Kategorier

Den politiske slagmark

Regeringens genopretningsplan er under massiv beskydning fra store dele af pressen, oppositionen og ikke mindst fra fagbevægelsen, som åbenbart er gået den tidl. SiD-formand fra 1980’erne Hardy Hansen i beddene og har lukket op for den store pengekasse til finansiering af en kampagne, der skal knække VKOs troværdighed hos LO's medlemmer. Og der skydes på regeringen og DF gennem dagbladsannoncer og uddelingsaktioner på metro-, S-togsstationer m.v.

Indimellem er de regeringskritiske kampagner ekstremt raffineret (måske endda for raffineret) og andre gange må man tage sig til hovedet over amatørismen. Når man som LO går i byen for at skyde regeringen ned i dagbladsannoncer, så bør man forvente, at hjemmearbejdet er gjort færdigt.

Først fremstiller man i avisannoncer en 'tilfældig' ung kvinde, “Maria”, som et offer for regeringens genopretningsplan. Men siden viser det sig, efter at BT har undersøgt sagen, at den arbejdsløse kvinde selv har sagt sit job op for at flytte sammen med sin kæreste i en anden landsdel. Hun har i øvrigt heller ingen børn'¦ Men til gengæld er kvindens kæreste aktivist i HK-Ungdom. LO har forsøgt at fremstille et offer, der så efter, at BT har gravet lidt i sagen viser sig slet ikke at være et offer. Den slags julelege koster selvsagt på troværdigheden. Pinligt LO!

At LOs formand Harald Børsting godt ved, at den er gal ses af hans kommentarer, der kun kan tolkes som en ren tilståelsessag.

'Det er vel egentlig ikke i orden. Men jeg kan jo for helvede ikke tjekke alting', siger en noget desperat Børsting om kampagnen til BT.

At panikken er sat ind følger af, at LO-bossen så siden kritiserer BT for at føre kampagnejournalistisk. Aha! Siger hvem? Manden, der på mere end én måde bor i et glashus? Man forstår at en ellers trængt Pia Kjærsgaard slet ikke kan tro sit held.

LO skal passe på, at den ikke ødelægger den politiske kamp for sig selv, som det også skete for Hardy Hansen tilbage i firserne. Hvis regeringen og DF får held til i stedet at gøre det til en folkeafstemning mellem LO-fagbevægelsen og regeringen, så er udfaldet givet på forhånd. Børsting har en god sag, når det gælder mulighed for at mobilisere de mennesker, der er blevet ramt af genopretningspakken imod regeringen. Men han '“ og hans bevægelse '“ har IKKE en god sag i den brede befolkning, hvis spørgsmålet i stedet drejede sig om, hvorvidt LO skal have mere politisk magt i landet. Tilpas mange tåbelige og lidt for smarte/manipulerede annoncer, så risikerer LO at tabe sin troværdighed og goodwill på gulvet.

Regeringen forsøger at navigere i stormen af kritik fra medier, vælgere og oppositionen samt fagbevægelsen. Dels ved at lytte en smule til vælgerkritikken og justere børnepengeforslaget en anelse. Det vil tilfredsstille nogle, mens andre vil hæfte sig ved regeringens usikkerhed og den hast, hvormed man forsøger at få forslagene vedtaget. Det er alt sammen en sædvanlig '“ og i øvrigt helt legitim – kritik om lovsjusk. Desværre glemmer den til enhver tid hvilende opposition netop denne mærkesag i selvsamme øjeblik, at de selv kommer i regeringen.

VKO gør det heller ikke nemmere for sig selv ved at spille et forslag på banen om at folketingsmedlemmer skal gå lidt ned i løn( 5 pct.) i solidaritet med befolkningens bidrag til genopretningspakken, får så siden at fremstå totalt splittet i spørgsmålet, så det nu er umuligt at gennemføre. Det er “populistisk signalpolitik”, mente flere af de MF'ere hos V og K, der afviste forslaget. Det var dog ikke stillet af regeringen, men af Venstres politiske ordfører Peter Christensen. Kritikken og Ks afvisning udstiller dermed på pinligste vis netop regeringens egen lønnedgang, som'¦tjah'¦ren populisme. Det er lige netop den slags tåbeligheder, som oppositionen lever så rigeligt og fedt af for tiden.

