Politikens Peter Mogensen har i øjeblikket gang i endnu en serie af små TV-indslag, hvor han spekulerer i en ny rokade (Som kommer selvom at Lars Løkke Rasmussen forsikrer alt og alle om, at den ikke kommer). Her bliver der brugt et stykke jazzmusik, der blev gjort kendt af den amerikanske swingkonge Benny Goodman, nemlig indledningen på megahittet 'Sing, Sing, Sing' fra 1936. Og hvad pokker har det med hinanden at gøre? Tjoh måske har Mogensen og hans folk brugt den fantastiske musik '“ bevidst eller ubevidst '“ fordi den tidligere har været brugt i en film om politik '“ eller snarere om politisk spin og kampagne.
I filmen 'Power' instrueret af Sidney Lumet fra 1986 spiller Richard Gere hovedrollen som den kyniske og komplet uetiske spindoktor, Pete St. John, der evigt og altid gennem filmen lyttende til sin walkman slår sine trommestikker som Goodmans trommeslager – legenden Gene Krupa, i 'Sing, Sing, Sing'. Spindoktorens maniske evindelige trommespil foregår i pauserne fra, at han rådgiver den ene mere håbløse politiske kandidat efter den anden.
Imidlertid er Gere manden, der kan give folk magt. Og “Power” er, som det også hedder i filmens tagline:
'More seductive than sex… More addictive than any drug… More precious than gold. And one man can get it for you. For a price.'
Gene Hackmann ser man i rollen, som Geres udbrændte og fordrukne læremester. Det hele ender dog med, at de to til sidst finder sammen om et idealistisk projekt.
'Power' var formentlig 1980'ernes eneste Hollywood-produktion, der forsøgte at gøre op med kynismen i valgkampagner.
Jeg synes, at 'Power' stadig holder.