Regeringen har i dag fremlagt sin genopretningsplan, der vil genere stort set samtlige vælgergrupper. Det er ganske modigt. Har regeringen et politisk dødsønske eller hvad er baggrunden?
Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen har indset, at regeringen formentlig falder, hvis ikke at den forsøger at erobre den politiske dagsorden ved at spille ud med en realistisk spareplan, der finder de 24 milliarder kr., der mangler i kassen.
De 'fattige' og de studerende skal holde for med ikke at få pristalsreguleret deres overførselsindkomster og SUen i de næste to år. Der skal spares hist og her i den statslige drift (og i den kommunale service naturligvis, men det kommer senere) . 'De rige' kan vinke farvel til lettelserne i topskatten de næste to år, mens indkomstgrænserne for, hvornår man skal betale topskat mv. fastfryses. Planen går dermed også ud over mange i jobs. Desuden er regeringen for symbolikkens skyld selv villig til at gå ned i løn med 5 pct. i de næste to år '“ et forslag, man tilsyneladende har kopieret fra David Cameron.
Man kan være enig eller uenig om rimeligheden i sparekravene, men planen er '“ i modsætning til S-SFs 12 minutters plan – både realistisk, ukompliceret og mulig at gennemføre relativt hurtigt, hvis et flertal i folketinget er klar til at lægge stemmer til den.
Ingen forestiller sig, at S-SF vil være med til en aftale. Og i øvrigt så vil regeringen ikke kunne røre overførselsindkomsterne frem til valget på grund af forligsaftaler herom. I stedet kan regeringen så sammen med DF vedtage forslaget inden sommerferien, hvor så de dele, der er forligsbundne først kommer til at gælde fra perioden efter et valg.
I øvrigt vil der komme ændringer i forhold til den plan, som regeringen spiller ud med. DF tager sig godt betalt for at støtte en sådan spareplan. Og her er det tilsyneladende Søren Pinds bistandsmilliarder, der er udset til at holde for. Formentlig går det ud over de projekter i Sydamerika, som ministeriet i forvejen havde udset til at spare væk og overføre til Afrika. (Løkke har ikke glemt nogle af de venstreorienterede latinamerikanske regeringers provokerende opførsel under klimatopmødet…)
Løkke bryder både med skattestop, forligsaftaler og meget andet. Det bliver han ikke populær af, men måske får han held med at fremstå mest troværdig i den økonomiske debat. Den dagsorden, som danskerne finder vigtigst lige nu. S-SF vil stå tilbage på sidelinjen og skal selvfølgelig udstilles som utroværdige populister uden realistiske alternativer. En annoncekampagne i juni skal naturligvis cementere det indtryk.
Ved at tage alle de ubehagelige ting i ét hug, så kan regeringen '“ måske '“ om et halvt år bryste sig af at have ført landet igennem krisen. De kan så håbe på at et flertal i befolkningen herefter vil 'tilgive' dem for det. Og så diskuterer man formentlig også andre ting til den tid.
Efter sommerferien går regeringen i gang med at kigge på de langsigtede reformer. Her vil man tage fat på nogle af S-SFs forslag og forsøge at teste, hvad oppositionen vil være med til, mens finansloven formentlig bliver helt uden de store kontroversielle elementer. For dem tager man og gennemfører nu.
Der er tale om en benhård satsning fra Løkkes side, men spørgsmålet er om han har andet valg. Smider vælgerne regeringen på porten kan han rette ryggen og fremstå i historiebøgerne som en statsminister, der trods alt lagde en ærlig plan frem, som vælgerne ikke desto mindre siden straffede ham for. Med andre ord: Løkke sætter med genopretningsplanen alt på ét brædt.
Læs også Niels Krause-Kjærs udmærkede analyse.
50 kommentarer til “Løkke sætter alt på ét bræt”
Ser du det som usandsynligt, at Løkke udskriver valg, hvis S og SF ikke vil suspendere reguleringen af overførselsindkomster?
Han udtalte jo: “Nu får vi testet, om oppositonen er økonomisk ansvarlig”. Og tabellen fra http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/article975025.ece ser meget god ud at gå til valg på.
Løkke vil dermed gå til valg på ansvarlighed og en sikker plan contra uansvarlighed og en usikker plan.
Med især den to-årige udsættelse af topskattelettelserne har Løkke jo taget en stor del af S og SF’s skyts væk i en valgkamp.
