Dagens kæmpeoverraskelse på Slotsholmen og omegn er, at statsministeriets departementschef Karsten Dybvad nu skal være ny adm. direktør i erhvervslivets altdominerende organisation DI.
Det er en overraskelse, fordi ingen før har hørt Dybvads navn blive nævnt som mulig afløser for DIs mangeårige adm. direktør Hans Skov Christensen.
Med beslutningen har DI valgt at gå helt andre græsgange i deres rekruttering. Dybvad er økonom og topembedsmand og med en fortid som økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og som medlem af Socialdemokraterne.
Med beslutningen om at ansætte Dybvad vil DI øjensynligt helgardere sig imod den situation at landet får en ny rød regering efter næste valg. På den anden side så skal Dybvad også træde i karakter som sælger af erhvervslivets politik. Ikke mindst til embedsværket. Det er nemlig præcis, det han kan, og som erhvervslivet efterspørger. Til gengæld ligger det ikke i kortene, at Dybvad skal være organisationens ansigt udadtil på samme måde som Hans Skov. Tanken er tværtimod, at DIs formand skal spille en større rolle her end hidtil. Den nye direktørs magt er i øvrigt også blevet stækket af DIs politiske valgte erhvervsfolk. De vil ikke have en 'ny Hans Skov', der bliver for stærk.
Hvorfor går Dybvad? Tjah. Det er sivet fra Slotsholmen, at Lars Løkke Rasmussen mildest talt ikke var tilfreds med statsministeriets indsats under klimatopmødet sidste år, der endte som en fiasko. Dertil kommer, at Løkke '“ til Dybvads store frustration og utilfredshed '“ har indsat et minisekretariat mellem departementschefen og Løkke selv. Til at lede sekretariatet har han rekrutteret økonomen Tanja Franck (39), som beskrives som en overordentligt talentfuld embedsmand, som oprindeligt kommer fra Beskæftigelsesministeriet, hvor hun som afdelingschef gjorde en smuk karriere under Claus Hjort Frederiksen. Siden blev hun i øvrigt direktør i Forbrugerstyrelsen.
Længe har spekulationerne kørt på, hvornår der kom en større rokade af topembedsmændene '“ departementscheferne. Det er nemlig længe siden, at det er sket sidst. Og uanset hvilken side, der vinder valget, så er/var der udsigt til en rokade blandt 'dep-cheferne', som de hedder i den interne jargon.
Især tipper de fleste på, at departementchef Lars Findsen i Forsvarsministeriet er 'dead man walking' efter fadæsen med jægerborgskandalen, hvor Findsen panikkede og fik rådet den daværende forsvarsminister Søren Gade til at oplyse offentligheden om den hjemmefabrikerede arabiske oversættelse af jægerbogen. Findsen var meget hurtigt til at skyde skylden på snart sagt alle andre, og det blev også bemærket i Statsministeriet. Løkke har stadigvæk et fint forhold til både Jacob Winther og Søren Gade, og jeg gætter på at de ikke ligefrem skamroser deres tidl. samarbejdspartner i ministeriet. Heller ikke oppositionen kan formentlig få øje på det geniale i Findsens rådgivning. De vil næppe lave megen ballade over det, så Findsen må efter alt at dømme finde sig i at blive degraderet væk fra Dep-chefernes rækker.
Hvem skal så efterfølge Dybvad? Statsministeriet er øverst i hierarkiet af de fire tungeste ministerier, der desuden består af finansministeriet, erhvervs og økonomiministeriet og udenrigsministeret. Det er derfor overvejende sandsynligt at den nye dep-chef i statsministiet rekrutteres fra et af disse tre ministerier. Dvs. enten Christian Kettel Thomsen (51), finansministeriet, Michael Dithmer (56) fra Økonomi- og erhvervsministeriet (engang kendt som Bendt 'Bendtsens iltapparat' og som også blev nævnt i krogene som mulig DI-direktør) eller Claus Grube (59) fra Udenrigsministeriet.
En favorit til posten kunne dog være Christian Kettel Thomsen. Han har den rigtige baggrund, alder og så har Løkke haft et godt samarbejde med ham, da Løkke var finansminister.
Uanset hvem man vælger, vil det udløse en rokade '“ større eller mindre '“ nedad i hierarkiet.
Det er regeringens øverste ministre blandt andet Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen, som sidder med i et ansættelsesudvalg, der vil ansætte den nye dep-chef. Det vil formentlig ske snarest muligt.
Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.
11 kommentarer til “Dybvads afgang åbner for departementschefskabalen”
I og for sig ikke en kommentar til Dybvad, men det bliver lidt mærkeligt, når Skov Christensen forsvinder. Jeg sidder pt. med materiale om arbejdsmarkedspolitik fra 70’erne, hvor han var ung, fremadstræbende mand i DA. Vi taler afslutningen af en epoke hér.
Dithmer er vel lidt en chance at tage hvis det skulle vise sig at der er noget om mailsletningsrygterne.
Bernstein kom ikke fra en de tre “tunge” ministerier så nogen naturlov er det ikke at der rekrutteres derfra selvom det selvfølgelig er naturligt.
2. Forestillingen om at tre departementchefer skulle sanktionere mailsletning anser jeg for at være spekulation på det yderste overdrev. Hvis det er rigtigt, så er det en kæmpeskandale. Og taget i betragtning af, at alle embedsmænd i nyere tid er opflasket med læren fra Tamilsagen, så finder jeg det fuldkommen usandsynligt.
