Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Intet borgerligt flertal for en VKO-regering

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 11, 2010

Comments icon

45 kommentarer

Med jævne mellemrum puster DFs partiformand Pia Kjærsgaard sig op ved gennem medierne at kræve at DF kommer i regering. Ja, senest har Kjærsgaard nærmest postuleret, at partiet selv kan afgøre, om man vil i regering.

Det er i de situationer, at Venstrefolk eller konservative skal passe morderligt på, hvad de siger for ikke at påkalde sig 'mors vrede'. Det var det, der skete for Venstres politiske ordfører Peter Christensen, der i sin rituelle afvisning af DF-deltagelse i en borgerlig regering tilsyneladende kom for skade at fornærme partilederen og målt på Kjærsgaards efterfølgende udtalelser røg i noget, der mest af alt ligner politisk bad standing hos DF-lederen.

Det er tydeligt for alle, at DF kræver mere respekt for at have støttet VK-regeringen igennem ni år. Senest bar man Genopretningsplanen igennem blandt andet ved selv at foreslå en halvering af dagpengeperioden. Så al snak om at DF er et populistisk parti, der ikke vil tage ansvar for upopulære beslutninger, bør efter DF'ernes mening nu helt forstumme. Måske.

Det ændrer bare ikke ved, at der for tiden knapt er et borgerligt flertal i vælgerbefolkningen. Og det er nok mere end tvivlsomt et flertal blandt borgerlige vælgere for en VKO-regering. Eller rettere: Det er der ikke.

Det er da tankevækkende, at Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt i de sidste par uger påstår, at der nu er udsigt til en VKO-regering, som hun så ved samme lejlighed advarer stærkt imod. Krigen skal som bekendt helst føres ovre i fjendens lejr…

Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men i mit sind er der ingen tvivl om, at der i de fokusgrupper, som både VK og S-SF utvivlsomt har fået lavet med borgerlige marginalvælgere, der kunne tænkes at skifte over til S-SF, findes et slagkraftigt argument, der kan få dem til at valfarte mod rød blok:

Udsigten til Pia Kjærsgaard som minister i en borgerlig regering.

Dette i manges øjne “skrækscenarie” vil få denne gruppe borgerlige til at sige farvel og tak til VK for enten at slå sig til tåls med en stemme på S-SF og de radikale eller alternativt helt at blive hjemme på valgdagen.

Hvem er denne gruppe vælgere? Mit bud er veluddannede kvinder i storbyerne i offentlige og private jobs, som er økonomisk konservative, men halvbløde på udlændingepolitikken. Prototypen på potentielle Ny Alliance-vælgere, som spejler sig i borgerlige politikere af typen Gitte Seeberg, Pia Christmas-Møller og Connie Hedegaard. 'Nok-er-nok'-segmentet, kunne man kalde dem, da de dybest set foragter DF og deres udlændingepolitik.

Derfor kommer Pia Kjærsgaard eller hendes parti ikke i regering. For der er simpelthen ikke nok vælgere, der vil støtte sådan en regering.

Derfor er valget heller ikke svært for VK. Enten holder de DF ude af en regering eller også kan de glemme alt om at fortsætte på ministertaburetterne.

Ikke desto mindre har rød blok al mulig grund til at holde diskussionen om Pia Kjærsgaard i regering mest muligt i live. Og jo mere krebserød Kjærsgaard bliver '“ jo dårligere bliver forholdet mellem VKO partierne internt. Og jo mindre troværdig fremstår VKO-samarbejdet i den kommende valgkamp.

Når man tænker over, hvordan DF normalt agerer i dansk politik, så er det egentlig utroligt, at partiledelsen ikke formår at holde hovedet koldt i denne sag, hvor man åbenbart taber jordforbindelsen ved at kræve noget, som VK-regeringen af indlysende grunde ikke kan give dem. Medmindre den altså vil begå politisk harakiri.

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    45 Comments

  1. Anders B.

    sagde den 11. september 2010 kl. 21:17:

    Spændende som altid, Jarl.

    Har der været noget nyt fra vandrørene om, hvordan LLR vægter sine muligheder for at udskrive valg? Set blandt andet i lyset af de nyeste meningsmålinger—hvor Venstre tilsyneladende svinder stort ind.

    Det virker ikke umiddelbart, som om hans charmetur hos Udkantsdanmark(TM) battede meget.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 11. september 2010 kl. 21:23:

    1. Jeg hører ingen i regeringblokken tale om valg i dette efterår.

    Det er mest af alt en disciplin i rød blok. Margrethe Vestager bl.a.

    Nu tror jeg ikke på at en charmetur til Vestjylland sådan uden videre udvirker mirakler i meningsmålingerne.

    Jeg bemærker i øvrig at V har været endnu længere nede i andre målinger.

    Mon ikke VKO-blokken p ånder lettet op over at de trods alt endnu kan spille næsten lige op med rød blok? Ikke mindst takket være LA, som samler alle de utilfredse borgerlige vælgere op.

    De borgerlige varmer sig i øvrigt ved, at Epinion-målingen viste, at 65 pct. af de usikre vælgere, som er en betydeligt vælgergruppe, hælder til blå blok. Den samme måling skulle i øvrigt også være et blåt flertal blandt de yngste vælgere.

    Og så tror jeg, at statsministeren er ganske glad for, at denne uge viste, at Fælleslisten er godt på vej til at blive slået ihjel.

    Intet er således afgjort endnu.