Tak for analysen.
Jeg savner en vinkel på C for er det ikke meget højt spil fra Espersen dette her ?
LA ( Qvortrup kan vel nu godt belave sig på en gang hattespisning ) bliver utvivlsomt styrket af fortvivlede konservative og i forvejen er Espersen presset af sine feriesager.
Har Løkke vredet armen rundt på hende og fået hende til at tage en for holdet ?
Glemte at nævne, at et valg nu sikkert også udelukker, at Fælleslisten kommer ind. 4 år på pause for det parti vil være godt for venstre.
1. Ser du det som usandsynligt, at Løkke udskriver valg, hvis S og SF ikke vil suspendere reguleringen af overførselsindkomster?
Svar: Nej! Det bliver bare gennemført med virkning fra forligsperiodens udløb og frem.
Med især den to-årige udsættelse af topskattelettelserne har Løkke jo taget en stor del af S og SF's skyts væk i en valgkamp.
Svar: ja, men det er ikke gået op for Villy. Han kværner videre om skattelettelser til de rige 😉
2. Vredet armen om?
Nej. De konservative og Venstre er enige i analysen, at de ikke har mange andre muligheder.
Hos K er analysen formentlig den, at regeringens overlevelse = K fortsat i regering = Lene Espersen overlever som partileder.
Du har lige en fejl i dit NKK link http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2010/05/19/løkke-satser-hele-butikken/
4
Jo, men det ligger vel i kortene at C betaler for regeringens overlevelse ved at levere vælgere til LA.
Er der ingen smertegrænse for C ift Espersens formandskab; kan hun fortsætte med feks 8% ??
Mange konservative ( og også venstre naturligvis )vælgere vil med god grund se dette som et knæfald for DF.
En anden mulighed var vel at beholde den oprindelige plan med offentlige besparelser og spørge DF om de ville have en ørkenvandring udenfor indflydelse under S/SF hvis de væltede regeringen sfa besparelserne.
6. Altså jeg er med på at lange LA’ere meget gerne vil have valget så snart som muligt, nu hvor man ligger godt i meningsmålingerne.
Det er helt udelukket, at K går med til at valg, så længe at de ligger og roder omkring 7-8 procent. Det er vist en nobrainer!
Derfor skal Anders Samuelsen og Co. holde dampen oppe i omkring endnu et år. Og kan de det? Det er ikke til at sige. 🙂
Nej, jeg mener ikke at der er nogen smertegrænse for K. I hvert fald ikke så længe, at de sidder i regeringen.
Heldigt for Lene at hendes nye rejsesag kommer oveni en dag med reel politik. Havde det været i pinsen, så havde det været en katastrofe.
Man skulle nærmest tro at både du Jarl, og Niels Krause-Kjær får en økonomisk gevinst ved at henvise læsere til hinandens analyser :-)..
8. Ha! 🙂 Næh du, jeg tjener ca. 200 kr. om måneden på google-annoncer plus lidt fra læsernes bidrag.
Jeg linker til Krause – og andre – hvis de skriver noget interessant og/eller fornuftigt.
det samme gør jeg…
Sådan Løkke! Politisk mod, men det har han vel også brug for, indtil det har han virket som en administrator af det bestående. Det her giver mig håb om en debat med synlige forskelle på rød og blå. Det bliver spændende hvor meget af det her der bliver til noget, og hvad vælgernes dom bliver.
Og så forlader Per Ørum de Konservative… godt jeg ikke stemte på ham. Vil han mon stadig støtte regeringen, eller kan det give valg?
@ 11
At Per Ørum forlader De Konservative giver ikke valg, men hospital længere mod nord-vest i Vestjylland.
Med det oprør blandt venstre-medlemmer, der er i gang i Vestjylland, så kan Venstre ikke tillade sig at lade placering af hospitalet stå uafklaret i en evt. valgkamp. Der er en del i folketingsgruppen, der er valgt i Vestjylland, og de vil ikke være begejstret for en uafklaret situation eller en beslutning der går imod deres valgkreds i en evt. valgkamp. Blandt andet Ulla Tørnæs og Henrik Høgh vil helt klart miste stemmer i Vestjylland til enten “parti-udkants-danmark” eller DF, der begge ønsker, at Christiansborg omgør regionsrådets beslutning.
I Information kan man i dag læse, at de offentligt ansatte allerede har muligheden for at arbejde en time mere, men det vil de ikke.
