ikke for at vide at amerikanske politikere er ekstremt skeptiske over for alt den klimasnak (i hvert fald den del, der koster penge).

Jeg tror man skal passe på med en automatisk opfattelse af, hvad amerikanske vælgere og politikere tænker.

Selvom et flertal af amerikanerne ikke mener, at der er videnskabelig konsensus om hvorvidt global opvarmning finder sted, så mener langt de fleste alligevel, at manglende handling kan skade deres efterkommere:
http://www.ap-gfkpoll.com/pdf/AP-Stanford_University_Environment_Poll_Topline.pdf

Det er også bemærkelsesværdigt, at der er flere amerikanere, der mener det ville være en økonomisk og beskæftigelsesmæssig fordel for USA at gøre noget ved den globale opvarmning, end der er amerikanere der mener det modsatte.

Når man lige har set DR1 Nyhederne 18:30 d.19, og man må sige at dækningen ikke er bedre; der er ikke noget overordnet greb over dækningen, når man ser bortset fra indslaget med Thomas Friedmann, der vist klargjorde at man ikke kunne laste Danmark og Løkke for noget. Og når man tænker tilbage på Economists klima opslag for et par uger siden kan modsætningen mellem USA og Kina bl.a. med hensyn til kontrol ikke komme bag på nogen – undtagen journalister, der er blevet grebet af deres eget spin om ‘aftalen’, og som bare er for dovne til at gøre deres hjemmearbejde,
eller bare af deres indre NGO hjerte ønsker en løsning, der ikke er realisme bag.
Fred, nu kan vi holde jul.

@25 Peter Løhmann

Nej det er jeg godt klar over, alle er parat til beskidt valgkamp 😉

Jeg ved ikke, hvad der er mest latterligt: At give Løkke skylden for fiaskoen eller at spille “de røde giver regeringen skylden for alt det dårlige” tude-kortet på forhånd? Vel mest det sidste 😉
Bortset fra det er det jo fair comment, at Løkke har opført sig arrogant og nedladende over for den tredie verden OG at han – blandt andet som følge af bilagssagen – ikke er statsministerposten værdig. Der er også historien om bandet, som Løkke snød for 30.000, og det siger vel lidt om mandens karakter?
Hvad angår resultater er underskuddet på 155 millioner i Frb. Amt. eller “kræftskandalen” to gode eksempler på mandens “evner”.
Alt i alt kan man med en vis ret hævde, at der er skabt en forventning om, at den mand ikke kan tygge tyggegummi og gå lige. Var det derfor klimamødet faldt på jorden? Næh, men man kan bestemt sige, at det gik som forventet med den fusker ved roret – selv om JC har ret i – ret skal være ret – at der ikke er tale om en decideret implikation! 😉

Verden ser bare anderledes ud – det er slut med at resten af verden jubler når EU og USA flytter sig en smule, dette fik vi understreget i Bella Centret og det vil bare blive mere evident i fremtiden. Bl.a. Kina vil bare vokse sig stort og skal ikke have noget af “internationale klima-repræsentanter” og andre organer som render og sætter en stopper for væksten.

Man kan mene hvad man vil om Løkke, men det er næppe hans skyld at Kinas strategi var at trække tingene i langdrag ved at lække papirer, få sin fingerdukke Di-Aiping til at spilde flere dage på bavl og generelt at få G77 forhandlere til at komme med modstridende meldinger i en uendelig strøm.

Der har ikke været noget på bordet de sidste 2 år som har været spiseligt for Kina, Indien og Brasilien – det kom der heller ikke i løbet af de 2 uger i København, sammenbruddet var sket med eller uden Hedegaard/Løkke.

Ingen tvivl om de røde endnu engang piver. Ja, det hele er vel Løkkes skyld og ansvar. Faktisk så havde man ikke engang behøvet invitere USA, Kina eller resten af verden. Løkke har jo egenrådigt mandat til at udfærdige en traktat helt selv. Sikke en skuffelse Løkke.

Det kan “ligger Fort Bragg ikke under indlandsisen” Søvndahl og Gulag Sohn nok have gjort meget bedre.

Regeringen har i henhold til Berlingske Tidende brugt 1,2 mia. kr. på topmødet. Regeringen kæmpede for at få topmødet. Hvis det var blevet en succes, ville jeg have været den første til at lovprise regeringen. Nu må jeg blot konstatere, at man har brugt mine skattepenge på en opgave man ikke var voksen. Alle kan se, at det er en gedigen fiasko. Kunne andre have gjort det bedre? Jeg ved det ikke, og det er uinteressant spin. Regeringen har bestilt, købt og betalt dette nederlag; der er ingen returret. Lev med det Jarl.

Ja, lille Lars fra Græsted var ude, hvor han ikke kunne bunde. Se her hvor han puster ud:

http://www.flickr.com/photos/whitehouse/4198219356/

Symbolsk nok må han kante sig op på et bord for at være med sammen med de store drenge i skolegården. Der var ikke en stol til ham. Og han kan ikke rigtig følge med. Tankeboblen skal lyde, Puha, bare jeg var hjemme i min seng

Forslag til andre tekster i tankeboblen er velkomne 🙂

Fuldstændig forudsigligt at oppositionen og Politken giver Lars Løkke skylden for det magre resultat ved COP15 mødet. Hvis sneen når at smelte inden den 24. december giver de ham sikkert også skylden for vi ikke får en hvid jul.

