« Jens Rohdes kone bekymret for Pinds børn | Forside | Søs Serup skal være ”den ny Michael Kristiansen” »
Tiden rinder ud for regeringen
Af Jarl Cordua | 1. marts 2010
Regeringen har med ministerrokaden og dets nye ‘arbejdsprogram’ skudt den sidste store politiske raket af inden folketingsvalget. Spørgsmålet er dog, om raketten kan holde sig tilstrækkeligt længe i luften til, at vælgerne overvældes med indtryk af en regering, der sprudler af idérigdom, selvtillid og handlekraft.
Læs min analyse i dagbladet Information, mandag.
Læs også Peter Mogensens glimrende analyse søndag, der er inde på samme problemstilling.
Emner: | 14 kommentarer »
1. marts 2010 kl. 09:01
Du nævner, at hvis tallene bedre sig for regeringen kan vi få et hurtigt valg her i foråret.
Mon ikke der går lidt længere tid ?
Jeg tror, at valget kommer i september 2010.
Så har det nye ministerhold haft sommeren til at komme i position og få lukket taber sagerne.
Dertil vil man få valget inden forhandlingerne med kommuner og regioner bliver alvor. Og finansloven skal offentliggøres.
1. marts 2010 kl. 10:07
Spørgsmålet er om flertallet af vælgerne ligeså inderligt ønsker sig en regering der sprudler af idérigdom, selvtillid og handlekraft som alle os der elsker at følge med i politik.
1. marts 2010 kl. 11:41
Jeg enig i at regeringen ønsker et hurtigt valg, hvis meningsmålingerne bedre sig – da de ikke kan gennemføre de nødvendige reformer før efter et valg. – det vil samtidigt have den positive effekt at Claus Hjort Frederiksen formentlig ikke vil være finansminister længere – han er en kommunikativ katastrofe som koster venstre vælgere hver gang han viser sig.
Jeg tror rokaden var rigtig – det nye regeringsgrundlag var uklart og utilstrækkeligt – og konvergensplanen ubrugelig og det var tydeligt for alle.
Regeringen skal hurtigst muligt tage teten i en ansvarlig diskution af den økonomiske politik – VKO har dog den kæmpe ulempe at de ikke leverer et troværdigt svar og overgåes i troværdighed af både de radikale og Liberal Alliance.
1. marts 2010 kl. 12:17
Vellykket rokade ?
Henrik Høegh, Tina Nedergaard, Hans Chr. Schmidt ? Hans Chr. Schmidt ?!?!? Den eneste minster som Fogh blev nødt til at fyre, fordi han var uduelig, får comeback i det øjeblik han råber og skriger og truer en konfliktsky og bange statsminister.
Det er ikke vellykket.
1. marts 2010 kl. 13:38
“Regeringen skal hurtigst muligt tage teten i en ansvarlig diskution af den økonomiske politik – VKO har dog den kæmpe ulempe at de ikke leverer et troværdigt svar og overgåes i troværdighed af både de radikale og Liberal Alliance.”
De to partier har måske masser af “street cred” hos en lille gruppe af i forvejen velbjærgede vælgere som har deres på det tørre, men for almindeligt hårdtarbejdende danskere, der er rystende nervøse for at miste deres arbejde, er det måske ikke drømmen om at afskaffe efterlønnen og skære i dagpengene, der skaber mest troværdighed.
1. marts 2010 kl. 14:50
@ 5
De Radikale og Liberal Alliance har også klart størst “street cred” hos den økonomiske sagkundskab. De er bare umådeligt ringe til at udnytte denne kredibilitet.
1. marts 2010 kl. 15:30
5. David Garby
Nu er der stor konsensus i økonomiske kredse om at svaret ikke ligger i regeringens forsøg på nulvækst i den offentlige sektor – ikke at det skulle være umuligt at spare 1% af statens 1.000 mia store budget, uden at nogen opdager det.
Ligeledes er der heller ikke blandt eksperter den store tilslutning til at der skal ske yderligere gældsætning med 30 mia som konsekvenserne er af en S-SF vækstpakke.
Mens at Liberal alliance og de radikale har stor opbakning fra al sagkundskab om at lave langsigtede reformer af arbejdsmarked, skat og velfærd – regeringen har sågar haft tre kommisioner nedsat til udarbejde de bedste værkstøjer. De to partier støttes af interesseorganisationer, eksperter, vismænd, tænketanke og OECD – altså den samlede ekspertise i dette land men det ignoreres af politiske populister og platugler fra V-K-O-S-SF.
