På Christiansborg studerer man intenst de tre meningsmålinger, der i sidste uge kom fra henholdvis Epinion, Megafon og Gallup. Alle målinger viste stort set det samme:
1. Rød blok fører fortsat en smule over blå blok
2. Socialdemokraterne står ikke til fremgang formentlig på grund af Helle Thornings skattesag
3. De konservative bløder fortsat
4. Liberal Alliance er over spærregrænsen
5. Det er Villy Søvndals og SFs fremgang, der holder liv i rød bloks regeringsdrømme
6. DF er som det eneste parti i blå blok i stand til at holde på sine vælgere
Bundlinjen er imidlertid, at Lars Løkke Rasmussens chance for at vinde et valg fortsat er for lille til, at han tør udskrive valg.
Alligevel kører rygterne på Christiansborg fortsat om valg.
Ekstra Bladet skrev fx i dag mandag en historie om valgrygter baseret på en kæk kommentar fra Venstres unge skatteordfører Mads Rørvig, der forleden dag på sin hjemmeside lige skulle sikre sig at hans valgplakater var færdige. For valget kunne jo være lige om hjørnet'¦
Med al respekt for Retvigs analytiske evner, så er det næppe ham, som forinden bliver inddraget i statsministerens overvejelser om valgudskrivelse.
I oppositionen har man længe haft valgkuller. Et rygte på Borgen fortæller, at selveste Mogens Lykketoft i ugen op til finanslovsfremlæggelsen sågar skulle have væddet om, at der blev udskrevet valg tirsdag i sidste uge. Det blev der så ikke. I øvrigt fortalte et andet spændende rygte, at socialdemokraternes trykkeri kørte på højtryk i dagene op til tirsdag i sidste uge. Men så er pjecerne og plakaterne i det mindste parat.
Også denne blogger har båret ved til valgrygternes brændende bål om end jeg dog har betinget mig at se meningsmålinger, der viste klart flertal for blå blok, før jeg reelt troede på dem.
Nu gættes der så på 7. september, hvor der er 1. behandling af finansloven.
Jeg vurderer imidlertid sandsynligheden for at være meget lille.
Kan der argumenteres for en valgudskrivelse denne dag?
Ja.
Hvis Løkke vurderer, at han aldrig får en bedre chance end nu, så skal han vel udskrive valg?
Hvori består den lille chance?
Det er set før at en regering har ligget bagud i målingerne og kommet godt igen i en slutspurt. Tænk bare på 1998, hvor Poul Nyrup Rasmussen trodsede de målinger, der i starten af valgkampen havde spået en klar borgerlig valgsejr. Rød bloks føring lige nu er ikke stor og i Venstre-lejren varmer man sig ved, at tal fra Epinion-målingen også viser, at de blå har fat i de unge vælgere og vigtigere: At 65 pct. af tvivlerne tenderer til at stemme på blå blok.
Men som sagt. Der er intet iform af rygter eller “bevægelser” mv. i blå blok, der antyder, at valget kommer nu. Tværtimod. Der er ro.
Regeringens fokus lige nu er på at lave et finanslovsforlig med LA og DF, så man også kan fremvise overfor vælgerne, at blå blok kan arbejde sammen, og at der er tale om en troværdig alliance ( I modsætning til rød blok, hvor de radikale på flere områder vil noget helt andet end resten af rød blok)
I denne uge holder regeringen et seminar, hvor den formentlig præsenterer flere forslag, som den mener vil kunne sætte mere gang i væksten.
Vækstdagsordenen – som statsministeren gør alt for at sætte sig fuldstændigt på '“ bliver det gennemgående tema frem til valget. I februar kommer formentlig et udspil, der samler alle forslagene og præsenteres som regeringens 'vækstplan', der skal føre landet ud af krisen.
Enkelte kommentatorer hæfter sig ved, at det er stort set umuligt at tiltrække marginalvælgere ved at præsentere erhvervspolitiske forslag i stil med “lavere selskabsskatter”. Det er der noget om, men det er ikke desto mindre regeringens udfordring at komme op med nogle idéer, der virker seriøse og mulige at gennemføre.
At det så ikke flytter det store, i det dansk økonomi primært er afhængig af de internationale konjunkturer, ja det er så en anden snak.
Måske erhvervspolitik kan bruges til at holde på kernevælgere? Det var i hvert fald det de konservative forsøgte på i sidste uge efter deres sommergruppemøde. Spørgsmålet er dog, om ikke netop dette snævre vælgersegment for længst er søgt over til Liberal Alliance? Men selvfølgelig skal K gøre forsøget. Nu bliver det spændende at se, hvem af dem, der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne til sidste får æren for, at selskabsskatten bliver nedsat med et par procent.
Det kunne godt gå hen og blive et uskønt forløb. I hvert fald hvis desperationen hos de konservative er tilstrækkelig stor.
Men det ved vi mere om efter at de konservative har holdt landsråd den 2-3. oktober på Lene Espersens hjemmebane i Nordjylland (Aalborg). For det bliver formentlig hendes sidste chance for at løfte partiet op over bundniveauet i målingerne. Sker det ikke, så er det svært at se, hvordan K kan komme tilbage til et valgresultat i nærheden af de 10 procent fra 2007. Og uden en forbedring af Ks nuværende opbakning i målingerne, så bliver det svært for regeringen at blive genvalgt.
44 kommentarer til “Slut med valgovervejelserne i denne omgang”
Enig. Hvis der ikke kommer valg nu, så kommer det nok senere 🙂
Jeg mener dog at Løkke, hvis han ikke udskriver meget snart, underskriver regeringens langsomme dødsdom. Han lader en kæmpe chance glide sig af hænderne.
Jeg hæftede mig lidt ved udsigten til en vækstplan som formentlig kommer i februar! Hvad skal det dog hjælpe og hvad skal regeringen fylde tiden ud med i mellemtiden?
Betyder det at mellem nu og februar 2011 står den på dårlige sager, kommunale nedskæringer, almindelig nedslidning, Halløj hos konserne, folkeskolegennemsyn nummer 5 og photo-ops med Lars Løkke ude i ghettoerne, alt imens Helle Thornings skattesag glider længere og længere væk i vælgernes bevidsthed.
Med den store succes med Vækstforum in mente, så trækker erhvervspolitik måske en artikel i Børsen og på Berlingske erhvervssider, men resten af verden er flintrende ligeglade. Jeg vil vove den påstand at en sejr til Kristian Jensen i Vild Med Dans ville flytte flere stemmer.
Finansloven er, bortset fra lidt rituel stammedans, allerede på plads, da det meste af det der kunne forhandles blev fastlagt i Genopretningspakkenplanen.
