Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Sossernes rørende omsorg for Facebook-mobbeofret

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 31, 2010

Comments icon

94 kommentarer

Lige før påskeferien indfinder sig, er Venstre blevet ramt af endnu en Facebook-sag.

En menig medarbejder i Venstres pressetjeneste, Ditte Okman har åbenbart ikke forstået, at hun arbejder for et regeringsbærende politisk parti, hvor der naturligvis er et latent krav om, at man opfører sig ordentligt i al almindelighed. Og dertil kommer, at der er tale om en hamrende uprofessionel opførsel.

Selvfølgelig sviner man IKKE folk til på sin offentlige Facebook-profil i sit sædvanlige frisprog, som man må dyrke med veninderne på et andet tidspunkt.(At frisprog er udbredt også i politik ved alle, der kender til folk som fx. Rahm Emmanuel, Tony Blair og Richard Nixon. Dvs. det er ikke en disciplin, man kan sætte på en højre-venstre-skala…)

I det konkrete tilfælde har V-medarbejderen på sin Facebook-profil noget uelegant hældt sin galde ud over en i øvrigt intetanende kiosk-medarbejder på Christiansborg, som bl.a. omtales som 'psykisk syg' og meget andet ikke specielt sympatisk. Og det på en så markant måde, at hendes arbejdsgivers politiske modstandere har såre let ved effektivt at botanisere overfor pressen m.v. på fordommen om Venstre som partiet, der er ligeglade med de svage herunder psykisk syge.

Sagen er åbenbart blevet så stor, at Socialdemokraterne mener, at det også er noget som statsministeren skal forholde sig til. Således afkræver MF Karen Hækkerup nu statsminister Lars Løkke Rasmussen svar på, hvordan han ser på denne 'optræden' hos Venstres pressemedarbejder (som i spørgsmålet bliver til en spindoktor).

 »Mener statsministeren, at det er acceptabelt, at hans spindoktor mobber tilfældigt ansatte på Christiansborg ved at omtale dem på en fuldstændig usmagelig og krænkende måde på Facebook? «, lyder hendes spørgsmål iflg. Politiken.

Pressen er altså også hoppet på sagen. Og ikke kun frokostpressen. Alle. Det er nemlig en vigtig sag for Folkestyrets virke. Ligeså vigtig '“ eller måske endda mere vigtig – end at udenrigsministeren p.t. åbenbart ikke har lyst til passe sit arbejde, fordi hun er på en længe planlagt påskeferie med sin familie.

Anyway. Den pågældende pressemedarbejder, Ditte Okman har igennem noget tid kunnet studere, hvordan det gik hendes nuværende chef, Søs Marie Serup som også skrev ting og sager på Facebook i sin tidligere stilling. Det var politisk ukloge udtalelser, der også blev skamredet af en forarget presse især i de perioder, hvor der ikke rigtig skete noget politisk interessant på Christiansborg. Præcis som nu.

Det er Politiken-bloggeren den berømte/berygtede kunstanmelder, tidl. kendishåndværksmester, Ekstra-bladsbagsideskribent mv. Michael Jeppesen, der på sin blog satte sagen på dagsordenen. Jeppesen er nu engang Jeppesen. Han tager ingen fanger, og da han jo er i besiddelse af klokkeklar dokumentation for, hvad den pågældende medarbejder har skrevet, så er der egentlig ikke så meget at rafle om. Hun har kvajet sig, og der var derfor kun ét at gøre for V-medarbejderen: Lægge sig fladt ned og sige undskyld. Havde hun ikke gjort det, var hun utvivlsomt blevet fyret.

Jeppesen '“ som ingen beskylder for at gå særligt meget op i kildekritik '“ fremstillede Venstre-medarbejderen Ditte Okman, som om, at hun nærmest er bærer af 'mappen med koderne' hos Venstre, idet hun skulle være en del af 'Superspinenheden' '“ et foretagende, som i Jeppesens fantasi er sat i verden for at svine tilfældige Christiansborg-ansatte til. For at hjælpe Venstre med at fastholde magten…

Det er '“ mildt sagt '“ en overdrivelse. Og det burde Christiansborg-pressen også gennemskue (hvad nogle også har). Og hvis man stadig har efterkritik på redaktionerne, så burde man måske se om den pågældendes funktion rækker til den omtale, som hun nu har fået. Personligt synes jeg, det er overkill.

