Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Elendig S-statsministerkandidat gør det let for de svenske borgerlige

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 14, 2010

Comments icon

45 kommentarer

På søndag genvælger svenskerne statsminister Fredrik Reinfeldt. Hvis opinionsmålinger holder, får hans alliance med de fire ”pæne” borgerlige partier flertal alene dvs. uden Sverigedemokraternes stemmer.

Alt tyder på at Sverigedemokraterne kommer ind. Og det er så op til partiet om de i de næste fire år udvikler sig til et parlamentarisk parti, som de borgerlige partier vil kunne samarbejde med uden at vælgerne flygter henover midten. Præcis som det er sket i Danmark. Det er selvfølgelig også det, som man håber på i DF. For så har man fået et søsterparti i nabolandet, som man kan spejle sig i. Det giver også lidt mere legitimitet. DF har nemlig manglet deciderede søsterpartier i udlandet, som man har haft lyst til at vedkende sig et værdifællesskab med. Det tætteste har vel været de forskellige indvandrerkritiske partier omkring hollænderne Pim Fortuyn og Geert Wilders.

Det er også godt for Sverige, at man nu får et parti, der sætter indvandrerdebatten på dagsordenen. Hvis SD spiller kortene ligeså klogt som meningsfællerne i Danmark, så kan Sverige meget vel med tiden få en stram indvandrerpolitik, der minder om vores. Det er i øvrigt en indvandrerpolitik, som befolkningen herhjemme bakker massivt op om.

De svenske socialdemokrater har gjort alle de fejl i valgkampen, som de overhovedet har kunnet begå. Man har nægtet at diskutere med SD og man har hånet og rynket på næsen af partiet, dets medlemmer og synspunkter. Præcist som socialdemokraterne med Poul Nyrup Rasmussen gjorde herhjemme bl.a. med “stuerene, det bliver i aldrig”-talen. Nu har S-SF – efter 10 års ørkenvandring i opposition- sadlet fuldstændigt om – og står nu bag den stramme indvandrerpolitik. (I hvert fald i den første valgperiode, som SF’eren Astrid Krag plejer at tilføje. Den klausul er interessant. Jeg gad vide om vælgerne bider mærke i den?)

I Sverige har hele meningsparnasset boykottet SD. Der har været tekniske forklaringer frem og tilbage. Partiet, som længe har stået til at komme i Riksdagen, må ikke være med i afslutningsdebatten på SVT. Svenske medier vil ikke trykke SDs valgannoncer. Deres valgannonce måtte ikke bringes i TV4. Journalister står i kø bl.a. i DRs P1 for at forklare, at den svenske debat ikke tåler, at man diskuterer indvandrere på samme måde, som man gør i Danmark. Pludselig bliver SDs valgsedler væk på valgsteder. SDs kandidater oplever at blive chikaneret ud af deres jobs. SDs kandidater er blevet overfaldet, og en enkelt har fået skåret et hagekors i panden under et overfald formentlig begået af arabisk-talende indvandrere.

Men i Sverige fastholder meningsparnasset med Mona Sahlin i spidsen, at demokratiet fungerer bedre end i Danmark… Og selvfølgelig reagerer nogle svenske vælgere imod det!

Socialdemokraterne får efter alt at dømme en ordentlig kindhest af vælgerne på søndag. Og naturligvis får nederlaget ikke partiet til at ændre kurs i udlændingepolitikken foreløbig. Det kræver nok, at de også taber det næste valg.

Der er heller ingen garanti for – eller umiddelbar udsigt til – at den borgerlige regering giver SD indflydelse på indvandrerpolitikken.

Skulle SD blive tungen på vægtskålen, så er det svært at se, at de borgerlige partier ikke skulle give partiet indrømmelser på indvandrerpolitikken mod at få deres politik igennem på stort set alle andre områder.

Alt afhænger dog af, om SD opfører sig som et normalt politisk parti og undgår at skeje ud, så det bliver nemt for de svenske medier at stemple partiet som racistisk.

Mona Sahlins tid som statsministerkandidat er formentlig slut. Og det kan man kun ønske svenskerne tillykke med. Sjældent har man set en mere bedrevidende og nedladende politiker, som i TV-debatten mod Fredrik Reinfeldt i søndags. I substansen var duellen egentlig ganske tæt, men det er utroligt at en politiker på det niveau tror, at man kan vinde sympati hos vælgere ved at stille sig an med en attitude, der kun udtrykker foragt for modparten.

Hos sosserne i Sverige har man vidst længe, at det ikke gik med Mona Sahlin. Men det jo var hendes tur, så hun var ikke til at komme uden om. Nu skal det ellers så regeringsvante parti til at erkende, at man med de borgerliges valgsejr har mistet førstefødselsretten til regeringskontorerne i Rosenbad til de svenske konservative, Moderatarna.

Efter at det nu står klart for vælgerne, at sosserne taber, så begynder vælgerne ifølge en SIFO-undersøgelse at stemme taktisk. Moderate vælgere stammer på de små borgerlige partier for at holde dem over de fire procent og svingvælgere stemmer måske på de borgerlige for at holde SD uden for indflydelse. Det var i hvert fald hvad Fredrik Reinfeldt indbød til i sin afsluttende tale i søndagens TV-debat.

Og sosserne? Ja de bløder bl.a. til den selv-erklærede kommunist, Lars Ohly som leder det Mogens Lykketoft ellers eufemistisk plejer at kalde for ”Svensk SF”, nemlig Vänsterpartiet.

Nu satser S benhårdt – og meget fornuftigt på – at få kernevælgerne til stemmeurnerne i de sidste par dage i håb om at begrænse tabet. (Det sker blandt andet ved at fortælle vælgerne, hvor meget Reinfeldt og hans kone har fået ud af skattelettelserne.) Men det kan næppe forhindre partiets katastrofevalg.

I øvrigt må nederlaget være ekstra bittert for sosserne efter at de i igennem ganske lang tid faktisk førte klart i meningsmålingerne.