Lige nu har de en chance for at vinde valget, 20-25 % af vælgerne har ikke besluttet sig for hvad de vil stemme. Sats dog på at flertallet af dem kan tiltrækkes med en god blanding stram udlændingepolitik og dæmonisering af Fair Løsning.
@David: “Hvis der ikke kommer valg nu, så kommer det nok senere …”
Minder mig om en dansk valgforsker, der i TV2-Nyhederne engang i 1990erne sagde: “Når et parti går tilbage, er der som regel et eller flere andre, der går frem …” 😉
@Jarl: Så meget tidligere trykkede Nyrup nu ikke på knappen i 1998. Jo da, et halvt år før tiden. Men de sidste 30 år, har vist kun Schlüters 1984-87 regering siddet længere mellem to valg. Reelt havde han ikke så mange muligheder, hvis han ikke ville have valgkamp i sommerferien.
Jeg tror–i fraværet på flere HTS-historier e.l.–ikke, at der kommer et bedre tidspunkt for VKO end nu. Tiden, trenden og økonomien er jeg ikke sikker på arbejder i den retning.
Men da der jo endnu er en række ministre, der hverken er blevet riddere eller kommandører af Dannebrogordenen, eller har siddet længe nok til at få optjent ventepenge, og hvad det ellers hedder, kan det jo være en værdi at vente lidt med at trykke på knappen … 😉
OT: Kan vi ikke få en jarlsk analyse af, hvilke VK-politikere, der står til at ryge ud?
Hej Jarl
Jeg følger selv denne simple opskrift:
Hvis Villy, Sass og Aaen siger, at Løkke udskriver valg, kan man være ret sikre på, at det gør han nok ikke.
Hvis Løkke derimod anmoder Folketingets formand om en kort bemærkning af særlig karakter, kan man være ret sikker på, at ballonen går op.
Mit personlige indtryk af Løkke er, at han ikke i så vigtig en sag følger en spontan indskydelse. Tværtimod er han drevet af ønsket om at have nogle solide økonomiske resultater at gå til valg på.
Blandt de politiske kommentatorer er der en hel skole, der udelukkende argumentere ud fra Løkkes påståede studier af meningsmålingerne. Selv små decimalforskydninger kan næsten bringe disse skønne mennesker affekt.Det er deres business, og det skal man ikke lade sig forblænde af.
Jeg tror valget kommer et stykke ind i 2011. Med mindre han ikke længere gider at være statsminister.
@3: “Blandt de politiske kommentatorer er der en hel skole, der udelukkende argumentere ud fra Løkkes påståede studier af meningsmålingerne. Selv små decimalforskydninger kan næsten bringe disse skønne mennesker affekt.Det er deres business, og det skal man ikke lade sig forblænde af.”
Jeg tillader at henlede opmærksomheden på mine egne måneds-snit, der ligger meget tæt på Risbjerg Thomsens, selv om datagrundlaget og metoden er lidt forskellig:
http://punditokraterne.dk/2010/08/29/augusts-meningsmalinger-mine-egne-snit/
@ Garby og Kurrild
Hvorfor er I så overbeviste om at “tiden” arbejder mod Løkke. Det med “nedslidning” er jeg med på. Men;
– i dag har samtlige landets medier da haft historien om positiv økonomisk udvikling, og masser af økonomer forventer faldende ledighed i 2011. Det ville da være fantastisk for Løkke at gå til valg i en situation hvor han for alvor kunne hævde at vi er forbi krisen (og den var faktisk ikke så slem, ergo har VK styret DK fint gennem den) , fremfor lige nu med en historisk stor usikkerhed om økonomien.
– De Konservative står rekord ringe. Næppe mange tror at Lene E. kan bringe dem i nærheden af de 10% igen inden et valg (eller efter for den sags skyld), men der er jo da en verden til forskel på om K henter f.eks. 6,6% eller 8,4% – hvorfor dog tage valget lige der hvor lavpunktet er nået. Ligesom Helle’s sag nok trækker lidt i baggrunden fra nu af, så er der jo også pæn sandsynlighed for at hysteriet omkring Lene E. ophører.
@6:
– Ja, nedslidning i almindelighed, og at det er for sent for LLR at genopfinde sig selv.
– Du har ret i, at der er tegn på bedring. Nogle steder. Men jeg tror selv, at USA er på vej mod hårde tider, og det kan næppe hjælpe. Fremfor alt er jeg rimeligt nervøs (p > 0.50 …) for et “double dip”. Men det er bare en personlig vurdering, og næppe nødvendigvis en statsministeren deler.
– M.h.t. De Konservatives tilslutning: Så længe partiet ikke ryger under spærregrænsen, kan V/statsministeren–**bortset fra husfreden**–være ret ligeglad med K’s vælgertilslutning. Og det er ikke bare en påstand. Der er nærmest INTET, der tyder på, at K’s stemmetab går henover midten; det er for perioden siden marts så lidt, at det reelt er ligegyldigt eller måske endog ikke-eksisterende. ABØF-partierne lå til 52-54 pct. i snit allerede inden ferie-sagen viste sig i meningsmålingerne.
Dårlige K-meningsmålinger p.g.a. Lene Espersen kan true regeringens stabilitet eller psyke, men jeg har ikke set antydning af, at de skulle kunne true regeringens liv, af den simple grund af de færreste vælgere trods alt er så tumpede, at de skifter “fløj” udfra Lene Espersen feriedispositioner.
@Søren
Det lyder som en sikker opskrift! 🙂
Nu behøver Løkke jo ikke at indkalde folketinget for at udskrive valg. Det er vel bare at indkalde til et pressemøde via en pressemeddelelse?
Jeg hører nok til den skole, som du omtaler. Hvad er det spontane i at udskrive valg, hvis flere målinger på rad viser blåt flertal? Det er da netop velovervejet!
Mht. Økonomi. Tjah jeg tror ikke på en dansk regering kan gøre så meget mere end det de har gjort. (og er politisk muligt) I hvert fald ikke hvis det også skal være økonomisk ansvarligt. Ingen økonom kan med sikkerhed forudse, hvad kommer til at ske. Pessimisterne er pessimister. Obtimisterne er optimister. Vælg selv. Det er blevet en trosag.
Den danske arbejdsløshed er stadigvæk ret lav, og hvis man venter lidt, så opstår der flaskehalse i det offentlige.
Så skal vi løse arbejdsløshedsproblemet, så kræver det omskoling af byggearbejdere og andre fag med ledig arbejdskraft til SOSU-sektoren mv. som mangler hænder lige om lidt, når de store årgange går på pension.