Lad os lige slå fast at Usa og Kinas uenighed næppe havde meget at gøre med Lars Løkkes duelighed.

Vi kan også slå fast at klima topmødet har fungeret som regeringens projekt og at der er blevet lagt meget arbejde i det.

Det som er interessant er vel, at hvis topmødet var blevet en succes havde Løkke stået klar til at modtage hæder og ære for regeringens projekt (selvom hans indflydelse på resultatet jo eftersigende er minimal).

Da det efterhånden stod klart at topmødet nok ikke ville give noget resultat, blev Lars Løkke da også trukket lidt tilbage, sikkert fordi man ikke ville kædes for meget sammen med skuffelsen over resultatet.

Pointen er vel, at når man er klar til at påtage sig æren for et vellykket topmøde, og det tror jeg roligt vi kan regne med han var, så må man også være klar til at bære en del af ansvaret hvis det går galt. Jeg siger ikke at det direkte var Løkkes skyld, men jeg mener at han står med noget af ansvaret og det savner jeg lidt at man erkender i den borgerlige lejr, i stedet for at skubbe og mase for at komme til ved håndvasken.

BT giver Løkke tre stjerner og disse ord med på vejen:

“Ingen kan vel for alvor kritisere Løkke for, at slutresultatet blev så svagt. Men stilmæssigt var det langt fra prangende at opleve en dansk statsminister fuldstændig blottet for karisma og almindelig fornemmelse for, hvordan man begår sig internationalt”.

Ja, jeg ved det godt. BT er en ekstrem venstreorienteret avis ledet af blodtørstige SF’ere…

Synes du at Løkke har optrådt med energi og autoritet på de live billeder man har set fra sessions ude i Bella Center?

37. Ekstra Bladet gav ham i øvrigt kun én stjerne.

Siden hvornår er alm. journalister på frokostaviser blevet gjort til troværdige overdommere i sådan en sag?

Jeg er sikker på at alle andre – frem for alt Villy Søvndal og Helle Thorning – end Lars Løkke ville have været frisk som en havørn efter at have forhandlet i 24 timer i træk…

Men jeg har udmærket forståelse for at oppositionen – i alle afskygninger – har et stort behov for at plante aben på Løkkes skuldre. Så held og lykke med det! (Behøver det dog lige at foregå på min blog?)

Gid jeg i øvrigt havde skrevet nedenstående tekst. Men det har jeg desværre ikke. Det har Poul Høi på sin blog:

“Og dermed vender vi tilbage til den ulykkelige klimakonference. Platugler forsøger at give statsminister Lars Løkke Rasmussen og Connie Hedegaard skylden, men det er slet og ret vrøvl. Kaos og nul-resultat har intet med den danske regering eller med de danske arrangører at gøre, men derimod alt med ovennævnte konstatering at gøre: At konferencen var et magtspil, hvor Indien, Kina og Afrika '“ og pauseklovne fra Iran, Venezuela og Bolivia – ville vise, at de var nogle sørens karle. Om de så i den forbindelse skulle gøre det ulogiske logisk og den hvide måne grøn, så gjorde de det. Alt for magtspillet”

Så Ivan, du er en platugle! 😉

@ Hans Kristian m.fl.
“Pointen er vel, at når man er klar til at påtage sig æren for et vellykket topmøde, og det tror jeg roligt vi kan regne med han var, så må man også være klar til at bære en del af ansvaret hvis det går galt. Jeg siger ikke at det direkte var Løkkes skyld, men jeg mener at han står med noget af ansvaret og det savner jeg lidt at man erkender i den borgerlige lejr, i stedet for at skubbe og mase for at komme til ved håndvasken”

SÃ… må vi vel også forstå at det er Bill Clinton, George Bush (dem begge) osv. skyld at der ikke er fred i palæstina.
De har jo forsøgt med topmøder og konferencer, men uden succes.

Det er jo en mærkelig logik.

Tak for de pæne ord, Jarl!

Jeg hæfter mig i øvrigt ved at pressen i store træk roser Hedegaards indsats. K har helt sikkert fået mere ud af topmødet end Venstre.

Nu er jeg hverken særlig blodtørstig eller social demokrat.
Jeg startede jo netop med at fastslå at Løkkes præstation jo nok ikke har gjort særlig meget fra eller til i forhold til nogen endelig aftale. (det havde stadig ikke stoppet det borgerlige Danmark for at hylde ham som en stor statsmand hvis mødet var blevet en succes ;))

Men selvom han måske ikke har betydet særlig meget for det endelige resultat, mener jeg stadig at han på linje med de mange andre statsledere har et ansvar som han har lidt svært ved at påtage sig.

Jeg er ikke specielt ude efter Lars Løkke, han har uden tvivl knoklet for at få et godt resultat, det er bare ikke lykkedes, og sammen med flere andre statsledere bærer han selvfølgelig en del af ansvaret.