Forklaringen på Sahlins nederlag må derfor være en anden end partiets politik og spidskandidat. Derfor har en kreds af svenske ”anonyme” journalister begået en kronik, hvor man anklager (de borgerligt dominerede) medier for at skrevet for negativt om Sahlin under valgkampen.

Ak ja. Hvor er det lige, at man har hørt den før?

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    45 Comments

  1. Gunnar Langemark

    sagde den 14. september 2010 kl. 11:01:

    Er det din vurdering at Mona Sahlin rent faktisk har “tabt” – mere end højrefløjen har vundet?

    Er der “skabs SD’ere” i det svenske socialdemokrati i noget større omfang?

    Jeg har set det med den taktiske stemme-tendens.

    I Sverige er det jo op imod en tredjedel der stemmer “for tidligt”. Hvor meget mon det kan betyde for mulighederne for at ændre på stillingen – frem til det endelige valg? Ved man hvor mange der allerede HAR stemt?
    En af årsagerne til at stemme tidligt – skulle være at undgå, at komme under pres af nærgående socialdemokrater på valgstederne – har jeg ladet mig fortælle.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 14. september 2010 kl. 11:13:

    1. Taget i betragtning af at den røde blok indtil for få måneder siden – og over lang tid – har ført klart i meningsmålingerne, så må det da stå klart, at S har tabt valget. Dvs. noget må de da have gjort forkert. (Selvom at vi nok efter valget endnu engang får at vide, at valgnederlaget i virkeligheden skyldes de onde borgerlige medier…)

    Den høje brevstemmeprocent kan jeg ikke vurdere.

    Læs i øvrigt mere om aktuelle vælgervandringer her:
    http://www.tns-sifo.se/nyheter-och-press/vaeljarbarometern-12-sept-2010

  3. Kasper Lauest

    sagde den 14. september 2010 kl. 11:16:

    “Moderate vælgere stemmer på de små borgerlige partier for at holde dem over de fire procent og svingvælgere stemmer måske på de borgerlige for at holde SD uden for indflydelse. Det var i hvert fald hvad Fredrik Reinfeldt indbød til i sin afsluttende tale i søndagens TV-debat.”

    Det er ganske rigtig højst interessant, såfremt visse vælgerne, der måske ville have stemt på et centrum-venstre parti, istedet stemmer på et centrum-højre parti med det ene formål at holde SD udenfor indflydelse.

    Formentlig er det dog en strategi der vil give bagslag for de pågældende vælgere. En “friperiode” uden ansvar for SD i Rigsdagen vil sandsynligvis blot øge deres tilslutning, ligesom at et kæmpe nederlag til S muligvis kan få dem til at kigge til S i DK for at se hvad man (ikke) skal gøre for at få vælgerne tilbage.

    For det ER jo værd at bemærke at S’ talen DF efter munden i udlændinge- og retspolitikken i åresvis nu, IKKE har fået vælgerne til at vende tilbage. Tværtimod har det legitimeret opfattelsen af at DF havde ret fra starten af – en rendyrket taberstrategi.

    Når S står til at genvinde magten i DK skyldes det helt andre faktorer, hvor almindelig nedslidning af de siddende magthavere ikke er den mindste.

  4. Jarl Cordua

    sagde den 14. september 2010 kl. 11:22:

    3. Kasper. Hvordan forklarer du så SFs enorme fremgang? SF har også omfavnet den stramme indvandrerpolitik? Det er kun Kamal Qureshi og Özlem Cekic, der endnu ikke har fattet det?

    Det er MEGET MEGET MEGET længe siden jeg har hørt SF kritisere VKO – eller DF – for partiets “menneskefjendske” eller “racistiske” politik.

    Det er jo realiteterne, som selv du må forholde dig til. Like it or not.

  5. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 14. september 2010 kl. 11:22:

    @Jarl Cordua
    “Hos sosserne i Sverige har man vidst længe, at det ikke gik med Mona Sahlin. Men det jo var hendes tur, så hun var ikke til at komme uden om.”

    Er det min hukommelse, den er gal med, eller var der ikke en række andre, der blev spurgt før det blev hende?

    Jeg mener i al fald at huske, at lige efter valget i 2006, hvor Göran Persson gik af, var der mindst en håndfuld andre kandidater, som var mere oplagte. Jeg mener også et huske, at en bookmaker gav endda meget gode odds (1000?) på at Mona Sahlin blev partileder, bl.a. pga. hendes gamle kreditkortssag. Men én efter én sagde de nej, bl.a. Perssons finansminister og Margot Wahlström (og svensk LO’s kvindelige formand var vist også i spil?), og så endte det med Sahlin.

    Har du i øvrigt fra eventuelle kontakter i det svenske hørt, hvem der er hendes mest oplagte afløser som partiformand?

  6. Jarl Cordua

    sagde den 14. september 2010 kl. 11:26:

    5. Du har formentlig ret i, at hvis Margot Wahlström havde stået i spidsen for S, så var det gået S anderledes.

    Ja, jeg kan godt huske at Sahlin var langt nede på listen. Men det var vel stadig hendes tur og ikke til at komme udenom, når de andre sagde nej? Hun er jo deres svar på Ritt Bjerregaard.

    Jeg har ingen viden om nogen kronprins, men mon ikke de svenske medier meget snart begynder at spekulere i det?

  7. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 14. september 2010 kl. 11:59:

    @Kasper Lauest, 3
    “Formentlig er det dog en strategi der vil give bagslag for de pågældende vælgere. En “friperiode” uden ansvar for SD i Rigsdagen vil sandsynligvis blot øge deres tilslutning, ligesom at et kæmpe nederlag til S muligvis kan få dem til at kigge til S i DK for at se hvad man (ikke) skal gøre for at få vælgerne tilbage.”

    Kunne man ikke tænke sig, at Sverigedemokraterne som “tungen på vægtskålen” ville kunne øge deres tilslutning ved valget i 2014 mere, end hvis de blot er i besiddelse af mandater, som ingen kan bruge til at danne flertal? Men du kan have ret i, at en eller anden form for ansvar måske i højere grad kan skabe splittelse i et parti uden stor erfaring, end hvis man ikke sidder med et ansvar (et oplagt dansk eksempel synes at være SF og VS i 1960erne).

