Kategorier

'Den Stive': Kom hjem Connie!

'Nu hvor Lene har kørt det hele i sænk, så må Connie komme hjem fra Bruxelles og tage over!'

Nogenlunde sådan faldt Per Stig Møllers '“ mildest talt – ret indiskrete ord ifølge Jarls Blogs oplysninger i forbindelse med en gallamiddag for ganske nylig, som flere til deres umiddelbare forbavselse overhørte.

På Christiansborg har murene længe måttet lægge øre til den tidligere udenrigsministers frustrationer over både at måtte forlade sit elskede udenrigsministerium og overlade det til en simpel amatør, som han betragter sin efterfølger. Og ikke nok med det. Hun er en katastrofe! En vurdering 'Den Stive' i øvrigt ikke står helt alene med'¦

'Det har taget Lene 14 dage at ødelægge, hvad jeg har brugt 10 år til at bygge op!'

Sådan lyder et andet helt fantastisk, men uofficielt, citat fra Per Stig Møller, der ret godt beskriver mandens syn både på hans egen indsats og Lenes ditto.

Ydermere så ses det på Christiansborg som en allerede vedtaget kendsgerning, at det var Per Stig Møller, der tippede Ekstra Bladets sporhund Jan Kjærgaard om nye oplysninger, der kan fortælle endnu et kapitel i historien om Lene Espersens fatale nedprioritering af Arctic Five-udenrigsministertopmødet i Canada til fordel for ferie på Mallorca med familien.

For tirsdag kunne Ekstra Bladet med henvisning til et officielt dokument avisen har fundet frem i Udenrigsministeriet berette, at Per Stig Møller som udenrigsminister i god tid havde sagt ja tak til at deltage. Underforstået forgængeren i stolen havde prioriteret sagen korrekt i modsætning til den nuværende udenrigsminister.

Hvis det er rigtigt, at Møller på en eller anden led har inspireret Kjærgaard til artiklen, så kunne man vel sige, at Møller vaskede hænder via Ekstra Bladet, mens han bedømmer Espersen som komplet uduelig til jobbet?

Mest mystisk bliver sagen, når Ekstra Bladet onsdag pludselig kan præsentere et referat af en telefonsamtale mellem en embedsmand i Udenrigsministeriet i Danmark og det canadiske udenrigsministerium, hvor Lene Espersens helt åbenlyse urigtige, nogle vil mene direkte løgnagtige, begrundelser for IKKE at deltage i Arctic Five-topmødet bliver præsenteret. Altså en helt igennem pinlig sag for Lene Espersen, hvis troværdighed i forvejen er totalt sønderskudt.

Jeg har megen stor respekt for Jan Kjærgaards evne til at finde ting og sager i gemmerne. Men forestillingen om, at han selv har stået på hovedet i udenrigsministeriets arkiver efter et referat af en telefonsamtale, er – efter min vurdering – at tiltro den i øvrigt ret dygtige mand synske evner. I hvert fald må man bare konstatere, at store dele af det politiske miljø på Christiansborg – herunder regeringen – er fuldstændigt overbevist om, at Per Stig Møller '“ på den ene eller den anden måde '“ har tippet Kjærgaard om sagen.

Det kan naturligvis ikke bevises, og Kjærgaard vil helt bestemt gå i graven, før at han vil afsløre sin evt. kilde. Men også i denne sammenhæng gælder reglen om 'Perception is reality'.

Hvis Per Stig Møllers projekt '“ nu hvor han åbenbart ikke tror på sin egen regerings overlevelse '“ i stedet går ud på at undergrave Lene Espersen, så hun selv vælter af pinden så Connie Hedegaard kan overtage roret, og hvis K-ledelsen overbevises om, at Per Stig Møller står bag attentatet på sin partiformand, hvilket mandens efterhånden mange indiskretioner efterhånden også er indicier på. Ja så går der vel næppe lang tid før, at stridsøksen graves op, så man igen står foran et nyt og blodigt opgør mellem de to fløje i Det konservative Folkeparti?

Det kan blive både underholdende for alle os andre, men til gengæld ganske farligt for regeringen. Så mon ikke, at Per Stig Møller skal til at passe lidt på med, hvad han går og siger i krogene?

P.s. Jeg har meget respekt for politisk kommentator Niels Krause-Kjærs dømmekraft og er ofte ret enig med manden. Det kan bestemt ikke afvises, at Krause er uvildig, men jeg ville ikke som Ekstra Bladet gør bede ham – Per Stig Møllers tidl. spindoktor under de puniske krige – om at bedømme netop denne sag…

Kategorier

Fhv. topnazist nyvalgt medlem af DFs hovedbestyrelse

Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men læs med herunder, så giver overskriften sikkert mere mening.

