Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Statsministerkandidat i skattecirkus

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juni 24, 2010

Comments icon

163 kommentarer

Rød bloks statsministerhåb Helle Thorning-Schmidt er med BTs afsløringer af hendes mands skatteforhold gerådet ud i sin hidtil værste sag.

Umiddelbart er der næppe meget – rent juridisk – at komme efter. Omvendt har sagen '“ politisk – alt det, som VKO kan tænke sig: En udstilling af regeringsalternativets leder som værende grådig, skattetænkende og levende på første klasse. Billedet af den overfladiske og kynisk udspekulerede salonsocialist 'Gucci-Helle' er spillevende igen.

Denne sag kan, hvis den udvikler sig, måske gå hen og blive den 'gamechanger', der kan hjælpe de trængte borgerlige partier til at forblive på regeringstaburetterne efter næste valg. Men det kræver, at karaktermordet får lov at “sætte sig” hos vælgerne. Præcis som det skete med Lene Espersen i Mallorcagate. Det er man også fuldt og helt klar over på begge sider af det politiske hegn. Så kom SFs skatteekspert Christen Amby på banen i går for at forsvare Thorning. Formentlig på opfordring fra Thornings spinmand, Noa Redington.

Sagen står nu sådan, at BT – indtil videre – har bragt to historier om Thornings skatteforhold. Den har delt vælgerbefolkningen i to lejre, der ikke nødvendigvis følger partiskel. Den ene lejr, synes at Thorning er en hykler af Guds nåde, grisk og meget andet, mens den anden naturligvis mener, at S-formanden udsættes for en “personhetz”.

VKO-toppen har indtil videre ageret forsigtigt og holdt sig i nogenlunde ro, selvom at et par løjtnanter naturligvis her og der har kommenteret sagen, bredt den lidt ud og koblet den op på “privatskolegate mv.” Det er naturligvis en god grund til forsigtigheden, og at man “spiller henholdende”. Sagen er først lige begyndt, skal lige belyses ordentligt og sommerferien er lang… Der skal nok blive rig lejlighed senere for en Lene Espersen og Lars Løkke Rasmussen at gå til stålet. Hos de konservative må man være lykkelig over endelig – for en tid – ikke at stå forrest i skudlinjen.

Umiddelbart ser Thornings troværdighed en anelse vingeskudt ud, især når det gælder politiske diskussioner om højere beskatning af de højestlønnede samt skattetænkning mv. Man ser for sig, hvordan hun fremover vil få viftet ægteparret Thorning/Kinnocks skatteforhold om næsen i offentlige debatter rundt omkring og i Folketinget. Ingen kan være i tvivl om en sådan negativ – måske ligefrem ødelæggende – effekt for S-formandens troværdighed. For uanset hvad hun gør nu, så er skaden sket. Ingen kan vel helt lade være med at grine, næste gang Thorning kræver højere skatter – ikke mindst når det gælder S-SFs store trækplaster: millionærskatten.

Når SKAT- om sikkert lang tid – har været sagen igennem, så vil Stephen Kinnock næppe skulle betale en kr. ekstra i skat. Men det er heller ikke det, som er pointen. Det er usikkerheden. Det at sagen blot kan diskuteres! Thorning kan slet ikke leve med gråzonen. Og det er derfor ret uforståeligt, at hun har bragt sig selv i den situation.

Meget kan man anklage VKO for. Naturligvis ser de en mulighed for at holde sagen i live så længe som muligt, men de har ikke ansvaret for, at Thorning ikke for længst har fået sin mands skatteforhold gennemlyst og afklaret hos SKAT én gang for alle. Fx ved at få en forhåndsgodkendelse. Det er en beslutning, som hun selv er helt herre over mht at tage. Hovedpersonen selv Stephen Kinnock er på ingen måde en “politisk bambi” med store troskyldige øjne, der er totalt spejlblank på hvordan det politiske spil kan være, og at det nu befinder sig i en fase, hvor der ikke bliver taget nogen gidsler. Thornings mand kender om nogen det politiske spil. Ja, han er faktisk vokset op med det. Han er søn af den tidligere britiske Labourleder, Neil Kinnock, så der er slet ingen undskyldninger for, at han ikke også i god tid har taget affære.

Socialdemokraterne har naturligvis ikke været sene til at gå til modangreb på 'personhetzen' mod deres formand. Man har muligvis en pointe, men alle husker imidlertid, hvordan folk som Morten Bødskov '“ og ikke mindst Rasmus Prehn '“ har jagtet Lars Løkke under hans bilagssager. Intet bilag eller beløb var for lille til at det krævede en tur i et samråd eller et onsdagsspørgsmål i folketingssalen. Eller hvad med Julie Rademacher, som stillede spørgsmål under afslutningsdebatten i folketinget til Løkkes påståede udtalelser om Stein Bagger som socialdemokraten havde fundet i HA-rockeren Brian Sandbergs nyligt udgivne memoirer? Fik hun ikke ros af en nådesløs, fuldkommen kold og kynisk Morten Bødskov? Der var der da en oplagt mulighed for S-toppen til at markere en grænse for anstændigheden. Det gjorde man så ikke. Nu bliver statsministerkandidatens skatteforhold gennemlyst af BT, og så er det pludselig tale om en 'personhetz'. Sådan må det nok være, selvom at det er svært at tage socialdemokraternes pludselige moraliseren alvorligt. Thorning griber efter magten. Nu betaler hun prisen for at gøre det. En fair pris, som sikrer, at vores politikere gør sig umage mht. at holde sig pænt på den rigtige side af skattesystemets regler.

Læs Helle Ibs vurdering af sagen

Læs Peter Mogensens vurdering af sagen.

Læs Ralf Pittelkows vurdering af sagen

Læs Troels Mylenbergs vurdering af sagen.

Læs Thomas Larsens vurdering af sagen

Læs Ole Birk Olesens kommentar.

Læs BT-journalist Andreas Karkers kommentar i BT torsdag.

Læs Peter Nedergaards vurdering af sagen.

Læs Niels Krause-Kjærs vurdering af sagen.

Læs Berlingskes leder fredag om sagen.

Læs Lisbeth Knudsens vurdering af sagen.

Retfærdigvis har en enkelt avisleder blankt afvist hele historien. Det sker under overskriften “Helle Thorning har ikke noget problem”. Det kan man forsikre sig om ved læsning af Tøger Seidenfadens leder i Politiken fredag.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    163 Comments

  1. Karin

    sagde den 24. juni 2010 kl. 10:32:

    Helle Thorning har gennem hele sin politiske karriere været meget tilbageholdende med at lade offentligheden få indblik i hendes privatliv, så der er sikkert en mængde detaljer, som helt logisk kan forklare både det ene og det andet.

    F.eks. kunne det jo tænkes, Thorning/Kinnock har særeje og ægtepagt og derfor ikke har nogen egentlig fællesøkonomi, så alt er gået helt reelt til.

    Om Helle Thorning vil løfte sløret for mere private detaljer omkring hendes ægteskab for at afværge det karaktermord, som V og K forsøger at begå på hende, er ikke godt at vide, men jeg er ikke i tvivl om, at der intet er at komme efter, udover VK svineri.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 11:03:

    1. Hej Karin. Jeg har slettet dit sidste indlæg, da du fremsætter udokumenterede påstande om ulovlige forhold. Der går grænsen på min blog.

    Bemærk dig venligst dette FØR du næste gang poster på min blog. Og yderligere: Det er IKKE til diskussion. Alle indlæg bliver slettet omgående. Diskuter gerne mit indlæg, men ikke alt mulig andet.

  3. peter g

    sagde den 24. juni 2010 kl. 11:14:

    Nu er Søran Pind, i Berlingskes blog, gået til angreb på oppositionens “habitus”, som han kalder det.

    Sidste gang jeg så en politiker gå så meget op i moralitet, var vist i Yes Minister, i episoden The Moral Dimension, og med samme effekt.

    En ting er, at gadens parlament og kommentariatet indlader sig på dette spil(d). Men at en regeringsminister, fra en regering som har leveret en stribe “tåbelige sager”, “uheld”, “svipsere” og er ledet af to personer, som personligt også har lig i skabet, indlader sig på dette – er det et tegn på desperation? Eller at en selvfabrikeret stinkbombe i megaton-klassen er på nippet til at eksplodere, så de udbreder modstank på forhånd?

    Formår regeringen ikke at nedsable oppositionens politik, men ser sig nødsaget til at grave rundt i en bunke skidt, hvoraf noget uvægerligt vil ramme dem selv lige i ansigtet?

    Det kan da være, at en realistisk valgkamp hører til på dette plan, men jeg ville ønske mig noget lidt mere solidt end mudder, at tage stilling til.

  4. Peter Løhmann

    sagde den 24. juni 2010 kl. 11:36:

    @Jarl Cordua
    Fem af de seks artikler, du linker til i indlægget, er fra BT. Hvad er din vurdering af, om andre medier vælger at tage sagen under behandling også (kan godt være det allerede er sket)? Jeg synes nogle gange, at andre medier, særligt TV-medierne, kan have en tendens til at vende næsen i sky og ignorere en sag, hvis den er “brudt igennem” i BT eller Ekstra-bladet.

    Har du i øvrigt kendskab til, hvordan sagen er kommet BT for øre? Kan der være nogen sammenhæng med at Kristian Jensen får en “alvorlig næse” for organisationsændringerne i SKAT i sin skatteministertid?
    http://nyhederne.tv2.dk/politik/article/31580892

    Jeg kunne forestille mig, at hvis kredse indenfor regeringspartierne virkelig havde kendskab til denne sag, så ville det give bedre mening at “gemme” den til en valgkampssituation, hvor effekten ville være større (her er der måske en parallel til Naser Khaders sort-arbejde-sag i Se&Hør i 2007-valgkampen). Jeg mener du tidligere har skrevet, at du selv tidligere har været ansvarlige for valgkampagner, så er du med dine erfaringer enig i den vurdering?

    Alt dette har som præmis, at VK-kredse vitterligt havde kendskab til sagen inden BT skrev om den. Det er bestemt også muligt, at det blot er grundigt og vedholdende journalistisk arbejde fra BTs side, der har fået sagen frem i lyset.

    Beklager de mange spørgsmål, men jeg ved du er fornuftig nok til kun at besvare de, som du finder relevante 🙂

  5. Henrik

    sagde den 24. juni 2010 kl. 11:39:

    jarl tak for en god blog og et lødigt indlæg.

    Jeg er enig i at der givet ikke er noget at komme efter, og man blot må undre sig over at Helle ikke har sikret at end ikke denne diskussion kunne opstå. Så langt så godt, hun har åbnet for at VKO kan launche denne hetz, og det vil de gøre og det burde hun have undgået.

    Men er det ikke samtid farligt for VK at gøre dette. Altså manden følger jo givetvis blot reglerne. Og hvis reglerne ikke er gode nok (eller klare nok) så er det jo regeringen der pludselig har et problem.

    Så jo man kan vel godt høste en hurtig gevinst ved at relancere Gucci Helle, men risikoen er jo også at man udstiller sin egen lovgivning (og sin egen skæren ned på skattefoket, så det jo er meget svært at komme i dialog med dem).

    Det er vel lidt som Ks sjove Zorba reklame, den kan vel på kort sigt godt score nogle point, men vel i grunden lidt risikabel strategi når det nu er en konservativt ledet regering der har kørt skuden i sænk dernede.

    Ved ikke jeg er blot en amatør, men begge cases kan vel sagtens backfire.

  6. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 11:56:

    4, 5. Jeg har ingen viden om, at BTs historie er iværksat eller spunnet af V,K, eller O.

    Men at sosserne mistænker dem for at gøre det. Det forstår jeg så udmærket.

    Det kunne vel også tænkes, at parrets ikke helt almindelige livsform springer så meget i øjnene, at en frokostavis springer på og gennemlyser parrets skatteforhold?

    Ekstra Bladet har været på sagen før i 2007, da Kinnock arbejdede i Rusland. Dengang var Thorning ikke i nærheden af statsministeriet. Det er hun nu, så er pressens interesse for at bore i sagen selvsagt større.

    Jeg linkede til BTs sider, fordi det er den originale kilde til historierne, og så var der et par meget sobre kommentarer og iagtagelser fra Helle Ib og Olav Skaaning, som jeg var enige i. Det er såmænd forklaringen,

    Mht. skal man “gemme” på historier? Det er omdiskuteret i spinkredse. Man kan vel groft tale om tre spinskoler.

    1. “Flinkeskolen”. Mener grundlæggende at “Snavs avler snavs”. Lad derfor helt være med at beskæftige sig med dirty tricks. Simpelthen fordi det er for farligt og har en tendens til at “backfire”. En afart her er “De dovne”, der lever efter devisen Nyd dog jobbet og lønnen, så længe det varer og lav intet, der kan bringe din mand/kvinde i uføre.

    2. “De forsigtige”. Gør det kun i yderste nødstilfælde og sørger for, at kilden ikke kan spores tilbage til afsenderen.

    3. “Krigerne”. Man slås fra hus til hus med alt hvad man har at skyde med. Har du ammunition liggende og fjenden er inden for skudvidde: Well fire and forget! Blandt “krigerne” er der dog dem, der mener, at man skal holde hus med ammunitionen. Det er godt at have lidt på lager. Men her er modargumentet, at der altid vil opstå nye muligheder, og at “den der gemmer til natten gemmer til katten”.

    Nå ja så er der “de moralske”. Men de eksisterer vist kun som fantomer. Jeg har aldrig støt på dem i spinbranchen. Hvis man har moralske kvabbabelser over spin, så bør man vist lave noget helt andet.

  7. Peter Nielsen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 11:57:

    HTS skal bare sige, at hun ikke har sat sig ind i/haft overblik over sagerne pga. “travlhed”. Dén virker jo 🙂
    Ellers fin, sober analyse, bloggerens observans taget i betragtning.
    #6 “karaktermordet” går lige ind hos alle – den med uklare regler er lidt mere kringlet, efter min bedste overbevisning tager det for lang tid at forklare, hvorfor effekten vil være temmelig beskeden.

  8. Anders K

    sagde den 24. juni 2010 kl. 13:23:

    Hvis det er korrekt, at HTS og manden ikke har modtaget rådgivning, så er det godt set af dem, at hun står som eneejer af deres hus – det giver en rentefordel og gør det mere sandsynligt, at han ikke skal betale skat i DK.

    Bemærker mig i øvrigt, at Christian Amby kun udtaler sig om lønnen og ikke om Kinnocks skattepligt i øvrigt. Det er bestemt ikke usandsynligt, at Kinnock bør betale skat i begge lande – herunder skat af lønnen i Schweiz og derefter få lempelse i DK for den betalte skat.