    Sverigedemokraterne kan med en vis ret siges at være beslægtet med Ny Demokrati, der også til dels fik opbakning pga. deres indvandringspolitik. Deres Wikipedia-artikel antyder, at de mere endte som Fremskridtspartiet end Dansk Folkeparti (http://sv.wikipedia.org/wiki/Ny_Demokrati_(Sverige))

    “For det ER jo værd at bemærke at S’ talen DF efter munden i udlændinge- og retspolitikken i åresvis nu, IKKE har fået vælgerne til at vende tilbage. Tværtimod har det legitimeret opfattelsen af at DF havde ret fra starten af – en rendyrket taberstrategi.
    Når S står til at genvinde magten i DK skyldes det helt andre faktorer, hvor almindelig nedslidning af de siddende magthavere ikke er den mindste.”

    Det er et interessant udsagn, som dog ikke synes at have dækning i virkeligheden. Tilslutningen til Socialdemokratiet var på sit højeste i forsommeren, og en netop udgivet analyse af vælgervandringer af Søren Risbjerg Thomsen (på altinget.dk) viser, at Socialdemokratiet på daværende tidspunkt havde hentet 1,3 mandater fra DF, sammenlignet med Folketingsvalget i 2007. SF havde i øvrigt hentet 0,7 mandater hos DF i samme periode (og S og SF samlet 3,6 mandater fra Venstre og 1,1 mandater fra de Konservative.) Dvs., da bølgerne gik højest for S og SF, hentede man netto 6,7 mandater fra VKO.

    Det er altså ikke korrekt, når du hævder, at der ikke har været en betydningsfuld vælgervandring fra DF til S; og DF afgiver endda også vælgere til SF.

    Det du kalder “S’ talen DF efter munden i udlændinge- og retspolitikken” er måske ikke den udløsende faktor for, at DF-vælgere i stedet bliver S-(eller SF-)vælgere. Det kan sagtens være velfærdspolitiske spørgsmål. Men udlændinge- og retspolitikken hos S-SF kunne, i fald den stadig var som i 1998, sagtens have været noget der afholdt DF-vælgere fra at vælge S-SF til i stedet, trods eventuel utilfredshed med DF’s velfærdspolitiske stillingtagen. Jeg synes i al fald vælgervandringsanalysernes tal er ganske klare.

    Hvordan det så forholder sig i Sverige er måske en anden sag, men det er der også kloge mennesker der har skrevet kloge valgforskningsbøger om.

  8. Kasper Lauest

    sagde den 14. september 2010 kl. 12:23:

    4. “Hvordan forklarer du så SFs enorme fremgang?”

    Villy Søvndal.

    7. “Det er et interessant udsagn, som dog ikke synes at have dækning i virkeligheden. Tilslutningen til Socialdemokratiet var på sit højeste i forsommeren, og en netop udgivet analyse af vælgervandringer af Søren Risbjerg Thomsen (på altinget.dk) viser, at Socialdemokratiet på daværende tidspunkt havde hentet 1,3 mandater fra DF”

    At der har været vælgervandringer siger jo intet om årsagen hertil. Den type fløjmarginalvælgere vi snakker om her er jo forholdsvis påvirkelige og det er næppe overraskende at når udlændingepolitik er på dagsordenen så går DF frem, mens S/SF går frem når velfærd og arbejdsløshed er på dagsordenen. Det er i høj grad netop disse vælgere der flytter sig frem og tilbage.

    “Men udlændinge- og retspolitikken hos S-SF kunne, i fald den stadig var som i 1998, sagtens have været noget der afholdt DF-vælgere fra at vælge S-SF til i stedet, trods eventuel utilfredshed med DF’s velfærdspolitiske stillingtagen. Jeg synes i al fald vælgervandringsanalysernes tal er ganske klare.”

    Det vil jeg ikke afvise. Men selv hvis jeg medgiver at S/SF’s udlændingepolitiske strategi kan have lokket nogle DF vælgere tilbage så kan den negative effekt af det sagtens tænkes at opveje det eller mere. For det første fremstår oppositionen totalt splittet på det spørgsmål, hvilket ikke er tillidsidgydende. For det andet er det altid problematisk når man går ind og legitimerer eller endda ophæver modpartens virkelighedssyn til selve sandheden. Man undergraver simpelthen sit eget projekt og jeg tror en stor del af forklaringen på oppositionens 9-årige ørkenvandring skal findes i manglende lyst til at stå ved ens kerneværdier og istedet lefle for frafaldne vælgere. En oprigtig tro på et politisk projekt er noget der ofte kan tiltrække vælgere, selvom vælgerne ikke nødvendigvis er 100% enige i projektet.

    Og nej, jeg snakker ikke om at “åbne portene” på vid gab for “uhæmmet masseindvandring”. Jeg snakker om at stå ved basale demokratiske værdier som troen på menneskeligt ligeværd og individets ret til at gifte sig med hvem man ønsker og bosætte sig i eget land med vedkommende. Idag bliver sådanne tanker stemplet som “sekterisk venstreorienteret landsforræderi” eller det der er værre, godt hjulpet af S/SF, til trods for at der er tale om værdier som snart sagt alle delte indtil for nylig.

    Nu håber jeg ikke at der endnu engang går indvandrerdebat i den, men det er en interessant diskussion om det er strategisk klogt af S/SF at overtage VKO’s udlændingepolitik eller ej. Stort set den samlede kommentatorstand mener at det er klogt – ja nærmest det eneste mulige. Jeg mener at det er en alt for kortsigtet måde at anskue virkeligheden på og at det at man frivilligt “taber” værdikampen bliver et alvorligt vælgermæssigt problem på både kort og især lang sigt.

