Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Truede Schmidt sig til en ministerpost?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 24, 2010

Comments icon

47 kommentarer

På Christiansborg løber der et helt fantastisk rygte. Ahr. Det er lidt mere en det. Da regeringsrokaden i går blev åbenbaret for den danske befolkning, så faldt det en del i øjnene, hvad Lars Løkke Rasmussen dog ville med Venstres Hans Chr. Schmidt på transportministerposten.

Sagen er, at Hans Chr. Schmidt nægtede at flytte sig væk fra gruppeformandsposten, som Løkke havde tiltænkt Kristian Jensen.

Mandag aften ringede Løkke til Schmidt, som sad i gruppeformandskontoret. Da Schmidt hørte chefens besked truede han statsministeren med at mobilisere alle sine støtter i gruppen i et kampvalg om gruppeformandsposten. Den iltre sønderjyde var så rasende over meddelelsen og råbte så højlydt i telefonen, at det kunne høres langt ude på gangen og forkontoret, hvor partifunktionærerne sidder. Løkke havde dermed ikke andet valg end '“ i sidste øjeblik '“ at tilbyde Schmidt transportministerposten.

Den tidligere gruppeformand regerede '“ med god hjælp af den oversete 'mellemgeneration' af V-politikere, der er blevet forbigået som ministre – som en konge. Det er slut nu.

Schmidt blev valgt til gruppeformand i Anders Fogh Rasmussens regeringstid, og var dermed aldrig Løkkes opfindelse. Som flere aviser skriver, så har Schmidt brugt gruppeformandsposten som sin helt egen magtbase, hvor han har forfulgt egne politiske kæpheste '“ til glæde for især landbruget '“ og i øvrigt aldrig har forspildt en lejlighed til at ydmyge politikere valgt i samme storkreds, hvor han selv er opstillet. Det er især gået ud over Ellen Trane Nørby, der næppe begræder at Schmidt er væk. Dermed fik Schmidt forpurret at Søren Pind '“ som Løkke havde ønsket det '“ blev udnævnt til retsordfører ved siden af sit udenrigsordførerskab, hvilket havde strippet Kim Andersen for sin retsordførerpost.

Som flere aviser skriver i dag, så er det Kristian Jensens opgave at få sat skik på folketingsgruppen og få det til at arbejde som kollektiv. Et par stykker vil sikkert lave vrøvl. For eksempel Jacob Jensen. Da han imidlertid hører til Jensens proselytter er det den nye gruppeformands opgave at få kaldt erhvervsordføreren til orden, hvis han skulle blive for sur. Det hjælper sikkert på humøret, hvis Jacob Jensen bliver ny finansordfører.

Læs i øvrigt Politikens glimrende historie i dag om de nye tider i Venstres folketingsgruppe. Det er rart at se, at avisens stærke politiske redaktion har styr på, hvad der sker politisk set. Det kan nemlig ikke altid ses i de analyser, der kommer fra det bladhus.

Politiken skriver i øvrigt, at statsministerens hidtidige spindoktor '“ der også er kendt fra Facebook -Søs Marie Serup ifølge rygter skal være ny boss for Venstres nye supersekretariat. Hvis det er rigtigt, så er det endnu et signal om, at Løkke tager opgaven om at blive genvalgt alvorligt. Serup er veteran i valgkampe, så det skal nok blive godt. Men hvem bliver så Løkkes nye spindoktor? De spekulationer begynder sikkert snart at løbe.

Et andet fantastisk rygte, som også kører på Borgen, er lidt mere spøjst. Tine Nedergaard er blevet undervisningsminister. Men det er sket på et teknisk afbud! Løkke skulle have haft en helt anden i tankerne, som han imidlertid ikke kunne få fat på telefonisk! De fleste gæt går på, at han forgæves forsøgte at komme i kontakt med den tidligere Ã…rhus-borgmester Louise Gade.

Nu spiller regeringen ud med ny politik. Det blive spændende at se, hvad det indeholder.

Læs også Kristian Madsens opgørelse over rokadens vindere og tabere. Kostelig læsning.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    47 Comments

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    sagde den 24. februar 2010 kl. 11:53:

    “Et andet fantastisk rygte, som også kører på Borgen er lidt mere spøjst. Tine Nedergaard er blevet undervisningsminister. Men det er sket på et teknisk afbud! Løkke skulle have en helt anden i tankerne, som han imidlertid ikke kunne få fat på telefonisk! De fleste gæt går på den tidligere Ã…rhus-borgmester Louise Gade.”

