Større regeringsrokade tirsdag

Gade og Per Stig ud.

Det bliver en festdag i morgen. For oppositionen.

Tør du komme med nogle bud;
Hvem kommer ind ??
Kulturminister
Forsvarsminister
Økonomiminister

Flot gået Jarl – dit forrige indlæg hvor du annoncerede rokaden var timer foran TV2 og andre medier.

Og så udelukker jeg ikke at du får ret i din vurdering af Gade ´s Helte- og ikonstatus i fremtidens Venstre. Men for mig ligner det en af de største tilståelsessager i dansk politik nogensinde. Den del kommer forhåbenlig med i historiebøgerne og bliver dermed også en del af Gade ´s politiske eftermæle – sådan lidt ved siden af statusen som helt og ikon.

Ja, nu handler det om at være varsom….lad os nu se hvor mange af dine spådomme fra den 19. oktober, hvor “du dannede” en ny regering der holder stik, hvor vi spiser frokost imorgen, onsdag.
jeg skal nok holde læserne opdateret:
Sidste: Kultur-Karina er fyret – er hun ikke i Vancouver?

@ Jarl, er dette ikke Pinds sidste chance nogen sinde for at blive minister? noget nyt på denne front?

Ifølge “the crawl” på TV2 News:

Helge Sander er ude. Ulla Tørnæs ude. Karen Ellemann ny miljøminister, Per Stig ny kulturminister. Lene Espersen overtager udenrigsministerposten. Skatteminister Kristian Jensen bliver ny gruppeformand. Brian Mikkelsen overtager Lene Espersens portefølje.

@8 og 9: Ifølge TV2 News bliver Søren Pind udviklingsminister.

well, well!

Det kan blive interessant.

Tja, der kan siges en del positivt om Gade som person, men han har frivilligt gjort sig selv til del af et team som har gjort fordrejelser og spin til sit vigtigste politiske redskab, så han ligger præcis som han har redt. Sandsynligvis netop fordi han er mindre skruppelløs end de af sine kollegaer, som er sluppet fra endnu værre svinestreger ved simpelthen at være mere skruppelløse (hej Claus Hjort).

Gitte Lillelund Bech bliver ny forsvarsminister. Spændende bud – hun har altid stået for mig som en dygtig politiker – spændende hvad en kvinde kan gøre på den post – der bliver lidt at se til.

Var det ikke det jeg sagde ved en tidligere lejlighed…en kvindelig forsvarsminister til at signalere en ny start! 🙂

@ 13 udviklingsministeriet er en ualmindelig interessant og undervuderet post; fattigdom, HIV/aids, malaria, korruption og udvikling er kæmpe områder, som pressen bare ikke skriver om. Budgettet ligger på 0.8 pct af BNP eller ca. halvdelen af forsvarsbudgettet. God vind,Pind.

@Munck; Lykke Friis som europaminister; for godt til at være sandt…..

@Sømod

Du har nok ret. Danmark har heller ikke de store traditioner på området.

Jeg kan se på netaviserne, at man gætter på at Malou Aamund bliver ny videnskabsminister. Hun virker som et utroligt stærkt kort.

Kristian Jensen store problem er velsagtens at han ikke just er folkelig.

Han fulgte jo nærmest med, da Løkke overtog butikken og er således en arv fra Fogh, regelret og stiv i masken. Og så formåede han jo heller ikke at sælge skattelettelserne til vælgerne…

De Sydeuropøriske UM’er bliver galde for Lene E. Noget at kigge på.

Hver gang Lene E. har lagt en lort i et ministerium så skrider hun! Så kommer Brian ind og gør rent.

Hvis det er rigtigt at Hans Christian Schmidt bliver ny transportminister, må Lars Barfoed vel være i betragtning til at blive erhvervsminister.

Bendtsen og Espersen druknede i arbejdet i Økonomi- og Erhvervsministeriet, så mon ikke de splitter det op og giver Barfoed erhvervet, mens Brian M får Økonomien.

@ 23

“Information bliver rødglødende over denne udnævnelse '“ det skal nok blive sjovt!!”

Haha, ja det tror jeg du har ret i. Jeg vil i hvert fald købe avisen de næste par dage.

Denne rokade er noget mere omfattende end jeg har forestillet mig. Synes det er ret mange der enten skifter post eller stopper. Per Stig og Helge Sander er ikke overraskende. Men hvorfor har vi ikke hørt noget til Berthel? Skal han virkelig have lov at fortsætte til det kommende valg?