  9. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 14. september 2010 kl. 12:37:

    I øvrigt synes jeg, at ændringen i svensk politik mest spektakulært kan ses her:
    http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=131407

    Hvis man i bunden trykker Alliansen og Rödgröna ind i figuren, og vælger fra oktober 2006 til i dag, kan man se, at Rödgröna for to år siden havde opbakning fra 56,5 procent. I dag er det 42,5 procent. Så sent som i april i år var det 50 procent. Socialdemokraternes opbakning er på det nærmeste imploderet på de to år: Fra 45 procent (hvor Sahlin vel at mærke havde været formand et års tid) til 28 procent i dag.

    Alliansen er gået fra 39 procent for to år siden, til 44 procent i april, og nu hele 50 procent.

    Det er en ganske markant udvikling, særligt sammenlignet med Danmark (hvor 49,7-49,0 i VKO og Is favør i september 2008 (http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=63997) var ændret til 48,5-50,8 i august 2010 (http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=7683).

    Hvor 600.000 flere svenske vælgere nu ville stemme på den svenske regering sammenlignet med for to år siden, er nettoændringen mellem blokkene i Danmark kun på ca. 50.000 danskere i samme periode – immervæk en forskel.

  10. Jarl Cordua

    sagde den 14. september 2010 kl. 12:38:

    7. Helt enig. Men med i “pakken med Villy”, så bliver der ikke pillet ved indvandrerpolitikken.

    I hvert fald ikke i første valgperiode, som Astrid Krag siger.

    Det er sikkert det kompromis, man har indgået med de rebelske folketingsmedlemmer og organisationsfolk, som mener noget andet.

    Og det er måske også den aftale de radikale kan få med SF?

    Men Villy Søvndal succes bunder også i den erkendelse, at man godt må diskutere indvandrerpolitik her i landet.

    Villy siger fx også “gå ad helvede til” til visse muslimske mørkemænd.

    Den slags retorik ville jo være alt for hård kost for søsterpartiet og sosserne i Sverige.

    – og hele det svenske meningsparnas…

  11. Jarl Cordua

    sagde den 14. september 2010 kl. 12:41:

    9. Ja det er et fremragende link til SVT!

  12. Kasper Lauest

    sagde den 14. september 2010 kl. 12:44:

    10. “Villy siger fx også “gå ad helvede til” til visse muslimske mørkemænd”

    Jarl, SF’s markante vækst i meningsmålingerne VAR indtrådt på det tidspunkt hvor Villy så småt begyndte at lægge en hårdere linje i udlændingepolitikken. Du får det til at lyde som om det var den anden vej rundt: at SF lagde en hård linje og vælgerne derefter strømmede til.

    SF’s fremgang har i langt højere grad noget at gøre med persondyrkelsen af Villy Søvndal (og trætheden med regeringen) end med nogle enkelte politiske sager.

  13. Jarl Cordua

    sagde den 14. september 2010 kl. 12:49:

    12. Jeg får næppe held med at overbevise dig, men jeg mener at det er indiskutabelt, at SFs fremgang i meningsmålingerne – og at rød blok er i nærheden af regeringsmagten – også hænger sammen med at man helt har nedtonet kritikken af VKOs indvandrerpolitik og de facto overtaget den.

    (For hvad skulle formålet ellers være…?)

    Men jeg er godt klar over at jeg slås med vindmøllerne, når jeg står over for en radikal som dig, som er så fast i troen. 🙂

  14. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 14. september 2010 kl. 12:54:

    @Kasper Lauest, 8
    Hvis modstand mod VKOs udlændingepolitik var en vindersag, ville de Radikale så ikke have opbakning fra flere end 5 procent af vælgerne?

    Meningsmålinger og valgundersøgelser viser, at det overvejende flertal af danskerne (mindst 70-75 procent hvis jeg husker rigtig), er tilfredse med udlændingepolitikken som den er, og ønsker hverken ændringer i den ene eller den anden retning.

    “Men selv hvis jeg medgiver at S/SF’s udlændingepolitiske strategi kan have lokket nogle DF vælgere tilbage så kan den negative effekt af det sagtens tænkes at opveje det eller mere.”

    Det er der, som nævnt i mit tidligere indlæg, i al fald ikke noget i virkeligheden der tyder på: DF har afgivet 2 mandater til S og SF. I øvrigt tyder opbakningen til de Radikale ikke på, at den sammenhæng du forestiller sig, er korrekt. Hvis det du siger, var tilfældet, ville de Radikale vel være 1. valg for vælgere, som ikke brød sig om hverken DFs, S’s eller SF’s udlændingepolitik? Med en opbakning på 5 procent i meningsmålingerne er det svært at se, at det er sket. Vælgerne har heller ikke valgt Enhedslisten til i stort tal.

  15. Jarl Cordua

    sagde den 14. september 2010 kl. 12:54:

    Et indlæg spamfiltrede fangede fra

    “Claus T”

    Hvis jeg læser kommentaren rigtigt, så mener du, at sosserne står til at tabe, fordi de ikke har anlagt en restriktiv linje i indvandrerspørgsmål?

    Det tror jeg ikke et sekund på.
    Den borgerlige regering står til at vinde valget, fordi man har håndteret finanskrisen suverænt godt.
    Sverige forventer en økonomisk vækst på 4,5% i år – Danmark står til mellem 1 og 1,4%.
    Det er i øvrigt det næstlaveste i OECD.

    “It’s the economy, stupid!”

    Du skriver også, at
    “Det er også godt for Sverige, at man nu får et parti, der sætter indvandrerdebatten på dagsordenen. Hvis SD spiller kortene ligeså klogt som meningsfællerne i Danmark, så kan Sverige meget vel med tiden få en stram indvandrerpolitik, der minder om vores. Det er i øvrigt en indvandrerpolitik, som befolkningen herhjemme bakker massivt op om.”

    Svenskerne ønsker mig bekendt ikke “danske tilstande”. Kan du sandsynliggøre din teori, fx i meningsmålinger?
    Sossernes vælger-tab er, så vidt jeg ved, først og fremmest til Vänsterpartiet. De er da ikke indvandrer-kritiske?

