Just hjemkommen (onsdag) fra det solbeskinnede Nice, hvor jeg imod min vilje har været 'askeflygtning' siden i lørdags har jeg brugt tid på at reflektere mere over Venstres aktuelle problemer.
Udnævnelsen af Karen Ellemann til Indenrigs- og Socialminister sidste forår har tydeligvis været en byld et vist sted især hos hele mellemgenerationen af Venstre-politikere, der ikke blev ministre under Fogh og formentlig heller ikke bliver det under Lars Løkke Rasmussen. I Jyllands-Posten i søndags stod V-kilderne – på nær en enkelt undtagelse – anonymt nærmest i kø for at kritisere – eller snarere karaktermyrde – Ellemann og udstille hende som komplet uduelig som minister.
Men det er i øvrigt svært ikke at give kritikerne ret. Ingen kan huske en vindersag, som Ellemann har stået for. Bevares. Det er ikke jordens nemmeste ministerier, som hun har bestredet, men bare det at fjerne hende fra socialministeriet efter under ét år, er et tydeligt bevis på, at heller ikke Løkke anser hendes indsats der, som et kæmpeaktiv for regeringen.
Så hvorfor udnævnte Løkke hende egentlig? Der er flere grunde. Men den vægtigste er nok '“ selvom miljøministeren selv hader det '“ at den nye statsminister vil binde en alliance til hendes far, Uffe Ellemann-Jensen. Ellemann er qua sin fars – og farfars (“Døgnbrænderen” Jens Peter Jensen) meritter født ind i Christiansborgs adel '“ om hun så kan lide det eller ej.
Det er ikke alle Christiansborg-journalister, der er klar over det, men Lars Løkke har faktisk aldrig været Anders Fogh Rasmussen-fan. Det er ingen hemmelighed, at Løkke føler sig langt bedre tilpas og i overensstemmelse med Uffe Ellemann-Jensens politiske verdensbillede. Det var i Uffes formandstid, at Lars Løkke blev VU-formand, byrådspolitiker, folketingsmedlem og amtsborgmester.
Hvis statsministeren har et politisk forbillede i Venstre – uden at det skal overfortolkes – så må det være Uffe.
Mens forbindelsen mellem Fogh og Ellemann kølnedes i de sidste år af Foghs regeringstid, hvor Ellemann igen begyndte at blande sig især med kritiske kommentarer af regeringens håndtering af Muhammed-sagen, så har Løkke helt anderledes end forgængeren været interesseret i at genoptage og pleje den gamle forbindelse til veteranen, som stadigvæk mange i den liberale bevægelse omtaler med både respekt og oprigtig hengivenhed. Fogh blev statsminister, men han var aldrig i nærheden af at blive elsket af græsrødderne, som Uffe blev det.
Også denne blogger hører '“ ligesom Løkke – til den generation af ungliberale, der sikkert ville kunne sige om Uffe, at ham skylder man sin ungdoms begejstring. (Som Albert Speer efter krigen beskrev sit forhold til Hitler '“ uden sammenligning i øvrigt!)
Det er altså også i respekt for ophavet, at Løkke udnævnte Karen Ellemann, der dog som ordfører forinden havde markeret sig som kvik, flittig og ihærdig plus at hun er en yngre kvinde fra storbyen.
Men som kritikere er inde på, så er god vilje og herkomst ingenlunde tilstrækkeligt til at opnå den fornødne politiske driftssikkerhed som minister. Ellemann har tydelige mangler. Hun er fx ingen fremragende kommunikator, og ministeren har mere end til gode at bevise, at hun evner det politiske spil udover begynderniveauet. Fra starten af har hun endda haft en kompetent “støttepædagog” ved sin side i form af hendes særlige rådgiver, Martin Vith, som det siges blev beordret af sin gode ven – Lars Løkke – til at søge stillingen. Ikke at virkningen ses tydeligt, men det er da blevet bedre.
Det er derfor fair at konkludere, at enhver anden end lige netop Karen Ellemann for længst ville være blevet hældt ned af brættet. Og så er hun især hjulpet af det faktum, at Ellemann er Løkkes egen opfindelse. Hvis han fyrede hende, så pegede pilen på ham selv.