  3. Rasmus Kristensen

    sagde den 11. september 2010 kl. 23:58:

    Jeg kan ikke rigtigt se hvilke fordele DF skulle have af at komme i regering. DF har dygtigt spillet en rolle som i regering og opposition på samme tid, meget magt, men ikke dem på toppen man skyder på hvis det går galt. DF har taget meget ansvar, men også været dem der står og klager når mennesker har problemer med systemet.

    Og af samme grund tror jeg de ikke ønsker borgmesterposter, rollen som topfiguren alle skyder på tror jeg ikke de vil tage til sig.

    Kommer de i regering, vil de skulle sluge en masse kameler, det vil være dem der står på skærmen og siger at et eller andet ikke kan laves om, når borgere har problemer. Det vil være dem der er med i et udlændingeforslag der ikke er særlig vidtgående, det vil være dem der bliver nødt til at acceptere EU.

    Som borgerlig vælger, der synes DF har lige lovlig meget magt, håber jeg lidt på de kommer i regering, for jeg tror det vil blive dem til mere skade end gavn. Men det vil desværre nok også skade hele regeringen.

  4. Jan Christensen

    sagde den 12. september 2010 kl. 00:13:

    Hvis jeg var Pia Kjærsgaard, og DF sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance havde flertal efter næste valg, ville jeg uden den mindste tøven kræve at komme i regering. Hvorfor i alverden skal DF blive ved med at lægge stemmer til, at Lene Espersen, Per-Stig Møller, Benedikte Kiær og co. får millionlønninger, ministerbiler etc., når partiet i nogle målinger er 2 1/2 gange så stort som De Konservative? Det er simpelthen ikke rimeligt, og – isoleret set ud fra vælgertilslutningen til de to partier – jo heller ikke det, danskerne ønsker sig.

    Så er der spørgsmålet om DF’s EU-skepsis, men det har man jo bl.a. løst i England under den nuværende regering, så mon ikke den sten også kunne ryddes af vejen i Danmark?

    Derudover er det da latterligt, at alle, der beskæftiger sig med politik, anser det for en selvfølge, at SF skal sidde i regering efter næste valg, hvis flertallet skifter, mens der samtidig såes stor tvivl om, hvorvidt DF er værdigt til at få ministertaburetter. DF har nu bevist sin parlamentariske duelighed i 9 år, og i øvrigt ved jeg virkelig ikke, om Ole Sohn, Anne Grete Holmsgaard og co. er mere værdige repræsentanter for landet end Kjærsgaard og Thulesen Dahl.

    En rigtig god ting ved at få DF i regering ville desuden være, at partiet derved havde mindre tid og spillerum til at tage alverdens ligegyldige enkeltsager op i håb om pressens opmærksomhed. DF er faktisk ikke et populistisk parti, når det drejer sig om de store linjer, mens beskrivelsen derimod som nævnt passer på partiets tilgang til enkeltsager.

  5. Rasmus Kristensen

    sagde den 12. september 2010 kl. 00:40:

    @Jan C

    Nu er det svært at tale om rimelighed i forhold til hvem der er i regering. De radikale var små i 90’erne, men deres mandater var de afgørende, og de fik tunge poster under Nyrup af den årsag. De konservative har mange gange vist deres regeringsduelighed, mens DF stadig er et forholdsvist nyt parti, som ofte har været i stormvejr pga udtalelser fra enkeltpersoner.

    Omkring hvad befolkningen ønsker, tror en stor del af dem der ikke stemmer DF, virkelig hader DF, og tror ikke det had er lige så udtalt overfor fx Konserative. Omkring ministerbilerne, vil de nok gerne have dem, men det vigtigste er vel at have magt, og jeg synes DF har fået meget ud af at være i regering og opposition på samme tid. Mon ikke også der er folk hos VK der tænker på Danmarks renomé i udlandet? Selvom DF herhjemme er blevet et parti på lige fod med de andre hos de fleste, bliver Pia K i udlandet set som en grum søster til folk som Le Pen, Haider og Wilders, og selvom det ikke burde have indvirking på det danske demokrati, kan det sagtens få det.

    Jeg er fuldstændig enig i at SF i regering er værre end DF. Men det er vores mening. Men når det bliver anset for en selvfølge med SF, er det vel fordi ingen V eller K politikere der har givet DF løfter om noget, mens Helle Thorning på Socialdemokratiets kongres stolt har sagt hun er glad for at danne regering med SF, hvis de får flertallet.

    Det er muligt de kan lave et forlig omkring EU. Jeg tænker bare at en regering er nødt til at være enige, når det gælder samarbejde med udlandet, og at EU har overtaget handelsområdet og har en menneskerettighedsdomstol vil skal følge. Kommer der noget der ligner en ny Metock-dom, skal man vente en VKO-regering i dyb, dyb splittelse.

  6. Morten Dreyer

    sagde den 12. september 2010 kl. 07:45:

    Efter K være afhængig af både DF og LA.
    Det ændre situationen, som Pia naturligvis nævner.
    Det kan blive nødvendigt for DF af blive en fast del af regeringen, hvia man stadig skal lægge stemmer til regeringen og sikre de mere ustabile minstre, når de laver fejl.

    Det var derfor en kapitalbrøler af rang, at LLR ladet Peter Christensen komme på banen med sin kommentar.

    Man lader simpelthen ikke en 3. geleds politiker tage sådanne kontakter til en regerings vigtigste allierede. Her er det bossen selv, som skal udtale sig.