@39
Det er da et godt eksempel du hiver frem, der er jo ingen tvivl om at Palæstina og Israel bærer den største del af skylden, men det fratager da ikke de amerikanske præsidenter en del af ansvaret for fejlslagne fredsaftaler.

@Jarl

Som Hans Kristian skriver så er der vel næppe nogen som vil tvivle på at Lars Løkke m.fl. ville stå og og hylde og rose sig selv over et vellykket resultat (hvis der var indgået en okay aftale).

Jeg vil heller ikke give Lars Løkke/Connie Hedegaard hele skylden for at det gik som det gik, men at du pr. automatik siger han intet har med det at gøre og intet ansvar har synes jeg er lidt for lavt.

Lars Løkke har en del af ansvaret for at forhandlingsklimaet ikke altid har været lige godt (Embedsmænd fra USA kaldte det et rent cirkus, G77 kaldte det nogenlunde det samme) og det har man hørt fra flere steder. Han prøvede at afbryde Kina flere gange i deres tale og bad om at vi skulle komme videre (da de kritiserede fremgangsmåden og hans lederskab), så selvom andre politikere eller embedsmand nok ikke kunne have sikret en juridisk aftale, så tror jeg nok at andre var i stand til et lidt bedre resultat. (muligvis ikke et godt nok resultat, men det er en helt anden diskussion og det er ren gætteri hvor god en aftale som kunne være kommet)

At du så med denne blog forsøger at komme hele kritiken af Lars Løkke i forkøbet ved at kalde det påstande og usaglige synes jeg er lidt trist.

Ligesom det er lidt trist at du i indlæg 38 skriver følgende “Men jeg har udmærket forståelse for at oppositionen – i alle afskygninger – har et stort behov for at plante aben på Løkkes skuldre. Så held og lykke med det! (Behøver det dog lige at foregå på min blog?)” er igen lidt trist. Du laver selv et indlæg hvor du skriver om emnet, du har på den blog mulighed for at kommentere på dine indlæg (eller på andres kommentar til indlæggende), men at du så forsøger dig at frabede dig indlæg som er uenige i din analyse er igen lidt trist.

Jeg synes generelt du har et højt niveau (også selvom jeg ikke er enig i indholdet altid), men lige i denne tråd/debat er du faldet lidt.

42. Jeg må bare konstatere at i gennem de sidste 14 dage har læsere i en lind strøm postet kommentarer her med budskabet om at statsministeren er en klovn.

Det synspunkt kan man have, men det er ikke politisk analyse, men politisk propaganda. Og det gider hverken jeg eller et stort flertal af mine læsere bruge tid på.

Så man er velkommen til at have en anden analyse end mig. Og det er da legitimt at mene at Løkke ikke gjorde det så fantastisk. Det synes jeg heller ikke, men derfra og så nærmest gøre ham medansvarlig for et sammenbrud, som ALT tyder på var uundgåeligt. Der er immervæk et stykke vej.

Jeg kan heller ikke tage mig af, hvad du synes er “lidt trist”. Med al respekt, jeg skriver ikke blog for at please dig eller andre for den sags skyld.

Skid hul i den komplet ligegyldige Christiansborg-diskussion.

Jeg er ærligt talt komplet ligeglad. Man burde måske i stedet tilegne sin opmærksomhed de samfund og de dele af verden, der snart vil forsvinde, eller de millioner af flygtninge, som klimaforandringerne vil skabe. De ville måske være en tanke værd midt i denne navlepillende tråd.

@ 36 Jeg er skam ikke blodtørstig. Jeg foretrækker kaffe. Indenrigspolitiske skalpe forekommer mig ikke interessant i denne sammenhæng. Jeg havde så absolut håbet, at regeringen havde haft succes på klimatopmødet. Skulle man se indenrigspolitisk på det, så tror jeg, at det i længden ville aftvinge større respekt, hvis formandsskabet stod ved sit medansvar også for det, der gik galt. Så for min skyld: fortsæt endeligt med at flæbe om, at det er de andres skyld. Som gæst i dit udmærkede forum vil jeg naturligvis respektere dine ønsker. Der kommer ikke mere kritik af Løkke fra min pen. I mit stille sind vil jeg så længes tilbage til den tid, da kritik af den siddende statsminister trivedes på dette sted.

Hej Jarl

Hvis du mangler inspiration til et blog-emne, så kunne du evt. tage fat på Anne Grethe Holmsgaard’s ageren efter topmødet. Herunder særligt hendes usmagelige angreb på en navngiven embedsmand.

Peter Nedergaard har et blog-indlæg om emnet inde hos JP. Men det kunne være sjovt at læse din vinkel, måske med lidt sladder inde fra borgen om hvad øvrige politikere mener om noget sådant.

@ Jarl, RE: “Kunne du give et eksempel?”

Kære Jarl,
Nedenstående eksempler bør vel medføre en eller anden form for imødekommenhed fra din side overfor alle dem, du herover mener agerer propagandistisk?