  16. Jarl Cordua

    sagde den 14. september 2010 kl. 13:02:

    15. Min tese er, at det også er tidl. sosser, der føler sig tiltrukket af SD. Vælgere på lavindkomst, pensionister osv. Præcis som i Danmark. Men det vil vælgervandringsanalyser senere kunne afgøre

    Men naturligvis bliver Reinfeldt også præmieret af vælgerne for den økonomiske fremgang p.t.

    Hvem er “svenskerne”. Du mener meningsparnasset dvs. lederskribenterne, redaktørerne og det politiske establishment.

    Jeg er ikke sikker på, at du har ret, hvis man spørger almindelige svenskere.

  17. Michael Poulsen

    sagde den 14. september 2010 kl. 13:03:

    Sahlin minder lidt om Lykketoft i den forstand at det var hendes “tur” selvom man godt har vidst at det ikke holdt.

    Udover at Sahlin ikke ligefrem brænder igennem skærmen så viser det forventede udfald at valget vel også at det er vigtigt at vælgerne har en fornemmelse af en samlet blok og at man i hovedtræk ved hvad man stemmer på.

    Det så man også i Norge hvor den borgerlige opposition tabte en klar føring på gulvet da man begyndte at diskutere for meget indbyrdes.

    Lars Ohly har været gift for at de rødgrønne kunne fremstå forholdsvis samlet.

    Det er rigtigt at der kan spekuleres i at stemme taktisk og det viser for mig at se at meningsmålinger har (alt for) stor betydning.

    Hvis man er rødgrønvælger med SDsympati og får fornemmelsen af at der ingen chance er for at Sahlin bliver statsminister kan man stemme på SD istedet medens SD sikkert også vil profitere af det hvis Alliansen skulle få en meget overbevisende majoritet i de sidste dage.

  18. Jimmi kristensen

    sagde den 14. september 2010 kl. 13:47:

    desværre er mange danske politikere ikke interesserede i at Sverige får en borgerlig regering, der fortsat fører borgerlig politik, sænker skatten og skærer i det offentlige forbrug og de gør derfor alt hvad de kan for at give det venstreorienterede parti SD mest mulig opmærksomhed.
    AT DF gør det er forståeligt, da det giver dem ekstra stemmer, men at VK er blevet så bange for borgerlig politik at de gør det samme, viser jo blot hvor galt det står herhjemme
    Danmark forhindrer også svenskerne i at privatisere SAS.
    Jeg er meget misundelig på Sverige og jeg føler ligesom de gjorde under besættelsen, lyset fra den svenske kyst er dragende, friheden er derovre.

  19. Kasper Lauest

    sagde den 14. september 2010 kl. 13:53:

    14.

    “Hvis modstand mod VKOs udlændingepolitik var en vindersag, ville de Radikale så ikke have opbakning fra flere end 5 procent af vælgerne?”

    Egentlig ikke. Hvis du kigger tilbage på mit indlæg lægger jeg vægt på effekten af at tildele modstanderen “sejren” i en politisk kamp. Man “erkender” at modstanderens virkelighedsforståelse var korrekt og denne nye “konsensus” kommer iøvrigt til at skinne igennem i mediebilledet i det hele taget, således at man idag skulle tro at Danmark og Sverige er to forskellige planeter og ikke to nabolande.

    Idag er der jo opstået “konsensus” om at:

    – Der var “uhæmmet masseindvandring” før år 2001.
    – At den “uhæmmede masseindvandring” truede hele den nationale egenarts overlevelse og velfærdsstatens beståen.
    – At muslimer dybest set er “uintegrérbare” og at det derfor er afgørende vigtigt at dels bekæmpe islam og dels at mindske andelen af muslimer i samfundet så meget som muligt.
    – At DRV og Enhedslistens fastholden på menneskeligt ligeværd og basale demokratiske rettigheder er udtryk for “sekterisk elitisme” uden nogen kontakt til almindelige menneskers virkelighed.

    Under et sådant paradigme er det ikke mærkeligt at DRV og Ø ikke får flere stemmer, ligesom det ikke er mærkeligt at ethvert fokus på udlændinge øger støtten til de faktiske strammerpartier og IKKE til S/SF, der ellers gerne vil fremstå som strammerpartier.

    Det der er min påstand er at ovenstående paradigme ville have været anderledes såfremt S/SF havde fastholdt fokus på menneskeligt ligeværd og almindelige demokratiske rettigheder, fremfor at tale DF efter munden.

  20. Superman

    sagde den 14. september 2010 kl. 16:00:

    @ Kasper Lauest

    Ligesom Jarl er jeg ret sikker på at det er spildt krudt, men alligevel;

    “At DRV og Enhedslistens fastholden på menneskeligt ligeværd og basale demokratiske rettigheder er udtryk for “sekterisk elitisme” uden nogen kontakt til almindelige menneskers virkelighed.”

    Vi kan altså forstå at ALLE de øvrige partier ikke er fortalere for basale demokratiske rettigheder og menneskeligt ligeværd.
    Måske er det det, at man hos DRV fastholder et sådant paradigme (absurd og usympatisk som det jo er), der gør at DRV ikke får flere stemmer.

    Iøvrigt en mærkværdig kommentar fra en mand fra et parti der ihærdigt søger at indskrænke ytringsfriheden og hvor f.eks. næstformanden for nylig forsøgte at få en politimand straffet fordi han sagde sin mening.
    Demokratiske rettigheder…..(og det fik du iøvrigt lige nævnt i samme sætning som du skriver Enhedslisten)

    Det der er min påstand er at hvis ovenstående DRV paradigme var anderledes og I i praksis anerkendte andre mennesker og partier som ligeværdige istedet for den hadefulde italesættelse af andre som uanstændige, som ekstremister osv., og I derudover var i stand til en bare nogenlunde ædruelig analyse af tidens vigtigste emner, så ville jeres stemmeantal nok se anderledes ud.

  21. Kasper Lauest

    sagde den 14. september 2010 kl. 19:22:

    20.

    “Vi kan altså forstå at ALLE de øvrige partier ikke er fortalere for basale demokratiske rettigheder og menneskeligt ligeværd.”