SF har med stor succes i kraft af langt tids målrettet arbejde bragt sig frem til en position, hvor man med stort held overfor vælgerne har formået at præsentere sig selv som 'regeringsmoden'. Det er dermed underforstået: At det var SF altså ikke 'i gamle dage'.

Hvad var SF i gamle dage kendetegnet ved? Ja man stemte imod finanslovene og så var partiets økonomiske politik ganske enkelt utroværdig. SF stemmer i dag for finansloven, men hænger partiets økonomiske politik nu sammen? Det ved vi reelt først noget om, når S-SF præsenterer deres plan. Inshallah!

Igennem lang tid har SF løbet stormløb på regeringen med allehånde overbudsforslag, men har også med stor dygtighed udnyttet og udstillet regeringens problemer. Hatten af for det.

Men når nu SF vil i regeringen, så må partiet '“ og dets repræsentanter også måles med samme alen, som de politikere, de ønsker smidt på porten.

Tag for eksempel SFs nyvalgte medlem af hovedbestyrelsen Mattias Tesfaye, der for noget tid siden slog til lyd for det opsigtsvækkede synspunkt om, at lønninger over 50.000 kr. er en forbrydelse.

sin blog hos avisen.dk skriver han:

'Lønninger over 50.000 om måneden, ender i luksusforbrug, og det er efter min mening rovdrift på både naturens og menneskers ressourcer. Det resulterer i et perverteret forbrug af produktion, der burde stoppes. Fordi det låser udnyttelsen af vores fælles naturressourcer i ligegyldigt luksus, og fastholder arbejdskraften beskæftiget med vare- og serviceproduktion, der burde være en forbrydelse, så længe der er sult og nød. Det gælder f.eks. luksusfødevarer, der fragtes med fly halvvejs rundt om kloden, fordi overklassen foretrækker at forbruge sin kaviar og trøfler og japanske sushi frisk fra fad. Ligesom det gælder smykker til titusindvis af kroner, kjoler til en hel måneds budget for en almindelig familie, og Rolex-uret til manden der har alt, undtagen samvittighed.'

Tesfaye var engang murersvend, men er nu faglig sekretær i 3F. Hans claim-to-fame er nævnte blog på avisen.dk '“ en hemmelig internetavis, der ejes af fagbevægelsen. Bloggen postås at være skrevet i en skurvogn jfr. dens meget sigende titel 'Snik-snak fra Skurvognsdanmark'. (Om end at mit bud er, at Tesfaye i kraft sin titel nok snarere blogger fra 3Fs velopvarmede kontorer i Nyropsgade) Tesfaye har med sine (ret venstreorienterede) snik-snakkende skriverier opnået at blive lidt af en mediedarling og er siden også kommet i panel hos 'Deadline' på DR2, som blogger på Politiken.dk og senest klummekribent på Ekstra Bladet! Så snik-snak er åbenbart vejen frem!

Det er tænkeligt, at denne store medieopmærksomhed omkring den sniksnakkede 3F’er har medvirket til, at Tesfaye fik et ganske overordentlig smukt valg til SFs hovedbestyrelse i weekenden, hvor han blev valgt som nr. 1. Med andre ord: SFs landsmøde var ellevilde med manden, formentlig '“ må man da gå ud fra – fordi de deler hans synspunkter.

Imidlertid fik piben en lidt anden lyd, da SFs top af JP i går blev præsenteret for Tesfayes synspunkter omkring løndannelsen her i landet. Der er sikkert ganske mange SF-vælgere '“ og ikke kun de sædvanlige kystbanesocialister og golfmarxister '“ der finder synspunktet lige lovligt rabiat.

Men hov så skete der noget. Pludselig mente det nyslåede SF-hovedbestyrelsesmedlem ikke længere, hvad han skrev på sin blog. Prøv at læs den pludselige forklaring, hvor han afskriver sit tidligere synspunkt:

OBS: Nedenstående er skrevet som et forsøg på at starte en debat om den stigende lønspredning i både den private og offentlige sektor.
Jeg støtter IKKE at politikerne vedtager hverken mindste- eller maksimumslønninger – lønforhandlinger klares bedst mellem arbejdsmarkedets parter.
Men jeg støtter at vi får en god diskussion om hvorvidt nogle lønninger efterhånden er løbet løbsk – Og så til indlægget… God debat:-)

Øh hvad?

