« Foghs kamp for historien | Forside | Større regeringsrokade tirsdag »
Kalkunjagt på spindoktorer
Af Jarl Cordua | 22. februar 2010
Det var Anders Fogh Rasmussen, der i sin tid gav bolden op til at gå på kalkunjagt på spindoktorer. Men som jeg husker det, så var der i 90’erne tale om at Venstres daværende politiske ordfører jagtede dem som et gruppefænomen mere end at han var ude efter enkeltpersoner. Det var selvfølgelig populistisk og uskønt. Nu jager enkelte oppositionspolitikere så spindoktorer som enkeltpersoner, og det er stadigvæk populistisk og uskønt.
Foghs modstand mod spindoktorer holdt i øvrigt lige indtil, at han selv kom til magten. For da oprustede VK-regeringen aldrig som før på området, men til gengæld kom der nogenlunde faste regler til både for brugen og omfanget. Ministre har siden, hvis de ønskede det, kunnet hyre en personlig rådgiver.
I sidste uge var Folketinget på ferie. Derfor skete der såre lidt i dansk politik. Ikke engang i Lækage-sagen skete der for meget. Men så skrev statsministerens særlige rådgiver eller spindoktor Søs Marie Serup igen et eller andet – i nogles øjne – semi-kontroversielt på sin Facebook-side.
Skattelettelsernes natur: Først vil vi ikke have dem, når vi så får dem er de aldrig store nok, men hvis nogen truer med at tage dem fra os, så flejner vi på tværs! Danmark er et dejligt land at lege med politik i.
En Politiken-journalist med for lidt at lave fangede historien og skrev en lang smøre på avisens websider (Hovedavisen bragte den aldrig). Socialdemokraten Benny Engelbrecht var ikke på vinterferie, og da hans virke som folkevalgt er at skyde på alt og alle, der bevæger sig, så var historien hjemme for Politikens journalist.
Nu skulle man så tro at forargelsen over spindoktorens skriverier ville rejse sig som en tsunami, men det gjorde den imidlertid ikke. Den døde efter et par dage. Det var en latterlig sag, og det behøver man ikke have min politiske observans for at mene. Jarls blog er vidende om, at selv på Politikens redaktion er meningerne delte.
Et af de meget få medier, der hoppede videre på historien var de sene TV2 Nyheder, hvis vært er den geografiuddannede tidligere vejrpige på DR Divya Das. Med påtaget forargelse, som en anden spansk inkvisator, udspurgte hun samme aften Venstres Søren Pind om sagen. Intervieweren virkede i det hele taget skinger og letbenet og ingen, der så interviewet, har formentlig helt forstået, hvad forargelsen egentlig gjaldt. Jeg tænkte: Hvad laver hun dog i sådan et job? Engang havde studieværter tyngde og troværdighed, tænk bare på en Steen Bostrup. Sådan er det ikke i dag. Das aner tydeligvis intet om politik, så der må være andre grunde til, at hun er blevet studievært. (Ikke fordi modne mænd er idealet – tænk bare på Reimar Bo Christensens pauvre indsats de sidste par søndage…)
Nå men tilbage til kalkunjagten på Søs og hendes Facebook-skriverier. Vist var der ikke tale om en supersmart formulering mht. ”at lege politik”. Det kan vitterligt også undre, at den særlige rådgiver kun to måneder efter at hun senest fik et rap over nallerne for – samme sted – at have udbredt sig om chefens “genistreger” under COP15-topmødet, allerede nu føler trang til at gentage ”succesen”. Søs må jo mene, hvad hun vil, men hvorfor pokker dog skrive, som hun gør, når hun ved, at der ligger journalister med for lidt at lave på lur, der hver dag skal retfærdiggøre deres løn, og derfor hjertens gerne vil kravle i rendestenen efter selv de mindste historier?