    Det er simpelthen fantastisk, hvis det er sandt. Virkeligt morsomt. Især når det (og udnævnelsen af Schmidt) sammenholdes med al ordgassen om at “stille det stærkeste hold”.

    Hvis rygtet er sandt, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der sker i en sådan situation: Lægger statsministeren (eller dennes sekretær) en besked om, at han gerne vil ringes op? Eller lægges røret bare på uden besked, sådan lidt “stalker”-agtigt? Sender han en SMS?

    Jeg spørger bare, fordi min mobiltelefon var slukket forleden aften, og jeg vil gerne vide, hvad jeg evt. er gået glip af …

  2. cb

    sagde den 24. februar 2010 kl. 12:09:

    @ PKK
    hehehe…

  3. Valdemar

    sagde den 24. februar 2010 kl. 12:17:

    Udover loyalitet, almindelig hæderlighed og andre begreber som Hans Chr. Schmidt kun forstår rent teoretisk, hvad forhindrer Kristian Jensen i at gøre det samme?

    Det her minder mig iøvrigt om en eller anden engelsk dramaserie

  4. Ole

    sagde den 24. februar 2010 kl. 12:21:

    Hvis man ikke er on-line 27/7 bliver man ikke minister, deter kun departemnetschefer der holder fri.

    Jeg synes rokaden viser at Løkke foretrækker tænkere og folk med synspunkter frem for mere administrative typer især hitter Pind, Nedergaard og Lillelund Bech.

    Jeg er sikker på at Louise Gade også kunne have tilført regeringen mange gode erfaringer og støtter fra knald røde Ã…rhus.

    Hans Chr. Schmidt en en ronkador på linie med Hjorth Frederiksen og kalr personer der vil gavne regeringen ved at følge Gades eksempel.

    Det ser ud som et fornuftigt udspil med regeringsgrundlaget – lidt tamt at man ikke går hurtigere til reformer og at man ikke går mere målrettet mod at bedre virksomhedernes vilkår f.eks. ved at halvere selskabsskatten.

  5. Morten Øyen Jensen

    sagde den 24. februar 2010 kl. 12:30:

    Man får et opkald fra statsministeriet, som spørger om statsministeren kan træffe en på dette nummer på et angivet tidspunkt..

  6. Henrik Rasch

    sagde den 24. februar 2010 kl. 12:58:

    To spørgsmål:

    Hvem skulle have været transportminister i stedet for den talende grusbunke?

    Hvorfor er det så skidt for Kristian Jensen at blive gruppeformand?

    Der er så vidt jeg kan se et Kinderæg af fordele ved hans nye rolle – både for Jensen personligt såvel som for Løkke.

    Han kan gøre god fyldest i en mere frigjort rolle i det næste halvandet års forventelige hundeslagsmål med oppositionen?

    Samtidig være whip internt i folketingsgruppen, hvor der er rigeligt med frustrerede unge løver?

    Stå som et stærkt alternativ til Løkke, hvis og når regeringsmagten forsvinder?

  7. Henrik

    sagde den 24. februar 2010 kl. 13:55:

    “Løkke skulle have haft en helt anden i tankerne, som han imidlertid ikke kunne få fat på telefonisk!”

    Arh hva ´, Jarl?! Der må du altså lige komme igen. Det er ganske enkelt for useriøst en påstand, der tyder på, at du har ladet dig rive med af stemningen. Hvis du var lidt seriøs, havde du skrevet mere detaljeret om, hvor meget hold der er i sådan en påstand, fremfor bare at slynge det ud.

    Det er simpelthen en gang makværk at løbe med tomme rygter af den dimension…

  8. Jarl Cordua

    sagde den 24. februar 2010 kl. 13:59:

    6. Tjah. Det er så dit synspunkt. Det er nu ind imellem stilen her og har været det længe. Vend dig til den eller læs noget andet 🙂

  9. Henning Frandsen

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:02:

    Tillad mig at svare på Jarls vegne:

    Hvis du ikke kan lidt disse ytringer som der har lydt på denne blog igennem flere år, står det dig frit for at finde andre blogs at bruge din tid på:-)

  10. Henning Frandsen

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:02:

    Haha, ok du kom mig alligevel i forkøbet Jarl. Touché

  11. Jarl Cordua

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:06:

    9. Det er altså besynderligt, at der stadigvæk er nogle som mener, at man ikke skal fremkomme her på bloggen med sladderen, som journalister har adgang til.