Man må sige, at 1 og 2 bærer til ved det skarpe bål 🙂 Lige et spørgsmål til eftertanke: Hvis man – som den der bestemmer tidspunktet aka Løkke – skal bevare et vist form for overraskelsesmoment (hvis ikke det er for sent), så skal han vel udskrive valget senest inden sommeren 2011? Eller er overraskelsesmomentet fuldstændig gået fløjet, så klar som “rød blok” er?
Med andre ord: Hvis ikke valget kommer her snart, hvornår tror I så det kommer? Og undlad venligst en vurdering, der hedder “inden november 2011” 🙂
For skal han på nogen måde få et forspring i de første par dage, så skal det vel udskrives i ly af mørket en gang i foråret eller hur?
Mit gæt er et november valg når HTS får et hak i tuden af skat, bedringen af DK økonomi fortsætter i 3. kvartal og inden USA afmatning rammer DK med 6 måneders forsinkelse. VK-O- LA har på det tidspunkt vist de kan lave en fin erhvervs venlig finanslov der sænker selskabsskatten 7% og som fastholder nulvækst i den grotesk store offentlige sektor.
SF og De radikale vender HTS ryggen fordi hun er taget i skatte unddragelse og villy roder sig som vanligt ud i nogle mytomansike historier og taber trovædigheden når han igen slynger fejlbehæftede tal om sig.
@9
“… som fastholder nulvækst i den grotesk store offentlige sektor.”
Hvilken nulvækst i den offentlige sektor. Det offentlige forbrug er steget stødt igennem 1. halvår af 2010. Seneste tal viser at det off. forbrug i 2. kvt. 2010 var 2,8 pct. større end samme periode sidste år.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR380.pdf
9. Du siger altså at valget bliver udskrevet lige så snart der er to tirsdage i den samme uge?
Suk, så skal vi måske trækkes med endnu en socialistisk finanslov, med nye skatter, flere offentligt ansatte og markant øget forbrug og gældsætning….
Og de nødvendige reformer, der burde være gennemført for ti år siden vil blive skudt endnu længere ud og blive endnu sværere at gennemføre
Der er (desværre) stadigvæk masser af muligheder for at blå blok kan genvinde regeringsmagten. Om noget har Thornings skattesag vist at begivenheder der ændrer det politiske billede kan komme ud af det blå. Men lad os se på nogle muligheder:
– Økonomien bedres en smule og Løkke kan gå til valg på at han har ført Danmark nogenlunde helskindet gennem krisen. Og på at S/SF’s plan blot ville have ført til yderligere forgælding af Danmark.
– En ny udlændingepolitisk “krise” dukker op ud af det blå. Den slags har det med at ske med jævne mellemrum i Danmark og dette er helt ubetinget til blå bloks fordel. De har i det store hele vundet tre valg i træk på udlændingepolitikken.
– Rød blok kommer op at slås indbyrdes. Det var slåskampen mellem Jelved og Lykketoft om udlændingepolitikken der i 2004 kostede rød blok sin føring i meningsmålingerne. Der er stadigvæk meget store uenigheder mellem R på den ene side og S/SF på den anden side.
Besvares, det mest sandsynlige scenarie er (heldigvis) stadigvæk at rød blok vinder næste valg, men man skal absolut ikke afskrive Løkkes chancer. Mit bedste gæt lige nu er et sent forårsvalg for at undgå non-stop valgkamp fra sommerferien frem til november. Men klart, en eller to meningsmålinger hvor blå blok fører kan meget vel være nok til at udløse valget på et hvilket som helst tidspunkt.
Ellers er det min opfattelse at Løkke har glippet sin bedste chance for at vinde næste valg. Den chance lå i at fremlægge en økonomisk plan med reelle perspektiver fremfor den helt igennem håbløse “genopretningsplan”. Havde Løkke fremlagt en seriøs plan, der bl.a. gjorde op med efterlønnen ville han have opnået følgende strategiske fordele:
1) Han ville formentlig have fremtvunget et valg på sagen, da flertallet for en sådan reform ikke er lige til at få øje på.
2) Han ville for alvor have opstillet et valg mellem en ansvarlig økonomisk plan og en uansvarlig (fremfor to uansvarlige planer, som situationen er nu).
3) Han ville reelt tvinge Det Radikale Venstre til at “skifte side”. Ingen radikal leder ville kunne holde til at støtte en økonomisk uansvarlig regering over en økonomisk ansvarlig regering.
4) Meningsmålinger har vist at vælgerne er i bevægelse i forhold til efterlønnen. Det er ikke overraskende at vælgerne har været modstandere af at afskaffe efterlønnen når stort set alle de partier de “stoler på” har tudet dem ørene fulde af at vi har rigeligt råd til efterlønnen og at folk der siger andet er “økonomiske mørkemænd”. Når valget pludselig stor mellem efterløn og velfærd får piben en anden lyd.
Alternativt ville man netop grundet ovenstående reelt tvinge S til at støtte reformplanerne og så ville vi rent faktisk få gennemført helt nødvendige økonomiske reformer. Måske ville Løkke tabe valget men han ville have gjort en afgørende forskel og ville fremstå som en helt i historiebøgerne – noget de fleste statsministre drømmer om, spørg bare Anders Fogh der i desperation ser sit eftermæle blive skudt i smadder i disse måneder (helt fortjent, iøvrigt).
Til Peter Kurrild-Klitgaard:
Du skriver at “de færreste vælgere trods alt er så tumpede, at de skifter 'œfløj' udfra Lene Espersen feriedispositioner”.
Kan du så ikke lige forklare hvorfor der er så mange flere der er så tumpede at de skifter “fløj” pga. Helle Thorning-Schmidts skattesag?
Hej Jarl. Lidt OT, men hvad er det helt præcis V & K regner med at få ud af at lægge sig ud med Sverige, og dermed den kommende borgerlige svenske regering?
mvh
Niels
@Ulf
God pointe. Sagen er vel den at mange vælgere træffer deres politiske valg på et langt mindre rationelt og informeret grundlag end de fleste af os politisk interesserede går rundt og forestiller os. For dem virker springet fra eksempelvis SF til V ikke nødvendigvis stort og ligegyldige småsager kan let få dem til at skifte fløj, uden at de nødvendigvis selv er bevidste om at der er foretaget et “fløjskifte”.
Det triste er så at det er stor udstrækning er netop disse vælgere der afgør folketingsvalg i Danmark. Jeg tror på sin vis at den kynisme man har set de senere år i dansk politik (og som et program som Mogens & Kristiansen er udtryk for), netop er udtryk for at politikerne har indset dette: at det vigtigste i forhold til at vinde valg tragisk nok ikke er politisk substans men form og signaler.