Om Karen Ellemann ender med at blive en succes i politik er tvivlsomt, men andre politikere er jo før blevet dømt ude som komplet håbløse tilfælde, men er alligevel kommet stærkt igen. Lad mig nævne i flæng: Søren Pind, Helle Thorning-Schmidt, Uffe Ellemann-Jensen og ikke mindst Birthe Rønn Hornbech.
I tirsdags '“ efter regeringsseminaret – blev finansminister Claus Hjort Frederiksen så kørt ind til Venstres gruppemøde. Her var der storvask efter at en helt stribe af gamle vel- og udtjente MF’ere i gruppen igennem nogle uger har krævet indrømmelser på skatteområdet og efterlønnen, hvilket har udstillet Løkkes manglende styr på butikken og efterfølgende tab af anseelse hos vælgerne.
Flere af de unge MF'ere rejste sig op på mødet og sagde, at de “skammede sig” over al balladen i Venstre. Det var muligt, at de gamle mente, at slaget var tabt, men de unge ville en fremtid o politik og genvælges. Og det fik de ikke mulighed for, når det borgerlige flertal var i akut fare på grund af intern splid. De var trætte af uro og ballade og ønskede gruppens opbakning til ledelsen. De blev ikke overraskende bakket op af gruppeformand Kristian Jensen og Peter Christensen. (I sandhed nye tider i forhold til de sidste år under Fogh, hvor netop Christensen var blandt de mest oprørske rebeller.
Imidlertid var også artiklen om Karen Ellemann til debat. Her rejste finansministeren sig op og meddelte at han havde fået det 'fysisk dårligt' af have læst artiklen, som han fandt 'under lavmålet. JPs artikel bemærkede sig i øvrigt også ved, at det var DFs Jørgen Dohrmann, der forsvarede Ellemann, altmens hendes partifæller anonymt dolkede hende.
Engang for ikke så lang tid siden løste Hjort de interne problemer – som det er blev beskrevet af Fogh – med 'et skrig, et klask og en blodpøl'. Det er dog ikke stilen længere. Tværtimod. Hjort har i øvrigt for længst proklameret, at hans tid som 'dumt svin' og 'skarpretter' er et overstået kapitel.
I stedet sagde Hjort, at han var 'bedrøvet' over artiklen og appellerede i stedet til sammenhold i gruppen bl.a. med ordene: 'Vi fortjener ikke at genvinde regeringsmagten, når vi behandler hinanden på denne måde'.
Det er nu vurderingen hos V-ledelsen, at især Hjorts stærke, indtrængende og følsomme appel gjorde et indtryk på de gamle gruppemedlemmer, så de holder sig i ro. I hvert fald for en tid.
Det falder i øvrigt i øjnene og udstiller V-toppens fortsat manglende autoritet, når det åbenbart er nødvendigt at aktivere Claus Hjorts person før, der falder ro over tropperne.
P.s. Kforums redaktion har moret sig med at lave nogle fiktive personlige valgplakater for Ole Sohn i stalinistisk retrostil. Det er nogle kommunikationsfolk blevet stødt over på Sohns vegne, hvilket er morsomt i sig selv. Jeg synes nu, plakaterne er meget sjove. Hvis Sohn havde haft lidt af Villy Søvndals glimt i øjet, så havde han udtalt, at han fluks bestiller 100 styks til sin egen valgkamp.
Men døm selv.
26 kommentarer til “Fra “Clausescu” til “Fader Claus””
Udemærket analyse!
Jeg har lige et spørgsmål off-topic, og det er om du har information om Don Ø, der har luftet ambitioner om at gå ind i politik, har kontakter til Venstre?
Det håber jeg ikke for så får partiet ikke min stemme ved næste valg. Manden har absolut ingen troværdighed!!
1. Jeg har ingen viden om det.
Til trods for mit begrænsede kendskab til Fl. Østergaard, så vil jeg blive meget overrasket, hvis han gik med planer om at være folketingspolitiker.
Hvorfor dog det? Erhvervsmanden har siddet for bordenden stort set hele sit aktive liv, han er langt over de tres, mangemillionær og er fortsat energisk med mange jern i ilden.
Hvad i alverden skulle han dog lave som menigt medlem i en folketingsgruppe?
Det giver for mig overhovedet ingen mening. Men jeg er da blevet overrasket før
1. Hvis du mener Don Ø er utroværdig – hvorfor ser du ham ikke som det ideelle medlem af venstre – partiet der endnu ikke har leveret en eneste borgerlig landevinding efter 9 år i statsministeriet, partiet som på ufoklarligvis fastholder den socialdemokratiske efterløn-tiltrods for at nationen er kørt i økonomisk uføre af Anker Jørgenske dimensioner.