Sundhedsministeren UUUD! Jakob Axel UUUD!

Hvad så med undervisningsministeriet, justits-ditto, videnskabs- og forskning ditto?

Løkke får løst problemet med en K-leder, der forlanger reformer, afskaffelsen af efterlønnen, etc. Lene Espersen skal i gang med at læse lektier og stige ind og ud af flyvere. Eller vil hun følge “her master’s voice” og tage barnets første sygedag, når hun skal møde Hillary Clinton?

[Først: Jeg læser regelmæssigt med her, og skriver af og til en sjælden kommentar – og navn og mail står derfor klar, når jeg skriver en kommentar. Det gav anledning til en vis forvirring forleden, da jeg dermed blandede mig i en tråd med samme navn som en debattør, der allerede var i tråden (et ledte endog til en beskyldning – med smil på læben, formoder jeg – om, at jeg/den anden Mikkel skulle være Christoffer Guldbrandsen!) Jeg fik vist aldrig beklaget miseren – hermed gjort.]

Det er muligvis ikke dagens mest markante nyhed, men set i et længere perspektiv, er det interessant, at Henrik Høegh er blevet fødevareminister. Så er der i den grad givet noget til landbrugs-Venstre.

Søren Pind er ligeledes en interessant udnævnelse, ikke så meget fordi Pind som sådan er interessant (det synes andre givet), men fordi han umiddelbart virker så forkert på den post i forhold til traditionelle billeder. Som Qvortrup sagde om forsvarsministerposten på TV2 News i går aftes, Gitte Lillelund Bech holder med Demokraterne og Søren Pind holder med Republikanerne…

De seneste måneder in mente er det også interessant, at LLR finder anledning til at placere en mand Pinds holdninger til både klima og FN på netop den post. Er det nu, der skal gives svar på tiltale til alle dem, der ‘har gjort ham ondt’ i den seneste tid?

Endeligt, er jeg den eneste, der er overrasket over, at Rønn-Hornbech forstås at fortsætte? Eller er den ministerpost ganske enkelt så forfærdelig, at det vurderes, at ingen andre vil være interesserede/gøre et bedre job?

Barfoed i justitsministeriet bliver interesaant med hans forhistorie for det er område med stor fokus fra DF.

Henrik Høgh skal vel også ses som at sliderne skal belønnes engang imellem men det er nok rigtigt at Axelborg næppe er kede af den udnævnelse.

Overall nok en styrkelse af regeringen med opgraderingen på sundhed og social hvor man var skidt besat og med en konservativ leder der bedre kan markere sig og få noget friskhed.
Men en ny Connie Hedegaard kunne man tilsyneladende ikke finde til de socialkonservative som dog vil finde trøst i PSM som kulturminister.

Det kunne være interesaant at få Jarls vurdering af stemningen i folketingsgrupperne.

Mon ikke Pinds udnævnelse skaber noget splid og Jacob Axel kan vel også tænkes at skabe en del ballade som han gjorde inden han blev minister.

Hvem hos Venstre står klar til tage over efter Løkke, såfremt han skulle få en tagsten i hovedet ??

Tidligere bud herinde har lydt på Søren Gade og Kristian Jensen. Men den ene er helt væk, og den anden er netop degraderet.

Jeg kan godt se, at Kristian Jensens skifte kan udlægges som en degradering–og jeg ved vitterligt hverken fra eller til, om den er ment som sådan (omend jeg har svært ved at tage alskens kommentatores udsagn om “personlig kemi” alvorligt).

MEN jeg mener, at det er meget forhastet at klassificere udskiftningen som en degradering–og det afspejles, pudsigt nok, bedst af, at så mange fra oppositionen (Lykketoft, Vestager, Søvndal) straks har fokuseret på at fremstille den som sådan.

For det første forstår jeg godt, hvis KJ ville væk fra skatteministeriet: Han har siddet der en pæn årrække nu, og “takket” være skattereformen, bliver der næppe lavet noget interessant på skatteområdet af den siddende regering i resten af dens levetid, og ihvertfald næppe før om 8-9 år. Omvendt vil skattereformens negative sider begynder at kicke ind om et par år, ligesom der altid vil kunne være irriterende sager, der dukker op på denne ikke just stemme-magnet af en post for en relativt ideologisk liberal. Så jeg forstår sådan set godt, hvis KJ ville væk.