    Jarls blog nævner, at der kan blive problemer med at fastholde alle VK ´s vælgere ved en VKO regering.
    Men er det ikke bare manglende indsats fra LLR ´s side.
    Han bør gøre sine og K ´s vælgere klart, at der skal 90 mandater til flertallet og at DF er en del af hans flertal.

  7. Morten Dreyer

    sagde den 12. september 2010 kl. 07:48:

    En lille rettelse:
    Første linie skal naturligvis være:

    Efter valget vil VK regeringen være afhængig af både DF og LA, hvis man skal tro meningsmålingerne.

  8. Jarl Cordua

    sagde den 12. september 2010 kl. 08:23:

    6. Morten.

    Jeg har forståelse for, at du som DF-folketingskandidat bakker op om dit partis linje, men jeg synes ikke, at du kommenterer præmissen for analysen:

    Der er intet borgerligt flertal for en borgerlig regering, hvor DF indgår i.

    Jeg har også svært ved at se “kapitalbrøleren”, som Peter Christensen skulle have begået. Det er vel snarere timingen, der ikke er den bedste.

    For Christensen sagde jo præcis det samme om den sag, som andre VK-folk har sagt i årevis. Men nu er selvbevidstheden hos DF-toppen åbenbart steget dem til hovedet i en sådan grad, hvor man ikke længere vil finde sig i at blive afvist.

    Det bliver man nok nødt til. For der er mig at se for DF intet alternativ end at man støtter en VK-regering.

    Jan Christensen hæfter sig ved det “rimelige” i, at DF kommer med i en regering. Og dertil er kun et svar: Ret/Rimelighed og politik har ikke noget med hinanden at gøre. Det er da såre naivt at stille tingene op på den måde.

    Det er også helt nyt for mig, at en politisk ordfører for statsministerpartiet er en “3. geledspolitiker”. Det er nok snarere en folketingskandidat i en lidt afsides og ikke valgbar kreds, der fortjener den betegnelse.

    Men Morten har ret i en ting. En ny regering er afhængig af DFs stemmer. Men det betyder ikke at DF kan bestemme om partiet vil i regering. Det er en fejlslutning, som er åbenbar. For de fleste.

    Men jeg har stor forståelse for, at partiet nu forsøger at puste sig op. Det er DF jo ikke ene om, men det ændrer dog ikke ved, “at the end of the day”, så er der tale om “tomme tønder”. DF har ingen interesse i, at en borgerlig regering ikke fortsætter. Og derfor vil DF naturligvis falde til patten til sidst mod naturligvis at få politiske indrømmelser.

    Når det så er sagt, så har jeg personligt ingen problemer med DF-ministre. En Kristian Thulesen-Dahl ville være en særdeles kompetent finansminister. Rød blok har slet ingen bortset fra Mogens Lykketoft, der kommer i nærheden af ham. Men der er der altså bare ikke stemning – eller flertal – for.

  9. Jan Christensen

    sagde den 12. september 2010 kl. 08:50:

    Jarl, jeg ved ikke, hvor “såre naivt” det er at påstå, det ikke er rimeligt, hvis DF som et parti, der er 2 1/2 gange så stort som De Konservative alene af den grund kræver at komme i regering. Hvis flertallet er i hus efter valget, kan det jo være ligegyldigt, hvorvidt DF er stuerent i størstedelen af vælgerbefolkningen. I så fald er Lars Løkke nødt til at forklare partiet, hvorfor det, på trods af, at det besidder en række dygtige politiker, er landets tredjestørste – og dermed altså langt større end De Konservative – alligevel ikke skal i regering. Hvad skal han sige?

    Du skriver, at DF selvfølgelig vil falde til patten til sidst. Det er meget muligt, men hvorfor kunne det ikke ligeså godt være Lars Løkke, der måtte give sig? Han har da endnu mere at tabe end Dansk Folkeparti.

    Man skal heller ikke være blind for, at Pia Kjærsgaard efterhånden nærmer sig pensionsalderen. Hvis hun har en drøm om selv at blive minister, skal det være efter næste valg. Det er efter min mening et aspekt, man ikke bare sådan kan negligere. Prøv at tænke på, hvor mange MF’ere på begge sider af det politiske spektrum, der er helt syge efter at blive/forblive ministre.

  10. Jan Christensen

    sagde den 12. september 2010 kl. 08:56:

    Lige et par rettelser: I linje 6 mangler der sjovt nok et e i “politiker”. Desuden vil DF efter næste valg ikke blive landets tredje- men derimod fjerdestørste parti.

  11. Jarl Cordua

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:06:

    9. Jeg tror, at vi kan koge vores uenighed ned til, at du ikke anerkender min præmis for analysen: At Løkke ikke har noget valg. Hvis han vil i regering så bliver det uden DF.

    Du mener ikke at det er et problem. Jeg siger at både S og VK i deres interne målinger og i fokusgrupper forlængst har identificeret, at marginalvælgerne er ekstremt flytbare henover blokken netop på spørgsmålet: DF i regering eller ej.

    Jeg ved godt at DF aldrig offentligt vil nå til den erkendelse, men for mig at se er det et faktum. Like it or not.

    Hvis Pia Kjærsgaard vil ydmyge sig, så skal hun blive ved med at presse på for at komme i regering. Hun kunne ligeså godt bede Løkke om at hente månen ned på jorden.