Det er endnu en mavepuster til Villy og Thornings femårs plan.
Ellers flot at se Løkke som politiker tale ud af posen. Det er ikke det man er vant til at se på tv fra nogen politikere.
Efter det første chock skal vælgerne nok overveje hvad der egentligt sker og de kan jo se at i andre lande bliver der gået helt anderledes til den.
Bemærkede at Lene E skulle nævne at hun havde talt Englands udenrigsmister sidste mandag – endda i Madrid (12.38 minutter inde)
http://www.stm.dk/_a_1591.html
Rød stue gravede sig ned i deres grøft med Fair Løsning.
Nu har Blå stue gravet sig ned i deres grøft med Genopretningsplanen.
Mortergranaterne vil flyve lystigt frem mod et et valg, hvor taberne nok vil blive efterladt kraftigt blødende.
Liberal Alliance? De kan være svenskerne, der samler alle dem op, der bliver trætte af krigen …
#13. Det er vist ikke kun de offentligt ansatte, der ikke gider arbejde mere.
Hvis man virkelig ville opfordre til økonomisk mådehold og arbejdsiver blandt danskerne, så kunne man jo passende afkorte folketingsmedlemmernes meget lange sommerferie, så de fik 6 ugers ferie om året ligesom deres vælgere.
Midt i en krisetid, er det jo vigtigt at vi alle bidrager og jeg kan ærligt talt ikke se argumentet for at landets ledelse holder 4 måneders sommerferie.
Kan du?
Men ellers er det flot at Regeringen går foran med det gode eksempel og sænker ministerlønnen med 5 pct. Jeg er dog vis på, at provenuet stadig er pænt, da Regeringen jo har givet sig selv en historisk høj skattelettelse i år.
Ministerlønnen for en menig minister befinder sig således lige under millionen (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20977).
Og de almindelige folketingsmedlemmer skal heller ikke klage. De bliver belønnet med flotte DKK 50.000 om måneden (http://www.ft.dk/Folketinget/Medlemmer/findMedlem/5Loen/Loen_og_pension.aspx).
Den livsvarige pension for ministre og menige medlemmer af Folketinget understreger endvidere de trange tider i Kongeriget og bekræfter mig i det rimelige i, at fastfryse dagpenge og pensioner for samfundets svageste.
Men vi må jo alle holde for, når krisen kradser.
Ak, ja…
14. Jo, men der er den forskel, at regeringens genopretningsplan – med DFs modifikatoner – bliver vedtaget, hvorimod S-SFs plan forbliver “frie tanker”. I hvert fald på denne side af et valg.
Der skal nok blive ballade, når GOP (pun intended) bliver vedtaget. Helle og Villy taler allerede om den alvorlige sag, det er, at bryde sats-forliget.
http://jp.dk/jptv/indland/?id=22871
PS: Hov, pludselig blev 12 til 13 …
Jarl,
“stort set samtlige vælgergrupper”?
Det er da vist en sløj analyse: Det er kun modtagere af overførselsindkomst og topskattebetalere der kommer til at mærke planen, det store vælgersegment i midten beholder jo deres (ufinansierede) skattelettelser…
18. Du kan godt have en pointe her. Men nu er der ganske mange lønmodtagere, der betaler topskat.
Resten – mellemgruppen – får lavere kommunal og statslig service, men det er indirekte.
Det er et spin S-SF kører med at skattelettelserne er ufinansierede. Det ved enhver økonom – og alle andre, der kan lægge talkolonner sammen over tid – at de ikke er på langt sigt. Er det ikke at tale ned til folks intelligens, at blive ved med at hævde at skattelettelserne er ufinansierede? Journalisterne køber jo ikke længere det spin 🙂
19: Det kommer da vist an på, om man må indregne “dynamiske effekter”, som Venstre og Konservative ikke var store fortalere for da Nyrup var i regering…
Der er jo også givet skattelettelser ved tidligere lejligheder, og de var ikke finansierede…
I øvrigt enig om mellemgruppen, men alle får jo dårligere service, så alle andre bliver ramt dobbelt.
I øvrigt: Med hensyn til finansieringen og holdbarheden, så er “på lang sigt” jo ellers tilsyneladende ikke så populært et mantra? 🙂
@ Morten
Såfremt skattereformen ikke er finansieret, ser jeg da gerne at de mindskede fradrag for de kommende år, smat afgiftsstigninger bliver tilbageført/annuleret.