Hvis borgerne virkelig mener det er rimeligt at lægge regningen til børn og børnebørn så skal de bare stemme på de fem store partier.
og David jeg hører ikke til en særlig velbjærget gruppe, men er en almindeligt hårdtarbejdende dansker der er rystende nervøs for at miste mit arbejde fordi dansk konkurrenceevne tordner nedad og eneste muligheder vi har er at sænke skatter på arbejde og selskaber for at øge konkurrenceevnen og eventuelt også få en accept af lavere lønstigninger end resten af verden de næste par år. Men hvis vi er verdens dyreste sted at producere ting og ideer så ryger opgaverne til lande med mildere klima – derfor vinder Kina produktions opgaver og forskningsopgaver ligesom Indien og Ukraine overtager vores software opgaver – de jobs der forsvinder kommer ikke igen, så vi skal have sænket omkostningerne og vi skal have mindre end halvdelen af befolkningen på offentlige overførsel, vi skal have mindre end en fjerdedel af befolkningen ansat i den offentlige sektor og flere over og skabe værdierne i den private sektor – ikke som frisører men som eksportvirksomheder.
1. marts 2010 kl. 19:24
Det er noget fis, at De Radikale og Liberal Alliance har størst “Street credit” m.h.t. den økonomiske politik. For De Radikales vedkommende, er de ét af de hovedansvarlige partier bag den masseindvandring i 80′erne og 90′erne, der i dag formentlig belaster de offentlige kasser mere end efterlønnen og dagpengene tilsammen. Bare fordi, medierne ikke nævner det som én af hovedårsagerne til de økonomiske problemer, Danmark har i dag, bliver det ikke mindre rigtigt.
1. marts 2010 kl. 19:32
Lad mig lige tilføje, at jeg aldrig har hørt De Radikale tale om at effektivisere den offentlige sektor. Kun at koncentrere sig om efterløn og dagpenge er for nemt.
1. marts 2010 kl. 20:31
9. Det ved jeg nu ikke rigtig. R har bud på både en tillidsreform og en sundhedsreform, der begge indeholder væsentlige elementer af effektivisering og afbureaukratisering af den offentlige sektor.
Selvom man ikke er enig og heller ikke har tænkt sig at stemme på et af de nuværende oppositionspartier, kan det godt anbefales at læse deres aktuelle politikforslag på deres hjemmesider, for de får jo ikke voldsom megen medieomtale. Den manglende omtale betyder jo ikke, at partierne på den fløj ikke har politikken formuleret i hvert fald i brede vendinger.
2. marts 2010 kl. 08:26
Der står om regeringens nye arbejdsprogram “at dets 76 funklende nye forslag”. Jeg mener arbejdsprogrammets grundlæggende problem er, at stort set alle forslagene er genbruge af tidligere udmledninger. Der er vel kun opgøret med styreformer i de store kommuner, som er nye. Min kritik af arbejdsprogrammet er derfor mest, at det ikke er lykkes for regeringen at komme op med nye (mere eller mindre konkrete) initiativer, som viser de fortsat kan tænke nyt.
Til kritikken ovenfor at enkelte af de ny ministre. Jeg synes rokaden grundlæggende er god, og man kan altid fra den ene eller anden vinkel angribe 4-5 ministre for at være farveløse, uden visioner mv. Helt seriøst, hvornår har DK haft et markant bedre ministerhold end lige nu ? Jeg finder det fx. ikke svagere end regering Fogh nr.1
2. marts 2010 kl. 09:27
@ 8 og 9
“Indvandringen” koster os ingen ting. Det gør derimod efterløn, førtidspension og dagpenge. Indvandring er derfor intent økonomisk problem. Punktum.
2. marts 2010 kl. 12:46
@12
Punktum!? Tror du skulle sætte dig lidt bedre ind i tingene, inden du udtaler dig så bastant
For nogen år siden viste beregninger (bla nogen jeg selv har foretaget i arbejdsmæssig sammenhæng) ihvertfald, at hvis indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande havde samme erhvervsdeltagelse som personer af dansk oprindelse, ville det give en arbejdsstyrke effekt i samme størrelsesorden som en afskaffelse af efterlønnen, og dermed i stort omfang modvirke problemet med ældreforsørgerbyrden… Så vidt jeg kan huske lavede velfærdskommisionen også beregninger af statens nettoomkostninger af de enkelte borgere opdelt på oprindelse, hvor indvandre fra mindre udviklede lande lå markant højere end personer af dansk oprindelse. Jeg ved ikke i hvor høj grad de senere års højere beskæftigelse blandt marginalgrupper har påvirket ovenstående beregninger, men jeg ville bliver overrasket, hvis der ikke stadig er relativt store forskelle..
Det er formentligt ikke noget, man kan ændre særlig meget på politisk, ligesom en afskaffelse af efterløn og reform af dagpenge og førtidspension, men det er en faktuel omkostning ved indvandringen af så lavt kvalificeret arbejdskraft. Lidt bedre integration og opkvalificering kan vel opnås over tid, men det er selvfølgelig de omtalte ordninger der politisk bør gribes ind overfor pt.
2. marts 2010 kl. 21:30
Problemet med et regeringsgrundlag bundet op på de Radikale er lige netop, at de Radikale på den ene side vil løsne indvandrings politikken, men på den anden side ikke kan angive andre metoder end ‘tiden’ til at øge beskæftigelsen ikke mindst blandt indvandrede kvinder.
De Radikale nægter at det er et problem her, men det lyder hult når man angriber efterløn og dagpenge.