Jeppesen og andre råder tilsyneladende over et arsenal af ikke alt for begavede udtalelser fra medarbejderens Facebookprofil, som både er pinlige for hende selv, hendes medarbejdere og for Venstre i al almindelighed. Det er som, det skal være. Jeppesen er en, som man slår sig på, og det hjælper ikke at gå i dialog med ham. Der er ingen nåde. (Bare spørg Jes Dorph)

Men hvem har inspireret Jeppesen til at skrive disse blogs? Måske er det ham selv? Måske er det det guddommelige forsyn, der har åbenbaret sig for ham her lige før påske? Jeg konstaterer imidlertid samtidig, at flere forargede spindoktorer fra S og SF er aktive på Facebook, hvor man harcelerer over kollegaen fra Venstre og hvor der gøres meget ud af – på nærmest barnligt insisterende facon -, at Lars Løkke “er ansvarlig” og indgår i en større plan… Der er også en række politikere fra oppositionen, der er på banen i samme anledning: Per Clausen, Enhedslisten og de radikales Lone Dybkjær (Tænk, lever hun endnu?)

Hvis man nu forestiller sig, at det fx er Henrik Sass Larsens tidl. personlige rådgiver, nu S-kampagnemedarbejder på partikontoret Søren Lippert, som alene eller sammen med kolleger fra S-pressetjenesten har samlet V-medarbejderens 'kloge kommentarer' sammen og 'inspireret' Jeppesen til at skrive bloggen om Okman? Hvad så? Hvordan skal man så vurdere sagen? Bevares. Det forsvarer ikke Okmans opførsel. Men lad os nu se:

Lippert og Jeppesen kender hinanden udmærket via deres fælles ven Christoffer Guldbrandsen, og taget i betragtning, at deres argumenter, vinkel og til lejligheden sært konstruerede ord som 'Superspinenheden' er stort set enslydende, så er jeg ikke i tvivl om, at det er sosserne, der har gravet sagen op for Jeppesen og nu følger op med spin. Men det forekommer mig dog samtidigt at være noget hyklerisk.

For forargelsen går nemlig især på, at en kvindelig ansat i Folketingets kiosk blev hængt ud af V-medarbejderen, Okman, som dog på FB skrev for en begrænset skare mennesker. Det er først EFTER, at Jeppesen har mangfoldiggjort Okmans udsagn, at Christiansborg og omegn er blevet bekendt med disse. Det var i øvrigt først, da pressen greb fat i kvinden i kiosken, at hun blev klar over, hvad Okman havde skrevet.

Mit spørgsmål: hvordan har Jeppesens skriverier så hjulpet denne kvinde? Er Socialdemokraterne i deres iver for at hænge en menig medarbejder ud i Vs pressetjeneste, virkelig så hensynsløse, at de uden videre inddrager kvinden i kiosken, som uden Jeppesens skriverier mv. formentlig ville have levet i lykkelig uvidenhed. Og sker det blot for at få ram på Løkke? Og er der ikke en bagatelgrænse for, hvad han skal svare på eller kræves til ansvar for, hvad folk i Venstre foretager sig af tåbeligheder?

Hvis Søren Lippert er bagmanden, så kan man vel ikke sige, at han har handlet ud fra et hensyn til kioskdamen? (Jeppesen har i hvert fald ikke) Hvad siger det om deres omsorg for hende? Er de ikke bare et par hyklere? Og synes man i S-toppen, at der er tale om en uetisk fremgangsmåde? Burde man så ikke i stedet have løst sagen i mindelighed frem for at blæse den op til en hovednyhed på TV2Nyhederne?

Hvis man skal tage S-folkenes egen standard, så må S-spindoktorens ageren '“ hvis min formodning er rigtig – vel også være en sag for hans arbejdsgiver? Eller måske endda Helle Thorning-Schmidt? Altså hvordan kan han og hun have sådan en kynisk person ansat? Siger det ikke et eller andet om “deres menneskesyn”? (Det samme spørgsmål, som man stiller Løkke) Det må da siden hen også være en sag for præsidiet at den slags 'hensynsløst spin' foregår på en arbejdsplads som Christiansborg? Holger K Nielsen er i forvejen meget optaget af sagen? Tager han så også denne sag op eller hur?