Og gruppeformand? Det virker som om størstedelen af kommentator-kleresiet har en ualmindelig kort hukommelse–og f.eks. ikke kan huske, at den meget populære og velfungerende forsvarsminister Hans Engell frivilligt lod sig degradere til gruppeformand og formand for Miljøudvalget (!). Ingen var dengang i tvivl om, hvad meningen med det var, nemlig at give Engell chancen til at oparbejde parlamentarisk ledelseserfaring, konsolidere sig i gruppen og dermed “groome” sig selv til at efterfølge Schlüter. Nuvel, der er ikke ministerbil og hvad ved jeg, men det har aldrig slået mig, at KJ var specielt fascineret af de ydre magtsymboler.

Og …

1) bliver formandsposten ledig indenfor det næste år eller to, vil KJ stå stærkt placeret som partiets næstformand og gruppeformand, men
2) fortsætter regeringen og bliver der en større rokade på et senere tidspunkt (f.eks. når Hjort pensioneres), vil KJ uden tvivl kunne forlange en ganske god ministerpost.

Jeg har ikke nogen aktier i dette spil, men for mig at se, er det slet ikke tovligt for KJ.

@43: Ganske enig.

@37:
Hvem har aflivet hvem? Var det Guldbrandsen/DR som begik den strafbare handling at lække oplysningen om Jægernes udsendelse? Eller var det '¦?
Der er en del debattører på denne blog, som vist har svært ved at skelne mellem årsag og virkning.

@ PKK

Jeg ser KJ’s tiltræden som gruppeformand som en opgradering af Venstres valgberedskab. Han vil kunne gå ud og markere sig mere ideologisk fra den position, og dermed bane vejen for mere klare og fremadrettede udspil fra Venstres gruppe op mod valget. Og som næstformand skal KJ også klare de indre linier i partiet, noget der bliver bedre tid til nu.

Jeg har meget svært ved at se hvem der skulle true KJ internt på næstformandsposten.

Men det kan medierne selvfølgelig altid spinde en ende over…

Det var pudsigt at se Lene Espersen på TV2. hun vil tilsyneladende fortsætte sin vi-er-i-regering-og-opposition-samtidig-strategi i forhold til venstre og krigen med DF fra udenrigsministerposten. Hørte vi hende sige, at DK skal være mere helhjertet med i EU fremover?

Betyder det så, at Metock bare er a-OK og at forbeholdene endelig skal væk?

@47 (“I hvert fald er det et faktum, at hans to forgængere, Svend Erik Hovmand og Hans Christian Schmidt, begge blev gruppeformænd i forbindelse med personlige degraderinger.”)

Men er den ikke-trivielle forskel ikke, at ingen af disse af nogen rimeligt kunne forventes at have deres bedste år foran sig? Og er der nogen (anden) grund til at tro, at Kristian Jensen ikke skulle have det? Eller sagt på en anden måde: For de førnævnte kunne gruppeformandsposten aldrig ses som en forfremmelse/investering i fremtiden–og det kan den for KJ (ligesom for Engell). Jeg synes som sagt, at eksemplet med Hans Engell er ganske illustrativt–og dét var der _ingen_, der udlagde som en degradering (omend der blev grinet meget af hans nyfundne [og snarligt glemte] interesse for miljøpolitik …)

“Med Løkkes dårlige forhold til Kristian Jensen in mente, kunne man godt vælge at se dispositionen som et vink med en vognstang om, at statsministeren ser Troels Lund Poulsen som den næsthøjst placerede i Venstres arvefølge”

Huh? Hvor kom dén fra? Hvis regeringen faldt om f.eks. et halvt år, ville gruppeformanden med ekstremt stor sandsynlighed være partiets næstformand, Kristian Jensen. Hvad ville Troels Lund Poulsen mon være?

@48/51: Ganske enig.

Der kan næppe være megen tvivl om, at KJ taler sandt, når han mellem linierne siger ( »Jeg ville ikke være trådt af i dag, hvis jeg hellere ville være fortsat som minister «,), at hvis han ville have været fortsat som minister (et eller andet sted), så havde han gjort det. Ingen statsminister ved sine fulde fem vil træde på sin officielt designerede kronprins, degradere vedkommende og bagefter give ham ansvaret for den daglige drift af ens folketingsgruppe.