Oppositionens politikere er et eller andet sted også undskyldt. En journalist ringer til en MF’er for at få en kommentar på sådan en lille ligegyldig historie. Hvad gør man? Siger nej tak, hvorefter journalistens historie dør? Eller gør man journalisten en lille tjeneste og siger et eller andet kritisk, som hun kan bruge for derefter at have fået lidt “credit i banken”, næste gang man selv kommer til pressen med en sag? Selvfølgelig det sidste. Derfor skal man ikke være så hård ved Engelbrecht, selvom at Kristian Madsen fint redegør for, hvorfor socialdemokraten åbenbart ved samme lejlighed skyder sig selv i foden.
Der er andre, der fortjener mere kritik. Jeppe Kofod for eksempel, som ikke kunne modstå trangen til at skrive om sagen på sin blog. Det er i øvrigt en blog, som partiavisen Politiken har stillet til rådighed for Socialdemokraternes udenrigsordfører, så han – går jeg ud fra – kan udbrede det største oppositonspartis holdninger og vurderinger om udenrigspolitik. Det er jo mildt sagt et kæmpestort emne, hvor S oven i købet bedre kan tillade sig at have kant til regeringen. Kofod er selv meget aktiv på Facebook. Hans opdateringer er altid fra fjerne (og ofte varme) steder, hvor han tilsyneladende rejser rundt på må og få. Hvis man går i ligeså store sko som Kofod, så kunne man vel forvente lidt mere? For når den udenrigspolitiske ordfører endelig er hjemme, så er det tilsyneladende alt andet end det store udsyn, der præger ham. Det kan åbenbart kun blive til at skrive en selvretfærdig og polemisk blog om Søs Serups to linjer på Facebook. Det er der sandelig megen format over… Og så fra en person, som man måske nok kunne forvente ville/burde/kunne unde – også andre – lidt mere slag i bolledejen…
Engang troede jeg, at Jeppe Kofod var en mand, der var værd at forsvare. Jeg er godt nok kommet i tvivl her på det sidste.
P.s.
Hvor er det dog befriende godt, at den kommende uge forhåbentlig byder på lidt og helt anderledes spændende historier i dansk politik. Både med noget længe ventet konkret politik på menuen fra regeringens side – og måske endda også en regeringsrokade. Hvem ved?
Update mandag aften: Rygterne på Christiansborg tager nu til, om at en regeringsrokade er på vej og vil finde sted allerede i morgen tirsdag.
Kl 22.37.
Der sker virkelig ting og sager nu i dansk politik. Regeringsrokaden kommer i morgen tirsdag. Og forsvarsminister Søren Gade forlader helt politik.
Hvorfor går Gade? Tjah. Lækagesagen er det korte svar. Det har slidt. Dermed slipper Lars Løkke ud af en stor klemme, men samtidig mister han sin mest populære minister.
“Det er jo ikke sådan at vi får en skydeskive mindre”, sagde Holger K. Nielsen om Gades afgang.
Jo, det er lige netop det oppositionen har fået….
Hvad sker der ellers.
Jeg tipper på at Lene Espersen bliver ny udenrigsminister. Jeg tror derimod ikke, at Per Stig Møller fortsætter i regeringen som nogle har spået. Jeg tror det er slut med Den Stive i toppolitik.
Emner: | 12 kommentarer »
22. februar 2010 kl. 14:13
Sagen har fået ret alvorlige konsekvenser for SMS. Så vidt jeg kan se, har hun slettet sin Facebook-profil. Stakkels hende.
22. februar 2010 kl. 14:15
1. Sarkasmen driver ned af væggene.
22. februar 2010 kl. 14:23
Det var faktisk ikke ment sarkastisk. Facebook er (foruden at være en tidsrøver af Guds nåde) et godt værktøj til at dele links og historier og ikke mindst se hvad der rører sig i ens omgangskreds.
Der er måske større katastrofer i denne verden end en manglende Facebook-profil, men det betyder da at hun i fremtiden vil ligge lidt i baghjul hvis der sker et eller interessant, plus der er nogen internetfænomener som hun højst sandsynlig vil gå glip af og som ville kunne være med til at få hendes chef til at fremstå som “oppe på beatet”.