Er efterlønnen finansieret eller alle de andre offentlige udgifter der aldrig har været højere?
21. Nej. Og hvad så? Det gjorde Nyrup i øvrigt også. Faktisk så indså han fornuftigt nok behovet for at nedbringe marginalskatterne i modsætning til efterfølgerne, da de kom i opposition…
22. Haha. Jeg forstår godt at oppositionen sætter angrebet ind her. Men der er også efter min mening tale om to vidt forskellige problemsstillinger, hvad S-SF så ikke anerkender..
24.
Tja, at vi har et kortsigtet problem skyldes bl.a. at skattelettelserne ikke er finansieret på kort sigt, og det langsigtede problem er jo ikke et problem der først opstår i 2014, det eksisterer allerede…
25: enig!
Enig med Morten og jeg vil gerne tilføje at det er lidt hyklerisk at kritisere Fair Løsning for ikke at løse de kortsigtede problemer, og så kalde skattelettelserne (de seneste) for finansieret
Håber det er ok at komme med, hvad jeg selv betragter som en lille sjov observation, selvom den er på kanten af emnet.
Ved at se på berlingske, EB og TV2’s hjemmesider her til aften kan man se, at flere i dag har læst om Lene E’s nye rejsecirkus end om regeringens nye plan. Totalt vildt, at det fx også optager berlingske læsere mere (opgjort ved at se på mest populære, mest sete – og jeg antager jo højere på listen jo mere læst, men jeg er ikke IT-haj og kan tage fejl). Det skal dog bemærkes, at indenfor den sidste time er det ændret på tv2’s hjemmeside, hvilket sikkert skyldes, at man ikke længere på forsiden kan læse om lenes rejsecirkus. (Der jeg først så det og vendte lige tilbage for at tjekke oplysningen). Det understøtter vel konklusionen om, at regeringen – især liste C – netop nu ikke synes det er sjovt at udskrive valg.
I forhold til skattelettelserne skal man jo huske på at de forskellige beregningsmodeller bygger på vidt forskellige antaelser, økonomi er bestemt ikke en nogen eksakt videnskab.
Derfor kan diskussionen om hvorvidt skattelettelserne er finansierede eller ej virke en smule hul.
Virkeligheden er jo, at hverken oppositionen eller regeringen med sikkerhed kan sige at de har ret. Dette har dog desværre aldrig stoppet nogle politikere fra at råbe at modstanderne tager fejl.
Det kunne da være interressant at se på mellemregningerne, men det er jo nok en interresse, politiske og økonomiske nørder har for sig selv.
29. Jojo. Økonomi ER en eksakt videnskab. 2+2 er 4. Blot findes der alt for mange politikere, det ikke er gået for.
Derfor får oppositionen problemer med at tilbagevise de økonomiske virkninger af regeringens plan. Det kan man nemlig regne på.
S+SF bruger den samme sang som altid: “Det går ud over de svageste”. Jamen så er vi jo alle de svageste.
Har Thorning ikke sagt, at vi alle skal være med til at løfte denne tunge opgave?
Og så kommer alt det luftige med “millionærkat” (700 mill.)
Vi skal arbejde 1 time mere. Med hvad? Vi har da en del arbejdsløse? Skulle de ikke i gang først?
Bankerne og virksomhederne i almindelighed skal betale mere. Jamen har de ikke problemer nok? Har vi ikke lavet hjælpepakker osv.
Hvem plejer at skulle betale for øgede omkostninger i erhvervslivet? KUNDERNE.
Næsten intet i S+SF planen er eksakt. Kom dog med nogle tal. Eller kan Villy Søvndal ikke finde ud af det.?
Det kan jo ikke nytte noget, at man hentyder til “talgymnastik”, som noget negativt, ikke nærværende.
Gad nok vide hvad Villy Søvndal så vil kalde hjælpepakken fra EU til Grækenland m.fl. Den slags talgymnastik gider han måske heller ikke høre på.
De fleste danskere har gået i skole og kan godt regne.
NB. Når regeringens plan er gennemført, kan folketinget passende bruge tiden på at forhandle de nødvendige reformer. For dem kommer man heller ikke uden om.
S og SF har trods alt en plan for at ændre strukturer i dansk økonomi på længere sigt.