@47: “Ingen træner ved sine fulde fem sætter sine bedste spillere af holdet.”

Er det ikke muligt, at træneren (Løkke) ser gruppeformandsposten i dennes eget parti som en mindst lige så stor del af holdet som f.eks. en transportminister, eller måske endog en skatteminister?

Jeg vil f.eks. godt vædde på, at Kristian Jensen, medmindre denne går i frivilligt flyverskjul, vil få flere optrædender i medierne over de næste 12 måneder end Hans Christian Schmidt, Henrik Høegh, Karen Ellemann og Inger Støjberg. Og jeg er endda ikke langt fra at tilsætte et “til sammen”.

Jeg anerkender blankt, at Peter Kurrild-Klitgaard m.fl. har langt mere viden om politiske magtforhold end jeg som amatørblogger og politisk iagttager, men under alle omstændigheder bliver det spændende at følge Kristian Jensen i de kommende måneder.

Jeg tror, som mange andre, også at udnævnelsen af KJ til gruppeformand skal ses som andet end en degradering.
Venstre har haft en del problemer med uro i gruppen, og disse problemer bliver altid større hvis flere MF’ere ser ud til at miste deres mandat ved et kommende valg.
Hvis regeringen skal have arbejdsro skal der være ro i grupperne, for at få ro i gruppen skal der bruges en stærk gruppeformand, ikke en der sidder på en retrætepost.

Derudover vil KJ også få massere af tid til at holde styr på baglandet og udvikle politik.
Udover at sikre den interne ro og arbejde lidt med fornyelse, så vil det også give KJ meget stærke bånd internt.

Uanset hvornår Løkke evt. skulle ryge i nærmeste fremtid vil KJ stå som mangeårig minister og den MF’er der har de bedste bånd i gruppen og til baglandet – og som næstformand.

Om noget er det her da med til at styrke KJ’s interne position, der er kun 2 ærgelige detaljer for ham, dels at han mister pladsen i koordinationsudvalget, dels at han også i offentligheden skal have solgt sin nye plads som en sejr.

vh
Flemming K

@ 59

“En politisk ordfører og en statsminister skal være på bølgelængde”

Med risiko for at gentage det åbenlyse – det skal en statsminister og en gruppeformand også!

Den omtalte platform kan KJ sagtens få som gruppeformand. Den politiske ordfører er den som tager alle de verbale kampe – men ikke nødvendigvis den der støber kuglerne.

Diskussionen kan forsætte – som jeg skrev i mit første indlæg om KJ, så er det en smagssag om det betragtes som en degradering eller ej. Det afgørende for V vil være om KJ selv opfatter det som en degradering eller ej.

Det tror jeg ikke han gør. Tager jeg fejl og opfatter KJ det som en degradering, der er sket mod hans vilje, så vil det givetvis kunne ses under den kommende valgkamp…

Spændende rokade, sikke en stor en.

Omkring Kristian Jensen var det lidt svært. Jeg snakkede med en der ønskede ham som finansminister. Det kan jeg godt se, og Claus Hjort har måske haft sin tid. Men hvis regeringen overlever et valg skal man tænke på at Løkke stadig er ret ny, og hvis KJ bliver finansminister skal han enten være det længe, eller også vil alle rokader med ham være en degradering. Og det er en plads der slider.

Bertel Haarder er jeg rigtig glad for skifter. Jakob Axel var ingen stærk sundhedsminister, og der er brug for nogen til at svare Bent Hansen igen.

Tror Lars Barfoed er bleven den konservative 2’er. Brian Mikkelsen var famlende som justitsminister og Barfoed virker mere driftsikker. Formentlig lidt for “business man” agtig til at blive partileder, men der er brug for en stærk 2’er når Lene Espersen rejser meget.

Vi har herinde snakket om at de konservative talenter i folketingsgruppen ikke lige var så tydelige, så der er hentet to udefra. Spændende hvor godt de vil klare den.

Karen Ellemann i et andet ministerie inden et år – det ser hårdt ud for hende. Og så håber jeg studie organisationerne giver Tina Nedergaard en chance, de så ud til at hade Bertel Haarder for et godt ord.

Søren Pind som chef for negerpengene havde jeg ikke lige set komme. Troede godt på ham som minister, men havde ikke lige gættet på den post. Håber han bliver en mand der sætter krav.