Socialdemokraterne mener, at Facebook er offentligt tilgængeligt materiale, så derfor er der vel næppe heller intet i vejen for, at jeg nu offentliggør en lille diskussion med Sass spindoktor, Lippert i går. Her fremgår det jo ret tydeligt, at socialdemokraterne er aktive mht. at fremstille hele sagen præcis som Michael Jeppesen. (Formentlig fordi det er Socialdemokraternes egen idé fra begyndelsen?)

Her er, hvad Søren Lippert skriver på sin facebookprofil netop nu:

Søren Lippert tænker: hvor meget Okman er der i Venstres pressetjeneste? I Venstres ledelse?

Jeg kommenterer herefter Lipperts overskrift:

Jarl Cordua Lippert Hun dummede sig. Og det straffede Jeppesen. Men at gøre det til en sag for statsministeren? Get a grip!

Søren Lippert Jarl, selvfølgelig er det en sag for statsministeren. Løkke ansætter en nøje udvalgt skare af mennesker, der skal sikre ham valgsejren næste gang. Dem skal han tage ansvaret for.

Jeg har bemærket, at mange er sendt i byen med budskabet om, at det intet har med Venstre at gøre, at en af jeres toprådgivere ytrer sig, som Okman gør. Det er heroisk af jer at tage den på jer, respekt for det. Men selvfølgelig ved Løkke, hvad han har fået med Okman, og det er naturligvis derfor hun er blevet ansat.

Men medgivet: det var ikke meningen, at andre skulle finde ud af, hvad man går og tænker i Løkkes spinkontor 🙂

Jarl Cordua: Lippert. Nå nu er min ringhed også blevet en del af Venstres modkampagne?

Hvordan vil du have fornuftige mennesker, der kan tænke selv, til at tro, at det er Venstres kampagne – endsige politiske mål- at en 3. rangskommunikationskonsulent er sendt i byen for at svine tilfældige Christiansborgansatte på FB og hænge (dem) ud som psykisk syge?
Så desperate kan I da umuligt være? Det går jo fint. Hvorfor nedlader I jer til det? …

But be my guest.. Det udstiller jer – og ikke mindst dit eget niveau som spindoktor 🙂

God påske!

Søren Lippert Jeg overgiver mig: Okman er ved en fejl blevet ansat i Venstre. Det ser jeg nu. Seerup troede hun talte med Karen Thisted, da hun ringede op for at headhunte en EB-journalist til Superspinenheden, men fik altså fat i Okman. Tak Jarl. Vi kan ikke alle have viden og indsigt på dit niveau 🙂

Obs: Søren Lipperts påstand '“ som Michael Jeppesen også dyrker '“ er forkert. Okman er ikke blevet headhuntet til stillingen. Okman har selv tidligere henvendt sig til V. Siden hen søgte hun og fik blandt flere ansøgere en opslået stilling. Men det er den slags detaljer, som er ligegyldige, når hele sagen i bund og grund handler om, at S-spindoktorerne vil kaste lidt snavs på statsministeren via Michael Jeppesen.

Det siger da lidt om standarden hos S. Gad vide om Noa Redington har sanktioneret den ide ´. Jeg tillader mig at tvivle. Det er under hans niveau.

P.s. Jeg har mødt Ditte Okman ved et par lejligheder bl.a. i muntert lag i Grøften, men kender hende ikke privat. Det samme kan jeg i øvrigt sige om Søren Lippert. For øvrigt er jeg Facebook-ven med dem begge.

God påske!


Gammel K-fløjkriger spindoktor for socialminister

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 29, 2010

Comments icon

3 kommentarer

Udnævnelsen af ministrenes særlige rådgivere er ved at falde på plads. Senest er tidl. KU-landsformand, lobbyist mv. Bo Friis (41) blevet ansat pr. 15. april som særlig rådgiver for den nye konservative socialminister Benedikte Kiær.