V og K vil med denne plan bare tisse i bukserne. At man tisser i de lavestlønnedes bukser er i mine øjne ikke fair, i betragtning af de skattelettelser, som underskuddet til en vis grad skyldes.
Og for det andet vil det samlede forbrug blive ramt hårdt, fordi de fattigste er dem, der med sikkerhed vil skære ned på forbrug, når de har en mindre indtægt.
Lars Løkke er ikke modig, for han tør ikke røre ved de alvorlige knaster i dansk økonomi – the elephant in the room – efterlønnen.
“Økonomi ER en eksakt videnskab. 2+2 er 4.”
Økonomi er i bedste fald kvalificeret gætværk. Hvor har du været henne de sidste par år, hvor økonomer har talt i øst og i vest?
“Det er et spin S-SF kører med at skattelettelserne er ufinansierede. Det ved enhver økonom '“ og alle andre, der kan lægge talkolonner sammen over tid '“ at de ikke er på langt sigt.”
De nyeste skattelettelser er ifølge nogle beregninger finansierede på lang sigt, men det var dem i 2007 ikke.
“S og SF har trods alt en plan for at ændre strukturer i dansk økonomi på længere sigt”
Nej. Deres store plan er et luftkastel om at danskerne skal arbejde mere, hvilket skal vedtages decentralt og som højest sandsynligt aldrig bliver til noget. Som allerede nævnt vil deres forslag kun gøre ondt værre på grund af S+SFs mål om øgede gældssætning.
“V og K vil med denne plan bare tisse i bukserne”
Igen nej. V og K i det mindste tager fat om det ondes rod: et grotesk overforbrug i den offentlige sektor.
“i betragtning af de skattelettelser, som underskuddet til en vis grad skyldes.”
Okey, sådan vil jeg nok ikke have formuleret det. Til næste år vil Danmark alene have et underskud på omkring 80 milliarder kroner. Hvis vi siger at ALLE skattelettelser bliver stoppet mangler vi stadig 66 mia kr næste år. Der er ingen tvivl om at det er den voksende offentlige sektor der har skabt hulet i statskassen.
“Hvor har du været henne de sidste par år, hvor økonomer har talt i øst og i vest?”
Hvor var du henne da Anders Foghs udtalte at de økonomiske lærebøger skulle skrives om fordi han havde opfundet den “krise fri økonomi”? Langt de fleste økonomer i DK, Europa og USA sagde at krisen ville komme og den ville ramme hårdt. Igen og igen opfordrede økonomerne til at reformere den offentlige sektor, boligmarked, arbejdsmarked og velfærdsstaterne. Der blev advaret igen og igen mod overforbrug i den offentlige sektor og gældsbyrder.
Og for resten så er det ikke de fattigst der vil blive ramt hårdest af nedskæringerne i den offentlige sektor, der vil middelkassen derimod. Langt størstedelen af velfærdsstatens tilbud er rettet imod middelklassen, de fattige for som regel de rådne krummerne fra middelklassens bord.
Er V+Ks udspil tilstrækkeligt? Nej, er det bedre end S+SFs? Ja.
“De nyeste skattelettelser er ifølge nogle beregninger finansierede på lang sigt, men det var dem i 2007 ikke.”
Nej, skattereformen er krone for krone finansieret og desværre ikke en reel skattenedsættelse. Tværimod er den på sigt overfinansieret, så den er med til at styrke den finanspolitiske holdbarhed.
Det som ikke er finansieret er de store offentlige udgifter, som aldrig har været mere massive end i år.
Oppositionen har ingen bud på hvordan man får skabt balance på den offentlige drift, ud over yderligere gældssætning endnu flere offentlige investeringer og så ygerligere vækst i det offentlige forbrug.
Det er som at hælde mere alkohol på en spritter der er indlagt med delirium.
Det er skatteyderne der kommer til at betale den største del af denne genopretning, og ikke det offentlige forbrug, der forbliver massivt højt, så det er noget af en frækhed at påstå at det er de lavtlønnede der kommer til at betale for pakken.
De lavtlønnede er netop dem der vil komme til at betale, hvis ikke der strammes op, da de så vil miste deres jobs pga. stigende rente og dårligere privatforbrug.