Per Stig Møller, så får kulturen en stærk mand. Dog fik jeg ondt af ham da det første jeg hørte var at Pernille Frahm roste ham. Når man får ros af en SF’er der har delt seng med Søvndal har man slet ikke brug for fjender!

Hvor stor en fremtid er der så for de fyrede ministre? Tænker at en Jakob Axel og Ulla Tørnæs godt kan få nogle gode ordførerskaber. Mens en Carina Christensen nok skal lade være med at genopstille.

Kedeligt med Søren Gade, jeg håber stadig den fatale lydfil kommer frem, for Guldbrandsen virker ikke specielt troværdig efter min smag.

Man kan vel hævde, at udenrigs-relationerne måske ikke står øverst på Løkkes agenda. Det er nogle tunge “drenge” der er væk: Anders Fogh, Per Stig og Søren Gade.

@61. Jeg er ikke ekspert på dansk politik (paging Peter Kurrild-Klitgaard) og endnu mindre på den interne organisering i Venstre (paging Jarl Cordua!), så tag mine kommentarer med et gram salt.

Men når det er sagt, så giver det mening – for mig – at placere Kristian Jensen i netop dén position, hvis tanken er at vinde politisk terræn/næste valg gennem et fokus på tung og teknisk økonomisk politik. Sådan som det rygtes med den såkaldte konvergensplan f.eks. Jeg ved godt, Peter Christensen har en skatte- og finanspolitisk fortid, men KJ har i mine øjne langt mere pondus som den tørre, vidende og altid velforberedte ‘tekniker’ end PC, hvis styrker snarere er engagement og værdipolitik.

Eller sagt på en anden måde, KJ skal prædike ‘ansvarlighed’ og ‘nødvendighed’ (og jeg stemmer til venstre for midten, men forventer stadigt, at han vil tørre oppositionen gang på gang på gang i sådanne debatter), mens PC kommer til at tegne de mere værdipolitiske linjer (justits, integration, men sådan set også skat) og også tage slagsmålene i alle de mindre heldige sager.

@69 Ah, nu ikke så beskeden! Din sarkasme er lige på kornet overfor journalister og leder-skribenter:)

Skriv mere, også på Punditokraterne, om indenrigspolitik. Vi mangler begavede kommentatorer i stedet for sladder-journalister, der – uden påviselig grund – forfremmer sig selv til columnister og politiske analytikere.

I forbindelse med spørgsmålet om Kristian Jensens overtagelse af gruppeformandsposten er det værd at tilføje, at Svend Erik Houmand og Hans Christian Skidt blev gruppeformænd under Anders Fogh. A.F. havde fuld kontrol over sin gruppe og kunne derfor let leve med svage formænd. Denne kontrol har Lars Løkke ikke. Han har derfor brug
for en stærk formand såsom Kristian Jensen.

Venstres folketingsgruppe har i mange år været et uroligt sted. Hvis man ville have noget lækket, så skulle man bare orientere folketingsgruppen i fortrolighed 🙂

En blanding af oversete, nye håbefulde, intrigemagere og talenter – nok som i andre partier, men ofte med et mere individorienteret (læs: selvcentreret) aspekt i god liberal ånd. Fogh kunne styre det, for alle vidste de skyldte ham for indflydelsen, magten og æren. Den pondus har Løkke ikke haft, og i der har været en tendens til at flere og flere har tænkt mere på dagen efter næste valg end på næste valg, og det er gift for et regeringsparti i modvind. Derfor har Løkke været nødt til at stramme grebet, og at sætte Kristian Jensen til det er lidt af en genistreg. Så får Løkke både styr på gruppen og på Kristian Jensen, der ikke altid er blevet set som den mest loyale, men som nu er pisket til at vise sit værd.

Peter Kurrild-Klitgaard, du nævner eksemplet med Hans Engell for at illustrere, at det under visse omstændigheder – som i det konkrete tilfælde med Kristian Jensen – ikke nødvendigvis er en degradering for en fremtrædende minister at blive gruppeformand.
Ikke desto mindre mener selvsamme Engell faktisk, at der er tale om en svækkelse af den hidtidige skatteminister. Her er et citat fra onsdagsudgaven af Ekstra-Bladet: (…)”Til gengæld har han kørt rivalen Kristian Jensen ud på sidesporet – Jensen bliver næppe folkekær som gruppeformand, og han er uden for regeringens centrale drøftelser.”