Særlig “herligt” er det når politikere udtrykker at man “ikke skal undervurdere vælgerne”. Mon ikke de inderst inde har svært ved at holde masken hver gang de ytrer dette sludder? Den største strategiske fejl en politiker kan gøre er vel at overvurdere vælgerne ved rent faktisk at forsøge at redegøre for kompleks politisk substans. Dansk politik er i sandhed trist at overvære i disse år.
@15 Ulf B. Bjørtson
Helle Thornings skattesag langt mere alvorlig, fordi hun er statsministerkandidat. Lene Espersen kan udskiftes hvis hun får et dårligt valg, mens Helle Thorning, hvis hun bliver statsminister, sandsynligvis sidder i mange år. Lene kan straffes ved at stemme et andet borgerligt parti, mens hele SRFØ blokken støtter Helle som statsminister, så hvor store partierne er i rød blok betyder ikke så meget for hende, selvom hun selvfølgelig helst vil have socialdemokraterne er så store som muligt.
Lene Espersens problemer kommer fordi hun har været en dårlig partileder og virker fejlplaceret i udenrigsministeriet. Hun har sådan set ikke givet udtryk for ukonservative holdninger.
Helle Thorning derimod, er partileder og statsministerkandidat for et parti der står vagt omkring velfærdsstaten og hellere ser folket vælger den offentlige end den private løsning. Omkring skoler har hun kritiseret dem der vælger at sende børn i privatskoler, og så blev hun senere selv taget i det. Og det hjalp ikke at hendes højlydte næstformand Mette Frederiksen gjorde det samme.
Da finanskrisen kom, var socialdemokraterne hurtigt ude og kritisere grådigheden, og nogle højtlønnede der ragede til sig. Der kom et forslag om en millionærskat, fordi de rige godt kunne give lidt mere, og socialdemokraterne finder det vigtigt at alle betaler sin skat så velfærdssamfundet kan opretholdes. Jeg har personligt ikke forstand på hvor slemt det Stephen Kinnock har gjort er, men hvis Helle Thornings privatøkonomi bygger på at ægtemanden laver skattetænkning, er troværdigheden jo helt væk.
Mange har omtalt Helle- og Lene-sagerne under et, men jeg mener Helles er langt værre, og hvis en rød journalist fandt på at nævne dem under ét, er det efter min mening et rigtigt flot spin. Tror dog mest på det er sket fordi det er to kvinder og der er noget med privatfronten for dem begge.
16. De lægger sig næppe ud med den borgerlige regering, men snarere med det svenske politiske establishment, som jeg vurderer til at være primært præget af centrum-venstre-synspunkter.
Det sker med kritik af selve valghandlingen og så svenskes mediers ignorering af partiet Sverigesdemokraterne og TV4s afvisning af dets TV-reklame.
Jeg tror der er klangbund i befolkningen for, at svensken bliver “sat på plads” i denne sag, ikke mindst fordi svenske medier og politikere aldrig har forsømt en chance for at fordømme danske politikere primært VKO og dansk udlændingepolitik.
Så kort fortalt: De vurderer det til at være en lille vindersag.
Og det tror jeg de har ret i.
Kritikken af deres valgsystemt er populistisk. Men der er for mig at se en lille pointe i at der er situationer, hvor det kan diskuteres om valghandlingen er 100 pct. hemmelig.
Jeg er belært af Ole Ryborg som bor i Sverige at man kan faktisk tage stemmesedlen med hjemmefra til valglokalet, sådan at man undgår at skulle kradse en helt stribe stemmesedler med ind i stemmeboksen. Men det er nok de færreste, som gør det.
At gøre det til en sag for Europarådet ser jeg som politisk drilleri. Det bliver aldrig en sag.
Men jeg må indrømme, at jeg har også været træt af alle de bedrevidende og selvgode svenskere, der har spillet kloge på danske forhold.
Nu får de lidt kritik, som de sikkert opfatter som fornærmende. (Forhåbentlig!)
Tjah. Jeg tror det hele er glemt inden ugen er omme.
@Rasmus
Selvom jeg mener at begge sager er blæst fuldkommen ud af proportioner, mener jeg dog at Lene sagen substantielt er langt værre (ikke politisk, men substantielt).
Kort fortalt: Lene sagen er direkte relateret til hendes evne til at udføre sit job som landets udenrigsminister. Helle sagen er helt irrelevant i forhold til hendes evne til at håndtere sit eventuelle job som statsminister. Uanset hvor meget rod en politiker har i sit privatliv, her det absolut ingen relevans i forhold til deres evner til at passe deres job. Hele det nypuritanske paradigme om den moralske politiker finder jeg dybt forfejlet. Der er ingen som helst grund til at tro at den asketiske politiker er bedre til sit job end til den moralsk tvivlsomme politiker. (ikke at jeg iøvrigt opfatter HTS som moralsk tvivlsom).
@Kasper Lauest
Jeg mener ikke jeg er nypuritansk. Men jeg har det meget skidt med hykleri. Og politikere er altså lovgivere, og dermed skal deres holdninger også gælde hvordan vi andre skal gøre. Og når man finder det meget vigtigt at bruge den offentlige skole og synes de rige skal betale meget i skat, må man også selv være et eksempel. Mogens Glistrup fik stadig mange stemmer under hans fængselsstraf, for hans skattesnyd var jo helt i tråd med hans holdninger. Ordet nypuritanisme hørte jeg for første gang under Jørgen Leth-sagen. Og her støttede jeg Leth hele vejen igennem, hvem han har elsket med er ikke min sag. Ligesom det i øvrigt ikke er med Jeppe Kofod. Hvis Jeppe Kofod så havde stillet et lovforslag om at hæve den seksuelle lavalder, ville hans politiske karriere fortjent slutte på få sekunder.
Jeg mener at man først og fremmest vælger politikere efter om man er enig med dem, ikke om de har evnen. Hvad evnen angår, så styrker det vel nærmest Helles sag hvis hun har omgået skattesystemet. Så kan hun med ufine midler få Danmark ud af en økonomisk krise. Jeg tror ofte en moralsk tvivlsom politiker vil have bedre evner hvis det kommer til det. Jeg vil helst stemme på den politiker jeg mest deler holdning med, for hvilken retning landet skal trækkes i, og hvilke principper der gælder. Selvfølgelig skader det en politiker at virke utroværdig.
Du skriver: “Uanset hvor meget rod en politiker har i sit privatliv, her det absolut ingen relevans i forhold til deres evner til at passe deres job.”
Nej, men hvis der er rigtig meget rod vil jeg tænke om der er en sammenhæng, og det synes jeg ikke man kan fortænke folk i. Politikere lever jo, om vi synes om det eller ej, af deres image.