36
HVIS de seneste skattelettelser virkelig er (over)finansierede på længe sigt, ville det smarteste, regeringen kunne gøre da være at fremrykke finansieringen til nu, hvor pengene mangler i kassen. Det vil ganske vist også ramme de lavestlønnede med de minimale lettelser i personskatten hårdest, men det er næppe grunden til, at man ikke bruger det instrument. Grunden er snarere en kombination af to ting: 1) alle vil opdage, at den lettelse (som den omtales af regeringen selv) er en omlægning, der koster dyrt i den anden ende og 2) finansieringen dækker ikke hullet, som det ellers er hævdet, fordi de påståede dynamiske effekter om noget er “fugle på taget” i krisetid med høj og stigende arbejdsløshed.
To punkter.
1. Er det ikke et ærgeligt tidspunkt for fastfrysning af indkomstoverførslerne – rent provenumæssigt? Den naturlige satsregulering i de kommende år vil alligevel blive meget, meget lav pga. de moderate lønstigninger og små overenskomster i disse år.
2. Tja – det hører vel egentlig ikke til her. Men jeg kan jo ikke kommentere på Informations hjemmeside. I dag er Bent Greve fra RUC professor i økonomi. I forrige uge var han ekspert i kommunal forvaltning. Hvorfor giver vi ikke bare en helt masse beslutningskraft til denne alvidende mand med en åbenbart meget åben telefonlinje ?
38.
1. Jeg har tænkt det samme.
Men medierne evner kun at lægge én vinkel: Det er synd for de fattige = regeringen er asocial.
33. Også økonomer plejer særinteresser. Og de seneste par år har alle kloget gevaldigt i, hvordan man slipper ud af en hidtil uset krise.Et lille eksempel på særinterinteresser er at sammenligne udtalelser fra Steen Bocian Danske Bank med udtalelser fra Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Bocian er rimelig neutral. De er begge økonomer. Tal lyver ikke.
Grupper i sumfundet der ikke må blive berørt af besparelser (jeg nævner i flæng):
Uddannelserne (herunder SU) ældreområdet, hospitalerne, efterløn, dagpenge, politi og fængselsvæsen, offentlige ansatte generelt.
Hvordan f….. skal man så ændre underskud til overskud.
Man kan udmærket sammenligne med sin private økonomi. Prøv som ledig at gå i banken og sige, at du lige skal låne lidt penge, for du regner med at din indkomst vil stige om 2 år. 🙂
Det er jo noget lignende S+SF gør. De vil investere sig ud af krisen som de siger. Investere i hvad? I arbejdspladser der ikke findes?
Nå jo. Her må vindmøllerne så holde for igen.
@ 39. Godt at jeg ikke er den eneste så. Man kunne måske håbe på en udskydelse på et par år, så vi lige kan nå at få nogle massive lønstigninger i det private til at indgå i beregningsgrundlaget.
Ang. min anden pointe i 38, så viser min googling nu, at jeg åbenbart ikke er den eneste med den tanke heller. Den første post hedder “Bent Greve – Professor i alting” – derefter ser man, at han er socialdemokrat og endda har været opstillet til folketinget. Mon ikke det diskvalificerer en som uvildig ekspert, selvom man altså er ekspert i alt.
@37: De dynamiske effekter af skattereformen er IKKE medregnet som finansiering, men kommer oveni.
Skattereformen er på sigt overfinansieret med ca. 25 mia. kr., heraf de ca. 5 mia. i dynamiske effekter; 15 mia. fra regulering af energiafgifter (brud på skattestop); og i alt 5 mia. på egenfinansiering af skattestoppet på boliger og punktafgifter i perioden 2015-19.
– bræstrup
@ 30 “Jojo. Økonomi ER en eksakt videnskab. 2+2 er 4. Blot findes der alt for mange politikere, det ikke er gået for”
Det kan vidst ikke være mange år på polit. studiet der lægger grund for den betragtning. JO, 2+2 er selvfølgelig 4, men økonomi og matematik er nu engang to forskellige ting.
Du kan finde masser af proffesorer i økonomi som vil fortælle dig at skattelettelserne er overfinansierede ligesom du kan finde en del som vil sige det modsatte. Selvfølgelig kan de jo ikke allesammen have ret, men de bygger deres prognoser og modeller på forskellige antagelser og derfor får de forskellige resultater.
Så kan man jo diskutere deres antagelser og om man regner med at de er rigtige eller forkerte, men i diskussionen ligger jo netop at det ikke er en eksakt videnskab.
