Snart slut for “Kennedy fra Damaskus”

Sådan!
Rigtig god artikel i “Den mindst ringe”.

@ Søren HC

Skal vi forstå det sådan at der ikke er noget element af “mod” forbundet med at Pia K. tør sige hvad hun mener om et bestemt emne, uagtet at hun ved det medfører ualmindeligt ubehagelige konsekvenser fra dit parti’s allieredes stormtropper.

Uanset hvor uenig du så er med hende, så er dit synspunkt her da tåbeligt og ikke så lidt usympatisk. Man fornemmer jo tydeligt at du fryder dig over de trusler der ramler ned over alle de onde nationalister, islamofober – så kan de også bare holde deres kæft med deres dumme meninger.

Og i tilfældet Khader er det da netop en hædersbevisning at manden tør sige klart fra over de kræfter der har vold og trusler om vold som et af deres fremmeste politiske midler. Det er vel snart sagt det eneste jeg faktisk beundrer manden for – at han tør, og at han bliver ved.

Min pointe er blot, at man ikke bliver en hædersmand fordi man har brug for beskyttelse på grund af ens udtalelser. Jeg fryder mig på ingen måde, men jeg synes det er alt for unuanceret, at “rose” Naser Khader for politisk mod, når alt det andet han foretager sig hverken viser mod eller dygtighed – faktisk det lige modsatte.

@ 13: Faktisk er jeg lige nu ved at læse Pia K. og det er en god bog. Men fordi der er nogen ekstreme islamister (og mange andre) der har truet hende, så gør det ikke hende til en stor og modig politiker i min bog. Jeg konstaterre, at Pia K., Naser Khader, Gert Wilders og andre har brug for beskyttelse. Det er selvfølgelig dybt forkasteligt og det kan ikke være let for de politikere, på det område har de min sympati. Men modige og politiske hædersmænd? Nej.

@ 15: Jeg reagerede i første omgang på udtrykket hædersmænd omkring Khader, og nej – det synes jeg ikke han er, og det ændrer hans behov for beskyttelse altså ikke. Og jeg må indrømme, at jeg ikke forbinder Naser Khader med mod, når man ser hans track record. Der kan selvfølgelig være forskellige syn på betydningen af ordet, men jeg har aldrig synes det var særligt modigt og sympatisk, at skifte parti efter ens jobmuligheder.

Det kan godt være, at det gør mig unuanceret – og se be it – men jeg har svært ved, at se, at det skulle være særligt beundringsværdigt, at man har nogen holdninger, der kræver, at man bliver beskyttet.

Jeg beklager meget, at det er nødvendigt og jeg vil til enhver tid kæmpe for alles ret til at sige alt det de vil, og jeg fordømmer, at det er nødvendigt med beskyttelse i et demokrati som vores. Men det kan jeg altså godt mene uden, at jeg så ligefrem beundrer Pia Kjærsgaard, Kurt Vestergaard og hvad de beskyttende ellers hedder.

Jeg anerkender alles ret til at ytre sig om hvad de vil, men du får mig ikke til at beundre dem for et særligt “mod”, ligesom jeg ikke nødvendigvis “beundrer” de mange mennesker vi aldrig hører om i offentligheden, som også har fået trusler fra alt lige fra nazister og islamister.

Hvis du bad mig gå ind i en rockerborg med et skilt, hvor der stod, at alle HA’er var latterlige knallertbøller og, at deres AK 81’ere nogen + ¤ ¤#%!, så ville jeg ikke forvente, at du mente jeg var “modig” og da slet, at det var noget at beundre – det ville snarere bare være dumt.

P.S. Skal man endelig tale om politisk mod, så er det snarere modet til at tage de upopulære beslutninger, og det er (også) i høj grad fraværende i øjeblikket – selv om regeringens seneste spareudspil nærmer sig noget, der ligner.

Soeren HC,
Khader har sine meningers mod. Han mener det han siger saa alvorligt, at han saetter sin egen personlige sikkerhed paa spil. Det er noget helt saerligt, som faa vil goere. Det er ogsaa noget ekstremt sjaeldent i dansk politisk historie og ikke set siden besaettelsen. De fleste vil dukke nakken og kalder den slags mod, som du krysteragtigt goer, for bare at være dum.
Naar Khader og Kjaersgaard goer dette, saa styrker de demokratiet. Hver eneste dag de ignorerer den personlige fysiske trussel deres politiske virke affoeder, saa styrker de demokratiet. Den styrkelse nyder vi alle godt af -ogsaa usympatiske folk, som ikke paaskoenner det. For dette alene, er Khader en haedersmand. Dertil kommer, at de voldelige terroristiske anslag han bliver moedt med bekraefter, at hans analyse er korrekt. Men det har du nok svaert ved at forstaa, naar du benytter dig af de stupide rockeranalogier.