@Rasmus
Men i Helle Thornings tilfælde HAR hun jo valgt folkeskolen for alle sine børns vedkommende. At hendes ældste datter så har et ønske om at skifte til en given privatskole synes jeg egentlig ikke vedkommer nogen som helst og jeg forstår godt hvorfor HTS vægrer sig ved at komme emnet nærmere. Mette Frederiksens sag er mindre heldig, men i det mindste indrømmer hun at hun slet og ret har ændret mening.
Men udover det finder jeg det overhovedet ikke dobbeltmoralsk at være kritisk overfor privatskoler samtidig med at man sender sit eget barn i privatskole. Jeg er eksempelvis ekstremt kritisk overfor den snigende privatisering af sundhedsvæsenet, men skulle mit barn lide af en sygdom som jeg vurderede at et privathospital bedre kunne behandle, så ville jeg da være et skarn, såfremt jeg lod mit barn lide under min ideologiske overbevisning.
I sit private liv må man til enhver tid foretage de dispositioner der er mest hensigtsmæssige, også selvom ideologien kommer i vejen. Så kan man i sit politiske liv kæmpe for at ændre systemet på en sådan måde at det der er mest hensigtsmæssigt over tid også kommer til at være det man ideologisk støtter.
@ Kasper Laust
Har du nogensinde prøvet med at se ind i spejlet. Du er fyldt til randen med fordomme og selvfedme. Er vi stadig radicoole der hvor du holder til;
Vi kan altså forstå;
– at utroligt mange vælgere bare er sådan lidt smådumme, og slet ikke forstår alle de fineser som du har styr på
– at det radikale venstre nærmest pr. definition er indbegrebet af “økonomisk ansvarlighed” – og de radikale vælgere straffer deres parti benhårdt såfremt der er den mindste slinger i valsen. Og her er det naturligvis centralt at de radikale vælgere er så skarpe at de ALLE kan gennemskue den slags; hvad er ansvarlig og hvad der ikke er.
Alle skolelærer, gymnasielærer, uni-studerende osv har nemlig styr på den slags, ergo er det faktisk intet valg for RV
– og endeligt kan vi forstå at Lene sagen faktisk handler om substans – det er selve hendes evner det handler om. Øhh, var det ikke noget med en ferie hvor hun udeblev fra et ligegyldigt møde. Og så var der et andet møde hun også blev væk fra. Det har sgu da intet med substans at gøre. Det var en taktisk fejl i forhold til vælgerne/medierne, men for dansk udenrigspolitik og dets succes/fiasko er der næppe nogen der har mærket nogen forskel – de færreste af os ved jo noget som helst om hvad de laver, udover standardudmeldinger om fred i verden, demokrati-fremme og andre floskler. Men du har måske en særlig insiderviden som gør dig i stand til at vurdere hendes evner (altså substansen) ?
Du er et pjattehoved der bar ukritisk løber med flokken og råber med på flosklerne. Læs iøvrigt lige selv dit syn på Helle sagen:
“Uanset hvor meget rod en politiker har i sit privatliv, her det absolut ingen relevans i forhold til deres evner til at passe deres job.”
Goddag mand med et økseskaft. Det centrale her bliver jo “årsagen” til rodet i det private. Rod kommer som bekendt ikke af sig selv. Rod i privatlivet kan opstå på mange måder, f.eks. dumhed, dovenskab, løgne, hykleri, sløseri eller måske bare uheld eller tusind andre forhold.
Også skyldes Helle’s ikke en blanding af at hun lyver, ikke har forstand på økonomi, er super-opportunist og en hykler. Tjaa, så vil jeg nødigt have hende som statsminister.
@Hansen
Jeg skrev jo selv at jeg mente at Lene sagen var blæst fuldkommen ud af proportioner. Jeg mener det var en fejldisposition at hun blev væk fra det møde, men så var det heller ikke værre. Pointen var bare at hendes sag rent faktisk er relateret til hendes job, hvilket Helles sag ikke er.
At en meget stor del af vælgerne mangler selv banal indsigt i politik er et trist faktum og absolut ikke noget jeg godter mig over.
Jeg erindrer ikke at have udtalt mig om at radikale vælgere skulle være særligt indsigtsfulde, selvom de givetvis er noget mere indsigtsfulde end gennemsnitsvælgeren, om ikke andet så i kraft af højere gennemsnitligt uddannelsesniveau ifølge diverse vælgerundersøgelser.
Kasper, hvilken uddannelse giver en større indsigt i at bestemme over, hvordan andre folk skal leve deres liv? Jeg håber du kan forstå, hvordan andre hurtigt når kvalmegrænsen, når de Radikale igen og igen fortæller, hvor meget klogere og bedre de er end alle andre mennesker?
Jeg har mødt en del radikale i min tid, og de har alle sammen politisk set været totalt naive og blottet for indsigt i selv elementære samfundsforhold.
Det er altså pinligt at folk med en videregående uddannelse tror at de har en større ret til at bestemme over andre, i stedet for at give folk friheden til at passe sig selv.
Det eneste man kan konkludere om folk med lange uddannelser, er at de lettere er til fals for totalitære ideer. Måske har akademikere bare et større behov for at verden passer ind i et fastlagt skema?
@ 19
Enkelte kommentarer til det svenske valg fra (endnu) en Sveriges-bosat:
1) Det er mig bekendt partierne, der finansierer udsendelsen af valgsedler til de enkelte borgere. Partier uden partistøtte, eller med beskeden finansiering, har ikke de samme muligheder som store partier – slet ikke i områder, hvor de ikke har nogle repræsentanter i kommuner, landsting m.v.
2) små partier har heller ikke de muligheder for at smække små hyggelige “valstugar” op på torve og pladser, som de store har.
3) det er rigtigt at man kan tage en buket af valgsedler på valgdagen – og udfylde en efter frit valg. Men det svarer jo lidt til dengang, man som LO-medlem skulle vælge partistøtten FRA. Dertil kommer at mange vælgere formentlig under alle omstændigheder ikke vil røre ved en valgseddel fra Sverigesdemokraterne. Så man kan under alle omstændigheder ikke udelukke, at der – nogle steder – kan være et vist pres på den vælger, der alligevel gør det. Hvor stort problemet er, ved jeg dog ikke.
4) Så er der spærregrænsen. 4 % er vel ikke unormalt højt i europæisk sammenhæng. Men udfordringen er reel nok for den der kommer nedefra.
5) Og så et forhold, der ikke har med valgsystemet at gøre, og som også er sværere at få fat på: mediernes håndtering af Sverigedemokraterna, eller andre nye partier. Det kræver en større diskussion. Mit indtryk er dog at SD får ret hård modvind i medierne, uden at dette nødvendigvis altid kan siges at være udtryk for en samlet redaktionel beslutning. (På den anden side har jeg også svært ved at tilslutte mig Lars Trier Mogensens betragtning i dagens politiken.dk om at svenske vælgere og medier bare er meget mere modne og begavede).