    Nu har størrelsesforholdet ikke nødvendigvis noget med sagen at gøre. Fremskridtspartiet var et stort part, men kom aldrig i regering. De radikale har stort set altid været et lille parti og alligevel har de siddet i regering i mange år. SF har i mange år været et stort parti, men har heller ikke været i regering. Så det i sig selv kan ikke begrunde en eller anden primitiv logik om, at et stort parti skal i regering. Det er lissom charmen ved politik, kan man vel sige.

  12. Jan Christensen

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:16:

    Jeg er klar over- og anerkender, at en del såkaldt borgerlige vælgere er skræmte over udsigten til at få DF i regering. Det er jeg slet ikke uenig i, det er jo et faktum. Du svarer imidlertid ikke på mit spørgsmål: Hvad siger Lars Løkke til Pia Kjærsgaard efter et valg med et VKOI-flertal, hvis hun kræver pladser i regeringen? Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor den mulighed skulle være helt udelukket. Pia Kjærsgaard må da også have gjort sig nogle overvejelser, inden hun meldte ud, at DF selv bestemmer, hvornår det vil i regering.

  13. Morten Dreyer

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:23:

    Jeg vil sige, at regeringens 1. geled er LLR og Hjort Frederiksen. Er der flere ?

    2. geled er ministrene.

    Ergo er Peter Christensen 3. geled.

    Hvis man skal beskrive sig selv som folketingskandidat kræver det vel lige, at man er opstillet for en kreds. Det er jeg ikke pt.

    Men skulle jeg blive opstillet på et tidspunkt, vil jeg så selv bruge titlen. Det lover jeg.

    Ved valget i 2007 manglede DF en kandidat i Randers Nordkredsen og jeg blev opfordret til at stille op. Det gjorde jeg velvidende, at der skulle ske noget meget uventet, hvis jeg kunne slå Morten Messerschmidt på hans hjemmebane. Det skete heller ikke, så det var godt, jeg ikke havde opsagt mit arbejde.

    Men hvis det måtte ske, at DF efter næste valg ikke kommer i en regering på trods af eget ønske, kunne DF måske agere lidt mere kantet, når der måtte opstå sager med ministre?

  14. L. Rasmussen

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:27:

    12
    Jarl har i mine øjne helt ret i sin analyse. S-SF vil i valgkampen tampe på skrækscenariet med DF i regering, og VK må ligeså stædigt fastholde, at det ikke kommer til at ske, hvis de vil gøre sig mindste håb om, at der kommer VKOI-flertal. Nok er kontraktpolitiken ved at komme i skammekrogen, men at medtage DF efter et valg, når man hele vejen har påstået det modsatte, slipper LLR ikke levende fra. Mon ikke selv Pia Kjærsgaard er klar over det? Og mon ikke hun derfor allerede tidligere vil stikke piben ind?

  15. Jan Nielsen

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:34:

    Off Topic:
    Det er der til gengæld i Sverige, som det ser ud nu.
    http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/09/12/071301.htm
    Fuck det bliver et spændende valg og ikke mindst politisk situation bagefter, hvis de borgerlige stadig har flertal alene og SD kan forsætte med at æde stemmer fra Socialdemokraterne de næste 4 år. Et mareridt for de svenske socialdemokrater og en drømmeposition for Reinfeldt.

  16. Jan Christensen

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:41:

    14, Lars Løkke vil heller ikke “slippe levende fra” kategorisk at udelukke regeringsdeltagelse fra Dansk Folkeparti under en valgkamp, for det ville fornærme Pia Kjærsgaard og co.

    Generelt vil jeg sige, at man skal passe på med at tro, at fordi alle politiske kommentatorer er enige om én eller anden præmis, så er der slet ikke noget at diskutere. Kloge-Ã…gerne har det nemlig også – ligesom bloggere, internetdebattører og alle andre mennesker – med at lade deres personlige anti- og sympatier indgå i deres analyser. F.eks. var der INGEN af de indsigtsfulde mennesker mig bekendt, der overhovedet havde troet, det var en mulighed, at VKO-flertallet ville fortsætte efter sidste valg. Som Michael Kristiansen sagde: “Det er væk”.
    Jeg påstår ikke, at Dansk Folkeparti kommer i regering efter næste valg, men jeg holder fast ved, at det i hvert fald er en mulighed.

    Jeg synes, man burde vente med mere eller mindre at kalde personer, der har et andet syn på sagerne, for dumme, indtil vælgerne har talt, og en regering er blevet dannet.

  17. Jan Christensen

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:46:

    Jan Nielsen, en anden meningsmåling i dag giver Sverigedemokraterna 7% opbakning. http://www.status.st Det er fuldstændig umuligt at vide, hvor store SD bliver. Det kan blive alt fra 4-10%, og hvis tilslutningen bliver i den høje ende, vil det ikke ligefrem være et drømmescenario for Reinfeldt. Måske er det også derfor, han igen og igen advarer mod at stemme på partiet.

  18. Jarl Cordua

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:48:

    13. Aha. Skal man følge din logik, så er Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard også 3. eller 4. geledspolitkere?

    Jeg er med på, at Venstres politiske ordfører sidst og alt er fjernstyret fra statsministeriet, men det er også en stærk position, som giver en vis indflydelse i partiet. Især hvis man gør det godt på posten.

    12.
    “Du svarer imidlertid ikke på mit spørgsmål: Hvad siger Lars Løkke til Pia Kjærsgaard efter et valg med et VKOI-flertal, hvis hun kræver pladser i regeringen? “

    Tænk det synes jeg egentlig, at jeg gjorde, men her er mit svar:

    Løkke siger nej med henvisning til, at han gik til valg på, at VK-regeringen skulle fortsætte og at han nu har i sinde at overholde dette løfte til de borgerlige vælgere, som stemte på VK i tillid til det.