Friis har i mange år været rygraden i det fra tid til anden omdiskuterede lobbyist-firma Gunbak PA*, der drives af indehaveren og Friis’ kammerat Svend Gunbak.

Friis er en både ret erfaren og uomtvistelig dygtig lobbyist. Han er myreflittig og arbejder stort set i alle døgnets vågne timer. Friis har udviklet en glistrupsk autisme mht. at sætte sig ind i kompliceret erhvervslovgivning, hvor han også blandt Slotsholmens afdelings og kontorchefer har vundet respekt for at holde et ekstremt fagligt niveau for sin metier. Og ligesom en Mogens Glistrup er Friis berømmet for sin på alle måder mangel på struktur og samler fx også på papir dvs. avisartikler, bemærkninger aktstykker, lovforslag mv. i store mapper, som opbevares i store papkasser på hans temmelig rodede kontor, hvor det flyder med uvaskede skjorter og tomme colaflasker. Hans arbejdsfacon er desuden vedholdenhed og i øvrigt en tillært yderste forsigtighed i sin omgang med fortrolige oplysninger. Friis skilter, som dygtige lobbyister har for vane, hverken med sine sejre, indsigt, viden eller kontakter. Af samme grund arbejder han i øvrigt helst alene.

Den særlige rådgiver er måske den lobbyist i hele landet, der har det bedste forhold til toppen i Dansk Folkeparti. Da DF blev dannet i 1995 stod medierne, erhvervslivet og establishmentet i kø for at overse, ignorere og arrogant dømme Pia Kjærsgaards tropper ude. Imidlertid var der én enkelt, som fra start af tog det nye parti alvorligt og kunne forudse deres potentiale. Manden var Bo Friis. Her var døren aldrig lukket for et godt råd eller for en vennetjeneste, på trods af at Friis er konservativ. Efter magtskiftet 2001 gik Friis derfor aldrig forgæves til DF og siden har han stået forrest i køen, hvis man vil have et møde med DF-toppen. Netop dette fortrinlige forhold til folk som Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup skabte Friis ganske habile succes som lobbyist. Spørg bare Bryggeriforeningen, der et år efter et finanslovsforlig fik nedsat afgifterne på sodavand for et trecifret millionbeløb på krav fra DF.

Friis har været med i politik siden sin tidligste ungdom, hvor han i midten af 80'erne blev aktiv i KU på Fyn og endte som landsformand og hovedbestyrelsesmedlem for så siden at blive folketingskandidat. Statskundskabsstudierne blev aldrig færdiggjorte, men ikke desto mindre har Friis siden begyndelsen af 90'erne arbejdet professionelt med kommunikation, politik, og især lobbyvirksomhed. Friis har med tiden fået etableret et solidt netværk i centraladministrationen foruden et ganske betydeligt netværk til pressen og politikere.

Det har dog ikke været en karriere helt uden torne. Under de såkaldte 'puniske krige' dvs. borgerkrigen hos K i sluthalvfemserne var Friis som rådgiver og sekretær for erhvervsmanden og daværende folketingsmedlem Jens Heimburger (der i øvrigt dengang var K-socialordfører) en helt central spiller. Medierne gik aldrig forgæves til Friis for en analyse, en ny vinkel eller spændende nye oplysninger om modparten. På et tidspunkt var Friis selv centrum for intrigerne, da Heimburger på et konservativt hovedbestyrelsesmøde blev krævet fyret af den daværende landsformand Poul Andreassen. Kun en feberredning og en heftig forsvarstale fra daværende HB-medlem, advokat Dan Therkildsen '“ samt en kølig vurdering og et venligt råd under en hastig time-out til golfmakkeren Andreassen fra Poul Schlüter '“ gjorde, at Heimburger og formentlig også Friis med det yderste af neglene overlevede en eksklusion af partiet. Den unge erhvervsmand tog herefter på tvungen orlov – for altid – og gik ud af politik, mens Friis siden slog sig på lobbyisme.