Jeg mener ikke det er korrekt at bagatellisere kritikken af valgsystemet. Den blev i sin tid rejst af Jørgen Elklit, som trods alt ikke er nogen hvem-som-helst, når det gælder valgsystemer: han har været arkitekt på flere af slagsen, og international rådgiver for bl.a. OSCE. Hvis ikke jeg husker fejl, så var det hans vurdering efter en gennemgang af det svenske valgsystem, at valgene var frie, men ikke fuldstændigt “fair”, målt med Europarådsstandard. Det er faktisk en ganske tung kritik fra en seriøs mand.
Men de der nu engagerer sig i debatten fra dansk for at støtte Sverigedemokraterne, bør måske også huske på at Sverigedemokraterne trods alt ikke bare er en tro kopi af Dansk Folkeparti, komplet med Thulesen Dahl og det hele.
Og Jarl:
hvornår får vi så den analyse af VK-gruppemedlemmernes valgchancer, som Kurrild efterlyste?
@26
Jeg har flere steder kunnet læse, at man kan tage en helt blank stemmeseddel, og selv påføre parti/kandidat. Er det korrekt?
Og SD bliver vel ikke mere diskrimineret end piratpartiet og feministerne, som heller ikke er inviterede til partilederrunder.
Bevares, jeg foretrækker det danske system, men særligt udemokratisk kan jeg ikke se svenskerne skulle være.
@ 27:
Det er – såvidt jeg har forstået – korrekt. Problemet med den mekanisme er vistnok at det for den vælger, som foretrækker at udfylde en blank stemmeseddel, må stå som sandsynligt stemmespild.
I den forbindelse henvises til Elklits og Birgitta Wistrands (svensk genusforsker, tidl. M-Riksdagsmedlem) indlæg. I sin tid en kronik i Politiken (23.02.2010), siden bl.a. genoptrykt på svensk på internetsiden second-opinion, http://www.second-opinion.se/so/view/1152,
– uden at jeg i øvrigt skal kunne sige hvad denne internetside er værd.
Noget andet er at det kan undre lidt at http://www.Politiken.dk ikke indlægger et link til den gamle kronik, når bladet og hjemmesiden nu faktisk ofrer en del plads på sagen. Men schwamm darüber.
Hvorom alting nu er, Elklit og Wistrand kritiserede i hovedsagen tre punkter:
1) at små partier af økonomiske grunde har svært ved at trykke tilstrækkeligt mange valgsedler (det er også partierne, der trykker de valgsedler, som er på valgstederne)
2) at de af økonomiske grunde har svært ved at få valgsedlerne distribueret til valglokalerne
3) små partier har ikke tilstrækkeligt mange medlemmer til at sørge for en effektiv uddeling af stemmesedler ved alle valgsteder.
Min oversættelse af konklusionen er: man kan ikke sætte fingeren på et bestemt punkt og sige, at her er det svenske valgsystems store svaghed. Det er snarere summen af en række faktorer.
Men jeg har selvfølgelig også set at Europarådets nyligt har konkluderet, at der ikke er noget (eller ikke tilstrækkeligt) at komme efter i relation til det svenske valgsystem.
Sammenligningen med Piratpartiet og Feministerne er i og for sig relevant nok (og Elklit og Wistrand forholder sig jo også kun til små nye partiers situation generelt). Så kommer man bare til det problem, som ikke har noget at gøre med valgsystemet, at Sverigedemokraterne nok har betydeligt sværere ved at kommunikere til vælgerne gennem medier, partimøder etc. Piratpartiet var som jeg husker det båret på en bølge af mediemedvind efter den såkaldte FRA-lov; og Feministerne fik megen positiv omtale, bl.a. på grund af Gudrun Schyman. Derimod skal man lede længe for at finde noget der blot nærmer sig neutralt vinklet omtale af Sverigedemokraterna. Det kan man selvfølgelig betragte som en rosværdig redaktionel prioritering Men det er – så vidt jeg ved – rigtigt, at udelukkelsen fra partilederrunder ikke kun rammer SD.
Summa summarum: mit indtryk – hvad det nu er værd – er at problemerne er reelle, men at de ikke kan koges ned til en enkelt faktor. Og at en del af det også handler om politisk kultur og mediekultur, ikke om valgsystem.
@Kenny
Du læser ting ind i mit indlæg som der ikke er belæg for.
Jeg hævder ikke at højtuddannede har en større ret til at “bestemme over andre” end lavtuddannede. Ej heller er det en holdning, som jeg støder på i radikale kredse, som du ellers hævder.
Der er meget stor forskel på at beklage sig over befolkningens politiske indsigt på den ene side, og på antidemokratiske holdninger i retning af at fratage disse mennesker deres indflydelse på den anden side. Jeg er demokrat til fingerspidserne, men netop derfor ønsker jeg så vidt muligt at kvalificere borgerne til at deltage demokratisk. Netop derfor beklager jeg mig over sensationspræget nyhedsdækning der ignorerer den politiske substans og fokuserer ensidigt på form og signaler.
Ifølge min analyse er det dog langt fra medierne alene der bærer ansvaret. Politikerne er slet og ret angst for at overvurdere vælgerne '“ derfor forsimples og forfladiges deres udsagn til det noget nær meningsløse. Den ringeagt for vælgerne, som jeg beskyldes for at have, deles altså af de fleste politikere. Det virkelig paradoksale er så at politikere der netop taler ned til vælgerne ved at overforsimple deres budskaber hyldes for at være folkelige, mens politikere der tager vælgerne seriøst ved at forsøge reelt at forklare deres politik, beskyldes for at være arrogante og bedrevidende '“ eksempelvis politikere som Marianne Jelved og Margrethe Vestager.
I det hele taget bryder jeg mig ikke om den dæmonisering af viden og uddannelse, som VKO har stået for siden 2001 og som du også giver udtryk for. Mener du oprigtigt at der ikke er nogen sammenhæng mellem uddannelse og samfundsfaglig indsigt? Mener du at det nærmest er udtryk for tilfældigheder at nogle mennesker har en høj uddannelse og andre ikke har det? Naturligvis findes der højtuddannede mennesker uden politisk indsigt og lavtuddannede med masser af politisk indsigt, men derfra og så til at hævde at der ingen sammenhæng er, er der godt nok langt.
http://politiken.dk/indland/1049147/forsvarsansat-sendte-mail-24-minutter-foer-bts-jaegerlaek/
BTs redaktionschef Simon Andersen har da siddet i Presselogen på TV2 News og forklaret hvordan han selv fandt oversættelsen på nettet eller husker jeg helt galt?