Så kan man da godt brøle med i koret med Villy Søvndal eller Kristian Jensen og som en anden papegøje gentage hvad de siger og ophøje det til den ypperste sandhed.
Det bliver det bare ikke nødvendigvis mere rigtigt af.
43. Hvis folkepension koster så og så meget og man vil spare 5%. Er det ikke eksakt?
Hvis samtlige overførselsindkomster koster så og så meget og man sparer 5%. Er det ikke eksakt?
Hvis man har så og så mange indtægter og udgifter. Er det ikke eksakte tal?
Jeg har drevet virksomhed i mange år i den naive tro, at det handlede meget om økonomi. Du ved budgetter, regnskaber og den slags. Det var et meget eksakt stykke arbejde.
Nu ved jeg så, at det bare er matematik. 🙂
Det svære i økonomien er at “spå” om menneskers adfærd. Der er masser af psykologi indbygget i prognoserne. Det er nok det du hentyder til.
43. Jeg kan anbefale Wikipedia.
angående klimatopmødet – så vidt jeg husker var det da en afrikansk delegation der demonstrativt forlod salen under klima topmødet….hvis det ikke er nok til at fornærme “the noose” så vil jeg da nødigt vide hvad sydamerikanerne har gjort hæhæ
Jeg kan egentlig ikke forstå at regeringen ikke har gjort brug af den debat der har kørt i bl.a JP (tror jeg nok), hvor debatten netop har kørt på, hvor grænsen går for offentlige midler og ansvar, der ville den da kunne hente så mange milliarder hvis de havde reddet på den bølge, og det meste af samfundet havde klappet i hænderne, for “oprydningen” i misbruget af offentlige midler…måske kunne det endda give dem fire år til, hvis de ellers kunne holde styr på deres ølbónner og deres rejseaktiviter.
Iflg. TV2 NEWS mener både LO og Helge Pedersen Nordea, at underskuddet på statens finanser vil forsvinde af sig selv.
Så er da både regering og opposition nødt til at finde nye argumenter.
Regeringen har ikke lavet en katastrofal gæld via en uansvarlig økonomisk politik.
Og der er ikke behov for besparelser.
Så er det vist kun de fremadrettede strukturreformer der er tilbage.
Det skal blive interessant at se, om DF får held til at ændre pakken, således at børnefamilieydelsen bliver indtægtsgradueret. Vi er formentlig mange, der stadig husker, hvordan den daværende konservative skatteminister Isi Foighel forklarede, at ydelsen var en integreret del af skatteskalaen, hvorfor en graduering ville bidrage til den progressivitet i skatteskalaen, som 1987-skattereformen havde til formål at afdæmpe. Det var sandt dengang, og det er det stadig. En indtægtsgraduering vil være en forhøjelse af skatten på den sidst tjente krone, der vil ramme folk, der både tjener mange penge, og som har børn. Det ville i en borgerlig optik give mening at indføre en graduering, hvis provenuet medgik til en sænkning af topskatten. Skal gradueringsprovenuet imidlertid anvendes til at friholde kommunerne for besparelser trods deres massive overforbrug, så er realiteten, at vi for første gang siden Anker Jørgensens regeringstid forhøjer skatten på den sidst tjente krone. I forvejen er der mange børnefamilier, der påstår, at deres skattelettelse fra sidste år er spist op af kommunale takstforhøjelser, der igen skyldes regeringens madpakkepolitik. Skal de samme familier nu opleve en målrettet topskatteforøgelse, så bliver incitamentet for at gå ned og stemme borgerligt en gang til næppe forstærket. Som en ikke uvæsentlig detalje skal nævnes, at indførelse af indtægtsgraduering vil være i klar strid med skattestoppet.
Det er altså vildt at tænke på, at regeringen lige nu sidder og forhandler med DF om at straffe børnefamilier og studerende, så der bliver penge til at friholde pensionister og efterlønnere.
Det er godt nok ikke nogen særligt fremadrettet måde at agere på.
Re: hvorvidt økonomi er en eksakt videnskab
Bogholderi er eksakt håndværk, økonomi er en samfundsvidenskab (jeg ved det gør ondt på nogle økonomer, der har mindre krop end ego), hvis der stadig tvivles se evt.
– http://www.newsweek.com/2010/06/28/do-economists-really-know-what-they-re-talking-about.html
– http://danariely.com/
Musse, Musse, glæden er jordens gæst idag, frit efter Skjold-Hansen