Kiær har kendt Friis personligt gennem mange år. Han er imidlertid stadigvæk en halvkontroversiel skikkelse hos de konservative, der stadig husker ham fra fløjkrigene fra mere end et årti tilbage. Omvendt er mange af de gamle fløjkrigere efterhånden ude af politik, og Friis skulle i øvrigt have et fortrinligt forhold til både Lene Espersen og en anden gammel KU-kammerat Brian Mikkelsen.

Er det det et godt valg af Kiær? Det vil jeg mene. Friis er en på alle måder erfaren og driftssikker mand, hvor især det enestående gode forhold til DF kan vise sig at være guld værd for den konservative næstformand og socialminister. Til forskel fra mange af de særlige rådgivere, så evner Friis som kun ganske få at tænke politik på mange planer. Han ved hvad der kræves i tilspidsede situationer her og nu, men evner også det strategiske niveau. Det er efter min mening tale om et spændende, modigt, men også et godt valg.

P.s. *Jeg har t.o. selv været ansat hos Gunbak i perioden 2003-2005 og har i nogle ganske få projekter arbejdet sammen med Bo Friis.


Er Per Stig Møller blevet kulturminister i DDR?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 25, 2010

Comments icon

17 kommentarer

Nej selvfølgelig ikke!

Det kunne man imidlertid godt forledes til at tro, hvis man har fulgt med i de socialdemokratiske ordføreres udmeldinger i de sidste par uger.

At vi ikke befinder os i det hedengagne DDR er åbenbart ikke gået op for Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht, som forleden krævede bla. kulturminister Per Stig Møller i samråd for nogle SMS'er, der angiveligt ikke var nået frem i en seerafstemning i forbindelse med det populære Talentshowprogram X-Factor på TV-kanalen DR1.

Tanken har tilsyneladende heller ikke strejfet socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen, der onsdag i Berlingske fandt det 'uacceptabelt, hvis DR vil lukke ned for sin satireproduktion på DR2':

– Satire og ikke mindst politisk satire er et utroligt vigtigt element i samfundskritikken og debatten, og som Danmarks største public-service institution har DR et klart ansvar for fortsat at producere aktuel tv-satire, siger Mogens Jensen.

Kulturordføreren peger på, at DR2 gennem 10 år har været bannerfører for satiren med programmer som bl.a. “De uaktuelle nyheder”, “Den 11. time” og “Drengene fra Angora”, og han mener, at det bør fortsætte.

– Det er i forvejen for dårligt, at DR1 er fuldstændig renset for satire og en total nedlukning af satiren på DR2 er helt uacceptabelt, siger Mogens Jensen.

Han vil nu rejse sagen overfor kulturminister Per Stig Møller (K) og kredsen af medieforligspartier.

Og hvad forventer Mogens Jensen nu, at kulturministeren gør? Begynder at detailstyre programlægningen i DR? Herunder satiren?

Skal kulturudvalget nu til at drøfte hvor meget satire, der må være på DR2 fredag aften? Hvorfor er det i øvrigt en offentlig opgave? Er stand-up-comic ikke en af de genrer, der faktisk i disse år er begunstiget med et betalingsvilligt publikum? Eller har socialdemokraterne nu igen fundet endnu en marginaliseret gruppe af fattige og trængende kunstnere, som samfundet bør støtte op om med særordninger og subsidier? Det kan jeg da ikke tro'¦

Hvad blev der i øvrigt af princippet om 'arms length'? Må man stille dette yderliggående forslag: Hvorfor nøjes Jensen og han kolleger ikke blot med at fastsætte rammerne for DRs økonomi og programvirksomhed og så i øvrigt lade DRs ledelse '“ som faktisk på det seneste er lykkedes med at kunne styre kolossens økonomi – om at lede biksen indenfor de udstukne rammer?

Eller er sagen bare udtryk for, at Mogens Jensen pludselig er gået i valgpanik og derfor bringer denne sag op, så den kan give lidt opmærksomhed hos de (forhåbentligt ganske få) vælgere, der ikke helt kan gennemskue, at det nok er meget fornuftigt, at politikerne ikke detailstyrer DRs programvirksomhed. Ligesom i DDR.

P.s. Ikke engang SFs medieordfører Holger K. Nielsen kan følge Mogens Jensen i denne sag.

Bottom border