I fredags var de borgerlige chokerede over Megafon-målingen, der lyste ægte rødt. Sådan en måling er vist ikke set i årtier. Måske var det derfor, at Lene Espersen endelig overvandt sin jyske stædighed, gav efter for sine partifællers langvarige inderlige bønner og sagde offentligt undskyld til danskerne for at have droppet Arctic Five-ministermødet til fordel for påskeferie med familien på Mallorca. Det var bedre sent aldrig, selvom at undskyldningen kom alt – alt – for sent. Selvom at Lene Espersen '“ for øvrigt som den eneste udenrigsminister '“ nu prioriterer et nyt Arctic Five-møde, så er der selvsagt åben for, at kritisere andre møder, som hun IKKE deltager i. Ingen kan alligevel gennemskue om de er vigtige eller ej, så når S-udenrigsordfører Jeppe Kofod kritiserer Lene Espersen for at blive væk fra et inferiørt møde med den israelske ambassadør om Israels angreb på en konvoj ud for Gaza, ja så får det fuld opmærksomhed. Det siger lidt om, hvor lav status Espersen har blandt journalister og i befolkningen, at oppositionen kan få politisk gevinst af en sådan banal sag. Men sådan er det nu engang, når Espersen er det syge dyr på savannen. Det udnytter oppositionen naturligvis. Og nu er hun pludselig uden sin erfarne spindoktor Morten Langager, der efter 8 ½ års tro tjeneste veksler sin endnu store goodwill til et topjob i erhvervslivet. Taget i betragtning af Langagers rekordlange tjenestetid, så giver det næppe rigtig mening at beskylde ham for at rende af pladsen i utide og på et tidspunkt, hvor Espersen er i sin største tillidskrise nogensinde både i forhold til pressen og vælgerne.

Umiddelbart ser det derfor fortsat svært ud for regeringens udsigter til at overleve mødet med vælgerne næste gang. Men VKO har vel altid en chance, og i regeringen tror man fortsat på muligheden. Under alle omstændigheder er det klogt at få ekspederet alle de ubehagelige sager, hvor man tager noget fra folk ud af vagten inden sommerferien '“ og før VM i fodbold begynder og igen samler en splittet nation. Det kan ingen være uenig i.

Vi får at se, når krudtrøgen letter henover sommerferien, hvor meget VKOs forsvarsværker er skudt i smadder. Men det er vist efterhånden kun et kraftigt økonomisk opsving eller en gentagelse af mareridt i stil med da enkelte indvandrerunge brændte børnehaver ned, der kan redde regeringen.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

22 kommentarer til “Den politiske slagmark”

Ang. den der LO-annonce, så selv om jeg mener at visse folk fra VKO overreagerer totalt, så burde LO simpelthen have været i stand til at finde en som helt konkret blev ramt af de her besparelser – det er jo ikke fordi de ikke findes – eller de kunne bare have brugt et modelfoto af en eller anden og så vist beregningerne på hvad en familie i den pågældende situation ville komme til at miste.

Flere steder er det udskreget som fup, jeg mener bare det er sjusk.

De burde simpelthen have vidst, at de kunne blive udsat for den her kritik ved ikke at bruge en rigtig person, hvilket man har set med VisitDenmarks Karen-reklame og senest i lidt mindre målestok, med den annonce som DSU København rykkede ind med en pige der ville sælge sin baby.

Din pointe om Hardy Hansens sociale massegravs-kampagne fra midten er 80’erne mener jeg stadigvæk er skudt lidt over målet, alene fordi de småpenge som forbundene smider i det her kampagner ikke kommer i nærheden af de næsten 200 millioner som SiD smed i starten af 80erne, men der er ingen tvivl om, at fagbevægelsen nok skal passe på at kampagneretorikken ikke bliver alt for skinger, og at man ikke stiller sig alt for meget op på ølkassen.

Så er der alt for stor sandsynlighed for, at almindelige mennesker står af – selvom de rent faktisk er sympatiske overfor budskabet.

2.
Netop. Hvis man sjusker, som LO gør her, så risikerer man jo at blive kritiseret for fusk. Det er vel sagen her?

Du siger, at min kritik er skudt over mål set i forhold til Hardy Hansen i firserne. Hvorlænge har fagbevægelsen da tænkt sig at føre kampagne mod regeringen? 3F har jo været i gang temmelig længe. Det er muligt at der ikke er brændt 200 millioner kr af, men med “Skævt”, “Fair forandring” (som fagbevægelsen formentlig også er med til at finansiere), “Maria”, “Robocare” plus alt det andet, så vil jeg det mene at kampagnen alt i alt nærmer sig et pænt tocifret millionbeløb.

Mon ikke at det er FOA, der står bag Robocare-kamagnen? Hvem skulle det ellers være?

3. Nu er du jo økonom, så du må rette mig hvis jeg tager fejl, men jeg mener stadigvæk at der er langt fra et “pænt tocifret millionbeløb” og så til 200 millioner kroner i 1985-penge. Målt i nutidspenge er vi vel tæt på, at det svarer til en halv milliard?

Når man så tager i betragtning, at LO-fagbevægelsen i øjeblikket kæmper imod, hvad der må betragtes som det kraftigste angreb på dens pengepung (fradragsret og a-kasser) og eksistens, siden nogensinde?, så er det stadigvæk småpenge i min optik.