“One European country that played a key role was Denmark, the host, but this turned out to be an embarrassment…” Guardian

“ineffectual Danish chairmanship” … “the extraordinary spectacle of the Danish Prime Minister, the host of the summit, being abruptly ousted from the chair when he seemed to have lost his grip' Daily Telegraph

“Den danske vært Lars Løkke Rasmussen blev et ufrivilligt symbol på den københavnske skuffelse. Som dårligt forberedt konferencepræsident bragte den københavnske regeringschef med sarkastiske bemærkninger og slet skjult arrogance sig hele tiden i modsætning til ulandenes delegerede. Det var skyld i konferencens endeløse procesdebatter og to værdifulde dages arbejde før den afsluttende fase'¦” Bild

“Værterne bidrog aktivt til [fiaskoen] ved først ikke at tage de mindre landes bekymringer alvorligt i forhandlingsprocessen, og senere gennem den ubehjælpsomme og ukloge forhandlingsledelse fra deres statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han måtte lørdag morgen trække sig som topmødepræsident før konferencen overhovedet kunne afsluttes nogenlunde ordentligt.” Spiegel

Europæiske aviser kan næppe beskyldes for at “score en indenlandsk gevinst” på cop’en.

Flere eksempler her: http://blog.politiken.dk/madsen/2009/12/21/l%c3%b8kke-var-pinlig-for-danmark/

Bedste hilsner, Tobias

47. Ja, jeg har set at Madsen er ved at samle sammen af kritisk udenlandsk reportage 😉 Så nu kan alle, der er enige i at Løkke var en klovn holde fest ovre hos ham.

Har Madsen noget avisreportage med på sin liste, som er neutrale eller bare positive i omtalen af Løkkes præstation? Hvem er det lige, der bedriver propaganda her? Jeg spørger bare?

Løkke har i øvigt selv erkendt at hans “stilkarakterer” ikke var gode. Han har ovenikøbet forklaret sig, hvorfor at han ser dum ud bankende med en hammer kl 3 om natten.

Det er da ikke så underligt, at international presse har travlt med at finde en syndebuk. Der er de da ikke så meget anderledes en dansk presse. Det er jo et faktum, at det var en uskøn forestilling og at Løkke ikke var på toppen efter 3 døgn i manegen. Det kunne jo være nogle af aviserne EFTER at forløbet er blevet klarlagt måske giver Løkke et mere fair skudsmål. Disse aviser har jo købt Lumumbas dagsorden om at den danske regering “uklogt” spillede USAs spil og trynede de små fattige lande. Det ved vi jo nu er løgn og latin.
Hvorimod Maldivernes præsidents pæne ord om Løkke – slet ikke har fået samme omtale. Sådan må det nu engang være.

Jeg bemærker i øvrigt at bortset fra Kristian Madsen, SF, Enhedslisten plus Mette Gjerskov MF(S), så bakker stort set alle politikere op bag Løkke. Selv Helle Thorning-Schmidt. Kommentatorerne er stort set alle generelt positive. Selv Politikens Peter Mogensen, mener ikke man kan laste Løkke noget.

Så hvorfor har den her håndfuld mennesker meget tralvt med at overbevise denne blogger om at Løkke er “pinlig” og meget andet? Ja, jeg er ikke i tvivl. 😉

Arh. Det var lidt for nemt, Jarl.

Jeg kan ikke tro, at begavede borgerlige ikke kan se, at Løkke helt tydeligt havde mistet grebet lørdag morgen, og blev reddet af den britiske miljøminister.

I øvrigt undrer det mig, at embedsstanden ikke greb ind, og ikke havde briefet Løkke bedre om de snørklede regler. Hvis du endelig vil undskylde ham, så er det vist det bedste forsvar.

Faktum er, at vores statsminister er til grin i den internationale presse. Her bare fra Financial Times:

http://www.ft.com/cms/s/0/8fb70c48-ed9b-11de-ba12-00144feab49a.html

Luk endelig øjne og ører, men herudover bliver Løkke mere eller mindre latterliggjort i Bild, Tagesspiegel, Der Spiegel, Tagesanzieher, The Guardian og Daily Telegraph – bare på hvad jeg kan finde med mine begrænsede sprogkundskaber.

De bliver nok allesammen redigeret af Lumumba…. 🙂

Men link da endelig til rosende omtale fra udenlandsk presse. Tro det eller ej: Jeg har ikke kunnet finde det.

49. “Mistet grebet”. Han var udkørt. Det var ingen da i tvivl om. Det indrømmer han jo selv.

Tjah, en dødtræt Løkke kløjs tydeligvis i nogle procedureregler kl. 3 om natten, da 5-6 lande ville sabotere aftalen, som din helt Obama havde sat sig i spidsen for.

Jeg er også med på at “banging” på engelsk vist nok betyder noget GANSKE andet end at “banke i bordet” 😉

Kristian: Du har næppe søgt efter positiv omtale – og det har dine mange villige hjælpere nok heller ikke.

Jeg har ingen forventning om at international presse er specielt flinke over for Løkke. Men at de ledte efter en syndebuk, der holdt dem vågen til langt ud på natten og måske i øvrigt sikkert er småfrustreret over de åbenbart kaotiske adgangsforhold i Bella Center, det KUNNE være en forklaring.