    Nej. Du fordrejer det jeg skriver. Min pointe var at DRV og Ø’s forsvar for menneskeligt ligeværd og basale rettigheder bliver beskrevet af andre som “sekterisk elitisme” og lignende.

    Zenia Stampe handlede på egen hånd og ikke på partiets vegne. Hun meldte iøvrigt ikke politimanden til politiet men til statsadvokaten. Jeg syntes ikke at hun skulle have meldt ham, men jeg er helt enig med hende i at politimanden udtalte sig generaliserende, hvilket han da også senere erkendte. Derudover har jeg svært ved at genkende at DRV skulle forsøge at indskrænke ytringsfriheden.

    Jeg kan heller ikke genkende nogen hadefuld italesættelse af andre fra “vores” side. Det er et dilemma i hvilken udstrækning man skal udvise tolerance overfor de intolerante. Jeg mener at man bør sige klart fra overfor intolerance. Det er det de fleste radikale gør når de møder fremmedfjendsk retorik. Siger man ikke fra svigter man vel reelt sine egne idealer, hvis ens ideal ved at mærke er at mennesker er ligeværdige.

  22. Niels C

    sagde den 14. september 2010 kl. 20:40:

    Selvom indvandrepolitik ER interessant, så er der flere andre aspekter af den borgerlige svenske regering, som burde være mere i centrum.
    Såvidt jeg har forstået så har man bl.a. omlagt politikken omkring sygemeldinger og tildeling af førtidspension, hvilket har medført at Sverige er gået fra at være Europas ‘mest syge land’ til at være på gennemsnittet og man har fået antallet af førtidspensionister til at falde;
    http://www.ekonomism.us/?e=2778
    hertil kommer de tidligere omlægninger omkring betaling for lægebesøg og ophold på sygehus. Alt sammen noget der har været til gavns for de offentlige finanser.
    Man kan godt opfatte den meget diskussion om SD som en afledning af den inspiration man kunne få fra Sverige.
    Det er i alle tilfælde lykkedes for den svenske regering komme igennem med stramninger, der ville få Mette Frederiksen til at græde for åben skærm.
    #8: Og ja, jeg mener bestemt heller ikke at det offentlige skal blande sig I, hvem man gifter sig med, men samtidig kan det heller ikke være det offentliges opgave at finansiere giftermålet.

  23. Thomas Elbæk-J

    sagde den 14. september 2010 kl. 22:14:

    @ 5, 6:
    Hvis rød blok taber – og det ved vi jo faktisk ikke noget om endnu – så venter alle vist at Sahlin meget hurtigt træder tilbage.

    Spørgsmålet om efterfølger som S-formand m/k er sværere at besvare. Den ökonomisk-politiske talsmand Thomas Östros er blevet kritiseret i vigtige medier for at savne gennemslagskraft i f. t. Anders Borg. Tidligere justitsminister Thomas Bodström kan vist bedst beskrives som ikke helt driftssikker.
    Partisekretær, tidligere skoleminister Ibrahim Baylan har en lidt kedelig sag i bagagen fra sin ministertid, og mit gæt er at partisekretæren heller ikke helt undgår fall-out´et hvis valget former sig så elendigt som meningsmålingerne spår.
    En tung kommunalpolitiker som Carin Jämtin (tidligere minister, nu i Stockholms Kommun) kan også blive handicappet af et ringe lokalvalg – af forskellige grunde går det særlig skidt for S i Stockholmsområdet.
    Men nogen skal jo have jobbet. Det kunne blive Östros. Han er ikke nødvendigvis en dårlig mand, og ville muligvis få en vis “honeymoon”, bl.a. på baggrund af at journalisterne har givet Anders Borg meget medløb. Det kan skifte efter valget.
    På længere sigt har partiet også fine folk i rækkerne. “One to watch” er den tidligere borgmester (kommunalråd) i Nynäshamn, nuv. oppositions-landstingsråd i Stockholms Landsting Ilija Batljan. Både som borgmester og i landstinget fik han gennemført betydelige sager. I disse dage holder han sig fri af den almindelige mudderkastning og koncentrerer sig om at fremlægge partiets egen politik på en humørfyldt måde. Så han er ikke den der står med fingrene længst nede i snavset efter valgnederlaget. Og på sigt vil en uortodoks, pragmatisk, højeffektiv indvandrerpolitiker ikke være dårlig til at samle partiets meget forskellige fløje.

  24. Thomas Elbæk-J

    sagde den 15. september 2010 kl. 00:02:

    Opfølgning: jeg glemte en, nemlig den nuværende gruppeformand i Riksdagen, Sven-Erik Österberg (hørt om ham, anyone?). Flere blogs peger alt andet lige på ham – klik lidt rundt i blogoversigten på http://www.politometern.se.

  25. Johan Nielsen

    sagde den 15. september 2010 kl. 09:22:

    Mona Sahlin er en narrehat, men hun skal have points for ikke at løbe med på fremmedhadet.

    I Danmark har Socialdemokratiet kopieret det nationalzenofobiske standpunkt, men selvfølgelig uden at kunne overbyde DF.

    Svenskerne kan jo bare se på det danske skræmmebillede. Værdipolitikken driver en kile ind mellem arbejderklassen og partiet, og arbejderne svigter alligevel partiet fordi det opgiver klassekampen.
    Desværre kan venstrefløjen takke sig selv for DF’s eksistens.
    Socialdemokraterne lagde i mange år stemme til en fodslæbende og nationalchauvinistisk EU-modstand, som idag finder dens ekko i DF’s fremmedforskrækkelse.

    Til al held har svenskerne lært af de danske erfaringer.

    Racister må ties ihjel og om nødvendigt elimineres fra det offentlige liv.

  26. Jarl Cordua

    sagde den 15. september 2010 kl. 09:26:

    23. Tak for et kanon indspark, Thomas! Bliv endelig ved, hvis du hører/læser mere om disse spekulationer!

  27. Jarl Cordua

    sagde den 15. september 2010 kl. 09:29:

    25. Hej Johan

    Fair nok, at du har alle disse synspunkter og vurderinger, som jeg er helt uenig i.