    Spændende også om HTS har ret i, at han er 180 dage i udlandet – det må sgu give nogle familiemæssige udfordringer. Men det må de selv bøvle med…det skal blot bemærkes, at kommer han hjem fredag tæller hele fredagen med som værende i DK. Det betyder, at kommer han hjem hver fredag og tager af sted hver søndag aften giver det 156 dage i DK. Så er der ikke langt til de 180, hvis han holder ferie i DK, kommer hjem nogle torsdag og tager af sted nogle mandage…

    @ Karin i 1
    Hvilken betydning skulle en ægtepagt have? Eller andre private forhold? Det afgørende er vel hvor “center for hans livsførelse er”…DK eller i Schweiz? I den afgørelse spiller ægtepagt vist ikke nogen rolle…

    vh
    Anders K

  9. Jan Christensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 13:29:

    Jeg er klar over, at efter jeg har skrevet det følgende – og i og for sig ukontroversielle indlæg – vil David Garby straks banke løs på mig, men alligevel:

    Under Afslutningsdebatten d. 2. juni undrede jeg mig over følgende ordveksling mellem Jacob Jensen fra Venstre og Helle Thorning-Schmidt:

    Kl. 13:15

    Jacob Jensen (V):

    (…) “Kommer fru Helle Thorning-Schmidt til at betale mere i skat med S og SF's skatteudspil?”

    Kl. 13:15

    Første næstformand (Mogens Lykketoft):

    “Ordføreren”.

    Kl. 13:15

    Helle Thorning-Schmidt (S):

    “Vi har jo lagt et skatteudspil frem, som er en del af vores program,  »En Fair Løsning « og  »Fair Forandring «, hvor vi siger, at vi gerne vil hæve skatterne og afgifterne for over 12 mia. kr., så det inkluderer jo også mig, sådan at jeg kommer til at betale lidt mere. De vil være rimeligt fordelt, og det vil sige, at de allerallerrigeste danskere, som Venstre og Dansk Folkeparti har givet nogle enorme skattelettelser '“ jeg tilhører ikke selv den gruppe '“ vil komme til at betale lidt mere i skat, end de gør i dag, og lidt mindre, end de gjorde i de første år af Anders Fogh Rasmussens regeringstid.” http://kortlink.dk/7vqu

    Det er lidt morsomt at læse, at Helle Thorning-Schmidt efter eget udsagn ikke tilhører gruppen af de “allerallerrigeste danskere”. Én ting er, at hun, så vidt jeg kunne sjusse mig frem til i Infomedia, tjener ca. 850.000 kr. om året i dag, og er eneejer af et hus i Kartoffelrækkerne i København, noget helt andet er, at hun qua sin mands indtægtsforhold – en nettoårsløn på anslået 2 mio. kr. over en længere årrække – og sin særdeles velhavende svigerfamilie – Neil og Glenys Kinnock har tilsammen tjent ca.  £10 mio. fra skatteborgerne i EU/Storbritannien og vil modtage livslange pensioner i syvcifret størrelse, ligesom de besidder ejendomme til en værdi af i hvert fald  £1.5 mio. – næppe behøver at frygte for sin nærmeste økonomiske fremtid.

    Med ovenstående in mente kunne jeg godt tænke mig at høre, hvor stor en procentdel (eller eventuelt promille) gruppen af de “allerallerrigeste danskere” kunne tænkes at udgøre af den herboende befolkning, når man tager i betragtning, at Thorning-Schmidt altså ikke er en del af den? Et forsigtigt gæt vil være, at den næppe er ret stor.

  10. Henrik

    sagde den 24. juni 2010 kl. 13:35:

    6 og 7. Det der med “hvordan sagen er kommet BT for øre” skal vel formuleres lidt anderledes.
    Altså der er masser af mennesker der arbejder i andre lande og med andre skatteforhold end i Danmark. Alt lige fra NATO generalsekretær, EU kommisær etc. etc., udstationerede for DANIDA og for danske NGOer etc. Ligeledes er der masser af mennesker der arbejder for Internationale organisationer i Danmark som ikke betaler dansk indkomstskat. Disse følger (forhåbentligt) de gældende skatteregler, som man så kan synes er rimelige eller urimelige. Nu aner jeg ikke om Connie Hedegaard har sin familie med i Bruxelles eller ej, men den kunne jo ligesaa godt vaere herhjemme og hun tilbragte saa en masser weekender her. Det ville jo ikke ændre ved det faktum at hun ikke betaler indkomstskat af sin kommisærløn i Danmark. (så kunne Pinden eller P Christensen eller hvem det var self. hævde at der findes en konto at indbetale på). Men faktum er at hun ikke betaler fordi reglerne er som de er, ligesom Kinnock ikke betaler i DK fordi reglerne er som de er.

    “Sagen” her er ikke om Kinnock betaler skat i DK, for det har han vel aldrig gjort og det er ikke nogen nyhed, men at man vælger at køre en historie på den.

    Det interessante er om VK har en god sag her, for hvis de synes han skal betale skat kan de jo lave skattereglerne om (selvom det så ville betyde at direktør fra Schweiz bosat i Danmark, men besøgende sin familie i Schweiz i weekenderne så ikke skulle betale indkomstskat i DK).

  11. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 13:39:

    10. Jan. Det er da ikke helt uspændende forhold, som du fremdrager her. MEN:

    Er man blandt de “allerrigeste”, fordi man måske eller tilsyneladende har udsigt til arve en pænt slant fra svigerfamilien? Glenys og Neil er jo stadig i live, så jeg har svært ved at se, hvad det vedkommer Thornings skattebetaling i dag, at hun – måske – har udsigt til at arve på den lange bane. Det ved vi jo ikke. Måske har Kinnock/Thorning særeje mv. Vi aner det ikke.

    Men noget andet er, at intet tyder på at Thorning og hendes mand er økonomisk sociale tilfælde. Nok snarere tværtimod. OG det er der mig bekendt heller intet krav for at være socialdemokrat og kræve højere skatter.

  12. Superman

    sagde den 24. juni 2010 kl. 13:43:

    I glemmer hvor dyrt det er at få sine børn i indvandrer-frie friskoler i KBH. Ikke kan bebrejde familien Thorning-Kinnock at de ikke ønsker at bidrage til fællesskabet.

    Jeg synes det er interessant at følge de andre mediers dækning af sagen. Det forekommer mig at DR har nedprioriteret den ganske kraftigt. Igår mente de at en fiskereklame med Espersen var vigtigere, og vinklen på de fleste artikler eller Update indslag har været at frikende Thorning eller at diskutere personhetz-valgkamp eller en analyse af at de borgerlige nyder det. Ikke just en kritisk tilgang til det groteske hykleri fra S-lederen.
    EB holder også ret lav profil, papiravisen har en minimal historie, og fokus er i bund og grund også primært rettet mod personhetz/heksejagt.
    Politikens papiravis er vist også tilnærmelsesvist ligeglad.

    Og kendetegnende for hele debatten er at det primært handler om skatteteknik. Ikke megen snak om dobbeltmoral, hykleri og de bredeste skuldre.

    Personligt er jeg næsten ligeglad med om han følger reglerne eller ej. Det centrale er jo hykleriet….

  13. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 13:46:

    11. “fordi reglerne er som de er”. Ahr. ved du nu hvad? Det er altså for tykt spin.

    BTs historie har klargjort med al tydelighed, at reglerne netop er uklare. Der er mennesker i lignende situationer som Stephen Kinnock, som betaler skat i Danmark. Spørgsmålet er så: Hvorfor gør han så ikke? Det er vel det, som SKAT nu prøver at finde ud af? Og det store spørgsmål er: Hvorfor har statsministerkandidaten ikke fået afklaret disse forhold for længst?

    Thorning påstår selv, at hun er bedre end den statsminister, der sidder der nu. Fint. Så må hun også finde sig i, at hendes skatteforhold – som nu engang uløseligt hænger sammen med ægtefællens – bliver gennemlyst af BT og andre medier.

  14. Jan Christensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 13:52:

    Jarl, med den samlede indtægt, Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt har, hører de ubetinget til blandt de allerallerrigeste danske ægtepar, i hvert fald, hvis vi går ud fra, at Kinnock netto tjener det, der svarer til ca. fem mio. kr. brutto efter danske forhold. I min opremsning nævnte jeg i øvrigt ikke, at Thorning-Schmidts forældre jo også var/er meget velhavende. Alt det er der ikke noget galt i, men når man samtidig fremstiller sig selv som en ganske almindelig højtlønnet dansker, bliver det for meget.

  15. David Garby

    sagde den 24. juni 2010 kl. 13:54:

    13. “Personligt er jeg næsten ligeglad med om han følger reglerne eller ej. Det centrale er jo hykleriet'¦.”

    Hykleriet som består i at han – indtil andet er bevist – efter reglerne betaler sin skat i Schweiz?

    Og så lige til Jan, som åbenbart tror man kan tjene mellem 100 og 120 millioner kroner (alt efter omregningskursen) på at være parlamentsmedlem i Det Forende Kongerige og EU-parlamentariker?
    Det tror du vel ikke selv på er korrekt?

  16. Jan Christensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:03:

    David Garby, alt i alt over en årrække, og indtægterne fortsætter den dag i dag med at rulle ind på bankkontiene. Her er endnu en artikel om emnet: http://kortlink.dk/7vr2

  17. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:07:

    Og hvad tænker de ovre hos de røde nu? Hvad mener Villy og Margrete Vestager?

    Måske giver Peter Goll svaret her:

    http://www.berlingske.dk/politik/soevndal-er-tavs-om-thornings-skattesag

  18. Den sorte hævner

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:10:

    Garby, hvilken kurs anvender du ved omregningen fra GBP til DKK – det er ikke den dagsaktuelle.

  19. Henrik

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:10:

    14. Jarl, jeg er helt enig i at hun naturligvis må affinde sig med at blive testet på dette.

    Nu har jeg selv arbejdet ude i mange år så jeg godt at reglerne er komplekse. Men for de fleste er det jo ikke raketvidenskab. Så er der natruligvis en gråzone, hvor det er uklart, men der mener jeg ikke Kinnock hører til. Derfor er jeg skråsikker nok til at mene at Kinnock naturligcvis ikke skal betale i DK.

    Tílbage står der, som du også er inde på, hvorfor har de ikke gjort deres hjemmearbejde og fået forhåndstilsagn så denne “sag” aldrig blev en sag.

    Men der står vel også det tilbage, at hvis reglerne er uklare som du skriver så falder det vel tilbage på skatteministeriet. Altså om et par dage når Kinnock har fået sin godkendelse fra SKAT. Hvad står der så tilbage. Er det GucciHelle imaget eller er det en regering som baseret på egne uklare regler laver personhetz på oppositionslederen.

    På den måde er jeg bange for at det kan backfire mod VK, for hvis hverken Kinnock, Fogh, eller Hedegaard betaler normal dansk indkomstskat og de alle følger reglerne.

  20. Den sorte hævner

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:17:

    Rent juridisk er der masser, at gå efter, idet han har fast ejendom til rådighed og danmark må anses som centrum for hans livsinteresser eftersom hans familie er her, arbejder her, går i skole børnehave mv. Derfor er det klokkeklart, at hr. Kinnock er skattepligtig til DK.

    Politisk er sagen naturligvis også betændt – især når der er noget om den juridisk….

  21. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:17:

    20. Der går næppe blot et par dage. Så hurtigt arbejder man vist ikke hos SKAT…

    Som du sikkert ved, så er det ikke en regering, der vedtager skattelovgivningen. Det er Folketinget.

    Jeg tvivler på, om man kan sammenligne Fogh og Hedegaards sager med Kinnocks, men måske kan andre hjælpe?

  22. David Garby

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:23:

    Det er jo inklusiv sekretariatslønninger og rejser, så det klart beløbet bliver højt…

    Ja, men tjener rimelig mange penge på at være EU-kommissær, men dit påståede beløb er stadigvæk helt ude i hampen.

    Men hvorfor fanden skal det komme Helle Thorning til last, at svigerfar har mange penge? Jeg går ud fra hun kan betale sin egen husleje.

  23. Michael Poulsen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:27:

    Udmærket analyse men er det ikke lidt at undervurdere vælgerne at selve diskussionen skulle være et problem for Thorning.

    Man kan ikke vælge hvilket land man betaler skat i og derfor har det naturligvis stor betydning om SKAT finder frem til om Kinnock/Thorning har ret i at han skal betale skat i Schweiz.

    At det er BT der har historien kunne vel tyde på at den ikke kommer fra VKO ( men derfor kan det selvfølgelig godt have været en del af arsenalet i en valgkamp ) for det havde vel virket kraftigere hvis historien var breaket i en mindre regeringsvenlig avis som feks Politiken eller Ekstra Bladet.

    Det var vel næppe tilfældigt at det var Ekstra Bladet der stod bag kampangen mod Sass Larsen i sidste valgkamp.

    Det er rigitgt at Mallorcasagen har sat sig men det skyldes jo at det var noget at komme efter og at der var tale om en åbenlys og erkendt forkert beslutning.

  24. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:45:

    24. Tjah hver gang en eller anden klogeåge kaster sig ud i spekulation om vælgerne tillægger den betydning ellerj, kan man jo blive mødt med argumentet om, at man nok undervurderer vælgerne.

    Jeg tager nu chancen. 😉

    Kinnock-sagen ligger lige for for dagspressen at bore i, men det er da opportunt for S at skyde skylden på VKO, for at de har plantet den. (Det er ikke usandsynligt) Det får dog imidlertid ikke sagen til pludselig at gå væk.

    “Sass-kampagnen” som vist var én artikel havde bund i, at Bent Falbert fik historien fra Jens Rohde, der længe havde turneret med den på Christiansborg. Den ansvh. chefredaktør skrev den i øvrigt selv, for ingen af de øvrige EB-journalister ville røre den med en ildtang. Så det siger mere om Falbert end EBs politiske redaktion på det tidspunkt.

    Sat sig. Mjah. Det kan du have ret i. Men først og fremmest fordi den var elendigt håndteret fra begyndelsen og fik lov at løbe for længe.

  25. Henrik

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:53:

    22.
    Jarl, jo jeg er nok klar over at det er folketinget der stemmer om det, men det er vel regeringen som er “accountable” for de ting de foreslår og får stemt gennem folketinget med deres flertal:)

    Altså, hvis min præmis er rigtig, nemlig at Kinnock naturligvis overholder reglerne, så er han blot en blandt mange, deriblandt Fogh og Hedegård, der har andre skatteforhold end den menige arbejder i Danmark. Og jeg vil absolut ikke kalde Fogh og Hedegårds forhold for “sager”.
    (og hvis min præmis er forkert, så skal S nok have en ny leder).

    Ja, du har nok ret med at dette kan SKAT ikke besvare på et par dage.

  26. Michael Poulsen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:54:

    25

    Har du tænkt tanken at en eller anden i S har tænkt at det kunne være godt at få afmonteret denne mulige bombe nu ( og at det under VM i fodbold kunne være et fornuftigt tidspunkt )
    så den ikke springer midt under en valgkamp hvor tiden og måske muligheden for at forklare sammenhængen vil være meget dårligere.

    Det er vel naivt at tro at den slags kan holdes hemmeligt anno 2010 og så er det bedre at få det ud nu.

    Det er anybodys guess hvordan vælgerne ser på dette her men der er den forskel på Mallorca og denne sag at det kan vise sig at alt er foregået som det skal i denne sag.

    Det tror og håber jeg vælgerne er klar over.

  27. David Garby

    sagde den 24. juni 2010 kl. 14:56:

    Vælgerne er i hvert fald ligeglade med om det er en fordrukken journalist på B.T. der har selv har fået ideen til historien eller om han er blevet tippet af en fra Venstres pressetjeneste. Det er bare Christiansborg-fnidder og løs spekulation for folk med hang til konspirationsteorier.