    Altså politisk sladder OVER bæltestedet, så ingen er i tvivl.

  12. Superman

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:16:

    Sjove historier. Og skræmmende hvis der er hold i dem.

    Er det virkeligt sådan rekrutteringen af ministre foregår ??

    I JP kan man læse om hende “toplederen” fra Danfoss’s lille temapark. Hun blev ringet op, og havde så ca. en halv time til at beslutte sig. Hvad nu hvis hun havde sagt nej tak. Havde man så ringet til næste på listen kl.23.45, og derefter den næste.
    Det må da også gøre arbejdet med at lægge den kabale – som kommentatorer har gættet løs på i et års tid nu – ganske svært, hvis afgørende kort først kontaktes i sidste øjeblik for at høre om det overhovedet har nogen interesse.

  13. Henning Frandsen

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:16:

    10. Det er jo bl. andet derfor folk læser denne blog. For at få det ekstra krydderi som man ikke får andre steder. Så det er fint, Jarl. Bliv endeligt ved…

  14. ML

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:31:

    Hehe. Det er jo skægt! Men også tragisk. For Louise Gade tror jeg, kunne have blevet/blive en glimrende minister.

    Og vi er jo nogle, der har luftet hendes navn her før. ;).

  15. Theo

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:38:

    @Jarl

    Kunne du ikke give et tænkt eksempel på, hvad der ville være sladder under bæltestedet – bare for at få et fingerpeg om hvor din grænse ligger.

  16. Jarl Cordua

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:43:

    15. Det er såmænd udmærket at få slået det fast:

    Jeg skriver ikke om sladder, der vedr. sex, druk eller påståede kriminelle gerninger. Medmindre det i det sidste tilfælde selvfølgelig er erkendte forhold fx. en politiker der står frem med en spritdom og deslige.

  17. ML

    sagde den 24. februar 2010 kl. 14:59:

    Jeg er nået frem til, at det er mere tragisk end skægt.

  18. Michael Poulsen

    sagde den 24. februar 2010 kl. 15:09:

    Godt med lidt insiderviden om Schmidts udnævnelse som var meget underlig.

    Det er den slags der gør bloggen værd at læse.

    Siger det ikke lidt om Løkkes lederevner at hvis nogen puster sig op og lover ballade laver han om på sin plan som vel var at gøre Jacob Jensen til transportminister og sende Schmidt til forglemmelse i gruppen (eller var det ) ?

    Hvor meget skade kunne Schmidt og hans følge da lave og hvem er det der skulle være hans støtter ?
    Det vil kræve at man absolut er i sit karrieres efterår hvis man vil sætte sig op imod ledelsen på den måde ?

    Schall Holberg, Nonbo, Thoning er de navne jeg umiddelbart kan komme på der vil være med på den galej.

  19. Mikkel Munck

    sagde den 24. februar 2010 kl. 15:27:

    18.

    Hold dine venner tæt, men dine fjender endnu tættere…

  20. Jensen

    sagde den 24. februar 2010 kl. 15:42:

    Hvor ville man gerne have set Malou Aamund, Ellen Thrane og Jacob Jensen i stedet for Hans Chr. Schmidt, Henning Høegh, Tina Nedergaard etc.
    Et taberhold der også kommer til at tabe næste valg. Det finder Løkke også ud af. For sent.

  21. Henrik Rasch

    sagde den 24. februar 2010 kl. 15:57:

    Heps Jarl.
    Enten er mine spørgsmål (indlæg 6) så latterlige, at du ikke gider svare – eller så geniale, at du stadig er lammet af min afgrundsdybe visdom (eller hvad det nu hedder?)

    Which is it? 😉

  22. L. Rasmussen

    sagde den 24. februar 2010 kl. 18:00:

    20
    Hvorfor Malou Aamund? Fordi hun ser godt ud? Fordi hun sprang til V på et godt tidspunkt? Fordi hun ikke er erfaringsramt hverken i politik eller med ministerhverv? Eller hvad?

  23. Jarl Cordua

    sagde den 24. februar 2010 kl. 18:13:

    21. Undskyld. Har haft travlt.

    Spm.1 Aner det ikke

    Spm 2. Det synes jeg heller ikke er så skidt. Kristian Jensen bliver formentlig finansminister, hvis regeringen vinder valget. Ligesom Peter Christensen også bliver minister, hvis man slår Thorning og co.