Det er da en ganske fiks manøvre, som man vel frit kan bruge. Nu kan alle kritiske spørgsmål fra SF fremover besvares med svaret: Jeg mente ikke hvad jeg skrev, i det jeg blot ønskede “en debat” om emnet.

Hvad gør pressen her? Skal Tesfaye have lov at slippe for sin 'snik-snak fra skurvognen', fordi han trods alt er en lille fisk?

Er det så også ligegyldigt, at han indtil for få år siden ikke bare var medlem, men også sad i ledelsen af det ekstremistiske kommunistparti DKP/ML, som abonnerer på forestillingen om væbnet revolution og proletariatets diktatur dvs. holdninger helt uden for den almindelige demokratiske sfære.

Det er fair nok, at SF inviterer tidligere rabiate kommunister ind i deres landsledelse. Men så bør de da også være ved det. Og medierne bør vel også stille de kritiske spørgsmål, der hører med?

Hvordan kan det være, at ud af alle medier, der dækkede SFs landsmøde, var det kun Ekstra Bladet, der gjorde lidt ud af historien om Tesfayes fortid i DKP M/L? Er den ikke interessant eller væsentligt nok eller kendte man bare ikke til mandens fortid?

OK. Her er så et tankeeksperiment;

“Et tidligere medlem af DNSABs landsledelse er netop blevet indvalgt i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse med flest stemmer.”

Ville den historie være tilstrækkelig væsentlig for pressen, at den ville være skrevet/dækket? Ville Pia Kjærsgaard være afkrævet en forklaring? Ville avisernes klummeskribenter være stormet i blækhuset?

Svaret giver vist sig selv.

Tiden, hvor SF mest gav den, som lettere perifært jagthund/vagthundsparti helt udenfor magtens cirkler, kan snart være slut. Så kan partiet heller ikke længere køre på fribillet hos pressen.

Kategorier

Da Brian tabte sutten

Vi var mange, der fik morgenkaffen galt i halsen, da vi mandag vågnede op til nyheden om at landets konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i JP erklærede at det var en fejl, at VK-regeringen privatiserede Københavns Lufthavn og TDC.

Både Københavns Lufthavne og TDC’s kobberkabler er så vitale dele af samfundets infrastruktur, at de aldrig skulle havde været solgt til private, siger Brian Mikkelsen til Jyllandsposten. Og ministeren har faktisk skiftet totalt holdning mht. privatisering.

 »Jeg har tidligere været ihærdig tilhænger af at privatisere mest muligt. Det er jeg ikke mere. Både af praktiske årsager, men også fordi jeg mener, at der er nogle ting, som er vigtige for staten at have indflydelse på. «

Okay. De konservative er altså på vild flugt fra deres egen politik. Hvor klogt er det? Bevares man kan jo skifte mening. Det er fair nok. Så kan Brian Mikkelsen fx melde sig ind i SF. Men hvorfor stoppe her? Der er da masser af anden infrastruktur, der kan erklæres som 'vitale dele' for samfundet. Hvis synspunktet nyder fremme og bliver regeringens politik, så er det en bombe under alle fremtidige privatiseringsplaner. Hvis man skal tage Brian på ordet, så skal regeringen vel til at finde penge til at nationalisere en masse virksomheder?

Hvorfor siger Brian dog dette? Er de konservative blevet bange for deres egen politik?

Man forstår oppositionens umiddelbare glæde og overraskelse over endnu engang at få forærende en ny lækkerbisken af en konservativ topminister, der udstiller tilsyneladende selverkendte fejltagelser.

Det skaber total forvirring om regeringens politik, « fastslår finansordfører Morten Bødskov til JP. Og det han da fuldstændig ret i.

Jeg opfatter det som en stor svaghed ved regeringen, at dens ministre – bare sådan uden videre – frasiger sig dens hidtidige politik i offentligheden, som det skete her. Nogle VK-folk vil måske bare skubbe sagen fra sig, som 'det er jo bare Brian' med henvisning til den konservatives ministers hang/trang til at komme med besynderlige udtalelser i tide og navnlig i utide. Men det er da i sandhed bizart. Kan nogen i det hele taget ane den politiske masterplan bag Brians udmelding?

Det eneste opmuntrende for regeringen er, at det næppe er spørgsmålet om privatiseringer eller ej, der kommer til afgøre næste folketingsvalg. Omvendt efterlader 'Fætter BRs' besynderlige udmelding ikke et indtryk af en handlekraftig regering, der ved, hvor den vil hen. Snarere tværtimod.

De relativt få ideologisk sindede borgerlige vælgere får så dermed endnu et argument til at søge hen til oasen Liberal Alliance, hvor “privatisering” fortsat ikke er et skældsord.