  28. Superman

    sagde den 24. juni 2010 kl. 15:19:

    @ Garby
    “Hykleriet som består i at han '“ indtil andet er bevist '“ efter reglerne betaler sin skat i Schweiz?”

    Måske mere noget i retning af at prædike at de bredeste skuldre skal bære…
    samtidig med at man selv har indrettet sig på en måde hvorpå man bidrager minimalt til fællesskabet.
    Jeg formoder at nu hvor Troels Lund har etableret en konto for frivillige indbetalinger til SKAT, at så vil Thorning-Kinnock benytte sig af den.
    Schweiz’s lempelige skatteregler skal vel ikke gå udover de gamle, de syge og børnene her i landet.
    Og vi kan vel blive enige om at Kinnock hører til blandt de bredskuldrede….

    Men nej. Jeg tror ikke jeg behøver at forklare. Du er vist helt med på hvori problemet består – mon ikke også det er derfor du farer rundt på internetblogs og ihærdigt og rimeligt skingert forsvarer prinsessen.
    Men bare rolig. Ingen forventer at du erkender at der er sært skel mellem ord og handling hos Thorning-familien, og at det må se meget mærkeligt ud for socialdemokratiske kernevælgere, at Thorning-familien deres ultra-priviligerede situation til trods, i praksis nasser på den alm. skatteyder.

  29. peter g

    sagde den 24. juni 2010 kl. 15:35:

    #28

    Nu er jeg selv en deltidskonspirationsteorist, så her er min teori.

    Hele affæren er beregnet på at vende opmærksomheden væk fra en eller flere verserende eller kommende sager:

    1. Rasmussen vs. Rasmussen (om Danmarks NATO indsats)
    2. Høgh vs. Superbest
    3. Rohde vs. Espersen
    4. Espersen vs. Grækenland
    5. Espersen + nogle fisk
    6. En stinkersag, som nogen har løftet fligen af og den er på trapperne.
    7. En stinkersag, undskyld, “uheld” eller “svipser”, som med usvigelig statistisk sikkerhed (baseret på regeringens hidtidige bedrifter) vil dukke op en af dagene

    og så har de kloge spinmeisters fundet på, for en gangs skyld, at de burde være forud.

    Min overordnede begrundelse er, at de mest forargede er dem som altid råber om “smagsdommeri” og “regler gælder for alle”, mens de naturligvis selv får badebroer, naturfilm, rejsetilskud eller landbrugsstøtte, “helt efter reglerne”. Nå ja, og de sidder stadig ved magten, i modsætning til statsministeraspiranten HTS.

    (Bare så vi ikke her kaster os ud i mere mudder: jeg nærer ingen forkærlighed for sosser og deslige – hvis vi går langt nok tilbage i tiden så finder vi jo sossesovs som diæt-Iversen eller SAS-frikort, med samtidige fradrag for billetterne, og det ypperste af det ypperste, Ritt Bjerregård)

    Og med konspirationsteorier er det jo sådan, at man kan tro på dem på trods af alle kendsgerninger, og de kan ikke manes i jorden med rationelle argumenter 🙂

  30. Peter Kurrild-Klitgaard

    sagde den 24. juni 2010 kl. 16:27:

    @10 m.fl.

    Skatteministeriets tal for indkomstfordelinger er her:

    http://www.skm.dk/tal_statistik/indkomstfordeling/711.html

    Hvis HTS var alenemor, ville hun med sin nuværende indtægt (ekskl. det løse) ligge blandt de 45.000 højest-indtjenende skatteydere–ud af 4,7 mio. Så det er altså indenfor top-1 pct. af samfundet. Ser man på familiens indtægt, er der næppe tvivl om, at man kommer blandt de 20.000 højeste indkomster.

    I DK tror alle, at de er fattige–i USA tror alle, at de er middeklasse …

  31. Thomas Jensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 17:05:

    Er det ikke ret risikabelt for VOK at gå med i smædekampagnen mod HTS, sådan som Pinden gør i Berlingske? Hvis politikernes privatliv skal til at være fair game i dansk politik er der jo en del ministre der er temmeligt udsatte, statsministeren ikke mindst. Det er rigtignok ikke _ulovligt_ at være utro, for eksempel, men oven i 900.000.000 små gaver til vennerne i de private sygehuse og den pinlige historie om bilagsrod, kunne man godt tegne et ufordelagtigt billede af Løkke, hvis man gad. Jeg har svært ved at se, at det er i regeringens interesse at trække dansk politik ned på det niveau.

    Men omvendt er det jo godt nok svært at se, hvad der ellers skal redde regeringen. Den har jo for eksempel ikke en politik.

  32. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 17:15:

    Læs også Troels Mylenbergs kommentar

    http://www.fyens.dk/article/1630329

    32. Har regeringen ingen politik. Ahr. Er det helt fair? Enig eller uenig. Genopretningsplanen er vel politik? Og der kommer jo mere til efteråret. Men ok. Det er oppositionens påstand, Synes bare ikke den er helt rigtig, Især ikke når oppositionens økonomiske politik også er ret uklar.

  33. Christensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 17:34:

    Thorning & Kinnock har tidligere været i medie maskinen, da han arbejdede i Skt. Petersborg.

    http://npinvestor.dk/nyheder/bagsiden-thornings-mand-er-skattefri-159824.aspx

    Hvem lagde egentlig historien død dengang i 2007?

  34. Mikkel

    sagde den 24. juni 2010 kl. 17:38:

    Uden at jeg på nogen måde er enig i, at regeringen ikke har nogen politik, så er jeg heller ikke sikker på, at regeringspartierne udnytter sagen, der diskuteres her optimalt.

    F.eks. var både Peter Christensen og Mike Legarth ude i går for at kraeve sagen undersögt hos Skat. Indtil andet er bevist må man formode, at Skat vil pure frikende Kinnock – og i så fald kan angrebet vel ramme som en boomerang? Derfor havde det efter min vurdering vaeret bedre at vaere mindre faktuelle, og i stedet ladet pressen – inkl. bloggere som her – ‘köre’ sagen. Lade spekulationerne haenge med andre ord. Det er, indrömmet, også det Jarls analyse indikerer, at regeringens topledelse goer.

    Jeg er desuden forundret over, at en minister kan skrive, at Kinnock unddrager sig skat i Danmark – det er vel meget taet på graensen for en beskyldning om kriminelle handlinger (i ond tro), og det ville vel naesten kunne baere et injuriesögsmål?

    Anyway, mon ikke Helle Thorning-Schmidt håber ekstra meget på dansk fodboldsejr i aften?

  35. Thomas Jensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 17:41:

    Prøv lige at forholde dig til den anden del af indlægget, Jarl. Kan Lene E holde til at nogen medier går kritisk til not-fiskeri-cirkuset, som hun og hendes familie stod bag i Hirtshals? Kan Løkke holde til at hans ægteskabsproblemer udpensles i medierne i månedsvis? Er det så smart af regeringen at sænke niveauet i dansk politik på den måde, som Pinden gør i Berlingske?!

  36. Toft

    sagde den 24. juni 2010 kl. 18:19:

    Var det ikke salig Aksel Larsen, der, da han blev spurgt om hvorfor han som ægte socialist boede i eget hus med rentefradrag og det hele, svarede: “Man kan jo lige så godt bruge systemet når det nu er der.”?

    Han havde det vel ligesom de fleste andre socialister: de faste principper og -ismer gælder kun for alle andre.

    Gør ikke som vi gør, gør som vi siger. 🙂

    Hvor tit har S+SF ikke råbt op om skatteål.(Altså dem der benyttede alle “huller” for at spare skat).

    Thorning har nok ikke begået nogle ulovligheder i skattemæsig henseende. Men hun har sandt for dyden snoet sig behændigt fri af den høje danske skat.

    Gad nok vide om hun som statsminister (gud forbyde det) vil lukke det hul der gør, at ægtemanden slipper for dansk skat og hustruen v.h.a. lidt smartness (måske ægtepagt?) får dobbelt rentefradrag.?

  37. Toft

    sagde den 24. juni 2010 kl. 18:21:

    NB. Rentefradraget skal vel bruges til at betale den dyre privatskole 🙂

  38. L. Rasmussen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 19:40:

    37
    Hvad er det for huller, du mener en nuværende eller kommende regering kan eller skal lukke? Stephen Kinnock er britisk statsborger, bosat i Schweiz, ansat af en international organisation med sæde i Schweiz og dermed skattepligtig her. Hvem han er gift med, hvor ægtefællen måtte bo, og hvilken nationalitet ægtefællen ha, kommer jo ikke hans skatteforhold ved. Da manden er britisk og dermed EU borger kan han frit bevæge sig rundt i EU og tilbringe al sin fritid, hvor han har lyst. Og det er vel ganske sympatisk, at han vælger at gøre det sammen med sin kone og børn. Hvilken nation skulle (have interesse i at) lave disse regler om?

    Da Stephen Kinnock er britisk statsborger, kan han ikke uden justitsministeriets tilladelse erhverve fast ejendom i Danmark. Der er derfor intet egendommeligt ved, at hans danske kone har købt sit hus i Danmark og bosat sig der. Da hun alene har ret til umiddelbart at erhverve den ejendom, og da hun både er dansk statsborger og har sit arbejde og skattemæssige tilhørsforhold i Danmark, er det selvsagt også hende der har de ligningsmæssige fradrag for ejendommen. Hvorfor skulle de regler laves om?

    Hvis Helle Thorning Schmidt bliver statsminister, vil hun blive ramt af sit eget forslag om millionærskat. Hvad er problemet så? Må man kun være socialdemokrat indtil en vis indtægtsgrænse? Skal socialdemokrater opstille helt hjemmestrikkede regler for sig selv, så de ikke kan benytte lovgivningens fradragsmuligheder? Må socialdemokratiske formænd ikke være gift med en udlænding, der ikke arbejder i Danmark og dermed i sagens natur heller ikke har fast bopæl i landet?

  39. peter g

    sagde den 24. juni 2010 kl. 20:06:

    @L. Rasmussen

    Logik er vist ikke længere relevant i denne sag.

    Sagen er nu, at HTS fremstår som en total hykler, da hun ønsker millionærskat, men hendes man undslipper (“ved behændige fiflerier og unddragelser”). At dette er med 99% sikkerhed totalt opspind, ændrer intet ved sagen mere, fordi intet bringer folks p.. i kog mere end politikere som enten “fifler” eller kan beskyldes for at “fifle” med skatten.

    Vælgernes forargelse plejer dog ikke at vare særligt længe, for ellers hvordan kunne fx Fogh og Løkke og Espersen have fortsat deres respektive karrierer? Og husk lige på, at især denne regering har været usandsynligt “uheldig” ganske ofte, så mon ikke der nok skal dukke et nyt “uheld” op igen? Jeg har fuld tillid til teamet, og satser især på, at Lene E. kommer op med noget inden længe 😉

  40. Jan Christensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 20:28:

    Tak til Peter Kurrild-Klitgaard for det interessante svar. M.h.t. Helle Thorning-Schmidts indtægter, kan det i øvrigt tilføjes, at hun også sidder i Nationalbankens bestyrelse, hvilket hun, så vidt jeg husker, får ca. 100.000 kr. for om året. Hendes samlede årsindtægt ligger dermed, som oppositionspolitiker, på tæt ved 1 mio. kr.

  41. L. Rasmussen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 20:32:

    @Peter G

    Jeg er stort set enig med dig. Som jeg ser det, er Helle Thornings største problem nok, at hun lever i et efter danske forhold ualmindeligt internationalt ægteskab, hvor ægtefællen hverken har fast bopæl eller arbejde her i landet. Det er i hvert fald en first i dansk politik, og så er det nemt at spille på uvidenhed om reglerne den slags familier er omfattet af og i øvrigt mestendels efterleve principperne i Janteloven.

    Man har hørt, at det frarådes at kaste med tunge ting, når man selv bor i glashus. Måske derfor at regeringspolitikere – med Pind som bemærkelsesværdig undtagelse – lader BT sprede løse påstande og stor forvirring i håb om, at noget smuds vil hænge ved HTS frem til næste valg uden selv at foretage kastene. Men som du siger, skal der nok snart komme ny underholdning fra glashuset.

    Men det er nu trist, at den politiske debat trækkes derhen, hvor man går efter politikernes familier – uanset om det er på den ene eller anden side af spektret.

  42. L. Rasmussen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 20:34:

    41
    Og hvad så? Er der særlige indtægtsgrænser for partitilhørsforhold?

  43. peter g

    sagde den 24. juni 2010 kl. 20:54:

    @L. Rasmussen

    Jeg undrer mig kraftigt over, at Pind ikke holdt mund. Hans sidste rygsvømmetur var vist Holbergskole-sagen og det er jo ikke så længe siden. Jeg mår ærlig talt erkende, at hidtil havde jeg betragtet Pind som en frisk fornyelse, uden at være enig med mange af hans synspunkter. Og nu er han i min bog havnet på samme hylde (øh, eller måske linje eller side?) som de fleste andre politikere i dag: inkompetente selvtilfredse taburetklæbende skruppelløse forstokkede skræppekoner.

  44. L. Rasmussen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 21:21:

    @peter g

    Igen enig. Det har også undret mig, at Pind ikke har kunnet fralægge sig sine studentikose backbencher manerer. Det troede jeg faktisk, at han både kunne og ville, efter han blev udnævnt til minister. Hans i mine øjne lødige tilbagetog på affæren omkring Holbergskolen troede jeg også varslede større betænksomhed og eftertanke. Måske noget i retning af lige at sove på det, før der trykkes send.

    Det er ualmindelig uklædeligt, at en minister farer ud med så grove angreb på politiske modstandere gennem deres familier, og det vidner om manglende format. Når man oven i købet fremturer med anklager, der har til hensigt at mistænkeliggøre modstandere for aldeles lovlige forhold. “Habitus”, my ass. Skal politikeres børn lide under forældrenes erhverv, hvis det er i deres tarv at gå på en bestemt skole uanset skolens ejerforhold? Skal politikere sige nej til behandling, hvis de henvises til privathospital, fordi de ikke mener, at det er rimeligt, at disse overbetales? Og skal socialdemokrater efterleve andre regler, end den danske lovgivning foreskriver, fordi der kan høstes nogle få (tyder seneste meningsmåling på) stemmer på at mistænkeliggøre deres ægtefæller? Det er, hvad Søren Pind har forsøgt med sit seneste blogindlæg – og det på trods af, at hverken statsministeren eller skatteministeren vil udtale sig. Klog nok, for der er tilsyneladende ikke fugls føde på den “sag”.

  45. peter g

    sagde den 24. juni 2010 kl. 21:30:

    #45

    Det med skolen vil jeg egentligt medgive Pind – ikke så meget HTS men altså Mette Frederiksens bedrifter. Hun fik tæsk for det og det synes jeg både var fair og velfortjent. Historien med Sass er jo fordrejet, i og med han ikke selv valgte privathospital.

    Men at en juratrænet minister farer ud med beskyldninger om “skatteunddragelse” baseret på en artikel i BT er simpelthen forbløffende. Og at de andre holdt mund er jo selvklart – mange af dem har jo deres helt egne skeletter i skabet at pleje.