  19. L. Rasmussen

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:55:

    16

    Jarls – og andre kommentatorers – præmis synes jeg nu er ganske velunderbygget af den utrolige medvind, som “Nok er nok”-temaet hos NA fik før sidste valg. En medvind, der først og fremmest kom fra VK-vælgere. Hvis det segment udfordres med et løfte til DF om ministerposter, bliver det et helt tomt løfte, for så forsvinder de vælgere med usvigelig sikkerhed fra blå blok. Man kan derfor snarere sige, at Pia Kjærsgaards ministerdrømme og gentagelser af dem i sig selv kan medvirke til at regeringen skifter, så hendes drøm aldrig kan indfries. Lidt paradoksalt, at en ellers skarp politisk næse alligevel fremturer og dermed sætter VK under et pres, de i den kommende valgkamp i den grad kunne være foruden med de allerede styrtdykkende meningsmålinger.

  20. Jan Christensen

    sagde den 12. september 2010 kl. 09:59:

    18, som jeg skrev i et tidligere indlæg, vil Løkke jo netop ikke gå til valg på kategorisk at udelukke regeringsdeltagelse fra Dansk Folkeparti. Hans udtalelser er ikke af en sådan karakter, at det ville kunne betegnes som løftebrud, hvis han efter valget dannede en VKO-regering.

  21. Jarl Cordua

    sagde den 12. september 2010 kl. 10:27:

    18. Jeg skrev “såre naiv”. Jeg skrev ikke “dumme”.

    Det er muligt, at du synes det er det samme, men det er jeg uenig i.

    Lars Løkke vil ikke slippe levende fra kategorisk at udelukke DF i en regering, forstår jeg på dig.

    Nej sikkert ikke, men den retoriske fælde går han trods alt heller ikke i. Han siger bare, at han går til valg på en VK-regering. Det er en vigtig nuance.

    Selvfølgelig har Løkke ingen interesse i at fornærme DF eller andre forhandlingspartnere.

    Men det ændrer ikke ved at Løkke aldrig vil invitere DF i en regering eller efterkomme DFs krav om at komme i en regering.

    Jeg analyserer ikke ud fra hvad alle andre mener, men hvad jeg selv synes er logisk.

    Jeg kan da godt forstå frustrationen og trangen hos DF-sympatisører mfl., om anerkendelse, men jeg mener at DF styrer lige lukt mod et politisk nederlag og en ydmygelse, hvis de fremturer.

    Så jo mere DF fremturer om regeringsdeltagelse jo bedre går det for Villy Søvndal og Helle Thorning.

    Jeg bemærker i øvrigt, at Politiken hjertens gang på gang hjertensgerne lægger spalteplads til den diskussion.

  22. Morten Dreyer

    sagde den 12. september 2010 kl. 10:29:

    @ 18
    Nu lægger du mig ord i munden.

    1. geled hos DF er naturligvis Pia og Kristian.
    2. geled er Peter Skaarup og Søren Espersen.

    Og så kommer de andre….

  23. Jarl Cordua

    sagde den 12. september 2010 kl. 10:30:

    22. Aha. Jeg læste virkelig din benævnelse af Peter Christensen som en “3. geledspolitiker”, som decideret nedsættende. Det er det så ikke eller hvad? Hvad var så meningen med det? 🙂

    Men jeg kan forstå på din rangering at Skaarup og Espersen er vigtigere politiske spillere end Venstres politiske ordfører.

    Det tror jeg nu, at man skal være DF’er for at mene.

  24. Morten Dreyer

    sagde den 12. september 2010 kl. 10:47:

    @23
    Nu er det jo søndag ….
    Du nævnte i en tidligere replik, at Venstres ordfører er tæt styret fra Statsministeriet, nærmest som en marionet, kan jeg forstå. Så min betegnelse er vel fair nok.
    🙂

  25. ML

    sagde den 12. september 2010 kl. 10:52:

    Er DF i det hele taget et borgerligt parti?

    Hvorfor i alverden skal borgerlige vælgere, der ikke vil have DF i regeringen kaldes “såkaldt borgerlige”. Det forstår jeg ikke…

    Er NY-vælgere “såkaldte borgerlige”…?

    Jeg skal i hvert fald ikke nyde noget. DF i regering bliver uden min stemme. Og det har ikke noget med stuerenhed at gøre. Det har noget at gøre med, hvad man kan stå inde for. Det er vel det, man stemmer ud fra.

    Jeg er i det hele taget bagdelstræt af DF (undtagen Thulesen).

  26. Jan Nielsen

    sagde den 12. september 2010 kl. 11:06:

    @17:
    Tak for linket!

  27. John Andersen

    sagde den 12. september 2010 kl. 12:38:

    Set fra oppositionens side er der en meget glædelig udvikling igang: Det SAXO bank støtte parti LA bekender sig åbenlyst til en mere straight forward neoliberalisme, som skræmmer social liberale væk. Og DF er ikke til at styre. I Sverige benævnes denne interne rivalisering i den blå blok som “den borgerlige kannibalisme”, der i perioder af historien kan tøjles – men som altid bryder ud i lys lue på et tidspunkt og fører til et regimeskifte.

  28. David

    sagde den 12. september 2010 kl. 16:57:

    John nr. 27:

    jeg har lige nogen få spørgsmål til dit indlæg. Hvad er neoliberalisme? Er Tyskland og England neoliberalistiske lande?