    Jensen får en anden rolle. Pengene er de samme i kraft af lidt gode “ben”. Til gengæld skal han ikke med til dronningens fester. Der er heller ingen ministerbil. Men at der er tale om en magtfuld position. Det mener jeg ikke at der er tvivl om.

    At tale om en forfremmelse er overdrevet. Men en degradering? Teknisk ja,. Politisk nej.

  24. Mr. Incredible

    sagde den 24. februar 2010 kl. 18:31:

    En tilføjelse til analysen af HC Schmidt.

    Sammenlign Henrik Høegh og Eva Kjer Hansen:
    – hvem af de to fremstår mest som utilsløret interesserepræsentant for landbruget?
    – hvem af de to fremstår mindst som en fornyelse af Venstre?
    – hvem af de to taler færrest fremmedsprog?

    Underlig udskiftning, hvis man endelig skulle skifte ud på fødevareministerposten.

    Kunne det tænkes at Henrik Høegh også skulle købes til tavshed?

  25. Bulder

    sagde den 25. februar 2010 kl. 00:11:

    Nu har Per Stig Møller krukket rundt i pressen i to døgn og underholdt om alle hans påståede valgmuligheder … han havde fået et los et vis et sted og ned på bageste række i salen med ham, hvis jeg havde været hans chef … og en er spændt på, hvornår ham og Pia K. ryger i totterne på hinanden første gang

  26. Torbjørn Næs Bertelsen

    sagde den 25. februar 2010 kl. 00:39:

    @ Jarl

    “…og i øvrigt aldrig har forspildt en lejlighed til at ydmyge politikere valgt i samme storkreds, hvor han (Hans Christian Schmidt) selv er opstillet. Det er især gået ud over Ellen Trane Nørby, der næppe begræder at Schmidt er væk.”

    Det kan meget vel være. Dog kan jeg ikke rigtig huske episoder, hvor Trane er blevet ydmyget af Schmidt.

    – Kan du genopfriske min hukommelse.

  27. Jarl Cordua

    sagde den 25. februar 2010 kl. 01:01:

    26. Hej Thorbjørn,

    Ja det kan jeg godt. Det har jeg i øvrigt skrevet tidligere om her på bloggen. Det har andre medier vist også. (Det står fx lidt mellem linjerne i Politikens artikel onsdag om V-gruppen.

    Alle der har kendskab til møderne i Venstres folketingsgruppe ved præcis, hvad det er, som jeg efter fattig evne her har beskrevet. 🙂

  28. Erik Willumsgaard

    sagde den 25. februar 2010 kl. 10:20:

    Politik er blevet sammenlignet med pølser: Man skal helst ikke se, hvordan det bliver lavet!

    Men når nu Løkke endelig skulle give HSC et plaster på såret, kunne han jo prioritere det misrøgtede transportområde, i stedet for (som det så ofte er sket gennem årtier: at bruge det som parkeringsplads for utilpassede medlemmer af en FT-gruppe) og sat en virkelig kompetent person ind på posten. Og så kunne han have genoprettet fiskeri- eller familieministerposten til HSC!

  29. Jarl Cordua

    sagde den 25. februar 2010 kl. 11:04:

    28. Lidt bonusinfo:

    Citatet vedr. politik og pølser er af Bismarck:

    “Es gibt zwei Sachen da sollte man besser nicht wissen wie es gemacht wird – Wurst und Politik”.

    http://en.wikipedia.org/wiki?title=Talk:Otto_von_Bismarck

    19. Mikkel:

    “Keep your friends close and your enemies closer” tilskrives

    Den kinesiske general og millitære strateg: Sun-tzu, The Art of War, 722-481 BCE or 403-221 BCE

  30. Mikkel Munck

    sagde den 25. februar 2010 kl. 12:52:

    Takker høfligst for korrekt kildeangivelse og bonusinformation. 🙂

  31. Mikkel Munck

    sagde den 25. februar 2010 kl. 13:03:

    Tillad mig forøvrigt en pudsig observation.

    Nu er der jo så meget tale om kvindelige topchefer og vi har netop fået 10 kvindelige ministre, hvilket vel er en ny rekord.