@ 31
Ja, men han har vist også undskyldt og indrømmet at han fik den tilsendt – jeg kan ikke huske den præcise ordlyd, men han vævede noget om at måske fandt han den ikke selv, men så den på sin computer.
Da han fik den tilsendt – og udtalte sig troede han sikkert at den lå på nettet. Og at han kunne beskytte sin kilde ved at sige han selv havde fundet den…
Hvis du kan finde de gamle presesloge udsendelser, så fik Tøger Zeitungfarden vist tværet løgnen ret grundigt rundt i hovedet på Simon Andersen.
vh
Anders K
Simon A fandt den pludselig i sin inbox efter at have talt på mobilen og sms’et med forsvaret?!
🙂
I det hele taget bryder jeg mig ikke om den dæmonisering af viden og uddannelse, som VKO har stået for siden 2001 og som du også giver udtryk for
Det var dog underlig og forkert påstand. Netop den modsatte side virker med uvidenhed og disinformation.
Se blot på udlændingedebatten hvor den åbenbare sandhed blev fornægtet eller mht skattepolitik, hvor mantraet var højere skatter, bedre økonomi.
Gås venstreorienterede på klingen på f.eks. disse to områder, ender det vanligt vis med moralisering og løftede pegerfingre, når deres argumenter og evner slipper op. Derfor blev udlændingedebatten altid hurtigt lukket ned, og følgen heraf har været unødvendige milliardudgifter til samfundet og omfattende kriminalitet.
@Optimist
Når jeg snakker om dæmonisering af viden og uddannelse af det bestående flertal henviser jeg til hele opgøret med “smagsdommerne” og hvad der førte efter. Ikke længere ville man lytte til fakta som at eksempelvis højere straffe ikke fører til mindre kriminalitet. Næh, disse eksperter var blot smagsdommere, der ikke havde mere ret end alle andre, blot fordi de havde foretaget videnskabelige studier af et område.
At venstrefløjen præsenterer en oversimplificeret økonomisk politik er sandt, men det samme gør højrefløjen. Det samme kan dog heldigvis ikke siges om Det Radikale Venstre. 🙂
Hvad der er sandt og falsk i udlændingedebatten afhænger af øjnene der ser, men hvis der er nogen der oversimplificerer tingene her er det da højrefløjen.
Hvilke nedlæggelser ?
Siden har Ugebrevet ved flere lejligheder dokumenteret, at VK-regeringen har oprettet flere nye råd og nævn, end den nedlagde. Og med det nye regeringsgrundlag i hånden mener Peter Skaarup, at regeringen endegyldigt har fået samme skæbne som Poul Nyrup Rasmussens (S) regering.
»Man kan roligt sige, at opgøret med smagsdommerne er fuset helt ud nu. Regeringen er helt tilbage i Nyrup-sporet, « siger Peter Skaarup.
http://www.ugebreveta4.dk/2007/41/Baggrundoganalyse/SmagsdommereBaererRegeringsplan.aspx
Jeg husker heller ikke hvilke nævn der oprindelig blev nedlagt, men det afgørende var at beslutningerne blev truffet politisk og ikke af såkaldte eksperter.
Din påstand om manglende viden og uddanelse må dermed siges at være noget af et vildskud. Den manglende effekturing af konklusionerne i Velfærdsrapporten og Arbejdsmarkedskommissionen skyldes udelukkende politiske valg.
Jeg vil give ovenstående indlæg ret – folk der opfører sig bedrevidende bliver hedligvis i længden marginaliseret og ret beset har de fleste ikke meget at byde på.
@Kasper Lauest
Ja, man skal endelig som menneske udnytte de muligheder der er i samfundet. Det må politikere da også gerne, også selvom det ikke er noget de går ind for.
Den med Helles børn på privatskole, at det var fordi hendes venner også skiftede skole – come on! Ja jeg kan godt forstå familien, men så er det da for dumt at skrive i en bog at alle bør bakke op om folkeskolen. Ikke to familier er ens, og jeg tror mange familier har lige så gode grunde som hendes familie. Man kan ikke bare se folk som en masse.
Vi står i en situation hvor politikerne med forbud og kampagner har en idé om hvordan folk skal leve, hvad angår sundhed. Når de på den måde vil blande sig i vores liv, må de også vente at vi som vælgere tester deres moral. Jeg synes der burde være ting der var så små at politikerne ikke blandede sig i dem, og det er begge sider jeg kritiserer her.
@ Kasper
Vi kan altså forstå at ALLE andre simplificere stort set alle emner, altså bortset fra de radikale. Og at de fleste politikere er populister, undtagen Jelved og Vestager. Det lave stemmetal er faktisk et succeskriterie der bekræfter dig i dine floskler.
Og
” I det hele taget bryder jeg mig ikke om den dæmonisering af viden og uddannelse, som VKO har stået for siden 2001″
Ej, hvor nuanceret. VK gad ikke høre på smagsdommere der moraliserede ud fra egne politiske synspunkter. Det er da helt klart en dæmonisering af viden.
Jeg får helt ondt i maven af at læse alle dine selvfede indlæg. De er som blottet for substans, men alene fyldt med den slags ordgejl; de onde i VKO dæmoniserer. Samtidig med at du selv sprudler at absurde forsimplinger, f.eks. at du tilsyneladende aldrig har hørt, læst eller forstået Fogh opgør med smagsdommerne. Det var jo netop IKKE et opgør med faglig viden og indsigt, men derimod med klam moraliseren og utidig politiseren fra folk hvis personlige synspunkter vi som samfund ikke er nævneværdigt interesseret i.
At du har så svært ved at skelne mellem er jo i sig selv en indikation af behovet for et sådant opgør.
Men trist at du stadig intet har fattet af udlændingedebatten. Her har det radikale jo stået på tinge og løjet befolkningen op i ansigtet, f.eks. om den voldsomme indvandrerkriminalitet som de påstod var lavere end for danskernes vedkommende. En infam og vel nærmest racistik løgn. Godt at vi har fået mere saglige folk i regering siden dengang, hvor populisterne hærgede i 90’erne og talte ned til de folk som gladeligt løber efter tidsåndens floskler.
Af de utroligt mange indlæg du har skrevet på Jarls blog indenfor de seneste par dage, har vi endnu til gode at læse noget der bare antyder at du har brugt en halv time på kritisk refleksion over det radikale venstres slagsords-politik og politiske korrekthed, løgnagtige propaganda i udlændingespørgsmål eller konsekvenserne af selvsamme politik. Troligt laller du med på ALT hvad du har fået fortalt af dine radikale venner.
Det er nærmest lidt komisk og lidt småtrist at læse.