At Claus Hjort nu skal være blevet mere pædagogisk hjælper os jo ikke med at han formentligt er historiens dårligste og mest uansvarlige finansminister.
Eneste formildne omstændighed er at den ringe politik og regeringsførelse har bragt LA over spærregrænsen.
Apropos Flemming Østergaard, så har han vist for nylig i et interview sagt, at han altid har været socialdemokrat.
I øvrigt så jeg i går helt tilfældigt i Meyerheim, at Ole Stephensen kom med det, der kun kan beskrives som et vink med en vognstang til de danske partier om at henvende sig til ham med en folketingskreds. Ikke, at jeg har ham mistænkt for at være Venstre-mand eller borgerlig i det hele taget, men mon ikke, han er populær nok til, at nogen vil tage chancen.
Jeg har lidt vanskeligt ved at forstå, at Uffe Ellemann skulle have så stor betydning, som du beskriver i din ellers udemærkede analyse.
Har han ikke udspillet sin rolle i Venstre efter at han ganske fortjent er blevet hyldet af det Radikale Venstre for sin politiske indsats ?
Efter Muhammed krisen har jeg selv tabt meget for den politiker, som jeg beundrede mere end nogen anden i firserne!
Pudsigt at du skriver denne post om Elleman, dagen efter at det kom frem at broderen (sønnen) stiller op til folketinget.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2044784.ece
Godt at ha’ dig tilbage fra asken”ferien” Jarl. Vi er nogen, der har savnet dine opdateringer af bloggen, der efterhånden jo kom i en kærkommen lind strøm.
Blot en lille kommentar til dette: “Det er ikke alle Christiansborg-journalister, der er klar over det, men Lars Løkke har faktisk aldrig været Anders Fogh Rasmussen-fan. Det er ingen hemmelighed, at Løkke føler sig langt bedre tilpas og i overensstemmelse med Uffe Ellemann-Jensens politiske verdensbillede….”
Kan enhver ikke næsten forvisse sig om det ved, at læse Niels Krause-Kjærs udmærkede bog om Lars Løkke, der kom sidste år? Måske jeg husker fejl, men synes nu nok, at bogen ikke lagde skjul på Løkkes mere end anstrengte forhold til Fogh og omvendte respekt for Uffe.
P.S. En højst besynderlig debat over på K-forum om de Sohn plakater. Har standen da ingen humor mere…?
Apropos regeringens chancer for at vinde næste valg, så synes jeg det er ganske utroligt, at den røde blok ikke har større fremgang efter den katastrofale tid som regeringen har været igennem!
http://politiken.dk/politik/article954789.ece
De tre potentielle “røde” regeringspartier går tilbage, og deres stemmer bliver sandsynligvis samlet op af Ø.
5. Uffe har mig bekendt ingen konkret indflydelse i Venstre. Det synes jeg heller ikke, at jeg antyder. Min pointe er, at Uffe stadigvæk er en mand, som folk i Venstre beundrer og har følt sig inspireret af. Og Løkke er blandt dem. (Og det er jeg i øvrigt også selvom jeg ikke delte hans syn på Muhammed-sagen)
Uffe har to protegér i den regering, som han følger. Og det er udover datteren selvfølgelig – også Lykke Friis. Det er “fars piger”, så at sige!
Men glem alle forestillinger om at Uffe sidder og trækker i trådene. Han er endegyldigt gået på politisk aftægt, men det kan da godt være at de ringer for et godt råd. Det var da nærliggende uden at jeg aner noget om det.
6. Der er nu ikke noget pudsigt i det. Jacob Ellemann-Jensens planer om opstilling for LA har i øvrigt været kendt i nogle uger.
Tager i øvrigt hatten af for ham. Det er da idealisme, der vil noget. Gid at han har arvet lidt af sine forfædres politiske talent!’
7. Jeg er enig i at Krause har fanget det. Men det er åbenbart ikke alle i pressen, der har læst og/eller forstået bogens budskab herom.
Løkke bliver gjort ansvarlig for Fogh-regeringens politik ud fra
en tese om at han delte nok alle synspunkterne. Sådan må det jo nok være, når man som ham har været minister i hele dens levetid.