Men bevares. Vi har pressen og oppositionen til at efterprøve sagen.
Du har helt ret mht. Bernstein. Det er ingen naturlov.
En favorit til posten kunne dog være Christian Kettel Thomsen. Han har den rigtige baggrund, alder og så har Løkke haft et godt samarbejde med ham i Finansministeriet.
Det er i øvrigt interessant at Kettel “voksede op” i finansministeriet under Mogens Lykketoft. Han skulle blandt andet have leveret bidrag til Lykketofts “90’er”-idelogiske værk “Sans og samling”, der var et slags svar på Anders Foghs “Fra Socialstat til Minimalstat”.
Kettel bliver af nogle vurderet som lidt den samme – nogle ville sige socialdemokratiske – type som sin forgænger – Karsten Dybvad.
Læs mere i dette portræt:
http://www.berlingske.dk/danmark/altid-plads-til-endnu-en-socialdemokrat
ANALYSE: Sagen er rykket ind på ministerens kontor
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/09/29/072617.htm
Vi vil høre Lene Espersen udtale: “Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.”
😉
Er der nogen der kan bidrage med lidt forbruger/vælgeroplysning her ?
Har en rådgiver som Langager instruktionsbeføjelse overfor embedsmænd eller er det hele fedtet så meget ind i hinanden at embedsmændene ikke skelner så nøje længere ?
Jeg tilstår gerne at jeg ingen anelse har om hvordan arbejdet foregår i et ministerie men det lyder meget underligt at en medarbejder i over et år har siddet på en oplysning om at Langager skulle have bedt ( sådan er beskeden ihvertfald forstået ) vedkommende om at slette mail uden at gå videre med det.
6. Spindoktorer har netop ingen instruktionsbeføjelser. Det fremgår også klart af Finansministeriets betænkning nr. 1443 fra 2004, som beskriver “de særlige rådgivere”.
http://www.fm.dk/Publikationer/2004/Betaenkning%20nr%201443%20-%20Embedsmaends%20raadgivning%20og%20bistand%20-%20Sammenfatning/2%20Udviklingen%20i%20embedsmaends%20raadgivning.aspx
Det er bl.a. derfor, at historien virker utroværdig fra begyndelsen af.
Embedsmænd er i deres gode ret bl.a. med henvisning til betænkningen til at sige “rend og hop”, hvis de blev bedt om at slette mails.
De er i øvrigt mit indtryk, at embedsværket aldrig har anset spindoktorerne som en del af dem. Tværtimod så betragtes de som “fremmede fugle”, som man gør meget ud af at isolere.
En fin kommentar. Deler dog slet ikke vuderingen af, at der var tale om en kæmpe overraskelse.Få i dette land besidder de kvalifikationer i spændingsfeltet mellem politik og erhvervsliv, som Dybvad gør. Og de der gør har enten ikke samme intellektuelle habitus eller er for alt for godt lønnet.
@Jarl Cordua, 7
I redegørelsen (http://www.oem.dk/sw29678.asp), og som det også er refereret i medierne, skulle en medarbejder have spurgt sin nærmeste chef, om han skulle følge instruktionen fra den særlige rådgiver. Jeg har ikke dit kendskab til centraladministrationen, men da sagen om privathospitalernes takster allerede dengang var højt profileret, har jeg svært ved at forestille mig, at det blot var en “forsvunden fuldmægtig”, der sad med opgaven og dermed også korrespondancen med Sundhedsministeriet, som den særlige rådgiver kontaktede medarbejderen om. Det er bekymrende, hvis selv fx kontorchefer eller souschefer enten ikke kender til de særlige rådgiveres manglende instruktionsbeføjelser eller de kan komme i tvivl om dem, og det kan vel ærgerligt nok lede til, at der sættes spørgsmålstegn ved de særlige rådgiveres rolle og indflydelse i ministerierne?
8. Tak, men nu har jeg i de seneste måneder hørt en del navne blive nævnt. Det er første gang, jeg støder på Dybvads navn. Jeg ved at man i DI-systemet mildt sagt var særdeles overraskede.
Men du har da ret i, at det er meget få, der kan det, som Dybvad kan. Og som kan fås for “menneskepenge” 😉
9. Nu er jeg nu heller ikke ekspert udi centraladministrationens spilleregler, men nogle få punkter har jeg fattet, og det er det, som jeg holder fast i.
Her er en, som selv har været i centraladministationen på “Rød hold”.
Han skriver i dag i sin klumme i Politiken bla.:
“Og så er vi fremme ved 'mailsletningsøvelsen'. Ifølge bogen '˜Projekt Løkke', skulle den være blevet eksekveret for at slette alt snak i embedsværket om Sundhedsministeriets rapport, og dermed forhindre, at oppositionen kunne bruge den mod Løkke. Og endelig sikre, at Espersen alligevel kunne køre synspunktet om de reducerede takster ud som et K-forslag, hvilket Løkke kan brumme over men intet stille op overfor.
Muligvis kan en forvirret pressemand (særlig rådgiver) have talt sort ned i røret til en enkelt embedsmand, men en større koordineret sletningsaktion mellem ministerier er utænkelig, endsige inden for et enkelt ministerium, hvad gårsdagens pressemeddelelse fra Økonomi- og erhvervsministeriet da også vidner om.”
http://blog.politiken.dk/mogensen/2010/09/29/mailsagen-udstiller-raddenskab-i-regeringstoppen/