Som du selv skrev i sidste uge, så har fagbevægelsen alt at vinde på et regeringsskifte, i modsætning til nu hvor Claus Hjort er i gang med at hive den en tur på skafottet.

Sat overfor det valg, så ville jeg også åbne for pengeslusen.

4. Du har ret. Jeg er økonom, og vi har en tendens til at se tingene i et dynamisk perspektiv.

For det pæne tocifrede beløb er jo bare hvad de har brændt af indtil nu. Hvad fyrer de af frem mod valget om 1 ½ år og UNDER valget? Hvis de holder tempoet, så nærmer vi os da Hardy Hansenske tilstande. Altså medmindre at medlemmerne har gjort oprør inden. 🙂

Småpenge? Måske. Men jeg tror, at en for massiv kampagne kan virke kontraproduktivt, hvis det fortsætter.

Og så giver det de borgerlige partier yderligere legitimitet mht at samle penge ind i erhvervslivet og blandt forargede borgerlige, der ikke vil finde sig i “at fagbevægelsen køber sig til magten”.

M.h.t. kampagnejournalistik, så synes jeg, det er så pinligt at se Ekstra-Bladet under Poul Madsens ledelse. Manden benytter sin nyvundne frihed efter Bent Falberts afgang til at hetze mod regeringen i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed hver eneste dag. Det er ligegyldigt, hvad Pia Kjærsgaard og co. gør, de bliver svinet til alligevel. Foreslår de at gå 5% ned i løn, er det populisme af værste skuffe, og vælger VKO at ændre aftalen om forringelser i børnechecken, er de nogle kyllinger, der ikke tør stå ved deres politik. Derimod er der ingen som helst kritik af Socialdemokraterne og SF, der på den ene side kritiserer dagpengereformen og ændringerne i børnechecken, men omvendt ikke vil love at rulle forringelserne tilbage.
At læse Ekstra-Bladet i dag – herunder ikke mindst de mange “offer-historier” – er ligesom at læse det gamle Aktuelt eller Land og Folk.
Hvordan mon man har det i ledelsen i JP/Politikens Hus med at have hele to aviser, Ekstra-Bladet og Politiken, der laver kampagnejournalistik til fordel for venstrefløjen?
P.S: Hvordan kan en mand som Poul Madsen komme til tops i den danske medieverden? Manden har jo ingen som helst kvaliteter, der berettiger ham til at komme så langt. F.eks. ved han, som det også er blevet nævnt her på bloggen, ingenting om politik. Det må da kunne lade sig gøre at finde en mere kompetent person til at stå i spidsen for Ekstra-Bladet.

6. Poul Madsen er efter mine oplysninger en gammel DKP’er og venstrefløjsaktivist fra Esbjerg som siden slog sig på journalistik (dog uden at kunne skrive).

At være gammel DKP’er giver måske endda et forspring mht at gøre karriere i dansk journalistik? Den baggrund kan måske forklare, hvorfor Jacob Mollerup, Stig Ørskov, Naja Nielsen og Poul Madsen er nået til tops i mediebranchen?

Men bortset fra det: Så har Ekstra Bladet nu altid haft den profil. Poul Madsen eller ej. Sådan var det også under Engell.

6. Nu er al kritik af DF jo også uberettiget hetz og svineri i din optik.

Jeg er sikker på, at S fandt det vældigt rart at Ekstra Bladet var så rare mod dem under privatskole-sagen og SF følte sig helt sikkert også godt tilpas, vel vidende, at EB ikke borede i Holbergskole-sagen.

Men ja, Poul Madsen er da et fjols. In other news: “Water is still wet”.

8. Ser i øvrigt at Garby har boret lidt i hvem der står bag RoboCare. Flasken peger – naturligvis – på FOA.

http://www.dansk-politik.dk/blog/2010/06/stor-mystik-om-robot-reklame/

Det er i øvrigt SFs reklamebureau, der har lavet kampagnen.

Garby har i øvrigt en snu pointe med at man bør udvide robotternes virke til Politiet…

Der er desværre ingen præmie til dem, der kommer først på et godt navn. Det giver vist sig selv…

David Garby, nu bliver du vist lidt for unuanceret. Der er forskel på kritik og hetz, og den er ikke hårfin. Jeg har i øvrigt kritiseret DF masser af gange, og jeg fik endda d. 25.09.08 et læserbrev offentliggjort i Jyllands-Posten, hvor jeg bekendtgjorde, at jeg ikke længere ville stemme på partiet, så jeg er virkelig en tro partisoldat, der i øvrigt heller aldrig har været medlem af DF. Du kunne også læse den følgende artikel: http://kortlink.dk/7qe8 men jeg gør mig ingen illusioner om, at den vil nedbryde dine fordomme.
M.h.t. dine kommentarer om Ekstra-Bladets dækning af Privatskolegate, er jeg ikke helt sikker på, om de er udtryk for ironi eller ej – humor er ikke en speciel udbredt egenskaber blandt socialdemokrater (fordom) – men, hvis du oprigtigt mener, det du skriver, er jeg helt enig.