FT opbløder jo også kritikkken til sidst i dette formildende udsagn:

“Denmark is an easy scapegoat but few countries covered themselves with glory. It may be that no one nation has the diplomatic powers to forge the unanimity demanded by the UN system on an issue as complex as climate change”.

Det fik du så ikke lige med…

Men hvor er de DANSKE medier, kommentatorer og LEDENDE socialdemokrater, der støtter dig Kristian?

Jeg kan ikke få øje på dem? Kan du? Men det er vel de BORGERLIGE medier, igen? Jeg tror jeg kender svaret.

Kære Jarl.

Jeg har faktisk ledt efter positiv omtale. Selv i Maldivernes avis 🙂 Lad mig bare udfordre: Find en positiv redaktionel omtale i en udenlandsk avis af Lars Løkkes håndtering af formandsskabet – så giver en jeg fadbamse og en fredspibe ved først kommende lejlighed 🙂

I øvrigt vil jeg gerne – uden skyggen af ironi – rose statsministeren og hans spindoktors for at skabe et helt andet mediebillede af den dramatiske nat i Danmark end i udlandet.

For eksempel fremgår det af alle de udenlandske beretninger, at Løkke blev tvunget væk fra formandsstolen, hvorefter Ed Miliband og ham fra Bahamas lavede en deal med de uregerlige ulands-delegerede:

“Then Lars Løkke Rasmussen proved to be out of his depth at this level of politics. He, too, was forced to step down, probably by the UK, Australia, Canada and others” (Guardian)

Men i den danske offentlighed fremstår det nærmest som om Løkke ikke gad mere fordi han var træt af Lumumba og gik hjem for at sove.

Det ER sgu da godt gået af Søs og co…

51. Kære Kristian,

Jeg tager altid imod en fredspibe (og fadøl) fra dig. 🙂

– og jeg håber da at finde en positiv redaktionel omtale af Løkkes indsats. Men jeg indrømmer at det nok bliver svært. FOR det var jo en uskøn proces. Hvem har i øvrigt nogensinde hævdet andet?

Guardian er måske ikke 100 procent på at han blev tvunget væk – i hvert fald er de ikke klar over af hvem?

Men det har nok været en god idé, nu når formanden – som alle ved – var ved at segne af træthed.

Søs og Co har haft mere travlt med at skælde ud på pressen på Facebook. Det er de mildt sagt ikke sluppet så godt fra, så det tror jeg ikke at du har ret i 🙂

Nu har Berlingskes Kristian Klarskov imidlertid fundet en tysk grøn EP-politiker, som støtter op om gruppefællerne i SFs og andres påstand om at Løkke optrådte som et inkompetent fjols. Udmærket træk af SFs spindoktorer! Min kompliment!

http://www.berlingske.dk/klima/skarp-tysk-kritik-af-loekkes-topmoedeindsats

Og så får jeg minsanten ret i, at Mogens Lykketoft nu træder ind på scenen for at udfordre statsministeren. Selvfølgelig bliver arenaen for fighten et samråd, hvor oppositionen naturligvis vil forsøge at grillstege statsministeren for sin indsats under topmødet.

Jeg forstår faktisk godt, at oppositionen ikke kan lade være med at udnytte situationen. Spørgsmålet er dog om det er klogt.

Hvis man kikker en del af Kristian Madsens opsamlede kritik igennem, så er det påfaldende, at en pæn del af referencerne er ‘stil’ karakterer, men ikke på nogen måde underbygger, at Løkke har haft betydning for de manglende resultater.
Måske er et af problemerne, at Hedegaard har ‘spinnet’ en mulighed for en aftale, der aldrig havde skyggen af en chance for at komme igennem. De uenigheder, der viste sig på konferencen havde jo været der under hele oplægget til konferencen.

54. Ja sådan må verden nok se ud, når man som dig, poster indlæg i en lind strøm her på bloggen, der fortæller om hvor dårligt Løkke og Venstre klarer sig. 😉

56. Næh. Jeg tror nu nærmere at forklaringen er, at Andreas Karker på BT læser med på Kristian Madsens blog..

Men så fik du da postet endnu en henvisning Madsens liste (det bliver næppe den sidste inden jul). Jeg er godt klar over at venstrefløjen virkelig håber at dette bliver sagen, der sænker Løkke. Men jeg tror de forregner sig.

Her er fx. endnu en sober analyse fra Peter Mogensen om COP15-resultaet: http://politiken.tv/nyheder/politik/politiskanalyse/article866013.ece

Langt de fleste “almindelige” mennesker fatter ikke hvad der foregår. De (vi) forstår, at nogle lande, med Kina i spidsen, vil have penge af I-landene. De (vi) forstår også, at de samme korrupte regimer ikke vil tillade, at der skal være en form for kontrol med, hvad pengene bliver brugt til. Endvidere var der stor fokus på Mugabes fremmøde. Han er èn af dem der kræver penge. Og stort set alle kan vel være enige om, at ikke mange af de penge vil komme klimaet til gavn.