  46. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 21:30:

    45. Det er da godt at Peter G og L. Rasmussen sådan har fundet hinanden i denne sag. Hvor rørende! 😉

  47. L. Rasmussen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 21:31:

    47
    Ja, er det ikke dejligt, som din blog kan fremme gode vibrationer 🙂

  48. Jan Christensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 21:47:

    43, L. Rasmussen, hvorfor Helle Thorning-Schmidts indtægtsforhold efter min mening er interessante, kan du se i indlæg 10. Er du af en anden opfattelse, er det fint med mig.

  49. Thomas Jensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 21:47:

    Kom nu, Jarl, er der smart af regeringsmedlemmer at gå efter oppositionsmedlemmers privatliv? Kan de selv holde til at blive gået efter i sømmene efter samme målestok? Er det virkelig på det niveau, regeringen ønsker at dansk politik skal placeres?

  50. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:07:

    50. Det handler IKKE om hendes privatliv. Det handler om, hvorvidt Helle Thorning og hendes mand betaler den skat, som hun vil have andre til at betale. No more – no less. Og det kan socialdemokratiske folketingskandidater, sympatisører, bloggere og andre ikke lave om på uanset hvor mange blogindlæg de poster herinde. 🙂

    Kan regeringen holde til at blive gået efter i sømmene? Ja, det er jo det de bliver i hverdagen.

    Det tror jeg faktisk ikke, at der er den store uenighed om. Sådan skal det være.

    BT roder lidt i hendes mands skatteforhold og BOOOM så vælter det tilsyneladende ud med ting, der kan diskuteres, og sosserne går så i panik.

    Alle andre end diehard-socialdemokrater spørger sig selv om: Hvordan i helvede kunne hun dog lade det ske? Og det samme gør jeg.

    og nu vil hun være statsminister.

    Well, Im just posing one question:

    IS SHE REALLY READY TO LEAD?

  51. Thomas Jensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:13:

    har du ikke fået forklaret, mere end en gang, at hendes man ikke _kan_ være medejer af deres hus eller betale skat i DK? Der er jo ikke noget indhold i historien, det er et kluntet karaktermord, samtidig med at der er nogle meget reelle skeletter i fremtrædende ministres skabe.

    Vi får en sjov sommer.

  52. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:16:

    52. Jov nu ser jeg pludselig tingene helt klart. Hvor var jeg dum. Undskyld…

  53. L. Rasmussen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:21:

    Jarl,

    Hvis Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark – uanset hvilket smuds BT forsøger at hvirvle op – så kan Helle Thorning da ikke formodes at skulle have foretaget præventiv damage control. Det er da fuldstændig ulogisk.

    Når hverken stats- eller skatteministeren vil rodes ind i historien er der en hel del, der tyder på, at der faktisk – med en tidligere statsministers ord – ikke er noget at komme efter. Med mindre nogen vil være så perfide at forlange, at hun finder sig en anden ægtefælle med skattepligt i Danmark. hendes (skatte)politiske udmeldinger vedrører jo først og fremmest danske statsborgere med bopæl, arbejde og skattepligt i Danmark, og nu vil du og andre åbenbart have, at hun så skal anskaffe sig en ægtefælle, der opfylder den karakteristik.

  54. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:34:

    54. Nej Helle Thorning er naturligvis helt uskyldig. Det er en hetz!

    Kære L. Rasmussen. Jeg anerkender slet ikke din præmis. Det indlæg er vist under dit sædvanlige ganske lødige niveau.

    Det, der er kernen i diskussionen, er, hvor har Stephen Kinnock sine “livsinteresser” og er det nok til, at han OGSÃ… skal betale skat i Danmark. Ja eller nej. Jeg kender ikke svaret. Det gør de ikke engang i SKAT eller hos de skatteeksperter som medierne har talt med. Det burde Helle Thorning for længst have fået bragt i orden. Det gjorde hun ikke. Det får hun nu tæsk for. Og nu synes en masse socialdemokrater, at det er skam også for galt.

    Det er jo lige før, at vi er tilbage til dengang, hvor Helle T mente, at der skulle gøres plads til at hendes udmeldinger også kunne få plads i pressen. Da grinede hele Christiansborg indforstået med hinanden, mens man sagde: ” Pas på Helle, hun er ny trafikken!”

    Der gives altså ingen fribilletter i dansk politik. Og sådan skal det heller ikke være.

  55. Søren Pind

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:35:

    Jeg kan se, at mit såkaldte “angreb” på Helle Thorning er blevet hot stuf her.

    1) for det første så handler den her sag om, at nogle mennesker siger til andre mennesker de skal opføre sig på en bestemt måde, mens de selv gør noget andet. De er udmærket beskrevet i det nye testamente – de kendes som farisæere. Der er intet nyt under solen. Det er sagen, hvad enten det drejer sig om Mette Frederiksens forbandelser over forældre, der satte deres børn i privatskole, mens hun selv gjorde det. Det drejer sig om Sass brug af de privathospitaler, Socialdemokraterne elsker at hade. Og det drejer sig naturligvis om den særdeles kreative måde, statsministerkandidaten for Socialdemokratiet har valget at indrette sin privatøkonomi på. Det er udemærket beskrevet i denne leder i Berlingske Tidende http://www.berlingske.dk/ledere/thornings-svaere-skattesag jeg ved så ikke om Lars Rasmussen og Peter G har samme synspunkt på Berlingske, som de har på mig. Jeg synes, lederen er sober og redeligt beskriver problemet.

    2) Dernæst sagen om ulækre personagreb. Jeg ved ikke rigtigt, hvad der sigtes til. Men min erindring strækker temmelig langt i, hvad fagbevægelsen og S har udsat venstrefolk for gennem tiden. Mest ulækkert kampagnen mod Uffe Ellemanns hus – den såkaldte “Hr. Jensen”-annonce. Jeg selv blev i forbindelse med sagen om bilagene på Københavns Rådhus bl.a. udsat for et såkaldt “druk-spil” skabt af DSU – det tog jeg uden at kny. Når så et helt legitimt spørgsmål om forskel på hvad man siger og hvad man gør kommer op for socialdemokratiets leder, så er sagen så sandelig bare en helt anden… Det hænger ikke sammen. Det er skingert, og noget piveri. At vælgerne ikke er ligeglade giver sig da også udtryk i, at S mister 5 procent i den nye meningsmåling fra TV2/Politiken.

    Og så er det øjensynligt sådan, at begrebet “skatteunddragelse” er blevet vældig forfærdeligt. Det begreb betyder i al sin enkelthed, at man unddrager sig dansk skattebetaling. Og det er vel netop, hvad S-formandens ægtemand har gjort, idet han har valgt en situation, hvor han i stedet betaler skat i Schweiz. Samtidig med, hans hustru så får det fulde skattefradrag for huset hjemme i Dannmark. Om man så synes om det eller ej, må enhver gøre op med sig selv. Begrebet “skatteunddragelse” er efter min opfattelse ikke i sig selv inkriminerende.

  56. Thomas Jensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:36:

    Jarl, tror du Lene kan klare, hvis medierne igen giver sig til at beskæftige sig med Heidi Thomsen, som stadig har mén her 5 år efter at Lene kørte hende ned, eller at Brian har lyst til at der bliver kigget nærmere på det trafik-uheld han løj om sidste år? Ud over alle-mulige luskede VL-vennetjenester, som især de konservative har været dumme nok til at rode sig ud i, er der masser andet snavs. Det er ikke så svært at se, at Pindens udmelding er idiotisk, hvorfor ikke bare indrømme det?

  57. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:41:

    57. Det er jo slet ikke Noa Redington, der skal lede socialdemokraternes presseindsats. Det står nu også for mig tindrende klart. For du har jo alle svarene på, hvordan det skal gøres! Jeg ville ringe til Helle og bede hende skifte Noa ud med dig 🙂 Hvorfor er der ingen, der har tænkt på at gå efter Lene, Brian og alle de snuskede VL-tjenester før nu?

  58. L. Rasmussen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 22:50:

    55.

    Jeg erkender, at min stråmand ikke var køn. Sorry!

    Men du anerkender jo også selv nu, at det er mere end uklart for offentligheden, hvorvidt Stephen Kinnock på nogen måde (OGSÃ…) kan være skattepligtig i Danmark. Nu har HTS selv bedt SKAT om en vurdering, og så må den side af sagen tages derfra. Og jeg vil stadig fastholde, at det er et urimeligt krav, at hun skulle have foretaget det skridt tidligere, ikke mindst i lyset af kampagnen mod hende, da manden arbejde som britisk diplomat i Rusland i 2007. For dengang fandt man netop, at der ikke var noget at komme efter.

    Den anden del af historien om skattefradraget for ejerboligen er helt til grin. Samtlige ægtefæller i dette land kan fordele fradragene for renteudgifter, som det passer bedt efter ægtefællernes indkomstfordeling. Dvs at HTS kunne være gift med en herboende dansk bistandsklient og tage hele fradraget. Sådan er reglerne. Hvis hun som politiker ønsker disse regler ændret, er det da alt andet end hyklerisk, fordi det jo netop vil ramme hende selv. Nu er hun så gift med en mand, der ikke bor og arbejder – og dermed sandsynligvis heller ikke skal figurere hos de danske skattemyndigheder – og så kan hun fortsat benytte hele skattefradraget, helt i overensstemmelse med de regler, som alle andre danske ægtepar lever efter. Derfor er det ikke helt ved siden af at kalde ikke mindst denne del af mediestormen for en hetz. For her er hun med statsgaranti uskyldig.

  59. Thomas Jensen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 23:04:

    58:
    Pointen er at der hidtil har været en vis enighed om at holde politikernes privatliv ude af medierne. Når Venstre bryder med den tradition, og det gør Pind uomtvisteligt, så åbner Venstre for at få samme behandling, men de har lige så meget at miste. Det er Venstre der er gået over stregen først, det er Venstre der begynder optrapningen.

  60. L. Rasmussen

    sagde den 24. juni 2010 kl. 23:06:

    56

    Så vidt jeg ved, er socialdemokrater ikke imod eksistensen af hverken private hospitaler eller private skoler. Faktisk har bevægelsen oprettet egne friskoler. Man er – i min bog med fuld ret – imod overbetaling af privathospitalers ydelser, og man er – også med rette – fortalere for, at resursestærke forældre skal holde deres børn i den offenlige folkeskole.

    Men det er underlødigt at klandre Henrik Sass Larsen for at lade sig henvise til behandling på privathospital, specielt som medlem af en regering, der med sin behandlingsgaranti har gjort dette til praksis. Skulle manden alternativt have ladet være med at lade sig behandle? Come on!

    Mette Frederiksen har i fortiden været rigeligt skinhellig omkring brug af privatskolemuligheden. Og jeg synes sådan set ikke, at det var helt ude af proportion at rive hende det i næsen, da hendes eget barn øjensynlig fik brug for tilbudet. Helle Thorning derimod har ikke ført sig skingert frem og har – i min bog – behørigt forklaret offentligheden, hvorfor familien har fulgt den ældste datters ønske om at følge veninderne til en privatskole i de sidste folkeskoleår, og at det ikke er rimeligt at lade datteren undgælde for moderens politiske karriere. Igen: S har ALDRIG udtalt, at hverken privathospitaler eller privatskoler skal fjernes som tilbud her i landet. men de har været fortalere for styrkelse af de offentlige tilbud, og det bør ikke afskære dem fra at benytte alle de muligheder som alle andre borgere benytter.

    Din kæde hopper imidlertid af i din “skatteundragelse”spåstand. Du har absolut intet belæg for at påstå dette.Argumenterne er fremført ad nauseam på din egen blog. Og lad være med det pjat om, at det ikke skulle være inkriminerende – det har jo netop været dit ærinde.. Det er virkelig uklædeligt af en minister at deltage i en smædekampagne på det niveau. Jeg både tror og håber, at du mister flere vælgere, end du vinder på den manøvre.

  61. Jarl Cordua

    sagde den 24. juni 2010 kl. 23:25:

    60. Din påstand er rent vrøvl. Du må have levet i en anden verden end de fleste andre. Der er utallige eksempler på, at ministre har fået endevendt deres privat økonomi. Så det er, ligesom alt det andet, du har skrevet herinde, det rene sludder.

  62. Michael Poulsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 07:10:

    56

    “Dernæst sagen om ulækre personagreb. Jeg ved ikke rigtigt, hvad der sigtes til.”

    Hvad Venstre angår kan jeg bla minde om Jens Rohdes angreb på Henrik Sass under sidste valgkamp.

    En historie som Bent Falbert selv måtte skrive da Ekstra Bladets journalister, helt usædvanligt , intet ville have med historien at gøre.

    Det er en påstand fra din side at Kinnock skulle have tilrettelagt sit arbejdsliv sådan at han er skattepligtig i Schweiz.

    Sådan må man forstå det når du skriver
    ” Og så er det øjensynligt sådan, at begrebet 'œskatteunddragelse' er blevet vældig forfærdeligt. Det begreb betyder i al sin enkelthed, at man unddrager sig dansk skattebetaling. Og det er vel netop, hvad S-formandens ægtemand har gjort, idet han har valgt en situation, hvor han i stedet betaler skat i Schweiz.”

    Bygger du det på andet end at du gerne tror det værste om politiske modstanderes ægtefæller hvis det kan bruges politisk eller har du et kendskab til Kinnocks arbejde der gør at du ved at det ikke er nødvendigt for ham at arbejde mindst 180 dage om året i Schweiz ??

  63. Henrik Jørgensen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 07:12:

    De internationale firmaer, som er blevet kritiseret for ikke at betale skat i Danmark, overholder reglerne. De indretter sig bare sådan, at skatten skal betales i udlandet. Det har været meget forargeligt set også med S-briller. Også derfor er den aktuelle historie interessant.

  64. Kenny Starfighter

    sagde den 25. juni 2010 kl. 07:14:

    Interessant nok giver en afstemning på BT’s hjemmeside flg. fordeling:

    “Er det i orden, at Helle Thornings mand ikke betaler skat i Danmark?
    25% – Ja, han har jo lejlighed i Schweiz
    75% – Nej, han har helt klart tilknytning til Danmark
    17185 stemmer”

    Så må man jo håbe at vælgerne kan huske dette når valget kommer. Hele Ritt Bjerregaards politiske karriere er desværre en streng indikation på at det kan de ikke.

  65. Michael Poulsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 07:28:

    64

    Nej, du kan ikke bruge den sammenligning.
    Som det har vist sig når SKAT er begyndt at interessere sig for området er der masser af provenu når man ryster træet.

    Det er blot et spørgsmål om at prioritere indsatsen

    Transfer pricing er som udgangspunkt ikke lovlig, der skal som betales skat i det land hvor indtægten er skabt.

    65

    Av ,det var godt en sveder til S den der.
    At det meget repræsentative udsnit af BTs læsere giver sådan en lussing til S må give rystelser langt ind i S toppen.

    De kan så som en fattig trøst varme sig ved to meningsmålinger i går ( Gallup og Megafon ) der med god marginal sender Thorning i statsministeriet.

  66. Jan Christensen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 07:53:

    M.h.t. Megafon-målingen, så går Socialdemokraterne 5% tilbage i forhold til seneste måling, selvom kun halvdelen af stemmerne er indsamlet, efter skattesagen om Thorning-Schmidt og hendes mand begyndte at rulle: http://kortlink.dk/7vsc
    Dermed kan man ikke udelukke, at partiet kan være gået helt op til 10% tilbage i vælgeropbakning alene på baggrund af denne sag. Det er da et vælgerskred, der vil noget, og rigelig grund til bekymring. Læg dertil, at en anden meningsmåling: http://kortlink.dk/7vsa viser, at skattesnyd er den kategori, danskerne finder det mest utilgiveligt for en toppolitiker at gøre sig skyldig i. Bemærk, jeg siger ikke, Thorning-Schmidt og hendes mand er at betegne som skattesnydere, men mistanken hænger i hvert fald i luften.