  29. Ole

    sagde den 12. september 2010 kl. 21:40:

    Neoliberalisme er afstandstagen til S-SF ultrasocialisme i modsæning til VKO vanvids socialdemokratisme – et forsøg på at ligne sverige mere end cuba

  30. Michael Poulsen

    sagde den 13. september 2010 kl. 07:22:

    Det er oplagt hvad Kjærsgaard motiv er her.

    Hun vil gerne efterlade et parti der har rystet den sidste em af ikkestuerenhed af sig ved at få V til at sige at DF kan komme i regering hvis de vil.

    At hun så svækker muligheden for en borgerlig regering er mindre vigtigt for hende men det ved hun naturligvis er tilfældet.

    Måske er der en kattelem for Løkke hvis/når C går markant tilbage ( og der er et VKOI flertal forstås ) som alt tyder på.

    I den situation vil det vel være oplagt at C vil have en periode udenfor for at tage luft ind og så er der opstået en ny situation hvor Løkke ikke bryder noget løfte ved at lave en VO regering.

    Er det iøvrigt ikke et mere lavpraktisk problem ved DF i regering ?
    Hvis det skal ske forholdsmæssigt taler vi vel om op til 8 ministerposter og bortset fra Kjærsgaard, Skaarup og Thulesen hvor er emnerne så ?

    Søren Espersen, Martin Henriksen eller Messerschmidt ??

  31. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 13. september 2010 kl. 09:49:

    @Michael Poulsen, 30
    Mon ikke DF, som helt ny partner i det spil, vil være en del mere tilbageholdende end at kræve/få 8 ministerposter?

    Hvis vi ser på historien, så fordelte man ved seneste borgerlige tre-partiregering i 1968 ministerierne således:

    V 6
    K 6
    RV 4

    Hvis man sætter først partiets andel af ministerposterne og dernæst deres andel af regeringens samlede folketingsmandater op, kan man se, at der i 1968 var rimelig god overenstemmelse mellem de to:

    V 37,5 % / 35 %
    K 37,5 % / 38 %
    RV 25 % / 27,5 %

    De tal, for den nuværende regering, ser sådan her ud:

    V 68,4 % / 72 %
    K 31,6 % / 28 %

    Så det ser ud til, at der stadig er nogenlunde sammenhæng mellem de mandater, man bringer med ind i regeringen, og den andel af ministerposterne man får som parti, også i dag (det er ikke vurderet hvor indflydelsesrige de enkelte ministerier er).

    Hvis vi antager, at DF, V og K kunne danne regering, støttet af LA, med den opbakning partierne har i det seneste meningsmålingsgennemsnit fra Altinget.dk (hvad de i øvrigt ikke kan), så ville fordelingen af mandater for de tre partier være sådan her:

    V 54 %
    K 15 %
    DF 31 %

    Hvis vi yderligere antager, at der fortsat ville være de nuværende 19 ministre, så ville de fordele sig sådan her (i parentes antallet af ministre partiet har i dag):

    V 10 (13)
    K 3 (6)
    DF 6 (0)

    Så er der hele spillet om, hvor indflydelsesrige de enkelte ministerposter er. Mon ikke snusfornuftige DF her vil gå efter færre, og mere indflydelsesrige, poster, fremfor mange, men små ministerposter? Altså tror jeg godt det kunne ende med, at DF i denne tænkte situation, ville “nøjes” med fire ministerier: De tre topfolk, og Martin Henriksen eller Messerschmidt som den fjerde “bobler”.

  32. Kasper Lauest

    sagde den 13. september 2010 kl. 12:10:

    Et andet problem for DF kan være at hele butikken styres af firkløveret Kjærsgaard, Thulesen-Dahl, Skaarup og Espersen i samarbejde med pressechefen Søren Søndergaard. De kan dårligt gøre hele ledelsen til ministre, for hvem skal så styre resten af folketingsgruppen, der måske ikke kan betegnes som “landsbytosser”, men som må vurderes at besidde stærkt begrænset politisk talent?

    Der er næppe nogen tvivl om at V vil fortsætte med at synge sangen om at DF skam er et fuldt ansvarligt parti, men at man pga uenigheder om EU-politikken ikke kan se dem i regering.

    Det der bare har overrasket mig noget er at såvel K ved Brian Mikkelsen og LA ved Anders Samuelsen har meldt forholdsvist positivt ud i forhold til at få DF med i regeringen. Det virker strategisk noget besynderligt, idet det understøtter oppositionens muligheder for at fremmane skrækscenariet om “Pia Kjærsgaard som integrationsminister” o.l.

  33. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 13. september 2010 kl. 14:07:

    @Kasper Lauest, 32
    En mulighed er, at fx Pia Kjærsgaard gøres til Social- og Ligestillingsminister, der giver mulighed for både bløde velfærdspolitiske markeringer såvel som indvandringspolitiske markeringer (jf. fx Karen Jespersen i dennes tid som Venstres Socialminister). Uden at kende arbejdsbyrden med de ressortområder var det dog en mulighed, at Kjærsgaard på den måde ville få tid til også at være partiformand. Mon ikke DF har set og taget ved lære af, hvordan det er gået et parti som de Konservative, at de først med Bendtsen fik et bureaukratisk monster af en minister, og efterfølgende med Espersen det samme og senere et job uden megen tilstedeværelse i Danmark?