At klandre Løkke for et manglende resultat, endsige dårlig mødeledelse i det selskab, er dybt godnat. Han havde jo ikke en chance. Det var da givet på forhånd. Hvordan skulle Løkke dog kunne klare, hvad Obama, Merkel, Brown, Sarkozy m.fl. ikke kunne??

Sådanne aftaler skal indgås på forhånd (hvad har Hedegaard ellers brugt 2 år på?) og kan ikke sættes sammen i et forum som FN. Der er UMULIGT.

Lad de store spillere som USA, Kina, Indien osv. prøve alene. De kan MÃ…SKE lave en bæredygtig aftale.

Hvis dette er at være medlem af Løkkes fanklub, er jeg også medlem.

Det er jo også direkte ulideligt, at journalister, der ikke kender forskel på mia. og mio., gør sig til experter i ALT mellem himmel og jord.

Jeg foreslår, at det næste klimamøde (om 6 mdr?) får deltagelse af Villy Søvndal, Helle Thorning, Margrethe Vestager. SAMTLIGE “klimajournalister” fra den danske presse med TV2 News i spidsen. Og lad de “fejlende” fra denne omgang blive hjemme. Så skal verden se resultater. Eller hvad??

Hej Jarl Cordua,

Du lægger en beundringsværdig iver i at diskutere denne sag, men jeg synes, at de forskellige aspekter flyder noget sammen. For mig at se er der forskel på at hævde, at det var Løkkes skyld at der ikke blev nogen aftale, og så at hævde at Løkkes indsats var pinlig for Danmark. Det første er der få der tager seriøst (Mette Gjerskov en undtagelse), det andet er der mere kød på og det er jo mindst lige så ubehageligt for Løkke. Dit eget forsøg på at kritisere Kristian Madsen ender jo også i noget af et tilbagetog, hvor du går fra at beskylde ham for at udvælge selektivt (“Hvem er det lige, der bedriver propaganda her?”) til en indirekte indrømmelse af at han har ret. Selvfølgelig skal oppositionen ikke overspille sagen, men i fx Villy Søvndals hænder er den ganske giftig. Alle bortforklaringerne fra dig og andre ændrer jo ikke på, at det aldrig var sket for Fogh. Næste gang Løkke tager sig lidt ufordelagtigt ud skal Villy nok være der med en lille påmindelse.

@59

Ja, kritiken handler jo slet ikke om den sølle aftale, men om det danske formandsskabs mødeledelse og selve håndtering af mødet, at have sat sin ind i procedurer, huske folks navne etc.

I øvrigt fint at Jarls kommer “ud af skabet” som full blown Venstre-spinner på denne sag. Det er værd at have i baghovedet når man læser de næste “analyser”.

@57 Mogensens analyse er god, særlig fordi han helt korrekt udstrækker formandsskabets ansvar til også (eller især) at omfatte Connie Hedegaard. Om dette bliver sagen, der sænker Løkke, ved jeg ikke; men det ville unægtelig have gjort en gigantisk forskel for det borgerlige projekt, hvis han var tonet frem på alverdens skærme med budskabet “We have an Agreement”.Den udeblevne revitalisering er en uomgængelig realitet, og det borgerlige projekt fortsætter derfor med uændret hast mod aldersgrænsen. Dagens forslag om at lukke P3 bestyrker indtrykket!

Mon ikke det ville være klogest at lade den ligge lidt? Løkke kom – berettiget eller ej – til at fremstå som et uforberedt fjols i medierne. Han er blevet skildret som alt andet end en statsmand.
Vi kan drømme om at det var gået anderledes, men hvis vi vil videre så tror jeg vi skal erkende at vores statsminister har kvajet sig – og forhåbentlig har lært noget.
Men det betyder ikke at Løkke er skyld i den dårlige aftale. Det er en helt anden diskussion.

Det er mig ubegribeligt at nogen vil kæmpe på den bane – og diskutere om Løkke er skyld i verdens undergang eller sådan noget.
Hvis oppositionen skulle have noget politisk ud af en kritik, så burde den da ikke være så useriøs, når der ligger et meget bedre angreb lige for: Løkke magtede ikke opgaven som leder af et globalt møde. Hvad der er baggrunden skal jeg ikke gøre mig klog på, men i medierne er han i hvert fald blevet latterliggjort igen.

Og til Løkkes tilhængere: Når teflonlaget slides af Løkke med denne fart, så skal man vist passe på ikke at fare ud i skingre forsvar – for de er dømt til at ramme en selv. Duk nakken og vent. Løkke skal nok komme ovenpå igen – han skal bare have lidt tid. Jo mere man diskuterer – des dybere bliver ridserne.

Sådan ser jeg på det.
Det er ren kommunikation.

#43

Der kommer også kommentarer/indlæg med budskaber om andre politikere er en klovn. Men lader nu det ligge…

Jeg konstarer blot at vi et eller andet sted er enige. Nemlig at Løkke ikke var perfekt i forhandlingerne. At vi så ikke er enige om at når ens indsats ikke er perfekt (eller god nok i nogle øjne), så har man (måske et lille) medansvar for at det ikke gik perfekt.