    MEN forklar og uddyb venligst denne sætning i dit indlæg:

    “Racister må ties ihjel og om nødvendigt elimineres fra det offentlige liv.”

    Jeg er kommet i tvivl om, hvad du mener. Og dit svar er ret afgørende for, hvorvidt jeg sletter dit indlæg eller ej.

    For “eliminering” af politiske modstandere – uanset hvad de i øvrigt mener, lyder hverken specielt demokratisk eller særlig hyggeligt.

    Jeg afventer dit svar.

  28. Anders S

    sagde den 15. september 2010 kl. 10:34:

    @22: Ligger du inde med links til mere dybdegående analyser af den svenske sygedagpenge- og førtidspensionsreform?

    Det kunne være interessant i fht. de kommende forhandlinger om ændringer i den danske lovgivning om sygedagpenge, førtidspension og fleksjob, der gerne skulle munde ud i en lavere tilgang til permanente offentlige ydelser for især unge og personer med psykiske lidelser.

  29. Johan Nielsen

    sagde den 15. september 2010 kl. 11:04:

    Racister skal ties ihjel og holdes ude af medierne. Vold hjælper dem kun til at opnå et ufortjent martyrium.

    Det burde være klart, at der med eliminering fra det offentlige liv ikke mentes noget ulovligt.

  30. Kenny Starfighter

    sagde den 15. september 2010 kl. 11:13:

    @Jarl
    Må jeg foreslå at du tier Johan Nielsen ihjel? 😉

    Ellers var en eliminering af hans indlæg nu heller ikke dumt.

  31. Jan Christensen

    sagde den 15. september 2010 kl. 11:16:

    Johan Nielsen, hvad er din definition af en racist? Hvis det er en person, der er kritisk over for (muslimsk) masseindvandring, kan jeg betro dig, at der findes rigtig mange racister i både Danmark og Sverige. Efter min mening er der tale om et primitivt og pinagtigt verdensbillede, men du, og mange andre med dig, er til en vis grad undskyldt ved, at I er ofre for en årtier-lang hjernevask på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser,i medier etc.

    Hvorom alting er, kan man ikke lade være med at more sig lidt over, at den ih så tolerante venstrefløj i Danmark, Sverige og en lang række andre lande i virkeligheden viser sig at være indbegrebet af intolerance, når det drejer sig om at give plads til personer og partier med andre holdninger.

  32. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 15. september 2010 kl. 11:29:

    @Kasper Lauest, 12
    “Jarl, SF’s markante vækst i meningsmålingerne VAR indtrådt på det tidspunkt hvor Villy så småt begyndte at lægge en hårdere linje i udlændingepolitikken. Du får det til at lyde som om det var den anden vej rundt: at SF lagde en hård linje og vælgerne derefter strømmede til.”

    Villy Søvndal kom med sin udtalelse om Hizb ut-Tahrir 19. februar 2008 (http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article976473.ece).

    SFs procentvise opbakning fra vælgerne for månederne før og efter udtalelsen ser sådan ud (Altingets meningsmålingsgennemsnit: http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=63997):

    Valg 2007: 13,0
    December 2007: 14,8
    Januar 2008: 15,1

    Februar 2008: 15,3

    Marts 2008: 20,1
    April 2008: 19,0
    Maj 2008: 17,5
    Juni 2008: 18,0

    August 2010: 17,6 (http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=7683)

  33. Johan Nielsen

    sagde den 15. september 2010 kl. 12:08:

    @Jan Christensen
    Hmm. Før i tiden gik racisme på fordomme om gruppers biologiske artsforskellighed.

    Og hvis man definerer den så snævert, kan højrefløjen teoretisk set benægte ethvert slægtskab til nazismen. Indrømmet hetz mod muslimer er ikke racisme men muslimer er jo født med deres tro, så om man angriber folk pga en pseudovidenskabelig biologiske teori eller pga deres kultur og tro gør ingen forskel.

    jeg snakker ikke om biologisk, men om kvasi-biologisk diskurs.

    Islam er en homogen blok. Alle muslimer er dybest set ens.

    Det, der siges om muslimer er nærmest identisk med det der sagdes om polaker og jøder.

    Højrefløjen prøver at maskere dens muslimhadende holdninger med en intellektualiserende diskurs om religionen.

    Koranen er en konspiration eller et computerprogram, der deterministisk fastlægger alle muslimers adfærd fra vugge til grav.

    Det er en forsimplet udgave af den højreradikale “islamkritik” men er desværre mainstream langt uden for Tidehverv og Den danske forening.

    I Sverige ville den slags ytringer sandsynligvis være i modstrid med deres racismelov.

    Og det bør de have ros for.
    Farlige ord kan føre til destruktive handlinger.

  34. Bræstrup

    sagde den 15. september 2010 kl. 12:25:

    @ Johan Nielsen
    Nå, “kan” farlige ord det? Og drikning af mælk “kan” føre til alkoholisme! (langt de fleste alkoholikere startede med mælk)

  35. peter nielsen

    sagde den 15. september 2010 kl. 12:46:

    #31 “I er ofre for en årtier-lang hjernevask på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser,i medier etc” Suk. Hvor er du selv blevet hjernevasket? Eftersom du tydeligvis har et andet politisk ståsted end undertegnede, MÅ du jo være blevet hjernevasket… Var der en der skrev “Primitivt verdensbillede”?
    Bortset fra dét har du bestemt en pointe. Jeg er gammel nok til at kunne huske, at der var en gang, hvor enhver som var kritisk overfor indvandring/flygtninge nærmest pr. definition var racist – og så var dén diskussion overstået. Den slags skal jo give bagslag.

  36. Jan Christensen

    sagde den 15. september 2010 kl. 13:26:

    Peter Nielsen, hjernevask var måske et lidt for stærkt udtryk, men som jeg læser dit indlæg, vil du formentlig heller ikke selv benægte, at der finder/har fundet en vis form for indoktrinering sted mange steder i det danske samfund i de sidste 20-30 år med henblik på at indprente folk de rigtige meninger om bl.a. indvandring og islam? Det er f.eks. en kendt sag, at mange universitetsmiljøer er meget venstreorienterede, og det kan jeg da også selv bekræfte fra min tid på universitetet.