    Men der er tilsyneladende meget få kvindelige blogs om politik. Og der er så sandelig også langt mellem de kvindelige indlæg her på siden. Jeg har faktisk ikke set ét eneste indlæg fra kvinder endnu (selvom de selvfølgelig kan gemme sig bag diverse alias, såsom Superman og Pilen).

    Meget mærkeligt…

    P.S. Og en lille undskyldning til Superman og Pilen for at bruge deres alias i denne sammenhæng.

  32. pilen

    sagde den 25. februar 2010 kl. 13:09:

    Enig med Jarl. Kristian Jensens position er klart styrket politisk. Det er en winwin 1. Venstre har brug for ham frem til valget. Her kan han gøre gavn, løser han opgaven sparkes han helt op. 2. Hvis V taber står Jensen med et fantastisk afsæt som gruppeformand.

  33. Anne Grethe Olsen

    sagde den 25. februar 2010 kl. 13:23:

    @31.
    Følger med stor fornøjelse med i blogosfæren, det er jo her man får nogle af de gode analyser – hvilket efterhånden er meget sjældent i aviserne, og helt fraværende i TV.
    Og Jarl Cordua er ganske fornøjelig at læse. Desværre har jeg ikke nogen insiderviden, så det er begrænset hvad der kan bidrages med – det skulle jo gerne være noget relevant.

  34. Jensen

    sagde den 25. februar 2010 kl. 14:02:

    # 22 Bedre kvalificeret.

    Hvis det er sandt med Hans Chr. Schmidt, er det forstemmende at vi har en statsminister hvor man kan skrige og råbe og true sig til en ministerpost.
    Den var nok ikke gået med Fogh…

  35. Nina

    sagde den 25. februar 2010 kl. 14:25:

    31: Jeg er kvinde, stærkt interesseret i politik og kender mange ligesindede kvinder. Har imidlertid endnu aldrig taget mig tid til at skrive selv – og har (måske typisk kvindeligt) ikke tænkt over, at mine beskedne observationer nødvendigvis skulle være interessante for andre end mig selv…….

  36. Jarl Cordua

    sagde den 25. februar 2010 kl. 14:31:

    Anne Grethe, Nina og alle andre kvindelige læsere.

    I skal alle være så hjertelig velkomne. 🙂

    Der er således absolut intet krav om at man blander sig i alfa-hannernes diskussioner her på sitet. Men det er man selvfølgelig også velkommen til. Hvis man altså har lyst.

    Dejligt at vide, at der ER kvinder, der læser med. (Det regnede jeg nu også med)

  37. Dorte

    sagde den 25. februar 2010 kl. 15:04:

    @31. Jarl har skam adskillige kvindelige fans 🙂 Jeg går personligt aldrig glip af et eneste indlæg på denne fantastiske blog (og har da også kommenteret enkelte gange).

    Jeg læser dog ikke altid alle alfahannernes efterfølgende indlæg – springer især dem over, hvor mændene er fornærmede over, hvad Jarl skriver og ikke skriver om – synes en del af det fantastiske ved denne blog er tilstedeværelsen af insideviden.. og sladder. 🙂

  38. Mikkel Munck

    sagde den 25. februar 2010 kl. 18:10:

    37.

    Jeg kan kun tiltræde begejstringen over insider-viden og fortællingerne om det politiske spil, der ikke når aviser og andre medier.

    Og så er det da rart at vide, at vi ikke er alene med os selv herinde… 🙂

  39. Ole

    sagde den 25. februar 2010 kl. 19:17:

    37. Dorte
    Men vores alfa-han indlæg ville have fint af lidt kvindelig sarkasme så vi ikke bliver for selvfede og kunne måske åbne vores øjne for det stærke køns opfattelse af riget tilstand og kolbøtterne inde på Borgen.

    Jarl kunne man lokke dig til at kommentere lidt på det noget tynde regeringsgrundlag og dets tilblivelse, endvidere vil enhver afsløring om Claus Hjort Frederiksens udarbejdelse af den såkaldte konvergensplan blive modtaget med taknemlighed.

    Jeg er selv meget forundret over det store lederskab med den kraftige rokade hvor flere markante liberale får ministerposter som Lars Løkke gennemførte, ikke følges op med et mere markant regeringsrapport og en skarp konvergens plan.

  40. Helene

    sagde den 26. februar 2010 kl. 09:35:

    Velkommen til forsiden, Jarl – Weekendavisens forside!