Det gælder jo også i en fodbold kamp: Måske man ikke brændte den kæmpe chance eller scorede selvmålet, men hvis man konstant mistede bolden og ikke kunne lave en god aflevering, så modstanderen altid havde bolden og man aldrig selv kom frem til nogle chancer (ikke for at lave en direkte paralel om at Løkke konstant mistede bolden, men blot et andet eksempel), så har man da også et medansvar for at man taber kampen. Havde man haft en god dag så havde man måske lagt den aflevering som var skyld i et mål.

Jeg konstarer blot også at den “venstreorienterede avis” JP har en artikel/analyse hvor de udnævner 4 kandidater til syndebuk. Sjovt nok er Lars Løkke en af dem i selskab med Kina, Lumumba og Obama. (artiklen kan ses her: http://jp.dk/klima/politik/article1926162.ece)

59. Ja selvfølgelig ligger jeg en iver i at kommentere og svare læserne på min blog. Hvad skulle jeg dog ellers gøre? Det er jo hele pointen i at have en blog 🙂

Hvorfra VED du, at det aldrig ville ske under Fogh? Det kan du da ikke vide med sikkerhed. Hvem ser godt ud efter 72 timer og fem timers søvn?

Det er lige præcis det, der gør kritiken af Løkke så billig og i mine øjne unfair.

Men jeg er da ikke i tvivl om at oppositionen lige nu sidder og overvejer om de skal karaktermyrde “lille Lars fra Græsted”, som ham der faldt igennem under det store topmøde.

60. Jamen så er det jo på plads! Jeg forstår slet ikke at du læser min blog, når du nu engang for alle har fastslået, at jeg er “fullblown Venstre-spinner.” Så må du jo hellere spare din tid og i fremtiden lade være med at læse med her.:-)

Eller er anledningen at så tvivl om min troværdighed. Det er jo nok det sidste. Vi må se om I får held med det. 🙂

61. Er forslaget om at lukke P3 udtryk for at regeringen er kørt fast? Helt ærligt, Søren. Den kobling virker nu noget søgt.

Der er vel ikke noget usædvanligt i at danske medier samler op, hvad internationale medier skriver herom. Det sker faktisk (alt for) ofte, uanset om den verserende sag er god eller dårlig for landet. Hvis nogen var i tvivl om denne provinsielle danske mentalitet, hvor andres vurdering så ofte tillægges så stor værdi, så skulle det f.eks. være bekræftet med hele hysteriet om Oprahs tv-show om København.

Der er med andre ord ikke nødvendigvis noget indenrigspolitisk spin over at videregive internationale mediers karaktergivning af det danske formandsskab (om end det bliver en smule overflødigt eller tendentiøst, hvis samme schweiziske avis på tværs af flere medier skal tages til indtægt for en global holdning). Det ville være mere underligt – og efter min opfattelse mindre lødigt journalistisk – hvis regeringen og dens støtter uanfægtet fik lov til at gentage mantraet, at der ikke er noget at komme efter, når nu en hel del tydeligvis er uenige. Vel at mærke folk, der i forhold til et dansk indenrigspolitisk slagsmål må betragtes som neutrale.

Samtidigt virker det jo helt, helt oplagt at man evaluerer både proces og resultat af en indsats, der har krævet så betydelige ressourcer gennem så lang en periode – faktisk vil jeg som skatteyder føle mig noget utilpas, hvis man ikke er villig hertil. Og hvis det viser sig evalueringen bliver positiv eller negativ, så er det altså ikke nødvendigvis en politisk vurdering – uanset politiske sympatier ville det f.eks. være svært at sætte en finger på EU-topmødet 2002 (udover, eventuelt, det interne forhold mellem Fogh og Per Stig).

Som en sidste bemærkning, hvis SF’s spindoktorer (mv.) virkeligt savner ammunition fra topmødet, så ville et godt råd være at tage udgangspunkt i artiklen fra tyske Die Zeit (igen en avis af respektabel størrelse): http://www.zeit.de/politik/2009-12/irgendwie-retten?page=1 – jeg tænker specifikt på første sætning på side 4. Den lille tilføjelse, ‘ein Profi’, der markerer sammenligningen mellem en miljøminister på Bahamas i forhold til en dansk statsminister… Ja, hvis jeg var dem, ville jeg gentage den igen og igen.

Alle de “fine” kommentarer om Løkkes mødeledelse er brygget sammen af kommentatorer og journalister. Det er jo bagatelagtigt og småligt. Det har da ikke haft den mindste indflydelse på mødets afvikling osv.

Men en syndebuk SKAL findes. Og så er Løkke jo så nærliggende. Ikke sandt?

Hvis man er modstander af det borgerlige styre, er det sgu da ligegyldigt hvad manden gør. Man vil altid lede efter fejl og kun fejl. Jeg så et meget træt menneske, der var ved at løbe tør for energi og tålmodighed. Dertil en kæmpe frustration over alle de tricks der blev anvendt, for at nå et ikke-resultat.

Man kunne da få den tanke, at Fogh skyndte sig væk, fordi han vidste, at en sådan “sag” kan man kun tabe.