  67. peter g

    sagde den 25. juni 2010 kl. 07:58:

    #47

    Tak for de fine ord Jarl. 🙂

    I betragtning af den yderst væsentlige rolle, din blog har spillet i tildragelsen, så vil jeg på vores vegne meget gerne invitere dig til brylluppet. 😆

  68. peter g

    sagde den 25. juni 2010 kl. 08:16:

    #56

    Jeg kan da godt forstå at du, Søren Pind, mener det er en “sober” leder, fordi den bruger jo lignende retorik som du: “kreativt forhold til skattebetaling”, og , uha, “parret udnytter alle fradragsmuligheder for deres hus” for ikke at nævne “hun og familien selv holder et fast greb om tegnebogen.”

    Jamen sagen er klar SKATTTEUNDDRAGELSE (og tæsk til SKAT for at have sovet i timen)! Eller hur?

    Du har igen undladt (eller “unddraget dig for”?) at besvare een pointe: hvorfor ikke lige vente til du kunne have sikker grund under fødderne efter en udtalelse fra SKAT?

    BT, kommentariatet og gadens parlament roder i forvejen rundt i hele sagen, så hvorfor skulle du, som minister, kaste dig ned i den mudderpøl, når du om nogle dage nok har et juridisk svar og enten rygdækning for dit syn, eller lejlighed til at kritisere det skæve skattesystem?

    Det ville nok have hjulpet og gjort din forargelse lidt mere torværidg, nu når du ovre på Berlingske påkalder dig de højere moralske magter, a.k.a. “habitus”.

  69. Anders K

    sagde den 25. juni 2010 kl. 08:21:

    @ 66

    “Transfer pricing er som udgangspunkt ikke lovlig, der skal som betales skat i det land hvor indtægten er skabt.”

    Øh..hvor har du den ide fra? Transfer pricing er lovligt og enddag reguleret i både dansk og international lovgivning.

    Der er intet som helst fordækt eller forkert i, at en virksomhed flytter produkter, rettigheder og andet rundt inden for koncernen – for langt de fleste virksomheder handler det iøvrigt ikke om skatteplanlægning men om at løse nogle praktiske forhold… SSFØ’s konstante råben op om, at de multinationale ikke betaler skat viser bare, at de ikke fatter en brik!!

    Der for er pointen i @ 64 også god – virksomhederne følger reglerne og SSFØ går amok. HTS udnytter reglerne og så er det en personhetz…

    vh
    Anders K

  70. Michael Poulsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 08:31:

    70

    Transfer pricing er som udganspunkt ikke lovligt.
    Det er IKKE tilladt at flytte overskud derhen hvor det bedst kan betale sig for som udgangspunkt skal der betales skat i det land en indtægt er optjent.
    Det er meget simpelt.

    Det er meget svært at bevise at der sælges til overpriser indenfor en koncern men at der er meget at komme efter viser SKATs indsats og resultater de seneste år med al tydelighed.

    Pludselig har multinationale selskber fundet anledning til at “justere” deres skattebetaling.

    Hvis Kinnock ikke opfylder reglerne for at betale skat i Schweiz skal han naturligvis betale skat i DK præcis som mulitnationale selskber skal betale skat i det land de har tjent deres penge i.

  71. Michael Poulsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 08:37:

    Det er lidt morsomt men også lidt tragikomisk at se hvilken iver og interesse borgerlige pludselig kan fremtrylle når det gælder ægtefællens til oppositionens statsministerkandidats skatteforhold når man på den anden side kan se hvilken ligegyldighed og apati der er hos samme gruppe om mulitnationale selskabers skattebetaling i DK.

  72. peter g

    sagde den 25. juni 2010 kl. 08:39:

    #71

    Du skrev

    “Hvis Kinnock ikke opfylder reglerne for at betale skat i Schweiz skal han naturligvis betale skat i DK præcis som mulitnationale selskber skal betale skat i det land de har tjent deres penge i.”

    Mener du det? For så har jeg en genial idé til Thor P. I stedet for at købe hele verden, så skal vi (altså Danmark) bare beskatte hele verden! Sådan 🙂

  73. Søren Pind

    sagde den 25. juni 2010 kl. 08:53:

    @Peter G: Det her har intet med skats afgørelse at gøre. Men med dobbeltmoral og farisæimse. Derfor er pointen om skat sådan set irrelevant. Det bliver dog værre, hvis der er tale om ikke blot kreativ spekulation, men decideret skattesvig. Det kan man til gengæld ikke sige noget begavet om endnu.

  74. Anders K

    sagde den 25. juni 2010 kl. 08:54:

    @ 71
    Igen – transfer pricing er bare et begreb der beskriver hvordan værdier flyttes internt i en koncern. Det er ikke ulovligt, men helt sædvanligt.

    Her er en af skats vejledninger herom:
    http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1813084&vId=202463

    Området er netop ganske kompliceret – hvis du seriøst interesserer dig for emnet og læser lidt herom, vil du opdage at multinationale virksomheders højest ønske er, at der interantionalt laves ens regler. Det er kun i begrænset omfang muligt at “flytte” overskud – og det giver kun begrænset mening. Da f.eks. selskabsskatten er stort set ens i hele europa vil de fleste virksomheder være ligeglade hvor de skal betale skat – men da der er tale om individuelle selskaber skal hvert enkelt selskab også betale skat af overskud i det relevante land.

    Hvis således SKAT i DK strammer praksis og nægter et fradag i DK, i et DK selskab der har solgt noget til et datterselskab i Tyskland, vil det tyske datterselskab herefter lave en konsekvensrettelse af den tyske skat – virksomheden under et har altså betalt samme skat.

    Det “morsomme” for virksomhederne – og baggrunden for deres ønske om ens regler er, at de ofte vil opleve at SKAT f.eks. i mit eksempel i Tyskland – herefter ikke vil anerkende SKAT DK’s værdiansættelse. Herefter kan virksomheden så betale for uenigheden mellem SKAT DK og SKAT Tyskland.

    Nå, vi bevæger os vist væk fra denne tråds emne – så vi skal måske stoppe her. Det er bare lidt trættende konstant at høre på politikerne fra Ø-DF, der tror de kan finde millioner og milliader hos de multinationale selskaber…

    vh
    Anders K

  75. peter g

    sagde den 25. juni 2010 kl. 09:02:

    @74

    For en gangs skyld er jeg ikke uenig med dig. Den personlige vurdering er folks personlige vurdering – og der er intet galt i at mene hvad du mener om sosserne. Jeg mener faktisk det samme, tro på det eller ej, især fordi jeg finder millionærskatten til at være et idiotisk tomt slag ud i luften.

    Det jeg ikke fattede og stadig ikke fatter, var din implicitte indblanding af loven i sagen, uden at det juridiske grundlag var klart. Den slags kan/må pøblen gerne. Men altså kun pøblen.

  76. Søren Pind

    sagde den 25. juni 2010 kl. 09:12:

    @Peter: Indblanding af loven? Hvad mener du? Det er fordi, du tillægger udtrykket “unddragelse” en meget snævrere betydning, end det egentlig har. Det kan jeg trods alt ikke klandres for.

  77. peter nielsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 09:24:

    Dette er ved at udvikle sig til spændende læsning….
    En del bidragsydere herinde anklager dybest set HTS for at være rig (ja, min firkantede tolkning) – noget de ikke mener er forenligt med hendes position. At man ikke betaler al den skat man kan slippe af sted med, er tilsyneladende “hyklerisk”, altså kun hvis man er socialdemokrat. Øhhh?
    Og jow, jeg ser også det hele klart nu – der er socialdemokrater, inkl. HTS der agerer anderledes end de selv prædiker. Føj da. Og nu hvor jeg er ramt af lyset: dét står i skærende kontrast til dét diverse individer i VKO præsterer. 🙂 Har man hørt magen?
    Frihedsministeren, og andre anti-smagsdommerne har det tydeligvis nemt med at dømme andre – ikke efter egen moral (det skorter jo ikke ligefrem på eksempler på Venstrefolk som har problemer med at overholde ikke bare moral, men regler/lovgivning – hvad man antageligt ikke en gang kan klandre HTS for her), men efter en eller anden – højere (?) “socialdemokratisk” moral – som de så passende selv definerer eller gradbøjer til lejligheden.
    Rart at se hvordan modstanden mod smagsdommeri manifesterer sig, rart at se hvordan den “dobbelte standard” sagtens kan bruges med stor fornøjelse, så længe det tjener ens egen interesser.
    Jeg er desværre ikke bibelstærk nok til at kunne vurdere, om hr. Pind også er en farisæer – men der er næppe mange i det høje Ting som lever op til hans egne høje standarder (det han siger, IKKE det han gør:-)). Søren Pind må føle sig forfærdeligt ensom i Venstres folketingsgruppe.

    Og jow, historien er da interessant, relevant & belastende, det er jeg faktisk ikke uenig i. Det er bare lidt deprimerende, at se på, hvem det er der står forrest og kaster sten mod glashuset….

  78. Jarl Cordua

    sagde den 25. juni 2010 kl. 09:40:

  79. Michael Poulsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 09:46:

    Søren Pind

    Hvis man er gift med Helle Thorning skal man altså i din optik sørge for at være skattepligtig i DK ( uanset hvad ens arbejde måtte kræve af en ) for ikke at blive beskyldt for skatteunddragelse eller at “man siger et og gør noget andet”.

    Interessant at en minister kan anlægge et sådant synspunkt.

    75

    Ingen vil påstå at dette er simpelt men det er en kendsgerning at SKAT har fået flere multinationale selskaber til at betale herhjemme efter at man har sat fokus på dette område.
    Nok om det.

  80. Henrik

    sagde den 25. juni 2010 kl. 10:17:

    Søren Pind. hvis nu Helle Thorning var gift med en af dine udstationerede indkomstskattefritagede DANIDA rådgivere ville det så også
    “drejer sig naturligvis om den særdeles kreative måde, statsministerkandidaten for Socialdemokratiet har valget at indrette sin privatøkonomi på”

    Altså manden er vel i Schweiz fordi det er der hans job er og det har nogle skattemæssige implkationer, ligesom det har for en DANIDA rådgiver i Ougadugu.

  81. Anders K

    sagde den 25. juni 2010 kl. 10:21:

    Inden HTS og manden frikendes helt, så er denne historie fra BT værd at tjekke:
    http://www.bt.dk/danmark/selvfoelgelig-betaler-vi-dansk-skat

    Jeg skal ikke kunne sige om det har bedtydning, at Kinnock formentlig aldrig har betalt skat i DK og at han er britisk statsborger – det sidste tror jeg ikke har betydning, men det første har måske…

  82. Jarl Cordua

    sagde den 25. juni 2010 kl. 10:41:

    Olav Skaaning forsvarer i dag i BT avisens historie om Helle Ts skattesag.

    http://www.bt.dk/politik/ren-panick

    Det er muligt at Tøger Seidenfaden ikke mener at der er noget at komme efter. Men det mener man tilsyneladende ude hos fagforeningerne:

    http://www.bt.dk/nyheder/en-ommer-helle

  83. Superman

    sagde den 25. juni 2010 kl. 10:49:

    JP har i dagens papiravis snakket med flere eksperter.

    Det står ret klart at Kinnock såfremt sagtens kan betale sin skat i DK. Men Thorning-familien ønsker åbenbart ikke at bidrage til fællesskabet.

    Niels Lillelund er inde på emnet i sin faste og altid læseværdige klumme. Det er ondskabsfuldt 🙂
    http://jp.dk/opinion/klumme/article2108692.ece

  84. Toft

    sagde den 25. juni 2010 kl. 11:54:

    39. Nu er ordet huller i anførselstegn. 🙂

    Men det er ikke mig der har opfundet det ord. Så snart man har hørt om nogle af de grimme multinationale selskaber, der ikke betaler skat, er S+SF på banen med en forargelse i den skingre afdeling. Luk de HULLER !! ikke?

    Eller hvis nogle sportsfolk er på kanten af lovgivningen (som giver plads for fortolkning),er forargelsen til at tage og føle på.

    Underligt at vores ellers så årvågne væsen (af egen drift) ikke har undersøgt Thorning-familiens skattebetaling eller mangel på samme. Der er jo plads til FORTOLKNING.

  85. Toft

    sagde den 25. juni 2010 kl. 12:04:

    Jeg er meget enig med Søren Pind. Dette handler udelukkende om de (for mig) uhyggelige personer, som ved hvad der er godt for vi andre.

    Men ikke for personerne selv.

    Som de (socialisterne) siger: “Vi skal alle være lige”.

    Men de glemmer helt at få med, at nogen er mere lige end andre.

    Nu har vi da fået bevis for, at intet har ændret sig i den socialistiske lærebog.

  86. Niels

    sagde den 25. juni 2010 kl. 12:10:

    Hej Jarl og Pind. Hvad med ægtefæller til udstationerede danske soldater der ikke betaler indkomstskat? Skatteunddrager de også?

  87. Jarl Cordua

    sagde den 25. juni 2010 kl. 12:24:

    87. Hvem skatteunddrager? Hvor har jeg skrevet det?

    Men dit indlæg var vel også mere en kommentar end et egentligt spørgsmål tænker jeg. 😉

    Der er forhåbentlig krystalklare skatteregler for udstationerede soldater. Og det er heller ikke så interessant for ægtefællerne. Heller ikke hvis én enkelt af dem var statsministerkandidat.

  88. peter g

    sagde den 25. juni 2010 kl. 12:32:

    #87

    Nej nej, ikke nævne den slags. Ej heller danske EU-ansatte, NATO-ansatte, FN-ansatte osv osv. For de kandiderer jo ikke til posten som ægtefælle for en statsministerkandidat.

    Men mens vi er ved sagen, så burde de jo retfærdigvis frivilligt betale en udligningsskat. Og alle danskerne burde frasige sig deres fradrag, for den slags er jo ren spekulation i skattereglerne. Og der skal dørtællere på alle sommerhuse, som ikke er godkendt til helårsbeboelse.

    Og som nævnt før, så skal Danmark ikke købe hele verden, men blot beskatte den.

    Se – sådan har jeg egenhændigt løst finanskrisen i Danevang. 😆

    I øvrigt – HTS kunne bare sende ungerne til Schweiz. Så skulle hun vel betale sin skat der, hvis der skulle være nogen jævnbyrdighed i tingene. Selv om jeg har en grum mistanke om, at skuden så ville vende 180 grader hurtigere end man kan sige “skatteunddragelse” og så påpege hendes udspekulerede skattespekulation endnu en gang.

  89. Kasper Jensen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 12:34:

    “Den ene lejr, synes at Thorning er en hykler af Guds nåde, grisk og meget andet, mens den anden naturligvis mener, at S-formanden udsættes for en 'œpersonhetz'.”

    Jeg kan ikke se hvorfor den ene udelukker det andet.

    Jeg tvivler ikke på Thorning, og de fleste andre politikere, er hyklere, griske og mange andre og værre ting. Samtidig synes jeg det er fjollet at familieferier til Mallorca og ægtefællers selvangivelse har betydning for hvem der skal styrer Danmark.