@Søren HC: Jeg tror du forveksler nogle ting. Du kan tilsyneladende ikke se mod og og hæderlighed hos mennesker, der mener noget væsentlig andet end du gør.

Det er snæversynet.

PS: Jeg er heller ikke enig med dem.

@ Superman m.fl.: Nej, jeg 'sammenligner ikke demokratiske valgte politikere der insisterer på at forsætte deres arbejde og sige deres mening til trods for trusler' med noget dumt. Men jeg forbeholder mig ret til IKKE at beundre det. Og det har intet med snæversyn at gøre, men blot en konstatering af, at jeg personligt ikke synes, at hverken Pia Kjærsgaard eller Naser Khader er særlige beundringsværdige eller 'modige' politikere. Ellerm at Naser er nogen “hædersmand”, som han også blev kaldt et sted.

Og det har intet at gøre med, at jeg ikke kan sætte mig ud over mine egne holdninger eller personlig erfaringer med de nævnte. Jeg er nok enig med Naser på flere områder, men lige den her debat har intet med politik at gøre. Jeg synes blot ikke, at de (og deres politiske handlinger) er særlig 'beundringsværdige' eller 'modige', som er de ord, der startede hele debatten – det kan vel ikke være så svært at forstå?

Jeg anerkender fuldt ud Khader, Pia K. og alle andres ret til at mene det de vil, og det vil jeg kæmpe for, men fordi, at det de så tilfældigvis mener har nogen konsekvenser for dem personligt, det får altså ikke mit 'beundringsbarometer' til at bone ud – beklager meget, men som det bliver efterlyst, at jeg åbenbart skal, så er jeg altså ikke i stand til at 'beundre' dem for deres kamp.

Jeg respektere dem som mennesker og politikere, men i min bog, er der langt fra det ord og så til beundring. Det skal man gøre sig fortjent til på en helt anden skala end den Pia K. og Naser Khader færdes på. Og hvis I ikke kan forstå det, så handler det vel snarere om, at det er jer, der er farvet af jeres holdninger og ikke kan se ud over det faktum, at blot fordi man er udsat for trusler fra idioter med en koran i hånden, så gør det jo ikke ens person og/eller gerninger mere modige og beundringsværdige. Med mindre, at man altså har den holdning, at Naser Khader og Pia K. er guds gaver til dansk politik og frontfigurer i en eller anden 'kulturkamp' eller det der er værre, og derfor føler sig kaldet til at bruge de her omstridte ord som mod, respekt og beundring. Men er det tilfældet, så er vi vist alle skyldige i snæversyn.

P.S. Og må jeg så ikke nok gentage min opfordring til at tænke på politisk “mod” som noget andet end det her pjat. Nemlig det mod, der er en udtalt mangel på på Christiansborg i de her år, hvor næsten alle partier er hundeangste for vælgerne og derfor reagerer uden visioner og mod til at træffe de rette beslutninger for landet.
Se det var en langt mere relevant og spændende debat end det her.

@ Superman: Nu er det ikke fordi jeg synes vi skal fortsætte debatten her i en uendelighed, men vil blot lige slå fast, at jeg ikke har hånet nogen politikere og synes heller ikke jeg har udvist ligegyldighed overfor trusler, ej sige hånt nogen, der er udsat for trusler. Som en der selv har fundet flere sjove hilsner i postkassen, ville det ligge mig meget fjernt.

Det virker slet ikke som om, at du har læst min seneste kommentar, men blot har stirret dig blind i et forsvar for Pia Kjærsgaard og Naser Khader.
Jeg har blot forsøgt at argumentere for, hvorfor jeg (stadig) ikke finder, at trusler skulle gøre politikere som Pia Kjærsgaard og Naser Khader beundringsværdige og i Nasers tilfælde også til en hædersmand. Det er og bliver han ikke i min bog, ligesom jeg har mere end svært ved at “beundre” Pia Kjærsgaard, og så kan du kalde mig naiv og det der er værre alt det du vil.

Det handler ikke om ligegyldighed overfor trusler, men om sondringen mellem sandt politisk mod og et virke, der fortjener beundring. Der er flokke af politikere fra den anden side af det politiske spektrum, der også er udsat for de mest modbydelige trusler på liv og legeme, men dem beundrer jeg heller ikke.

Jeg aner ikke hvem du er, men du kender mig åbenbart mig fra andre steder end denne blog’s kommentarfelter siden “din respekt kan være faldet til nulpunktet”. Det kan i hvert fald ikke være på denne blog, at jeg på noget tidspunkt har gjort mig fortjent til din respekt, for vi er da så uenige som man kan være.

Og skal vi så ikke lade den ligge der…

Lige en krølle: Når jeg sagde pjat, så mente jeg den her debat mellem os to, der er noget pjat. Men man læser jo, hvad øjnene vil.