Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

'œNår du først er blevet spurgt, så er du fucked'

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 27, 2010

Comments icon

10 kommentarer

“Game-Change” er en ny bog om det amerikanske præsidentvalget i 2008 skrevet af John Heilemann og Mark Halperin. Informations uforlignelige Annegrethe Rasmussen skriver på K-forum om bogens afsløringer om kandidaternes under valgkampen (de er mange, opsigtsvækkende og indimellem ret morsomme), hvordan den er blevet til, debatteret osv. Der er ingen tvivl om at alle, som er bare en smule hooked på amerikansk poliitk må ud og anskaffe sig denne bog snarest muligt.

Annegrethe Rasmussen skriver:

'Jeg kan ikke påtage mig jobbet som udenrigsminister. Det er Bill, du ved jo, hvordan han er. Der vil ikke gå en dag, hvor du ikke kommer til at forklare, hvad han nu har sagt. Jeg kan ikke styre ham. Det går ikke'. Cirka sådan sagde Hillary Clinton til den indkommende præsident Barack Obama, da han lige efter valget havde en lang samtale med hende om, hvorfor han syntes, hun skulle være Secretary of State, og hun ikke ville. Som bekendt vandt han, og Hillary endte med at påtage sig jobbet. 'œNår du først er blevet spurgt, så er du fucked', tænker hun med et citat fra den berømte demokratiske presserådgiver James Carville. Obama siger, at han vil koncentrere sig om indenrigspolitikken og har brug for hendes viden, træfsikkerhed og enestående politiske talent.

Episoden er hentet fra Game Change, en nyudkommet bog, der i nogle uger satte den politiske klasse i Washington DC på den anden ende. Den er fyldt til bristepunktet med personlige, intime, overraskende og afslørende detaljer om hovedpersonerne i valgkampen i 2008, der første til valget af Barack Obama”

Snyd ikke dig selv for resten af artiklen over på Kforum

Disclaimer: NEJ, Der linkes ikke til Annegrethes artikel, fordi hun til sidst nævner en perifær dansk bloggers navn!

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    10 Comments

  1. Søren HC

    sagde den 27. januar 2010 kl. 21:41:

    Hvis man har smugkigget i bogen, vil man kunne læse om en fuldstændig surrealistisk scene fra John Edwards kampagne, hvor hans kone desperat blotter sig foran ham, pressen og medarbejderne i en lufthavn, da hun finder ud af, at han har været hende utro. Hun hiver simpelthen blusen af og skriger “lock at me!” på landingsbanen i en lille amerikansk provinslufthavn. Vanvittig scene med en stakkels kvinde, der ikke lod Edwards noget tilbage, når det kommer til mærkelige valganekdoter og bizar personlighed. Læs selv mere her: http://nymag.com/news/politics/63045/

    Bemærk de fantastiske illustrationer fra en kampagne, der – trods tredjepladsen og det hurtige exit – faktisk rummer det meste drama – i hvert fald, hvad angår personlig forfald, forfængelighed og andet tabolidegnet fortællinger – ubetaleligt!

  2. Kasper Jensen

    sagde den 28. januar 2010 kl. 09:54:

    Jeg har ikke læst bogen, men har instinktivt en del mere til overs for Glen Greenwalds udlægning:

    “Political reporting” means “royal court gossip”
    http://www.salon.com/news/opinion/glenn_greenwald/2010/01/11/halperin/index.html

  3. Per Henriksen

    sagde den 28. januar 2010 kl. 12:10:

    Det er en fascinerende bog, som desværre bliver trukket ned på et simpelt tabloid fnidder/fnadder niveau af Rasmussen. Måtte Informeren snarest finde sig en ny USA korrespondent.

  4. Jarl Cordua

    sagde den 28. januar 2010 kl. 12:16:

    2. Hvad er der i vejen med politisk sladder? Det er jo der, der foregår på denne blog? Du burde vist holde dig til Le Monde Diplomatique og Frankfurter Algemeine Zeitung i fremtiden! 😉

    3. Jeg er helt uenig. Gid de vil beholde hende i lang tid fremover! Jeg nyder hendes artikler. Men smag og behag er forskellig. 🙂

  5. Per Henriksen

    sagde den 28. januar 2010 kl. 12:44:

    Nu læser jeg selv mange af de internationale aviser, tidsskrifter og blogs hun skriver af efter/refererer til. Derfor er der sjældent ret meget at komme efter for overtegnede. En avis som Information burde have større ambitioner på det område.

  6. Ole

    sagde den 28. januar 2010 kl. 13:20:

    Rart at se en god blogger “hædret” på information, nu mangler vi så bare at statsministeriet skifter Thomas Larsen ud med dig Jarl når der skal inviteres til spin gilde.

    For øvrigt ser det ud som en ganske underholdende og noget skræmmende bog.

  7. Bulder

    sagde den 28. januar 2010 kl. 15:18:

    John Heilemann er en af de skarpeste og mest velskrivende og underholdende politiske reportere, jeg nogensinde har læst, og New York Magazine er et must for alle med en nørdet interesse for amerikansk politik. Jvf. kommentar #1 glæder jeg mig især til at læse Game Change for dens beskrivelser af John Edwards’ episke fald. A gift that keeps giving og et hårrejsende eksempel på, hvordan virkeligheden altid overgår fiktion. Udover Game Change kan også anbefales The Poltician, der udkommer om et par dage og er en bitter tell-all fra Edwards’ nærmeste medarbejder, Andrew Young.

    http://blogs.wsj.com/washwire/2010/01/26/book-report-the-politician-by-andrew-young/

  8. Ole Ryborg

    sagde den 1. februar 2010 kl. 08:39:

    @Per Henriksen. Du skriver:

    “Nu læser jeg selv mange af de internationale aviser, tidsskrifter og blogs hun skriver af efter/refererer til. Derfor er der sjældent ret meget at komme efter for overtegnede.”

    Præmissen er jo absurd. Jeg starter min morgen med at læse Financial Times, EU-Observer, Euractiv, Le Monde, FAZ etc. Og med stor glæde også Jars blog 🙂

    Skal jeg så afholde mig fra at benytte den viden jeg får disse steder, når jeg skriver analyser i Mandag Morgen, fordi det er viden, der allerede er rapporteret internationalt?

  9. Kasper Elbjørn

    sagde den 1. februar 2010 kl. 18:51:

    Jeg er i gang med Game Change og den er helt vild god!

  10. General Langsohm

    sagde den 3. februar 2010 kl. 19:59:

    Heilemann & Halperin fortæller om bogen i dagens udgave af The Joe Scarborough Show.
    http://www.wabcradio.com/blog.asp?id=34994

Bottom border