  90. Toft

    sagde den 25. juni 2010 kl. 12:50:

    89. Nu er jo alle de nævnte grupper IKKE statsministerkandidater.!!! OG heller ikke nogle grupper der belærer os alle om, hvordan vi alle skal opføre os.

    Det er da utroligt, at det ikke er helt åbenbart, at vi har med mennesker at gøre, der siger ét og gør noget andet. Det er grundsubstansen. “Vi kan godt alle yde lidt mere til fællesskabet”.

    Læg mærke til ordet “FÆLLESSKABET”.

    Hvorfor er det kun alle vi andre der er FÆLLESSKABET.?

  91. peter nielsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 13:36:

    #91 Æhm, betaler HTS ikke skat? Nævn en toppolitiker som ikke har præsteret at sige ét og gøre noget andet, og som har egen sti helt ren.

  92. Toft

    sagde den 25. juni 2010 kl. 13:39:

    92. Haha. Den var go ´ .

    Du læser mit indlæg som en vis mand læser bibelen.
    Men det er du jo i din gode ret til. 🙂

  93. peter nielsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 13:44:

    Jeg har jo sagt at jeg ikke er bibelstærk 🙂
    Det er vist dig, der læser temmelig meget ind i begrebet “FÆLLESSKABET” – på andres vegne…

  94. Toft

    sagde den 25. juni 2010 kl. 13:45:

    92. Iøvrigt.

    Det er som at sige, at det gør ikke noget man opfører sig uanstændigt. Bare der er nogle andre der også gør det ?

  95. Toft

    sagde den 25. juni 2010 kl. 13:46:

    94. Så definer vg. “fællesskabet” for en ignorant som mig.

  96. Jesper Jakobsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 13:55:

    Jeg er begyndt at nyde dine analyser rigtig meget Jarl.
    Der er kommet mere kant, og det klæder dem.

    Thumbs up – du rammer hovedet på sømmet.

  97. Jesper Jakobsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 13:59:

    Man kan heller ikke undre sig over at der kan være forskelle på hvad der fælder/gør ondt på forskellige politikere – det afhænger nemlig af hvad de står for.

    Tænk på Hans Engell – hvis det ikke var for de meget retsbevidste kræfter der dominerer i de konservative kunne man som politisk leder nok godt overleve en spritdom. I hvert fald i visse partier, men ikke i Konservative. I kristeligt folkeparti er der også sager som vil gøre mere ondt der end i andre partier.

    Og på samme måder er det at spekulere i hvordan man betaler mindre i skat, samtidig med at man lancererer kampagner imod skattespekulation, når man sender sine børn i privatskoler mens man har talt dunder mod dem og betragtet det som manglende samfundssind, og når man hader privathospotaler i de politiske debatter men selv bruger dem gladeligt, ja så SKAL det naturligvis gøre mere ondt end hvis der er tale om politikere der har udvist en modsat holdning til spørgsmålene.

  98. peter nielsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 14:04:

    #95 Point taken. Der er bare dét ved, at du skyder på en bestemt fløj af politikere ud fra nogle præmisser som også rammer alle.
    I øvrigt er spørgsmålet vel også om der er handlet “uanstændigt” – personligt mener jeg, som bloggeren her og andre, at der er handlet dumt – meget dumt. Men at man bruger de skatteregler, der nu en gang er, er ikke uanstændigt i min optik – hvis det er dét, der er sket. Uanstændigt bliver det først, når det nærmer sig, eller er ulovligheder, men det ved vi jo ikke endnu.
    #96 prøv her http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6llesskab
    At man som privatperson “bruger” de skatteregler der nu en gang er ser jeg ikke som diskvalificerende for at man f.eks. har holdninger om at der skal betales mere skat. Dét vil jo også ramme HTS selv….

  99. Toft

    sagde den 25. juni 2010 kl. 14:25:

    99. M.h.t. til fællesskabet har du ret. Velfærdssamfundet er nok et bedre ord.

    At Thorning-Kinnock familien har indrettet sig som de har, er da helt ok. Hvis altså skattelovgivningen er overholdt. Det er IKKE det der er uanstændigt.

    Det er uanstændigt at prædike samfundsansvarlighed (svært ord) overfor andre der opfører sig ligeså.

    Privatskoler og privathospitaler hører også hjemme i den uanstændige afdeling.

    Jeg giver dig ret i det er dumt – meget dumt. Det gør jo så den anden nævnte vinkel meget nærværende. Er Thorning den rette leder for landet? Med al den politiske erfaring der er i hendes netværk, er det da utroligt, at hun begår en så eklatant brøler.

    Men måske hun allerede er grebet af det, som mange andre politikere før hende er blevet grebet af: Magtfuldkommenhed!

  100. Kenneth Andersen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 16:36:

    Søren Pind har på sin egen og denne blog fået alt for lang snor. Hvordan kan denne mand og folkevalgt repræsentant pludselig udstikke “færdselsregler” for sine kolleger, som han med al tydelig dokumentation ikke selv har overholdt. SP har i sin tid som folkevalgt repræsentant i Københavns kommune ikke afholdt sig fra, at lade skatteyderne betale for sit private forbrug af alkohol velvidende, at det nok ikke var dette, at budgettet var afsat til? Er du ikke selv en farisær Søren?

  101. Søren

    sagde den 25. juni 2010 kl. 20:29:

    Jøsses. Her holder man jarlfri et par dage og så er der 101 kommentarer til et indlæg – det må vist være ny rekord. Der er intet som socialdemokrater og skat, der får safterne til at stige 🙂

  102. Peter Nielsen

    sagde den 25. juni 2010 kl. 20:46:

    #100 Næææe, jeg har heller aldrig set HTS som et godt statsministeremne – uanstændig eller ej. Problemet er, at den nuværende statsminister – og hans sekundanter – i mine øjne “undergår” hende. Det bliver svært ved næste valg…

  103. Optimist

    sagde den 25. juni 2010 kl. 21:47:

    Helle Thorning fremstår efterhånden meget utroværdig

    ..Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock kan sagtens betale skat i Danmark, selv om han bor og arbejder i Schweiz. Det fastslår Skatteministeriet.

    I onsdags påstod Helle Thorning-Schmidt ellers overfor B.T., at Stephen Kinnock betaler skat i Schweiz, fordi han ikke har noget valg.

    – Han har ikke noget andet valg. Man kan ikke betale skat i Danmark, når man bor og arbejder i et andet land, sagde hun til B.T…

    http://www.bt.dk/politik/helle-sat-paa-plads

    Det samme så man med hendes valg af huskøbet hvor hun sagde, at havde han stået for halvdelen af gælden havde så tror hun ikke at det ikke gjort en forskel.

    Enten er hun helt blank, taler usandt eller også lider hun af selvovervurdering.

    http://www.bt.dk/bttv/clip/25/11045

  104. Optimist

    sagde den 25. juni 2010 kl. 21:52:

    Det er ellers heldigt for Socialdemokraterne at denne sag helt begraver den sidste kritik af deres plan:

    http://epn.dk/okonomi2/dk/article2108388.ece

    “Økonomer dumper S-SF-plan”

  105. Jens Kloppenborg

    sagde den 26. juni 2010 kl. 11:58:

    Hold da op hvor er det sjovt at se så mange defencere for Thornings skattecirkus. Der spilles på gulvviolin helt ned i kælderen. Søren Pinds repræsentation og udstationerede soldaters skatteforhold hives frem.

    Forhold jer til det der er sagens kerne. Socialdemokraterne og Folkesocialisterne vil have at vi danskere skal betale mere i skat. Vi skal igen bag i den alen offentlige kø til sundhedsbehandling, sætte vores børn i en folkeskole, som vi ikke har tillid til og ikke mindst køre 110 på mortorvejene.

    Se, det er i orden have disse holdninger. Dette anfægter jeg ikke. Men så lad dog være med at sætte jeres egen børn i privatskole, blive behandlet på privatklinikker, køre 173 km i timen på motorveje og opføre jer som skatteål. Dette er sagens kerne. Opfør jeg som det I forventer af os andre, og ikke mindst gå frem med et godt eksempel. Det har Helle Thorning, Henrik Sass, Mette Frederiksen og Buksti ikke gjort.

    Socialdemokraterne og Folkesocialisterne har sat sig op på den høje moralske pedestal, så langt op at det har gjort ondt at falde ned. Det er det der er sket med disse mange sager.

    Så fri mig for at tale om al tale om heksejagt. Helle Thorning ligger som hun her redt. Hun vil have at alle andre, end hendes egen mand, skal brandbeskattes, at vi skal bruge folkeskolen og vente os til døde i en offentlig kø til sundhedsbehandling. Men bare ikke hende selv.

    Jeg går ind for lavere skatter, frie private skoler, privathospitaler, at folk har ret til at ryge og drikke det de selv ønsker – og forøvrigt at såvel mænd som kvinder må sælge deres egne seksuelle ydelser. Jeg har ikke sat mig op på den store moralske hesteryg, hvorfra jeg vil sidde og pege ned på de mennesker der ryger, drikker, hore, er skatteflygtninge, bruger private tilbud mm. Det har socialdemokraterne og folkesocialisterne valgt at gøre. Derfor gør det så ondt på dem nu. Men lad være med at bortforklare det med, at det er lovligt. Det er der ingen der har påstået det ikke er – Helle Thorning og Mette Frederiksen er blevet ramt af nemensis. Så kan de lære at lade være med at pege fingre ad os andre.

  106. Søren T

    sagde den 26. juni 2010 kl. 12:11:

    Det er åbenbart ikke kun HTS og Neil Kinnock der har svært ved at forstå hvad skat går ud på…

    http://www.youtube.com/watch?v=9ar0TF7J5f0

  107. Søren T

    sagde den 26. juni 2010 kl. 12:12:

    Stephen Kinnock og ikke Neil selvsagt…

  108. Kasper Jensen

    sagde den 26. juni 2010 kl. 12:53:

    107.

    Løkke får det til at lyde mere kompliceret end det er, men det er da rigtig nok hvad han siger.

    Hvad han siger er bare at dem der betaler mest i skat også får de største skattelettelser.

    Selvom han komplicerer det for for sig selv tror jeg han kommer hele vejen igennem uden at få byttet om på mere/mindre etc.

  109. Optimist

    sagde den 26. juni 2010 kl. 13:34:

    @ 107

    Løkke ved mere om skat, økonomi og skatteregler end du nogen sinde kan drømme om.

    @ 106

    Nu må tiden så vise om de har overholdt reglerne. Regler som er komplicere, og jo er rimelige, da det handler om interstatslige skattereguleringer.

    Men det er helt tydeligt, at familien har spekuleret i at skatten bliver lavest muligt for dem selv og det er ligeledes evident, at mandens livsinteresser er i Danamrk. Ikke kun bor hans hustru og børn her, men han har selv sagt, at hans hjem er på Østerbro.

    Jo, han har fast ejendom i Schweiz hvor han arbejder, men det er en bolig hvor han overnatter. Han har også sagt at han er et kendt ansigt i den lokale SuperBest på Østerbro – mon han kan sige det samme for Schweiz ?

    Som andre – nej, det handler ikke om jantelov eller misundelser, det handler ikke om at knalde ham på skatten.

    Det handler om at Thorning, sammen med SF vil jage folk i Danmark med højere indkomster og formuer, blot fordi de tjener mere end en højtlønnet DJØF’er i det offentlige der stemmer på S. Der er ingen økonomisk begrundelse for deres misundelsesskatter, udover – misundelse.

    Trods Thrornings pæne fremtræden er hun indbegrebet af smålighed og bodegasocialisme. Kombiner det med en Nick Hækkerup der vil følge i Stavads spor med nidkærhed og skatteforfølgelse, er billedet komplet.

  110. Jan Christensen

    sagde den 26. juni 2010 kl. 13:54:

    110, Én af de ting, der ikke rigtigt er kommet frem i sagen, er, at B.T. tog hen til Stephen Kinnocks beskedne adresse i Geneve. Ingen af de andre personer i den noget faldefærdige opgang havde set ham én eneste gang, ikke engang den nabo, han bor dør til dør med. Heller ikke på caféer, restauranter og i supermarkeder i nærheden, var der nogen, der havde set manden. I øvrigt var hans postkasse i opgangen ødelagt. Det tyder ikke ligefrem på, at han har sine såkaldte livsinteresser i Schweiz.

  111. Sebastian Frandsen

    sagde den 26. juni 2010 kl. 15:59:

    @ 106
    Jeg forstår simpelthen ikke argumentet om eksempelvis Henrik Sass skal lade være med at tage på privathospital, når nu det er en del af systemet – det kan godt være, du mener, at jeg “bortforklarer det med at det er lovligt”, men jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor du mener, at en politiker i den situation skal lade være med at benytte det tilbud.

    Jeg er i princippet enig i, at privatskolegate var en anden situation og et problem for Mette Frederiksen, i og med hun havde udtalt noget om det moralske for ressourcestærke forældre, der fravalgte privatskolerne.

    Men mig bekendt har Henrik Sass aldrig argumenteret på denne måde imod selve privathospitalerne, eller at Helle T har argumenteret for, at en udenlandsk statsborger, der arbejder i udlandet skal betale skat i Danmark.

  112. Jens Kloppenborg

    sagde den 26. juni 2010 kl. 18:05:

    Sebastian, jeg er helt enig i at Henrik Sass ikke har taget samme tåbelige argumenter mod privatskoler og privathospitaler i sin mund, som tilfældet er med socialdemokraternes vuvuzela horn, Mette Frederiksen. Dertil er Sass klog nok.

    Men han står altså i spidsen for et parti, der vil indføre millionærskat og afskaffe fradraget for sundhedsforsikringer. Hvis han mener noget andet må han jo stå frem og sige det.

  113. L. Rasmussen

    sagde den 26. juni 2010 kl. 18:25:

    113

    Du kan da sagtens gå ind for fradraget for sundhedsforsikringer og alligevel blive behandlet på privathospital. Hvis behandlingsgarantien ikke kan opfyldes på et offentligt sygehus, bliver du automatisk henvist til et privathospital – også selvom du ikke har nogen særskilt sundhedsforsikring. Den ordning er indført af den siddende regering. Skal socialdemokratiske politikere enten undlade at blive behandlet eller vente et ukendt antal måneder på offentlig behandling, når de får en automatisk henvisning?

  114. L. Rasmussen

    sagde den 26. juni 2010 kl. 18:27:

    ups…. at AFSKAFFE fradraget…

  115. peter g

    sagde den 26. juni 2010 kl. 18:40:

    #114

    Det er da vel kun rimeligt at forvente, at sosserne dør som martyrer for deres tro? ‘

    På samme måde som de alle bør se bort fra deres fradrag og betale fuld skat, i stedet for al den her unddragelse ved at “udnytte” reglerne som de er! 🙂

  116. Sebastian Frandsen

    sagde den 26. juni 2010 kl. 21:07:

    @ 113

    Jeg forstår stadig ikke, hvorfor han skal lade være med at tage imod henvisningen til privathospitalet i henhold til gældende lovgivning, fordi han mener at fradraget til sundhedsforsikringer skal afskaffes.