Mon ikke Løkke havde lyst til at sige:

“Jeg var ved at være så træt af at høre på alle de forbrydere, der bare kræver og fører sig frem på vi andres bekostning”.

Ja, tænk sig at man overhovedet gider lytte til hvad de typer siger.

OG det er dem der bliver gjort til sandhedsvidner.

Er der ikke noget om, at journalister skriver af efter hinanden? De udenlandske kunne jo have set danske mediers “værker” og benyttet sig af muligheden. Ikke?

Pst toft, jeg vil afsløre en hemmelighed for dig.

En avis som International Harald Tribune redigeres efter indholdet på Villys blog i Politiken…

Hvis man f.eks. søger efter ordet “Klimagipfel”, altså klimatopmøde på nyhedstjenesten NewsNow: http://kortlink.dk/79w8 kan man alene ud fra overskrifterne se, at de tysktalende medier giver Kina, FN og EU skylden. I de artikler, jeg hurtigt har skimmet igennem, har jeg slet ikke set Lars Løkke eller Danmark nævnt. Jeg vil overhovedet ikke udelukke, at man flere steder i en bisætning (ledsætning) kan finde en moderat kritik af ham eller formandskabet, men én ting er sikkert: Det er ikke sådan, at man i udlandet unisono er fuldstændig enig om, at Løkke var én af hovedårsagerne til, det gik som det gik. Når man alligevel gerne vil fremstille det billede, er det selvsagt fordi, man har en regeringsuvenlig dagsorden. I øvrigt skal man huske på én ting: Selvom det indtil klimatopmødet kun var på hjemlig/national bane, og man kan sige meget om Lars Løkke, kan ingen benægte, at han er en formidabel forhandler, i mine øjne endnu bedre end Fogh. Igen: Jeg ved godt, der er forskel på den hjemlige andedam og internationale topmøder.

Det er jo en fuldstændigt fortænkt opstilling, at Danmark/Løkke enten er hovedskurk eller løste sin opgave forbilledligt. Det første er givetvis og bevisligt ikke sandt, men det medfører jo ikke, at sidstnævnte omvendt er det.

Det må da være muligt at tale substantielt om dansk indsats/strategi/præstation, uden at man skal male sig op i et hjørne mellem de to positioner. Og det må da, alt andet lige og vigtigheden, indsatsen og omkostningere taget i betragtning, være interessant at reflektere over det emne. Det værste, der kan ske (for landet, ikke for enkeltindivider), er vel, at man bliver klogere.

Og argumentet om, at Danmarks indsats er ligegyldig, for den er alligevel ikke afgørende, er ikke bare billig og i modstrid mod alt, der kendetegner de seneste 20års danske udenrigspolitik, men også fjollet, eftersom det fremadrettet og operationelt alt andet lige må være mere interessant at diskutere de (mindre væsentlige) knapper, vi _kan_ skrue på, end de perspektiver, der ligger fuldstændigt uden for vores kontrol.

Er det allerede tid til (eller muligt) at give en endelig bedømmelse af det danske formandskab? Næppe. Men det gælder jo også den vej, at det ikke – især med resultatet in mente – kan lukkes med konklusionen: succes.

@Jan Christensen.

Jeg kan helt tilslutte mig. (NB.: Løkke har da lov til at være enormt smigret over, at man tillægger hans person (ikke stilling) så stor betydning.)

73. Ja jeg er meget beæret over at du sådan går og husker på, hvad jeg har skrevet om folk.

Men tanken er nok, at miskreditere mig. Det er underligt projekt nogle af læserne åbenhart har. Men man finder mig åbenbart tilstrækkelig betydningsfuld til at man finder det nødvendigt.
Personligt undres jeg noget over det. Jeg er jo bare blogger 😉

Men mht denne sag – som jo ikke vedrører denne sag, som vi diskuterer i denne tråd – så fastholder jeg det for de fleste mennesker, ret indiskutable at Espersen er ganske begavet. Han er som oftest tillige fornuftig selvom at jeg ikke er enig med ham altid – og slet ikke i denne sag.

Så er du nu glad, Mikael? 🙂

God jul!

@ 73

Den eneste der kan stilles ansvarlig for Søren Espersens udtalelser er vel Søren Espersen selv.

Det ansete tidskrift Die Zeit om Løkke:

“Lars Løkke Rasmussen, den danske statsminister. Havde han ingen rådgiver, der kunne have gjort det klart for ham, at en af menneskehedens histories vigtigste forsamlinger umuligt kan blive ledet af en mand, der ikke er fortrolig med FN-plenarmøders forretningsorden og vaner? Og derudover kun taler et hakkende engelsk.”

De har nok også skrevet af efter den danske presse. Ikke, toft?

😉

77. “en af menneskehedens histories vigtigste forsamlinger”. Det er store ord i december. Ã…bner der sig her en lyrisk åre hos journalisten? Jeg tror vedkommende skulle melde sig ind i en anden fagforening. F.eks. forfatternes!! 😉

79. Du mener, at et par aviser kunne finde ud af at oversætte ordet “Der Stümper” fra et schweitzisk dagblad til dansk?

Ja, det er da flot…

Lukket for kommentarer.