35. Det er helt sandt at VKO nedlagde en lang række nævn og oprettede endnu flere nye, hvilket egentlig bare understreger at de udskiftede “smagsdommere” som de ikke kunne lide med “smagsdommere” som de godt kunne lide. Lidt ligesom at Bent Jensen fik sit eget koldkrigsinstitut fordi DF ikke kunne lide konklusionerne i den “ræverøde” DIIS kodkrigsrapport.
37. Retspolitikken er et godt eksempel på et område, hvor viden og forskning komplet negligeres til fordel for en symbolpolitisk strammerlinje der ikke mindsker kriminaliteten men tilgengæld har store både økonomiske og menneskelige omkostninger. Direkte adspurgt har Peter Skaarup endda udtalt at han “ikke tror på forskning”. http://www.information.dk/163579
Et andet eksempel kunne være skolepolitikken, hvor man helt har negligeret input fra de mennesker der praktiserer pædagogikken i hverdagen. Et tredje eksempel kunne være velfærdspolitikken hvor regeringen gang på gang har banket sine EGNE kommissioner på plads og kaldt dem “økonomiske mærkemænd”. Fogh eller Thor P (det fortaber sig hvem af dem, men er irrelevant) har endda udtalt at de økonomiske lærebøger burde skrives om – det var vel at mærke før krisen.
Iøvrigt er der masser af områder hvor jeg personligt er uenig med DRV, men skulle vi ikke holde os til substansen?
@ Kasper
holde os til substansen. Øhh, okay;
“har endda udtalt at de økonomiske lærebøger burde skrives om”
Kan du genkende udtalelser sagt med et glimt i øjet fra udtalelser der fremsiges i fuldt alvor. Eller hvor går det galt for dig.
Der er iøvrigt masser af dokumentation der bekræfter at solide straffe har effekt. Derudover handler straf jo ikke kun om effekten i forhold til ny kriminalitet, men også om ofrenes og det omgivendes samfunds syn på retfærdighed. Og det er et subjektivt holdningsspørgsmål hvor vi alle kan være uenige. Dertil er der ikke noget rigtigt svar – og det er jo netop ved den type spørgsmål at opgøret med smagsdommere var på sin plads; i forhold til moralistiske forskere der strækker deres konklusioner langt ud over hvad der er dækning for.
Men ellers må vi jo konstatere at RV sammen med venstrefløjen konsekvent har negligeret alt fagøkonomisk indsigt ved at opbygge en kolosal velfærdsstat der hæmmer økonomisk vækst.
Men deri er du givetvis uenig, for det er jo netop en prioritering, og ikke et spørgsmål der skal afgøres af fagøkonomer.
men jeg forstår i øvrigt ikke dit problem. Du skriver jo nu selv at de blot har udskiftet smagsdommerne. Så må du jo være glad. Der er stadigt kloge folk til at skrive rapporter. Og så er alt jo godt kan vi forstå – eller var det kun da du var enige med “eksperterne”.
39.
– Udtalelsen om de økonomiske lærebøger faldt i forbindelse med benægtelsen af at regeringens økonomiske politik var lemfældig, som mere eller mindre påpeget af det økonomiske råd. Glimt i øjet, måske, men konteksten var alvorlig nok. Man benægtede at man var i fuld gang med at overophede økonomien.
– Der er ikke dokumentation for at simple straffeforhøjelser, som dem VKO har gennemført 49 gange, mindsker kriminalitet. Godt nok øges indespærringseffekten, men dette opvejes af øget recidivitet og andre afledte effekter. Der er lavet mange rapporter der søger at dokumentere effekten af straf og tror man på de mest optimistiske er der en lille effekt. Tror man på de mest pessimistiske er effekten negativ.
– Det er sandt at old-school økonomisk teori har vanskeligt ved at forklare hvordan velfærdsstaterne i norden har klaret sig så godt økonomisk. Flexicuritymodellen er blevet brugt som forklaring. Institutionel konkurrenceevne er ligeledes blevet brugt som forklaring. Uanset hvad har vi måttet konstatere at den skandinaviske model indtil videre har vist sig konkurrencedygtig, men den skal givetvis modificeres for at kunne begå sig i en yderligere globaliseret verden – eksempelvis ved at omlægge skatter fra indkomst til boliger og ressourceforbrug.
– Angående smagsdommerne har VKO haft den politik at de lytter til dem de i forvejen er enige med. Selv deres EGNE økonomiske eksperter som de placerer i den ene kommission efter den anden ignorerer de.
# 39
Substans : http://www.altandetlige.dk/fagligt/fogh-til-vismaendene-omskriv-jeres-laereboeger.htm eller http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/11/29/125404.htm?rss=true
mvh
@ 40
Du afslørede netop, at dine angreb om manglende viden og uddannelse ikke er andet end udtryk for din desperation over at dine politiske holdninger ikke bliver praktiseret af den siddende regering.
Nævn blev nedlagt og nævnt oprettet. Det mest skadelige, det såkaldte Institut for Menneskerettigeder fik fortsat statsstøtte og blev ved med at være en væsentlig modspiller i debatten.
Regeringens økonomiske politik kan kritiseres for at være for generøs overfor den offentlige sektor og at reformerne har været for langsomme, men omkring overophedningen af økonomien, er det økonomiske råd næppe den rette, at henvise til, da de selv var for sent ude, jf, den kritik som bla. Chresten Sørensen rettede mod dem.
Retspolitik er grundlæggende politik, og ikke videnskab, selvom nogen forsøger at gøre det til det.
Så alt i alt, falder din såkaldte argumentation tilbage på politisk uenighed så hvorfor er du ikke ærlig og undlader at pakke det ind i alt dit ordgejl ?
42.
Jeg anklager ikke VKO for manglende viden og uddannelse. Jeg anklager dem for systematisk at ignorere sagkundskaben, hvad enten det er den økonomisk sagkundskab, den kriminologiske sagkundskab eller den pædagogiske sagkundskab. Det er sandt at de har nedsat et hav af råd og nævn, men som bekendt har de ikke lyttet til en lang række af dem, som eksempelvis arbejdsmarkedskommissionen eller velfærdskommissionen.
Men fint nok at Peter Skaarup melder ærligt ud og åbent siger at han “ikke tror på forskning”. Det overrasker mig ikke.
Fortsat…
Et af de bedste eksempler fra den sidste tid er vel sænkningen af den kriminelle lavalder. Alt hvad der overhovedet kunne opdrives af eksperter og råd og nævn indenfor pædagogik, kriminologi, m.m. advarede imod tiltaget og påpegede at effekten på lang sigt ville blive mere kriminalitet – ikke mindre. Det gælder også samtlige regeringens egne eksperter. Og hvad gjorde man? Det husker du nok godt.