    Hilsen en kvindelig læser 😉

  41. Anders K

    sagde den 26. februar 2010 kl. 10:54:

    Hej Jarl,

    Det er simpelthen et super rygte og en spændende historie – flere af dem!

    Hvis du savner inspiration til et kommende indlæg kunne det være interessant med dit syn på magtforholdene i V-gruppen.

    Mange aviser nævner den klassiske med “mellem”-generationen, det blev sprunget over og åbenlyst er det vel, at der er lidt “de unge mode de gamle” over det.

    Men f.eks. kampen om finansordførerposten ser ud til at stå mellem to “unge”. Og hvor stort magt har de gamle egentlig? Kan se at Preben Rudinggaard nægter at forlade posten som formand for sundhedsudvalget, selvom han stopper efter næste valg (formentlig fordi det er et godt ben?).

    Og hvilken betydning vil det få, hvis man simpelthen tryner en større gruppe? Og hvad kan man reelt true FT medlemmer, der ikke genopstiller med?

    Hvad med de tidligere minstre – jeg tror ikke at Eva Kjær og Ulla Tørnes ser sig selv som på vej på pension – hvilken gruppe tilhører de?

    I forvejen er gruppemøderne næsten offentlige, så på den front kan det vel ikke blive værre, men hvis regeringsmagten skal genvindes må der findes fodslag.

    Jeg synes der er mange spændende vinkler – men har ikke selv indsigten i magtforholdene :o)

    vh
    Anders K

  42. Jarl Cordua

    sagde den 26. februar 2010 kl. 11:14:

    41. Jeg opfatter avisskriverierne om mellemgenerationens oprør – helt banalt – som en del af den politiske proces.

    Selvfølgelig føler de sig kørt over og truet! Det er da indlysende. Schmidt har jo prisgivet dem efter at have solgt sig for en ministerpost.

    Under alle omstændigheder, så vil der naturligvis blive taget hensyn til “mellemgenerationen” og alle de gamle. Men det ændrer ikke ved, at den når kabalen bliver lagt står til at tabe en række ordførerposter.

    Rudiengaard? Tjah. Han spiller jo bare sin kort. Ben og ben. Formandsposten giver jo ikke flere penge, men er en politisk platform.

    Der er for mig at se ingen tvivl om at Tørnæs og Eva Kjer får et eller andet. Det kunne meget vel være formandsposter i nogle tunge udvalg. Især Tørnæs har et godt forhold blandt andet til Løkke. Hende skal der nok blive taget hensyn til. Ligefor ligger formandsposten for udenrigspolitisk nævn.

    Kristian Jensens bundne opgave er nu at tale alle til rette. Det tror jeg egentlig han har en udmærket flair for.

    Det er iøvrigt det lidt smarte ved at gøre Kristian Jensen til gruppeformand. Så slipper Løkke selv med alt bøvlet med at banke folk på plads/nurse de forsmåede egoer.

  43. Jarl Cordua

    sagde den 26. februar 2010 kl. 11:16:

    39. Ole. Du skal læse mere herom i min kommentar i Information mandag.

  44. Flash

    sagde den 26. februar 2010 kl. 11:54:

    hej Jarl,

    Interessant rygte.

    I relation til det – og dine betragtninger i # 23 – kunne det være intebressant med dit gæt på, hvem der blot har ministerbilen til låns indtil næste valg (hvis altså regeringen fortsætter):
    – HSC?
    – Hjort?
    – Rønn?
    – Per Stig?

    Og hvem står på spring?
    – PC?
    – Kristian Jensen?
    – Louise Gade?
    – Nogen i K?

  45. Jarl Cordua

    sagde den 26. februar 2010 kl. 11:59:

    44. Ja til at alle fire herunder Bertel Haarder synger på sidste vers, hvis regeringen vinder valget.

    Ja til alle, bortset fra Louise Gade. Et andet rygter løber, at Løkke faktisk fik forbindelse med hende, men at hun sagde nej tak til undervisningsministerposten.

    Løkke ringer næppe med ministertilbud to gange.

  46. Ole

    sagde den 26. februar 2010 kl. 16:08:

    Hej Jarl glæder mig til information på mandag.

    Jeg går udfra med din hemlige ven Kristian Madsen på Politiken at du også snart er fast blogger der – selv om klientellet der er lidt mere røde i betrækket 😉

Bottom border