    Hvad angår de forholdsvis positive udmeldinger fra LA og K om DF i regering bunder det måske i en, for os udefrakommende ukendt, erkendelse af, at det kunne blive virkelighed? Men her tror jeg mere på Jarls analyse i blogindlægget, at Lars Løkke godt kender prisen ved at “spøgelset holdes i live”.

  34. Michael Poulsen

    sagde den 13. september 2010 kl. 14:24:

    33

    For LA vedkommende hænger udtalelserne navnlig sammen med at det ikke er troværdigt ikke at ville samarbejde med en regering med DF.
    Det kunne man sige da man lå på 0% men nu er situationen en anden.

    Jeg er klar over at man ikke skal lægge for meget i enkeltmålinger men med det forbehold er det en smule bemærkelsesværdigt at i weekendens Rambøll går Venstre markant tilbage og DF frem.
    Det kan naturligvis have andre årsager men man kunne tro at det hang sammen med at V ikke vil sige ja til at DF kunne komme i regering hvis de vil.
    Det kan tænkes at vælgere der svømmer rundt mellem DF og V ikke bryder sig om det.

    DF er næppe blevet afskrækket fra at spille kortet på banen igen og oppositionen må fryde sig.

  35. Kasper Lauest

    sagde den 13. september 2010 kl. 18:27:

    34. “Det kan naturligvis have andre årsager men man kunne tro at det hang sammen med at V ikke vil sige ja til at DF kunne komme i regering hvis de vil. Det kan tænkes at vælgere der svømmer rundt mellem DF og V ikke bryder sig om det.”

    Det tror jeg ikke. Der er jo intet nyt i V’s meldinger. De har sunget den samme sang om DF i årevis (og vil fortsætte med det).

    Men det er interessant at se hvordan begge “blokke” (undskyld, Margrethe) har travlt med at spænde ben for hinanden internt i disse dage. Dansk politik har da været lidt mere uforudseligt på det seneste end under den rædsomt kedelige (og i det hele taget rædsomme) Fogh-epoke.

  36. Brian Nørskov

    sagde den 13. september 2010 kl. 19:46:

    31. Interessant analyse. 🙂

    Men en lille omgang flueknepperi, du skriver: “Hvis vi ser på historien, så fordelte man ved seneste borgerlige tre-partiregering i 1968 ministerierne således”

    Mig bekendt var seneste borgerlige tre-partiregering under Schlüter. Nemlig fra 1988 til 1990, hvor KVR var i regering sammen. Her havde RV forøvrigt 5 ministerier, mens K havde 9 og V 7 ministerier. 🙂

  37. Jan Christensen

    sagde den 13. september 2010 kl. 22:14:

    En Gallup-måling viser, at 52% af Venstres og De Konservatives vælgere ikke har noget imod, at Dansk Folkeparti kommer i regering: http://kortlink.dk/859n

    Med sådan en måling in mente mener jeg ikke sandsynligheden for, at det vitterligt sker, er blevet mindre. Der er sket mere mærkelige ting i dansk politik.

  38. Brian Nørskov

    sagde den 13. september 2010 kl. 22:52:

    Jan, problemet er jo at det er ligegyldigt hvad et flertal af VK’s vælgere måtte mene i den her sag. Det der er relevant er, hvorvidt et mindretal – næsten ligegyldigt hvor lille det måtte være – kunne tænkes at have så store problemer med en VOK regering, at de enten bliver hjemme på valgdagen eller værre endnu, stemmer på et parti i rød blok. Jarls analyse er såmænd rimelig sund her, der er ingen chance for, at VK er imødekommende overfor Pia Kjærsgaards pusten sig op – uanset hvor krebserød hun måtte blive i hovedet. Netop fordi der er et mindretal, omend et anseeligt mindretal i det borgerlige vælgerkorps, der aldrig har været forelsket i samarbejdet med DF og for hvem et direkte regeringssamarbejde meget vel kunne være “a bridge too far”.

    Men jeg vil dog sige, en ting er hvad der bliver sagt før et valg, noget andet er hvad der sker når stemmerne er talt op og der er fire år til næste valg. Her vil jeg ikke forsværge, at Løkke kunne fristes til at acceptere DF som regeringsparti. Som du selv siger, mærkeligere ting er sket i dansk politik. 🙂

  39. Jan Christensen

    sagde den 13. september 2010 kl. 23:09:

    Brian, jeg er klar over, at problemet er de 20% af de borgerlige vælgere, der afskyr DF. Det samme problem findes imidlertid på den anden side med De Radikale. Der er helt sikkert også mange SF- og socialdemokratiske vælgere, der ikke kan klare Margrethe Vestager og co., men alligevel er det kun de færreste, der er i tvivl om, at De Radikale kommer i regering, hvis der bliver rødt flertal.

    I øvrigt tror jeg også en måling blandt DF’s vælgere om, hvorvidt de ønsker De Konservative i regering, ville vise en temmelig stor skepsis for nu at sige det mildt.

  40. Michael Poulsen

    sagde den 14. september 2010 kl. 07:08:

    35

    Du har da ret i at der ikke er noget nyt i Vs melding men der vil sikkert være vælgere der reagerer på at emnet nu kommer op igen.

    Med al mulig forbehold for at målingen er en tilfældighed ser jeg ingen anden grund til at DF pludselig er på over 15% hvor partiet ellers har haft svært ved at nå valgresultatet i målingerne.

    En effekt i stil med at DF straffes for at svække mulighederne for en borgerlig regering er ikke til at få øje på.