  117. Søren T

    sagde den 26. juni 2010 kl. 23:17:

    @109. Bevares – det er muligt han har ret, men den udredning sælger lige så mange billetter som Naser Khader og Villy Søvndal når de bevæger sig ud på tynd is – det er i min optik ikke kønt. Det minder mig om Mogens Lykketofts forvildelser når han skulle forklare ”skatteloft” – jøses. Anyway det var bare en morsomt indslag til debatten om skat..

    @107 Det er muligt. Det er dog interessant at du ud fra mit link og en kort humoristisk kommentar, kan bestemme mine muligheder og evner indenfor økonomisk teori, skat og skatteregler. Venligst præciser dine udtalelser – jeg er ikke sikker på at du med din bedømmelse har de rette forudsætninger, men jeg lader mig gerne overraske.

    Om der er noget at komme efter hos HTS og hendes mands skatteforhold? Tja måske – Objektivt tvivler jeg på det, men politisk ser det bestemt ikke kønt ud og den slags slidder.

  118. Søren T

    sagde den 26. juni 2010 kl. 23:31:

    Kommentar @107=110

  119. Påkrævet

    sagde den 27. juni 2010 kl. 12:56:

    Det skal nok være underholdende, næste gang socialdemokrater skal afvise at det høje danske skattetryk driver vellønnede borgere ud af landet, når man ser, at Kinnock hellere vil svigte sine børn under deres opvækst, end at betale dansk skat.

  120. Sebastian Frandsen

    sagde den 27. juni 2010 kl. 13:33:

    @ 120
    For der er jo ingen tvivl om, at der er en direkte sammenhæng mellem det danske skattetryk og så det faktum, at Kinnock arbejder i Schweiz.

  121. Ole

    sagde den 27. juni 2010 kl. 19:05:

    Blot info om at Danske soldater udsendt til afghanistan skam ikke er skattefritaget – de skal bidrage til fællesskabet med normal beskatning og så kompenseres de med et skattefrit tillæg på ca 10.000 kr om måneden for at arbejde 24/7 og leve med at kglern ne flyver – hvis man derimod er gift med helle så skal man være skattefri fordi man tager tre – fire dage om ugen i et schweizisk palads.

    Helles hykleri er ekstremt og burde garantere en borgerlig valgsej næste gang.

    Det vilkår at hun ønsker at hæve skatten for alle hæderlige og flittige danskere mens hun selv på skumleste vis undrager sig selv og hendes familie at bidrage til danmark – er både amoralsk, ækelt og hyklerisk.

    Selv Villy har forladt helle alene tilbage i mudderet – hun burde være færdig nu med fair løsning og højere beskatning og burde arbejde for lettelse af skatten på arbejde og virksomheder, for hun viser med sine gerninger at skatten er alt for høj i Danmark – hun overgår nu Mette Frederiksens optræden i privatskole sagen.

  122. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 27. juni 2010 kl. 20:04:

    Som borgerlig debattør ville jeg takke HTS for at levere denne mulighed for at undlade at forholde sig til de politiske meldinger fra borgerlig side.

    Hvad enten det er EU modstanderen og efterlønsgrantien DF ´s krav om ministerposter i en borgerlig regering, et Konservativt Folkeparti i opløsning eller en regering uden et eneste reelt bud på fremtidens udfordringer.

    Tænk sig hvis venstrefløjen havde brugt lige så meget krudt på Fru fræks dansetrin.

  123. Superman

    sagde den 27. juni 2010 kl. 21:13:

    @ Thomas Haugaard

    Vi forstår. En hustru der danser på TV er cirka det samme som en statsministerkandidat der dyrker skattetænkning og nærmest ikke bidrager til den fælleskasse som hun ellers lovpriser.

    Hvorfor fortæller du ikke i stedet hvad du tænker om at Thorning-familien bidrager så lidt til fællesskabet.
    Er det den form for solidaritet du hylder og vil have mere af ?
    Eller vurderer du bare at det ægtepar da ikke tilhører dem med de bredeste skuldre ??
    Eller vurderer du at de indvandrerfrie friskoler efterhånden er så dyre at det er nødvendigt for Thorning-familien at de ikke bidrager – så deres børn kan undgå at skulle være sammen med “neger”-børn og arbejderbørn??

  124. peter nielsen

    sagde den 28. juni 2010 kl. 08:05:

    Kan denne historie mon friste statsministeren til at trykke på valgknappen i efteråret? Jeg ved… det afhænger sikkert af, om medierne holder sagen kørende, men der er da givet nogle gode ben at koge suppe på her.
    Svagt relateret: hvor meget betyder det for LLR, at Per Ørum Jørgensen nu er genfødt Kristendemokrat? Her er vel en løsgænger som pludselig godt kan se lyset i at markere sig kraftigt, og endog være på tværs?

  125. Rasmus Kristensen

    sagde den 28. juni 2010 kl. 11:35:

    Jeg ved godt man ofte siger op til en valgkamp, at det her bliver den ondeste og mest beskidte nogensinde. Men det tror jeg det bliver denne gang. En statsminister presset af meningsmålingerne og en oppositionsleder der står stærkt i målingerne men har nogle åbne flanker man kan skyde på.

    @125 Ja, hvis den historie bliver et stort problem for Helle så vi stadig snakker om den efter sommerferien. I det hele taget tror jeg at efter sommerferien vil Løkke holde øje med målingerne og kommer der nogle gode, trykker han på knappen. Tror dog stadig 2011 er mest sandsynligt, men lad os se. Per Ørum får næppe nogen betydning. Efter KD skiftede Bodil Kornbek ud, har de nu en klarere borgerlig profil, og jeg kan slet ikke se dem støtte en rød regering. Derudover tror jeg statsministeren er en stærk forhandler og kan få LA med på aftaler i de lukkede rum.

    @123 hvad er der galt med at deltage i Vild med dans? Kan se der kunne være en spin-risiko, hvis hun opførte sig usympatisk eller havde uheldige udtalelser, der måske kunne gå ud over manden. Men selve det, at hun deltager i et harmløst underholdningsprogram? Jeg ser intet problem i det.

    Ellers mener jeg jo den beskidte debat kommer af at vi har mange levebrødspolitikere. Engang kendte befolkningen deres politikere mere, gennem at de havde haft en karriere med noget andet og bevist deres værd. I dag kommer de direkte fra universiteterne, som flere ikke engang blev færdige med. Vi har ikke andet at bedømme dem på end deres moral. Så det gør vi.

  126. Ole

    sagde den 28. juni 2010 kl. 20:39:

    126
    Bedømme politikerne på deres moral er et problem for de fleste er kurumperede og har glemt ydmygheden overfor den befolkning de repræsenterer og derfor tages S hele tiden i at kræve et af befolkningen og selv tage helt andre hensyn – hvis ikke regeringen var så skrøbelig ville S-SF med deres uvedrhæftige planer og hykleriske udmeldinger være kørt i havnen og tidligst vise deres grimme socialistiske ansigt igen om 4 år og næste gang med en ny ledelse – men nu klovner Lene og lars rundt på tid og melder den ene socialdemokratiske dødsejler ud efterden anden mens konkurrenceevnen er deponeret i den uendelige offentlige sektor og erhvervslivet knuses af en såkaldt borgerlig regering i verdens hårdeste beskatning af de som skaber værdierne.

  127. Bræstrup

    sagde den 29. juni 2010 kl. 07:20:

    HTS har selv udtalt, at familien “tæller dage” for at sikre sig at husbonden ikke er i DK over 180 dage om året – så at familien bevidst spekulerer i at undgå dansk skat er der ingen tvivl om. Hun indrømmer direkte, at hvis det ikke var for det danske skattedystem, så ville familen være mere samlet og hendes børn ville se deres far oftere. Dét vælger de så fra for at spare i skat.

    Alternativet var det helt åbenlyse, at HTS’ mand var så meget som muligt sammen med familien og som følge deraf betale dansk skat (selvklart med fradrag for den allerede betalte skat i Schweiz).

    Det er den moralske side af sagen.

    Den rent lovmæssige består i, hvorvidt de 180 dage overhovedet er relevante, når ægtemanden har så store livsinteresser i Danmark (og her er det fløjtende ligegyldigt, om han er fra Bogense eller London – især når alternativet ikke er hans hjemland, men et tredje land). Det er da i hvert fald et spørgsmål, som kan debatteres – hvorfor det er dumt, at familien ikke har indhentet forhåndsgodkendelse fra SKAT.

  128. Mikkel

    sagde den 29. juni 2010 kl. 09:29:

    @128:

    Måske er det mig, der ikke har fulgt godt nok med, men hvor har HTS ‘udtalt, at familien tæller dage’?

    Jeg ved godt, at dét er den borgerlige udlægning af kommentarerne om 180 dage, men det er vel reelt en skarp vinkling (og stramning) af de oprindelige udtalelser, medmindre altså jeg har misset noget? Hvor mange chefer har reelt mulighed for at arbejde mindre end 180 dage om året?

    [Man kan naturligvis ikke bebrejde de borgelige løjtnanter, at de spinner udtalelerserne til egen fordel, men vi bør vel ikke uproblematisk acceptere spinnet som sandhed.]

  129. Jan Christensen

    sagde den 29. juni 2010 kl. 10:02:

    Mikkel, 129:

    B.T., d. 23.06

    (…) “Familien har aldrig rådført sig med hverken Skat eller en revisor om spørgsmålet, for Thorning-Schmidt er fuldstændig overbevist om, at hvis blot Stephen Kinnock er i Danmark mindre end 180 dage om året, kommer skattepligt ikke på tale:.

    Sådan er det altså

     »Han bor og arbejder i Schweiz, og reglerne er sådan, at han skal betale skat dernede. Det er ikke noget, man selv kan bestemme. « Hvordan sikrer I jer, at han ikke kommer til at blive skattepligtig i Danmark?  »Han er i Schweiz mellem mandag og fredag. Og de allerfleste weekender er han i Danmark. Det er ikke alle weekender. Nogen weekender arbejder han, så det kan ikke lade sig gøre at overskride de regler, der er. Det er jeg slet ikke bekymret for. « Hvad gør I for at undgå det?  »Det er sådan, at hvis man opholder sig over 180 dage i et land, så er man skattepligtig der. Og Stephen er jo i Schweiz de aller, aller fleste dage om året, så selvfølgelig skal han betale skat der. «.

    Ingen tilsagn fra SKAT

    Så det er den regel om de 180 dage, du går ud fra?  »Ja. « I har ikke bedt om et bindende tilsagn fra SKAT?  »Nej. « Hvordan kan det være?  »Når han opholder sig de fleste af årets dage i Schweiz og bor og arbejder dernede, så skal han betale skat dér, og der er intet at diskutere i den sammenhæng.”

  130. Mikkel

    sagde den 29. juni 2010 kl. 10:33:

    Jan, jeg læser tydeligvis ikke det samme ud af det citat som dig.

    Du kan jo ikke udlede, at når Kinnock arbejder i weekenden, så er det for, at han kan undgå at være for meget i Danmark. Jeg kan jo selvfølgeligt kun tale på egne vegne, men når jeg af og til arbejder længe, så er det jo altså ikke fordi, jeg bevidst prøver at blive væk fra kæresten og hjemmet. Det er (oftest) fordi, der er behov for det arbejdsmæssigt. På samme måde kunne det vel tænkes det forholdt sig med Stephen Kinnock?

  131. Jan Christensen

    sagde den 29. juni 2010 kl. 11:23:

    Mikkel, jeg forsøger ikke at sige noget som helst, jeg dokumenterer bare de udtalelser, jeg tror, Bræstrup henviser til.

  132. Jarl Cordua

    sagde den 29. juni 2010 kl. 13:11:

    Læs også Annegrethe Rasmussens interessante indlæg på Journalisten.dk samt BTs Simon Andersens interessante svar:

    http://journalisten.dk/hvad-helle-thorning-mangler-en-beskidt-tabloidjournalist-i-sin-stab

  133. Peter Løhmann

    sagde den 29. juni 2010 kl. 13:54:

    @Jarl Cordua, 133
    Spændende læsning.

    Jeg havde en anelse, og en Google-søgning har bekræftet denne:
    http://avisen.dk/nyhedsavisen-lars-loekke-bliver-ikke-statsminister_11219.aspx

    Jeg mener i øvrigt ikke, at den klumme var den eneste Simon Andersen skrev imod Lars Løkke, og jeg synes netop den historie er væsentlig at have i baghovedet, når man læser Simon Andersens kommentar til Annegrethe Rasmussens indlæg. Jeg synes man kan ane en Poul Madsen’sk (farlig) skråsikkerhed hos Simon Andersen.

  134. L. Rasmussen

    sagde den 29. juni 2010 kl. 21:27:

    133

    Jarl, den tjans er da skræddersyet til dig. Helt seriøst!

  135. Jarl Cordua

    sagde den 29. juni 2010 kl. 22:36:

    235. Nu er jeg hverken tabloid-journalist eller sosse. Nå ja og så er jeg endvidere heller ikke det mindste interesseret i at arbejde for Thorning (og bliver i øvrigt ikke spurgt). Endelig ville jeg svigte læserne, og det kunne aldrig falde mig ind 😉

  136. L. Rasmussen

    sagde den 29. juni 2010 kl. 23:58:

    136

    Ifølge AGR skulle det netop være en ikke-sosse, og mon ikke du sagtens kunne agere “dirty no-sayer” uden at være tabloid-journalist? Men hvis det skulle indebære, at du måtte svigte læserne, går det overhovedet ikke 🙂

  137. peter g

    sagde den 30. juni 2010 kl. 08:55:

    Nu har vi en ny sag for The Moral Dimension – Tingets sponsorerede adgang til den nationale modermælkserstatning.

    De færreste kan vel hidse sig op over de småører, som de folkevalgte har valgt at bevilge sig selv i denne sammenhæng.

    Men så er det på tide at drage The Moral Dimension ind i billedet (nedenstående tilskrives George Bernard Shaw):

    GBS: Madam, would you sleep with me for a million pounds?
    Actress: My goodness, Well, I'd certainly think about it.
    GBS: Would you sleep with me for a pound?
    Actress: Certainly not! What kind of woman do you think I am?!
    GBS: Madam, we've already established that. Now we are haggling about the price.

  138. Ole

    sagde den 30. juni 2010 kl. 22:38:

    Så brød Helle sammen og begynder at bidrage til fællesskabet men fremover fremstå som politikeren der først skal afsløres før hun føler et ansvar og samtidigt synes det er uretfærdigt at hun må opgive lidt af luksusen for at bidrage som resten af befolkningen til at finansiere velfærdsvanviddet

  139. Nu mangler S 8 minutter

    sagde den 30. juni 2010 kl. 23:00:

    Så kom det frem at han også arbejder i DK, så sagen var slet ikke så banal som hun først påstod. I øvrigt har Børsting i dag sagt at det aldrig har været meningen at LO skulle komme med alle 15 mia., så der kom yderligere 5 mia. til erhvervslivet ud over 3,2 mia i selskabsskatter. Ja, der er styr på sagerne i rød blok.

  140. Jan Nielsen

    sagde den 30. juni 2010 kl. 23:05:

  141. Nu mangler S 8 minutter

    sagde den 1. juli 2010 kl. 00:31:

    Faktisk påstod hun at han ikke arbejdede i Danmark. Det var ikke sandt og mon ikke han tjekker mails de 33 weekends de nu siger han er her.