8. Liberal Alliance er endnu engang inde
Ja jeg synes det er utroligt at regeringen ikke får flere tæsk end den gør.
Bemærkelsesværdigt er det også at S står bomstille og at DF igen går frem.
Enhedslisten får også stor fremgang – og så naturligvis SF stadig meget pænt over valgresultatet.
Men der skal kun flyttes en procent dvs. under 50.000 vælgere, så skifter flertallet .
Så intet er afgjort.
Det er en ret skidt måling for K, men disse tal holder ikke for dem på valgdagen.
10 (Jarl)
Da jeg i slutningen af “8” skrev, at de A, B og SF gik tilbage, så skal det ses i forhold til den forrige måling, som er angivet på Politiken.dk (linket) og som er foretaget før hele Espersens “arktisk-brøler” blev kendt i offentligheden.
Jeg kan (selvfølgelig ) godt se, at oppositionen i forhold til valgresultatet i 2007 er gået frem 🙂
“Det er en ret skidt måling for K, men disse tal holder ikke for dem på valgdagen.”
Utvivlsomt rigtigt men betyder det at LA ikke kommer ind i din optik.
Henrik Qvortrup studerer angiveligt hattilberedelsesopskrifter !.
Udemærket læsning, Jarl.
Mht. Don Ø og hans mulige politiske tilhørsforhold – I know for a fact, at manden på et tidspunkt har erklæret sig som konservativ. Men det er da muligt at klubbens socialistiske træner har trukket ham mod den politiske venstrefløj med demagogiske monologer i pauserne.
11. Ja, jeg er da enig i din analyse 🙂
12. Mnjah. Det er sgu svært at sige. Den enes død er jo den andens brød.
Jeg har bemærket Q’s hastige tilbagetog mht. hattespisning.
Jeg vil godt se LA blive oppe i målingerne i et halvt års tid, før jeg evt. fælder den endelige dom.
13. Ja, konservativ vil jeg også vurdere ham som.
Historien om at Don Ø er socialdemokrat er vist en Ekstra Blads aprilsnar, som de kørte for et par år siden.
Fantastisk at det alligevel hænger ved. 😉
Det er lidt sjovt med Flemming Østergaard. Som man vil kunne se nedenfor har han sagt diametralt forskellige ting om sit politiske tilhørsforhold til forskellige medier. De følgende artikler er endda skrevet samme dag:
(…) “Jeg er jo socialdemokrat.” http://kortlink.dk/7pwn (Journalisten “hjælper” ham så med at huske, at det er han ikke alligevel, men jeg kan informere Østergaard om, at “er” henfører til præsens/nutid).
(…) “Jeg er ikke socialdemokrat.” http://kortlink.dk/7pwq
15. Indrømmet, Jan. Det er sgu spøjst. Jeg opgiver!
6,9. Jeg ser nu at Jacob Ellemann-Jensen IKKE er i LA, men er blevet opstillet for Venstre i Odense.
Okay! Under alle omstændigheder. Der er da kun at sige lykke til. Han kan meget vel ende med at blive valgt med det efternavn.
For nu at komme tilbage til Karen Ellemanns kvaler:
det lyder under alle omstændigheder overbevisende, at kvalerne i nogen grad er selvforskyldte.
Men: er hendes problem ikke også en vis gruppe af V-MF ´ere som til enhver tid mener, at ethvert problem for Udkantsdanmark og landbruget kan løses med at afskaffe/slække/udskyde nogle miljøkrav? Ja, det vil tilmed være bedre for miljøet at vise tillid til de folk, der bor der hvor skoen trykker!
Troels Lund Poulsen var jo heller ikke ligefrem præmiemedlem af Danmarks Naturfredningsforening, og alligevel endte han angiveligt med at være en nærmest hadet mand i denne gruppe (man kunne kalde dem Hans Christian Schmidt-klubben).
Faktisk er det en tanke værd, at Schmidt-klubbens forhold til miljøregler minder en del om visse (offentligt ansatte) SF-medlemmers forhold til udlicitering: hvis bare man holdt op med al denne udlicitering og privatisering, og i stedet viste de offentligt ansatte den tillid de fortjener, så ville den offentlige sektor fungere meget bedre!
“en del kommunikationsfolk med tilknytning til fagbevægelsen”
Øhh, hvem?