    39
    Hvis man lavede en tilsvarende måling om R blandt S/SF vælgere er mit gæt at %delen der gerne ser R i regering er meget højere end borgerlige vælgere der gerne vil have DF i regering.

    Imt DF i en borgerlig regering er der næpppe mange S/SF vælgere der bliver hjemme eller skifter blok med udsigten til R i regering.

    Det vil muligvis på sigt få nogen til at gå til EL for at vise at de ikke ønsker en for stor højredrejning.

  41. Kasper Lauest

    sagde den 14. september 2010 kl. 08:08:

    40.

    Generelt har det jo været sådan at når der bliver snakket udlændinge går DF frem. Lige for tiden bliver der bl.a. pga det svenske valg, snakket udlændinge igen. Mon ikke DF også kommer til at gå lidt frem i den kommende tid grundet sagen om “bombemanden”. Den generelle meningsmålingsligning er nogenlunde sådan her:

    Mere frygt = Større DF
    Mindre frygt = Mindre DF

    Angående DRV har du givetvis helt ret i at S/SF’s vælgere generelt gerne ser DRV i regering. Der er utvivlsomt mange S vælgere der har det fint med at DRV holder lidt snor i økonomien og mange SF vælgere der er tilfredse med at DRV forhindrer for mange værdipolitiske strammertiltag.

  42. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 14. september 2010 kl. 10:15:

    @Brian Nørskov, 36
    Nu er jeg ikke bestemt ikke modstander af grundighed, så tak for rettelsen! 🙂

    1988-90 – antal ministerier; antal mandater; andel af regeringens mandater; andel af ministerier:

    V 7 / 22 / 33 % / 33 %
    K 9 / 35 / 52 % / 43 %
    R 5 / 10 / 15 % / 24 %

    Det mønster, at de Radikale har “fået mere” end hvad mandaterne rækker til, gentog sig fx i den sidste Nyrup-regering (1998), hvor de med 10 % af regeringens mandater fik 20 % af ministerierne.

    Det kan måske også forklares af behovet for at konsolidere; at statsministerpartiet i en usikker situation har “givet sig mere” end hvad mandaterne tilsiger, se fx Nyrups første regering 1993-94 (antal ministerier; antal mandater; andel af regeringens mandater; andel af ministerier):

    S 15 / 69 / 78 % / 62 %
    RV 3 / 7 / 8 % / 13 %
    CD 4 / 9 / 10 % / 17 %
    KR 2 / 4 / 4 % / 8 %

    Hvor alle de tre små partier altså “fik mere” end mandaterne rækkede til.

  43. Bræstrup

    sagde den 15. september 2010 kl. 11:17:

    Støtter et rent statsretlige perspektiv ikke også din fortolkning, Jarl – altså at O ikke kommer i regering, selv om flertallet forbliver borgerligt?

    Mig bekendt har vi negativ parlamentarisme, dvs en regering skal kun gå af, hvis der er et alternativt flertal for en anden regering – dvs. en statsminister skal/bør gå af (bede om en dronningerunde), hvis han efter et valg (eller i det hele taget, jf. Tamilsagen) fornemmer, at en anden person kan mønstre et flertal.

    Det ændrer et valg ikke på. Dvs. at efter et valg, så skal LLR (VK-regeringen) kun gå af, hvis han fornemmer / får at vide, at der er et alternativt flertal. Det vil der kun være, hvis Pia Kjærsgaard indikerer, at hun nu støtter en anden som statsminister. DF skal altså med andre ord decideret pege på Helle Thorning. De skal vælte den borgerlig statsminister!

    Det ville forholde sig anderledes, hvis Helle Thorning i dag var statsminister og de borgerlige vandt valget. Så ville DF have et større spillerum til at sige, at de støttede en VOK-regering – og kun en VOK-regering. Så ville det være LLR, der sad med aben.

    Men som jeg ser det – og jeg vil da gerne høre, hvis andre opfatter det anderledes – så giver dansk statsretslig tradition LLR de gode kort på hånden til at “lade som ingenting” og fortsætte i regering (hvis altså blå blok vinder), mens DF står i den uheldige situation, at de skal støtte HTS for at gøre noget ved det.

  44. Jarl Cordua

    sagde den 17. september 2010 kl. 22:46:

  45. Jan Christensen

    sagde den 17. september 2010 kl. 23:12:

    Nu er der jo formentlig temmelig lang tid til et valg, og når DF tager emnet op, er det også for at få tanken til at modne i hovederne på Venstre og Konservatives vælgere. Jeg synes egentlig ikke, tallene er så bemærkelsesværdige endda, og 21% af 6-7% er da ikke ligefrem en kæmpe vælgergruppe.

    Som Pia Kjærsgaard siger, vil DF afvente valgets udfald og tage stilling derefter. Måske er det mest sandsynlige, at DF ikke kommer i regering, men jeg mener stadig ikke, tanken kan afvises helt, og hvorfor skulle den da også det? Tager man f.eks. Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt, er der tale om to af de dygtigste og mest vidende danske politikere overhovedet. De kunne forstærke den nuværende regering til hver en tid, og det kunne jo også være, at de borgerlige vælgere med tiden blev mere varme på tanken.

    I øvrigt glæder det faktisk mig, at Liberal Alliance ser ud til at blive en del af den borgerlige blok. De kan trække DF i den rigtige retning på mange af de områder, hvor jeg ikke bryder mig om partiets politik. Et VKOI-flertal efter næste valg ville være et fint resultat i min optik.

Bottom border