1. Som undertitlen lød på filmen: “Whoever wins, we lose“. 🙂

Jarl, når du siger “erfarne spindoktor” er det så ment som et kompliment eller på linje med Poul Jørgensens “40 års erfaring er ofte det samme som 1 års indlæring og 39 års gentagelser”? Hans bedrifter inden for det seneste kan vel ikke siges at have været optimale. Eller havde det bare været endnu værre uden ham?

10. Jeg undskylder blankt at jeg havde overset et læserbrev du har skrevet for to år siden, jeg forholder mig bare til de 100+ indlæg de har skrevet her på Jarls blog (og andre steder på nettet), hvor du har forsvaret DF mere stædigt end folk der normalt får penge for det.

Og ja, ironi var anvendt og for en mand der skriver så mange mavesure indlæg som dig, så det satme skægt at få skudt i skoene at man skulle tilhøre en gruppe uden humor.

Undskyld, vi har haft Mogens Lykketoft som partiformand. Hvis det ikke er en syg joke, så ved jeg sgu ikke hvad der skal til?

12. Jeg tror, der er konsensus hele vejen rundt mht den vurdering, at det var Lene – og ikke Morten – der var stædig og derfor IKKE at ville sige undskyld…

David Garby, meget morsomt, men hvis jeg nu var hardcore-DF’er, ville jeg nok ikke skrive i Jyllands-Posten, at det ikke var tilfældet. Én ting er at skrive blog-indlæg, noget andet er at præsentere sine synspunkter i landets største avis med billede, navn etc.
I øvrigt har ca. en fjerdedel af de læserbreve, jeg har fået offentliggjort i diverse aviser, været satire: http://kortlink.dk/5kkx så den der med at være mavesur holder vist ikke helt.

#12

Netop.

Det eneste der kan redde os er lidt out-of-the-box tænkning, og mit forslag er at erklære krig mod Singapore. Kort efter slutter vi fred, og med lidt held bliver vi besat af Singapore-tropper, og sat under administration.

LO bliver nu afsløret i at lave endnu en usand annonce.

I en stor annonce bringes et billede af den snart 58-årige arbejdsløse pladesmed Tom fra Nordjylland. Han fortæller, at han er blevet fyret fra sit arbejde i oktober 2008.

– Jeg kan snart hverken modtage dagpenge eller gå på efterløn. Det fører formentlig til, at vi må gå fra hus og hjem, da jeg så ingen indtægt har, udtaler han i annoncen.

http://www.bt.dk/politik/lo-fupper-igen-med-annonce

=D>

Man må håbe at socialdemokraternes groteske hykleri om privatskoler, privathospitaler, ægtefælders skattebetaling i udlandet; SF lemfædige omgan med enhver sandhed og totale talblindhed, samt LO notoriske løgne på et tidspunkt tegner et så utroværdigt billede af en dybt skadelig og farlig opposition som man naturligvis ikke kan betro magten da de vil sikre dansk økonomisk forfald af Ankerske dimensioner.

Gennem de sidste ti år (plus selvfølgelig Nyrups regeringseperiode før da) har vi kunnet regne med som en politisk naturlov, at Socialdemokraterne ville skyde sig selv i foden på et eller andet tidspunkt. Eksemplerne er legio.

De seneste måneder har vist det modsatte: S og SF have gotten their act together, men heldigvis skuffer deres nye politiske partner LO ikke:

http://politiken.dk/erhverv/article984865.ece

@Jarl & Niclas> Langagers indflydelse var enorm, og hans exit er låget i Lenin E’s ligkiste. Konservative tillidsfolk kan fortælle hvordan hun havde svært ved at svare på selv de simpleste spørgsmål, uden først at konsultere ham.

Jeg forstår ikke (som udenforstående), hvordan Langagers indflydelse (på Espersen) kan have været ENORM. Han har da forhåbentligt ikke haft del i hendes tumlen rundt i møder og ferier.

@21> Hun er levebrødspolitiker, og har aldrig haft et rigtigt job. Han har været hendes hjerne.

Ift. hendes cirkus, så er jeg enig med Jarl i, at han ikke kan bebrejdes for det. Det er ren magtarrogance fra hendes side. Efter næsten 10 år med en død opposition, var hun begyndt at tage jobbet for givet.

Lukket for kommentarer.