18. Der var da en projektleder hos BUPL (Aage), men jeg var lidt for hurtig, da jeg forvekslede en herre med en anden.
Point taken!
Jarl, kan du ikke skrive lidt om LA og overvejelserne i Venstre omkring nye konstellationer osv. Har de været hånt og ligepludselig sært vellidt? Giv lidt gossip:-)
Henning
18,19
Uden jeg kender ret mange af navnene derinde mon ikke man kunne finde nogle stykker som kan kobles på enten borgerlige partier eller DI eller lignende som udtaler sig positivt om plakaterne. Støtter de så også kun op på baggrund af historien bag eller fordi de synes det er sjovt?
(ved godt Jarl delvist har trukket den tilbage, men stadigvæk…)
Personligt synes jeg anonyme plakater (Kommunikationsforum tog først “ansvaret” efter nogle timer) er platte (måske med undtagelse af hvis det var 1. april), men de kunne have været sjove hvis afsender ellers turde stå inde for dem (fra starten og ikke først da flere debatørrer har udtalt sig kritisk om hvorfor KK tog dem til sig og viderebragte dem)
20. Henning. Din bøn bliver hørt. 🙂
Jeg kan virkelig undre mig over Karen Ellemann blev minister. Hun virker ikke til at have styr på noget. Og nu vil regeringen virke lige så grøn som oppositionen og så bliver hun miljøminister, og begynder med en sag hvor hun ikke har fået sin egen folketingsgruppe med. Løkke bør skille sig af med hende hurtigst muligt som jeg ser det, men det vil nok være for stort et personligt nederlag at gøre det på denne side af et valg. Nu blev der udskiftet så meget ved sidste rokade at jeg tror der skal skandaler til eller en minister der selv går af, for overhovedet at der skal ske ministerrokader inden valget.
Synes også Ole Sohn plakaterne er sjove, og de er jo lidt en kommentar til os der aldrig vil stemme SF, som stadig synes han er en kommunist, og som Michael Kristiansen har sagt er en klar strategi, at nævne det så meget at der ikke er flere der gider høre på det i valgkampen. Så jeg forstår ikke han ikke ser dem humoristisk.
Don Ø i politik tror jeg overhovedet ikke på. Nu er han kendt fra fodboldverden der har meget stærke sym- og antipatier. Blandt FCK-fans er han en stor leder, men os der holder med andre hold skulle bruge noget tid til at vænne os til ham. Han har en direkte stil der gør ham populær hos sine egne, men også gør ham meget upopulær hos modstanderne. Han vil helt sikkert kunne trække stemmer og være skarp i nogle debatter, men så igen, en mand uden politisk erfaring der nærmer sig de 70, som højst sandsynligt ikke kan nå en toppost, og derfor vil være et menigt medlem. Når man er vant til at være direktør og bestyrelsesformand i erhervslivet tror jeg det kan være svært at underordne sig, og Don Ø har flere gange i sit liv vist han er sin egen.
23. Den der med at Michael K siger, at “det er en klar strategi” at nævne Sohns kommunistfortid så ofte som muligt at ingen gider høre om det, kan jeg ikke få øje på? Jeg er faktisk helt uenig med, Il Dottore på dette punkt.
Kan nogen huske, at Sohn i interviews eller af sig SELV har nævnt sin kommunistfortid og forholdt sig til den? Ja jeg kan ikke. Tværtimod, så fremstår han ilde til mode og gået for nær, hvergang nogen konfronterer ham med den.
Altså hvor er eksemplerne på at det er “Sohns klare strategi” at tage emnet op?
Kan nogen hjælpe? ER man stødt på det?
24 “Klar strategi” er nok så meget sagt, men jeg synes ikke hans fortid ser ud til at skade ham. SF’s meningsmålinger er ikke blevet dårligere selvom han er blevet interviewet om emnet, blandt andet trukket rundt af Clement.
Når jeg snakker med mine røde venner synes de jeg “ser spøgelser” når jeg er så interesseret i hans kommunistfortid. Så jeg har fået en fornemmelse af at det kun interesserer os der aldrig kunne finde på at stemme SF. Og så har det vel virket for Sohn, planlagt eller ej.
@ 15, 16 m. fl.
Don Ø har – flere gange – optrådt på valgmaterialle for Claus Hjort, så mon ikke hans politiske sympati ligger der.