  142. Jan Christensen

    sagde den 1. juli 2010 kl. 01:33:

    Jeg har lige kopieret to af mine egne indlæg fra Berlingske Tidende og 180 Graders debatsider:

    Thorning-Schmidt taget i direkte løgn

    Helle Thorning-Schmidt har altid været en opportunist. I hvert fald har hun altid frejdigt sagt diametralt modsatrettede ting fra den ene dag til den anden. Nu er hun så blevet taget i en direkte løgn, hun ikke på nogen måde kan retfærdiggøre:

    Den 26. juni stod der følgende i B.T:
    (…)”Socialdemokraternes formand benægter, at manden nogensinde arbejder hjemmefra .
     »Nej, « svarer hun kort og præcist, da B. T. spørger, om han har haft forretningsrejser til Danmark eller arbejder hjemmefra nogle gange.”

    Her til aften kan man så læse i samme avis, at (…) “så sent som 16. juni var Stephen Kinnock i Danmark med topchefen for World Economic Forum, Klaus Schwab.
    Samme dag havde Kinnock et forretningsmøde i Statsministeriet, hvor han også fem dage forinden deltog i et møde.
    Stephen Kinnock var også i august sidste år til et møde hos en større dansk virksomhed.”

    Thorning-Schmidts opportunisme/kynisme

    Her følger yderligere to eksempler på, hvordan Helle Thorning-Schmidt siger fuldstændig modsatrettede ting i offentligheden inden for meget kort tid.

    Som bekendt forsøgte hun og manden indtil den nylige skattesag opstod at fremstille et billede i medierne af, at Stephen Kinnock var i Danmark stort set hele tiden. Til B.T. har Helle Thorning-Schmidt direkte sagt, at han var “hjemme hver weekend”. Nu har skattesagen så pludselig medført, at hun har en interesse i at sælge budskabet om, at han er så lidt i Danmark som overhovedet muligt og, vupti, udtaler hun følgende til Berlingske Tidende i dag:

    (…) “Vi er kommet frem til, at han er i Danmark 33 weekender om året. Det vil sige, at de tal, der har været fremme om, at han hver weekend og alle ferier var i Danmark, har været forkerte. ”

    Øh, nå, Helle Thorning-Schmidt, men det var jo dig selv, der sagde det, men okay: 33 og 52 weekender er jo også næsten det samme.

    Der har også været en del polemik om, at Helle Thorning-Schmidt er opgivet som eneejer af familiens hus i København. Nogle skatte-eksperter har antydet, at det skyldes skattemæssige årsager, fordi Thorning-Schmidt på den måde kan få et ekstra stort rentefradrag, men det benægtede hun energisk over for B.T. d. 24. juni:

    (…) “S-formand Helle Thorning-Schmidt afviser fuldstændigt påstanden om, at der lå skattetænkning bag familiens beslutning om, at hun alene skulle stå som ejer af huset:  »Det passer simpelthen ikke, at vi har indrettet boligforholdene sådan, at jeg får fradragene. Det passer simpelthen ikke, « siger Helle Thorning-Schmidt, der understreger, at det er en ren tilfældighed, at Stephen Kinnock ikke står som medejer af huset.”

    En ren tilfældighed? I interviewet til dagens udgave af Berlingske Tidende er der pludselig en helt specifik grund til, at Stephen Kinnock ikke er opført som medejer:

    (…) “Ja, jeg vil godt afvise, at vi spekulerer i, hvordan vi betaler så lidt skat som muligt. Når Steve ikke har stået som ejer af vores bolig, er det fordi, det kræver en særlig tilladelse for en udenlandsk statsborger at stå som ejer af en bolig. Den tilladelse fik vi ikke indhentet, da vi købte boligen for nogle år siden. Den har vi så siden indhentet, og det er også muligt, at vi skifter ejerforhold.”

    Kan sådan en person blive statsminister i Danmark?

  143. peter nielsen

    sagde den 1. juli 2010 kl. 08:06:

    Kønt ser det ikke ud…
    Det bliver spændende at se, hvor meget det kommer til at koste HTS.
    Mht. om “sådan en person kan blive statsminister i DK” – er der ikke noget med at den siddende af slagsen har et par sager i tasken? Og Folketingets formand?
    Men OK, HTS får svært ved at tie sig ud af sagen nu.

  144. Jan Christensen

    sagde den 1. juli 2010 kl. 08:47:

    144, Lars Løkke har jo ikke et folkeligt mandat bag sig som statsminister, og han betaler stadig prisen for sin bilagssag den dag i dag, se bare meningsmålingerne.
    Thorning-Schmidt var i øvrigt på TV2 News her til morgen, men heldigvis for hende var studieværten, Kristian Ring-Hansen Holt, i umådelig venligt interview-humør, så hun slap for at svare på rigtig kritiske spørgsmål. Derudover kan hun glæde sig over, at hendes “chief defensor” i dansk presse, Henrik Qvortrup, der jo rutinemæssigt plejer at sige: “Det er en meget alvorlig sag”, når Lene Espersen og Lars Løkke er i fedtefadet, ikke mener, Thorning-Schmidts chancer for at blive statsminister er blevet forringede: http://kortlink.dk/7w9p
    Den vurdering svarer godt nok ikke helt til bl.a. en Gallup-måling om hendes troværdighed og diverse andre målinger, bl.a. på B.T: http://kortlink.dk/7w9q men Qvortrup er jo en klog og uvildig mand, så mon ikke, han har ret?

  145. Jarl Cordua

    sagde den 1. juli 2010 kl. 08:51:

    145. Ret skal være ret.

    Qvortrup udtaler sig om Thornings muligheder for at blive statsminister er svækkede af sagen. Og han har efter min mening ret i, at chancerne er usvækkede. Ikke på grund af hendes mands skattesag, men snarere på grund af de borgerliges massive problemer hos vælgerne for øjeblikket og SFs enorme popularitet.

    Qvortrup har – efter min vurdering – også ret i, at Helle Thorning som udgangspunkt gør det rigtige ved at lægge sig fladt ned. Om det så er nok for at lukke sagen. Det er tvivlsomt. At den har skadet hendes politiske troværdighed især på skatteområdet bør være helt uomtvisteligt. Hvad en meningsmåling for en uges tid siden også klart viste. Det er derfor – for at sige det ligeud – det rene vrøvl at hævde andet. OG det gør Qvortrup mig bekendt heller ikke.

    Så skal vi ikke være mere fair ved Qvortrup end han selv er overfor Lars Løkke?

  146. Jan Christensen

    sagde den 1. juli 2010 kl. 09:12:

    146, det er jeg helt uenig i. Det er muligt, hun stadig har en god chance for at blive statsminister, men man kan efter min mening ikke påstå, at mulighederne er usvækkede efter sådan en sag, uagtet, at VKO-flertallet er “unten durch” hos et relativ stort flertal af danskerne. Selvfølgelig har sagen betydning for hendes chancer for at blive statsminister, spørgsmålet er bare, hvor stor den bliver, og det er ganske rigtigt svært at forudsige.

    I øvrigt har Thorning-Schmidt her til morgen måttet krybe til korset over for B.T. og indrømme, hun har løjet over for avisen:

    (…) Da vi taler sammen tirsdag den 22. juni svarer du ‘nej’, da jeg spørger om din mand nogensinde har været på forretningsrejse til danmark. I dag kan vi så skrive, at han seks dage før den 16. juni har været på arbejde i danmark og det har han også tre andre gange. Hvorfor taler du usandt?

    -Jeg har sendt en mail til B.T. hvor jeg beklager dybt, at jeg har givet ukorrekte oplysninger, og vil også gerne beklage overfor dig, at jeg sagde noget ukorrekt.

    Men hvorfor siger du noget usandt. Er det af glemsomhed?

    -Jeg har beklaget til B.T. Jeg beklager nu og jeg vil også gerne ringe ind til B.T. imorgen og beklage igen.

    Læs mere på: kortlink.dk/7w9s

  147. Nu mangler S 8 minutter

    sagde den 1. juli 2010 kl. 09:48:

    De her regler er meget komplicerede og det er derfor fatalt at hun så katagorisk valgte den version der gav den laveste skat og ikke fik et bindende svar. I interviewet i morges sagde hun dog også fejlagtigt at ingen af de eksperter der havde udtalt sig har taget hensyn til at han er udlænding og ikke har haft skattepligt til Danmark. Dette er fuldstændigt ukorrekt, da hele debatten netop handler hvornår eller om han fanges fuld skattepligt. En ekspert fra Deloitte udtalte at en dag om ugen hvor der arbejdes fra Danmark kan udløse skattepligt trods det at 180 dage reglen ikke fanger personen. Er Kinnock i Danmark 33 weekender hvor der læses mail og dertil 4 møder er han meget meget tæt på.

  148. Jan Nielsen

    sagde den 1. juli 2010 kl. 10:01:

    Fuck hun er presset på spørgsmålet om, hvorvidt det er uretfærdigt, at hun har valgt at betale, når hun sammenligner det med at gå over for grønt.

    http://nyhederne.tv2.dk/politik/article/31805800/

  149. Nu mangler S 8 minutter

    sagde den 1. juli 2010 kl. 11:04:

    Så mangler vi bare hun også bliver klogere mht at marginalskatterne skal sænkes i Danmark.

  150. Hans Nielsen

    sagde den 1. juli 2010 kl. 14:36:

    Prøv lige at læs en politisk modstanders analyse af situationen:

    http://blog.politiken.dk/skaarup/2010/07/01/s-skattesagen-slutter-ikke-her/

    Peter Mogensen skrev, at hvis SK har handlet i strid med loven så er helvede løs. Jeg vil efter at have læst Skaarups blog mene, at helvede allerede er brudt løs for HTS (og oppositionen). Hans indlæg er jo fuld af ubehagelige spørgsmål, der kan blive trukket frem som “stikpiller” i diverse debatter??

  151. peter g

    sagde den 1. juli 2010 kl. 15:05:

    Jeg ser frem til efteråret, når det så er andre koryfæer, der skal slås i hovedet med The Moral Dimension 🙂

    For jeg nærer ikke den mindste tvivl om, at der nok skal dukke nye “sager” op, med bilag, tilskud, vennetjenester og fradrag. Altså alle de gængse plyndringer af kagedåsen, efterfulgt af de obligatoriske “Jeg fulgte bare reglerne” eller “Jeg var ikke bekendt med reglerne” eller “Jeg fik da bare hvad jeg har krav på” og derpå, i de heldigste tilfælde, “Nå, men jeg betaler da bare tilbage”.

    VK-toppen, på nær deres enfant terrible, har usædvanlig kløgtigt holdt mund, da de jo selv har mange skeletter gemt i skabene på Christiansborg og formentligt andre steder.

    Men stol på kagedåseplyndringsdriften – den er vel lige så uimodståelig som sexdriften, og er vel nok også kommet for at blive. Og man skal jo op i en vis behørig lønramme, for at det skal være sjovt, givtigt, og, ikke at forglemme, straffrit. Skål i Øl-lauget 😀

  152. Jan Nielsen

    sagde den 1. juli 2010 kl. 20:47:

    @Jarl

    Holder du sommerferie? Vi savner et opdateret indlæg om skattesagen… 🙂

    mvh

    En trofast, utålmodig, krævende og taknemmelig læser..

  153. Nu mangler S 8 minutter

    sagde den 1. juli 2010 kl. 22:28:

    Er der nogen der ved om Kinnock spiller tennis eller dyrker anden sport på Østerbro?

  154. Nu mangler S 8 minutter

    sagde den 1. juli 2010 kl. 22:58:

    Ja, så har en såkaldt retorik ekspert Christian Kock været i TV2 News og skamrost Thornings optræden i dag, men han i forgårs var efter Løkke.

  155. Jan Nielsen

    sagde den 2. juli 2010 kl. 07:36:

    http://politiken.dk/debat/ledere/article1008863.ece

    Så fik Tøger ændret sit synspunkt.

  156. Hans Nielsen

    sagde den 2. juli 2010 kl. 10:43:

    Arne Hardis har (som sædvanlig fristes man til at sige) skrevet en glimrende analyse om sagen, der kan læses her:

    http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/1

  157. Jan Nielsen

    sagde den 2. juli 2010 kl. 12:00:

    Er der nogen, der har overvejet, om udsagnene

    – “man kan ikke selv bestemme, hvor man vil betale skat”
    – “Vi er for det første blevet gjort opmærksom på, at man kan betale skat både i Schweiz og i Danmark”

    er spin?
    Dvs udsagn som hun fra starten godt vidste var forkerte, men som hun alligevel har sagt for netop at understrege, at de ikke har spekuleret i hvor de skulle betale skat (selv om det er åbenlyst at de har gjort det…det ville enhver).

    Eller er det for langt ude?

  158. Jarl Cordua

    sagde den 2. juli 2010 kl. 14:45:

    @Jan

    Hav lidt tålmodighed. Ja, jeg har startet ferien, men følger naturligvis med i den politiske udvikling. 🙂

    Jarl

  159. Ole

    sagde den 2. juli 2010 kl. 17:41:

    God ferie Jarl – det er en god start at Helle begik karakter selvmord og så på hendes mest følsomme og væksthæmmende politik område – hykler og skattespekulant er en ond arv at leve med i et så fordømmende parti som socialdemokratiet – Helle skylder vist kvajebajer til Sohn og Villy.

    Sørgeligt at den forende journaliststand vælger at lægge låg på denne historie men den passer ikke med egen overbevisning – så må man hellere manipulere lidt.

    Mange Lykønskninger til Jacob Winter med det nye job hos danske regioner – håber han får lov til at løse sine opgaver uden pressen hetzer ham.

  160. peter g

    sagde den 6. juli 2010 kl. 21:31:

    Det er så underligt at ingen lærer noget.

    Oppositionen behøver egentligt kun holde munden lukket, eller blive ved med at snakke udenom “substansen” i “Fair Et-eller-andet”, mens regeringen graver sig selv ned.

    Men ak. Sommervarmen må have givet dem blod på tanden, og nu har deres nye ledestjerne Tesfaye igen udtalt sig: http://blog.politiken.dk/mattias/2010/07/06/vi-burde-skamme-os-langt-ind-i-1800-tallet/#comments

    Manden har ikke den fjerneste anelse om økonomi og dermed heller ikke om, hvad hans ideer ville føre til. Men den slags er naturligvis ingen hindring for at udtale sig. Folk, der ikke kender egne begrænsninger, udgør den største fare for vores samfund.

    Nu afventer jeg SF forslag om ophævelse af den usolidariske tyngekraft, da den jo lader falde det, der ikke kan stå af sig selv.

  161. Nikolaj

    sagde den 8. juli 2010 kl. 09:59:

    @152 Ingen tvivl om at sexdriften og kagedåseplyndringsdriften er lige stærke. Noget tyder da også på at parret Thorning & Kinnock har ligget under for begge laster.
    Blandt journalister på et såkaldt borgerligt medium raser i hvert fald pt. rygter om at den mandlige del af parret i årevis har haft en yngre dansk model on the side.
    Gad vide om BT mon samler op på den historie når de nu er i færd med at grave skidt op, og gad vide om det overhovedet vil skade HTS, eller bare give hende et tiltrængt martyrium??

  162. Jan Nielsen

    sagde den 29. juli 2010 kl. 07:55:

    Nu sker der sørme noget igen…

Bottom border