Men hun har stadigvæk sit arbejde og det er da positivt – det er jeg nemlig ret sikker på ikke havde været tilfældet hvis hendes chef havde været Rasmussen I eller II.
22. februar 2010 kl. 15:33
Du glemmer helt at DR’s flagskib Deadline også dedikerede en tredjedel af lørdagens udsendelse til at diskutere emnet. Tre “kommunikationseksperter” indkaldt, og det var helt igennem ligegyldigt og pinagtigt at overvære. Men det var angiveligt en af ugens mest omtalte emner, og derfor på programmet.
22. februar 2010 kl. 17:34
Jeppe Kofoed er i mine øjne sprunget ud som en fuldstændigt ligegyldig blogger, der meget upassende (især med hans historik)prøver at belære andre om moral.
Jeg synes at hr Kofoed skulle samle sine tanker om de udenrigspolitiske emner og der udtrykke S holdninger til verdensudviklingen og globaliseringsudfordringen fra BRIK landende. Hr Kofoeds moralske habitus er fint klarlagt for hele den undrende befolkning der aldrig havde set hans genrejsning i politik efter sidste stunt.
22. februar 2010 kl. 17:43
5.
Nu er ingen politikerebloggene på politiken særligt meget værd at læse.
Jarl, du glemmer at nævne at stort alle partierne er repræsenteret på politikerebloggene
22. februar 2010 kl. 19:28
Selv om Reimar Bo sikkert bærer en del af ansvaret, så må hovedparten vel placeres på det redaktionelle arbejde. Som ofte bærer præg af manglende gennemarbejdning. Det samme gør sig gældende – desværre – for DR2’s nyhedsprogrammer. Det bliver ikke bedre når man i stigende grad tager eks. kommunikations eksperter eller lignende ind; indslaget skal stadigvæk forberedes.
Når TV2 News ofte er bedre skyldes simpelthen at en del af deres journalister ved mere, er mere erfarne.
22. februar 2010 kl. 19:35
[...] Kilde: Jarls Blog [...]
22. februar 2010 kl. 22:13
Jarl,
den ældre distingverede journalist hed Steen Bostrup, ikke Baastrup, det er vist hende den skingre fra SF..
/Martin
22. februar 2010 kl. 22:21
@4
Deadline er ved at gå ned i flammer, deres “revitalisering” har gjort programmet umuligt at følge ogværterne virker rådvilde. Om 2 måneder har de begravet det program i inkompetence og det var så det.
Bortset fra det – én pointe som kom frem i rodet fredag var at det er dårlig timing at eksponere sin statsminister på en, mildest talt, uheldig måde. Man kunne nok forvente at en Kommunikationsrådgiver selv var i stand til at se den komme langt ude i horisonten. Og nej, det er ikke en stor sag og hendes mening om dit og dat rager mig en papand – men hun burde være lidt mere vidende om de politiske vinde og hvad man egentlig kan tillade sig i hendes position/på Facebook.
22. februar 2010 kl. 22:39
Rokaden bliver nødvendig nu hvor DR update fortæller at Søren Gade har trukket sig og at han vil forlade dansk politik fuldstændigt.
Jeg tror vi skal have fat i spekulationerne om Lene Espersen og UM igen.
24. februar 2010 kl. 11:02
@Oprindelig blog
Søs Marie Serup burde finde sig et andet job – længere er den ikke. Ikke så meget fordi hun for anden gang bærer sig ad på en måde, som er en helt igennem unødvendig belastning for hendes chef. Men fordi hun tydeligvis ikke trives i stillingen. Journalisterne er dumme, politikerne er useriøse og vælgerne er utaknemlige. Da det lige præcis er i spændingsfeltet mellem disse tre parter, hun arbejder, bør hun finde et andet job.