  37. Lars Andersen

    sagde den 15. september 2010 kl. 13:50:

    @29.

    Racister skal ties ihjel og holdes ude af medierne. Vold hjælper dem kun til at opnå et ufortjent martyrium.

    Det vil måske overraske dig at få at vide at mange andre mennesker afviser politisk vold fordi det er udemokratisk, og ikke bare fordi det er ustrategisk.

  38. peter nielsen

    sagde den 15. september 2010 kl. 13:57:

    Indoktrinering – tjoe, hvis der er tale om sysnpunkter man ikke selv er enig i. Der en hårfin balance mellem at undervise/uddanne og så at indoktrinere Der vil altid være en påvirkning – også fra “uvildige” kilder, så som undervisningsinstitutioner.
    Og jo, der har været en del meget venstreorienterede universitetsmiljøer – selv om jeg faktisk ikke selv har været “ramt” af det.

  39. Helle B

    sagde den 15. september 2010 kl. 14:01:

    Sælg aldrig skindet før bjørnen er skudt.
    Og undervurder aldrig en sej og stærk kvinde.

  40. Kasper Lauest

    sagde den 15. september 2010 kl. 14:13:

    32.

    Så kan du jo vurdere om det signifikante spring var fra de ca. 6% da Villy Søvndal blev formand i 2005 til ca. 15% før udtalelsen om Hizb-ut Tahrir er væsentligst eller om stigningen fra 15% før udtalelsen til 20% umiddelbart efter – og derefter aflejerende på 17-18% er mest afgørende her.

    Jeg vil hævde at SF i starten af 2008 havde så stor mediemedvind generelt at der nærmest var tale om en selvforstærkende proces – især fordi S på nøjagtig samme tid virkede famlede og stod ekstremt svagt i målinger. Udtalelsen om Hizb Ut Tahrer demonstrerede iøvrigt ikke meget andet end at SF var villige til at tage afstand fra ekstremister. Den gradvise annektering af VKO’s udlændingepolitik, herunder accepten af 24-års reglen er sket løbende over de sidste 2-3 år og det er vanskeligt at vurdere effekten af dette.

  41. Jarl Cordua

    sagde den 15. september 2010 kl. 14:33:

    39. Nej floskler – uanset hvor patetiske de er – hjælper næppe heller Sahlin til magten 🙂

    40. Kasper. Jeg beundrer din ildhu. Komiske Ali ville bestemt nikke anerkendende mht din indsats. 😉

  42. Peter Løhmann

    sagde den 15. september 2010 kl. 20:35:

    @Kasper Lauest, 40
    Udtalelsen om Hizb ut-Tahrir alene viste ikke noget, men hvis min hukommelse tjener mig vel, så afstedkom udtalelsen et efterspil på nogle måneder, hvor SF offentligt erklærede at have ændret holdning i indvandringspolitikken. Jeg tror du har ret i, at Villy Søvndal og SFs ledelse ikke fik idéen om en ændret holdning til indvandringspolitik den aften, hvor Søvndal skrev sit blogindlæg om Hizb ut-Tahrir. Jeg husker bl.a. at have læst en artikel om de vælgeranalyser, som den daværende studentermedhjælper hos SF på Christiansborg, Thor Möger, havde gennemført, og som viste at SF’s vælgere ved 2007-valget ikke havde videre venstreorienterede holdninger til indvandringspolitikken.

    Jeg har svært ved at forestille mig, at SF’s folketingsgruppe og den på daværende tidspunkt indflydelsesrige hovedbestyrelse hos SF ville have accepteret ændringerne af indvandringspolitikken, hvis ikke Søvndal havde skabt det store hop i vælgertilslutning, som fulgte fra februar – hvor udtalelsen faldt – til marts måned 2008.

    Sammenlign dette med, hvordan fx tidligere MF Morten Homann blev mødt med larmende tavshed af SF’erne, da han som en af sine sidste gerninger som MF sagde SF havde været naive i indvandringspolitikken.

  43. Niels C

    sagde den 15. september 2010 kl. 22:35:

    Det er nu nok ikke Søvndahl alene, der har båret det her igennem.
    Det ser ud som at der blandt en del af SF’s yngre folketingspolitikere ikke eksisterer helt den samme sentimentale multikultur holdning til indvandring, som hos lidt ældre SF’ere. Hvis eneste reference ramme til indvandere har været de hovedsaglig sekulære politiske flygtninge de mødte i 70′ og 80’erne.

    Som gl. SF vælger er jeg ikke bleg for at indrømme, at holdningen til indvandrings politikken var en ikke uvæsentlig grund til skift i min politiske holdning. Jeg har overhovedet ikke noget mod indvandring som så, jeg mener faktisk at vi skal have mere indvandring. Men naiviteten overfor den ukritiske og automatiske indvandring ( bl.a. via familiesammenføringer) blev simpelthen for meget. Det har sikkert været umuligt at undgå, alle nord europæiske lande er i alle tilfælde ramt, vi har fået skabt et nyt lumpenproletariat, der er kendetegnet ved dels at have få muligheder for at bevæge sig videre i samfundet, dels ved at de under alle omstændigheder har det langt bedre i Vesteuropa end der hvor de oprindelig kom fra.
    Man kan håbe at SF og S bliver i stand til at åbne for en mere konstruktiv indvandrepolitik, men betingelsen er at man anskuer dette som et strukturpolitisk problem, som alle andre politiske problemer, og ikke som et følelsesmæssig spørgsmål.

  44. Anders

    sagde den 18. september 2010 kl. 15:16:

    @Jarl

    “DF har nemlig manglet deciderede søsterpartier i udlandet, som man har haft lyst til at vedkende sig et værdifællesskab med. Det tætteste har vel været de forskellige indvandrerkritiske partier omkring hollænderne Pim Fortuyn og Geert Wilders.”

    Har du glemt om Norge?

Bottom border